☰
Index « Det Centrale Krystalland « Dianthos « Dianthos: Centrale By « Beboelseskvarteret

En lykkelig fremtid

Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 23.06.2020 21:00
Gå til post-link
Eftermiddagsolens stråler faldt ind igennem vinduet, og havde over den sidste times tid sneget sig op mod Netrishs ansight, som hun sad og blundede i gyngestolen ved vinduet.
Pigerne havde fået mad, og var blevet lagt i seng, som de og deres mor alle tre trængte til en lur. Det var en stakket frist, men for en gangs skyld var det ikke pigerne der vækkede den småsnorkende elver, men solens lys.
Netrish gabte, og strakte sig en smule, inden hun tørrede søvnen fra sine øjne med et søvnigt smil. Den seneste tid havde været alt andet end fredelig, men det hektiske liv som mor til to, var langt mere glædeligt end det liv Netrish tidligere havde levet tidligere.
Hun måtte dog erkende at hun ikke havde været så træt som nu, siden hungersnøden hærgede landet, og hun havde måtte vandre i dagevis uden andet mad end hun kunne finde på vejen og i skovbryn.

Netrish flyttede lidt på sig, og tæppet der havde lagt over hendes ben, gled af og faldt til jorden. Overrasket kiggede hun på det. Hun var ret sikker på det ikke havde været der da hun faldt i søvn?
Hun samlede det op, og et mildt smil spredte sig på hendes læber.
"Valkar?" kaldte hun blidt "Er der te ovre?". Hun kunne godt bruge en kop at vågne på.
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 23.06.2020 21:47
Gå til post-link
Som mange gange før, havde Valkar forsøgt at have en overraskelse med til Netrish når han kom hjem forbi, for han måtte sande at han efterhånden følte sig mere hjemme i huset med Netrish og pigerne end tilbage på Opalslottet. Slottet føltes så tomtefter først Netrish havde rejst og derefter tvillingerne...

Det havde overrasket ham hvor meget han faktisk holdt af at være far til pigerne, han havde forsøgt at gøre hvad han kunne for at være behjælpelig samt hyrer hvad end hjælp Netrish ville gå med til.
Så da han var kommet ind og havde fundet dem alle sovende, kunne han ikke andet end smile. Med et blidt kyst på panden var et tæppe var blevet listet over den trætte mors ben, hun skulle nødigt fryse trods solen strålede på hende. 
En buket friske blomster havde erstattet den ensomme rose der ellers havde boet i vasen nær gyngestolen.

"Om et par minutter" svarede Valkar der ventede på at vandet var kølet en smule af igen, han havde selv haft lyst til noget grøn te og det var trods alt bedst når det ikke blev lavet på kogende vand. Som lovet dukkede han op bærende på en bakke med en kande, to kopper samt to stykker af hvad der lignede solbærtærte. "Var der en god lur?" Smilede han varmt. Ved guderne hvor han havde savnet hende.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 24.06.2020 09:10
Gå til post-link
Netrishs smil blev varmere som der lød svar fra køkkenet. Hun viste ikke om det var et godt tegn at folk kunne vade ind i hendes hjem, uden hun vågnede det mindste. Men hun viste hun følte sig tryg her, i sit lille hjem. I deres lille hjem. Skønt Valkar havde sit at se til på Opalslottet, så var dette hans hjem så meget som det var hendes og deres fælles børns.

Netrish så mod køkkenet, men på vejen faldt hendes blik over den friske buket blomster. Hun lænede sig fremover og tog blomsternes duft ind. Netrish viste ikke hvordan, men de buketter Valkar bragte med hjem, synes altid at dufte sødere og mere, end de blomster hun selv bragte ind en gang imellem.
Blomsternes duft blev dog fortrængt, da Valkar kom ud fra køkkenet med te og kage.
"Det var tiltrængt må jeg sige! Men jeg havde den mest mærkværdige drøm" svarede hun, med et varmt og kærligt blik.
"En alf kom flyvende ind og ville give mig en krystal. Men jeg havde pigerne i favnen, så jeg havde ingen hænder fri til at tage imod den! Så sagde alfen at det kunne den godt se, og fløj den sin vej igen, men lovede at komme tilbage, når jeg ikke havde hænderne så fulde" fortalte hun, mens hun tog kanden og hældte te op til dem begge.
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 24.06.2020 22:48
Gå til post-link
Hvor meget end Valkar gerne ville påstå at han selv havde nøje udvalgt liljerne i buketten, så havde han blot valgt dem hos en blomsterbinder. Dog var de ikke helt tilfældigt valgt, han mente at hun var glad for liljer.

"Åh? Hvilken drøm?" sprugte Valkar nysgerrigt som han fandt plads overfor hende. Jo mere hun fortalte jo mere besynderlig lød drømmen, jo han havde da hørt om uheldige alfe eventyr, men at den skulle tage hensyn på den måde lød nærmest utroværdigt. 
"Det lyder da som noget af en drøm! Men ja vi drømmer spøjse ting ind i mellem" klukkede han lidt, som han stillede en tallerken med et stykke kage over til hende, før han tog en til sig selv. "Tak" strålede han smilende som han tog mod sin kop. "Hvordan har pigerne haft det?" spurgte han så, egentlig ville han også gerne vide hvordan hun havde det, men det var lidt lettere at spørge om pigerne i første omgang. 
Et pust lod teen køle til en lidt mere behagelig temperatur, lod ham sippe til den. Mmh grøn te med et strejf af citrus. 

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 25.06.2020 09:31
Gå til post-link
Blomster var sjældent noget der havde været en stor del af Netrishs liv, andet end de der voksede vildt eller i andres hjem. Men hendes glæde over liljerne var ikke mindre deraf, tværtimod. Liljer var de blomster hun fik af Valkar, og det gjorde dem ekstra særlige i hendes øjne.

"Det tør siges!". Valkars ord om spøjse drømme fik Netrishs kinder til at blusse en smule op, som tankerne om en anden mærkværdig drøm kom tilbage til hende. Åh den havde forvirret hende mere end noget andet, men den havde vist sig at være nærmest.. profetisk?
Netrish tvivlede dog på at denne drøm ville vise sig at være det lige så vel. Alfer der delte krystaller ud lød lidt for fjollet.

Som Valkar rakte tærten over brugte Netrish lejligheden, til at ligge sin hånd over hans, og give den et klem, fulgt at et lille smil. "Som du forkæler mig!" drillede hun let, men forventningen i hende blik som hun så på tærtestykket, forrådte hendes ord. Hun var bestemt ikke imod det.

Der gik da heller ikke mange sekunder fra alt var fordelt, til Netrish havde den første bid tærte i munden, med et lille, skyldigt blik.
"Pigerne har det skønt. Amalean havde lidt hoste for en uges tid siden, så havde dem forbi helbrederhuset, men det har lagt sig igen nu, og Lurria lod ikke til at nå at have samlet det op" fortalte hun let, og hapsede en bid tærte mere.

You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 25.06.2020 11:36
Gå til post-link
Som Netrish kinder blussede op kunne Valkar ikke ladevær med at smile, han kunne ikke være sikker men hvis han ikke tog meget fejl var hun blevet mindet om en meget særlig drøm. En drøm der havde været svær at få hende til at dele, men havde endt med at gøre utroligt meget for dem begge.

Klemmet blev svaret med et hengivent smil, han havde savnet at have hende så nær. "Slet ikke så meget som jeg syntes du fortjener!" klukkede han med et drillende glimt i øjet, bevares hun var blevet bedre til at tage imod de småting han havde med og lignende, samt han selv var blevet bedre til at fidne ting hun fandt passende. Men solbær tærte de nød de trods alt begge, og det var nok kun et spørgsmål om tid før pigerne ville have det også, det ville ikke undre ham i hvert fald. 

Som Neelah talte tog Valkar en bid af sin tærte. "Det er godt at det ikke var værre end det" nikkede han "Dhalia er vel som hun plejer?" den ældre dame der ledte helbreder huset havde være en god støtte med Dags skade som lille, så hun havde Valkars respekt.
"Hvad med dig Neelah? Er du vel? Er der noget jeg kan hjælpe med?" lød det en smule skyldigt, han følte han brugte lidt for meget tid andre steder.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 28.06.2020 11:53
Gå til post-link
Netrish kunne ikke andet end fortabe sig i Valkars blik, for en kort stund. Hun viste han ville give hende verden, og måske var det netop derfor hun holdt tilbage. Dog havde hun også måtte erkende, at meget af det han så havde fået hende til at tage imod, var ting hun aldrig havde vist hun manglede. Huset især.

De små ting Valkar havde med til hende, var dog ikke de eneste nye ting der fandt vej ind i det lille hjem. Enkelt var fundet af Netrish selv, men en god del var fra naboerne. De var gode folk, og meget insisterende i deres gode naboskab. At de stadig kunne finde på nye måder at lave stuvning på forbløffede Netrish til ingen ende, lige så vel som at de altid lod til at lave for meget.

Netrish fik trukket blikket til sig igen, kun for at hjælpe sin gaffels rejse mod tærten. "Dhalia var der faktisk ikke, men lærlingen, Kit, så til os. Tilsyneladende er Dhalia mindre til stede end før i tiden" fortalte Netrish, der havde været en overraskende kilde til sladder siden hun havde taget bo i byen. Flere mente åbenbart at en tålmodig lytter af få ord var perfekt at sladre til. Netrish forstod ikke deres behov for at fortælle om andres vasketøj, men hvis det gjorde dem glade, gjorde det ikke hende noget at lytte.

Netrish sukkede blidt, og med munden fuld af solbærtærte, som hun fornemmede Valkars skyld. "Det går fint med mig min solstråle" sagde hun med en bestemt tone, trods hendes blik var kærligt. Hun ønskede ikke han skulle føle den skyld der plagede ham. "Og pigerne er begyndt at prøve grød af, så jeg har hænderne en smule mere fri end før. Når de er vendt helt fra mælken kan de rejse med dig?" foreslog hun. Selvom tanken om at skulle være væk fra pigerne i måneder skar hende i hjertet, så viste hun også at det var netop det Valkar havde gennemlevet allerede. Det var en smerte de blev nød til at dele.
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 28.06.2020 21:04
Gå til post-link
Valkar løftede et øjenbryn i undring "Virkelig? Dhalia havde ellers slået mig som en der ikke ville have svært ved at stoppe med at arbejde" Det var vel nok for det bedste, alderen sneg sig op på de fleste, samt Dhalia var ikke just ung længere. "Men godt at Kit var til hjælp så" smilede han i stedet, det var godt at en yngre generation var klar til tage over, så længe de gjorde et godt stykke arbejde hvem var han så til at klage?

Det glædede ham at det lod til at Netrish så flere folk end hun ellers havde gjort tidligere, men det at have et fast sted at bo havde haft sin tydelige indvirkning. 

Netrish svar fik Valkar til at smile undskyldende, han vidste godt at han ikke burde føle skyld over deres tid fra hinanden. Heldigvis var hendes forsikrende ord med til at mane skylden i jorden, samt han blev altid varm inden i når hun brugte hans kælenavn.
"Åh?"  Pigerne voksede hurtigere end han havde ventet, det var lidt fjollet men sådan noget overraskede alligevel ofte! "Det kan de nok ja, men jeg antager at der er noget rart ved nærheden når de får mælken?" Smilede han, han ville jo ikke tage dem fra hende og han kunne godt se at hun ville give ham mulighed for at se det mere. Alt det var han taknemmelig for, men han ville så gerne inkludere hende også!

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 30.06.2020 12:44
Gå til post-link
Netrish nikkede. "Jeg var også overrasket. Men tilsyneladende har hun taget sig en anelse mere fritid, siden hun flyttede ind hos en fra byvagten" forklarede hun med et lille træk på skuldrene. Det var ikke noget Netrish viste meget om, men med måden det var blevet hende fortalt, var det åbenbart ret stort. Men Netrish var heller ikke syndelig bekendt med den ældre helbrederske.

Netrish sukkede en smule, og hendes blik gled til krybben, hvor de to piger sov trygt, holdende i hinandens små, buttede hænder. "Deres nærhed er som nærig til min sjæl.. Men det er også netop derfor jeg ikke vil berøve dig den glæde". Hendes blik fandt igen hans, og hun rakte ud efter hans hånd.

"Desuden.. så kan jeg ikke vente meget længere med min tiltrædelse.. Og selvom det indtil videre ikke har været et problem at have dem med mig, så ved jeg der er folk der vil se skævt til det, og bruge det imod templet" sukkede hun. Hun ønskede at gøre sit bedste, både for sin familie, men også for sin gudinde. Hendes tjeneste indtil nu havde holdt hende langt fra de politiske stridigheder, men det var noget hun ikke kunne ignorere længere. Nu var hun i dets center.
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 30.06.2020 17:25
Gå til post-link
"Ser man det" Valkar smilede lidt over tanken om at Dhalia havde fundet nogen, det var nok meget godt at hende liv ikke var andet end arbejde. En ting mange havde svært ved at se, samt for nogen ikke var en mulighed.

Valkar nikkede og tog mod hendes hånd, strygende den over håndryggen. "Jeg forstår, men det gør det ikke lettere at tage imod" Smilede han til hende. han vidste godt at det ville være mere fair over for ham at han også fik tid med dem, men efter hvad der var sket med Liv frygtede han at være den der skulle holde pigerne fra hende, han vidste kun alt for godt hvor hårdt det var.

"Åh.. ja det kan jeg godt se problemet i" udnævnelsen var en velsignelse og en forbandelse i Valkars øjne, han kunne ikke tænke på nogen der ville være et bedre valg end hans Neelah, men politikken der fulgte med sådan en titel var på ingen måde noget han ønskede for hende. Han tvivlede ikke på at hun kunne varetage den, men mere tiden det ville tage fra ham og pigerne.
"Jeg er ved at får lavet så rejsetiden mellem os bliver kortere, så besøg vil blive noget lettere" smilede han så, nok var det lidt at skifte emne, men det var ikke meget han kunne gøre ved det andet desværre.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 12.07.2020 10:31
Gå til post-link
Netrishs øjne funklede med hengivenhed. "Det ved jeg.. men jeg ved også du ikke vil sige nej til mere tid med de små" fastholdt hun blidt. At have pigerne selv var hårdt, og selv med den hjælp Valkar havde overtalt hende til at få, var der stadig to piger, og Netrish havde kun to arme. Tanken om en smule frihed var betagende, selvom hun havde på fornemmelsen at der ikke ville gå længe før hun ville savne de små pludrehoveder igen.

Mere tærte forsvandt som Netrish entusiastisk skovlede ind med den frie hånd. Selvom pigerne sov for nu, viste hun det var en stakket frist. Valkars ord om at korte rejsetiden fik hende dog til at stoppe med gaflen i munden og se forbløffet på ham. "Virkelig? Hvordan!" udbrød hun begejstret, efter at have trykket nok af munden til at være forståelig.
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 26.07.2020 17:42
Gå til post-link
Valkar sukkede med set smil på læben "Det er sandt..." der var utroligt meget han var villig til at give for at kunne bruge mere tid med Netrish og de små, meget havde han allerede sat i værk. Men han kunne ikke undsige sig at der var behov for at han også tog dem i perioder. 
Der var stadig en rest af hvad der var sket med Liv og tvillingerne der hjemsøgte hans sind, men for hans familie her ville han lade fortidens skygger ligge, og lade nuets lys skinne i dets sted.

"Jeg har en samarbejdspartner der forstår sig på magiske cirkler, der samtidig har både en kro her i Dianthos samt en i Lazura, og at så lavet en magisk vej mellem de to ville gøre livet meget lettere for hende, det eneste jeg kræver for at hjælpe med projektet er at jeg og min familie kan rejse frit mellem de to kroer" Et sigende smil bredte sig på hans læber, før en bid tærte kom inden bords, for at trække tiden et øjeblik. "For det er noget lettere at blot skulle rejse mellem Opalslottet og Lazura, tænker du ikke også det?" Det ville gøre det utroligt meget lettere for dem begge at ses på den måde, og på den måde holde deres lille familie noget mere samlet end før.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 26.07.2020 22:35
Gå til post-link
Netrish kendte ikke meget til detaljerne omkring Liv og hvorfor Valkar ikke så sine andre børn meget, men Netrish viste at det var et afsavn der smertede ham. Blot endnu en grund til Netrish ville insistere på at han var så stor en del af pigernes liv som muligt, selvom hun så selv ville se dem mindre.

Forbløffelse gled over Netrish ansigt ved Valkars ord. "Jo, meget! Det er jo fantastisk!" udbrød hun, og et lettet smil bredte sig på hendes læber. Det ville mere end halvere rejsetiden, og gøre det muligt for Netrish selv at foretage rejsen til Opalslottet nemmere, når hendes pligter tillod det, så det ikke kun var Valkar der måtte rejse.

En let rumstering, fuldt af en pludren fra krybben trak Netrishs opmærksomhed straks, og hun skævede over mod hvor pigerne lå. "Så er freden vist forbi" sagde hun med en let klukken, men i stedet for at rejse sig, faldt hendes blik blot tilbage på Valkar. "Tager du hende op?" spurgte hun varmt.
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 02.08.2020 14:21
Gå til post-link
Valkars smil ville stråle om kap med solen hvis det kunne. Det var helt igennem fantastisk at kunne dele gode nyheder med dem man holdt af, især fordi det ville gøre så meget godt for Netrish og ham selv, men mest af alt pigerne der ville få meget mere tid til at se begge deres forældre.

"Ak og ve!" udbrød Valkar en kende overdramatisk før han rejste sig smilende, "Selvfølgelig" strålede han og plantede et kys på præstindens kind på vejen mod deres datter. "Hej Lurria" klukkede han og samlede det pludrende barn op. "Ja, så er far hjemme for at se dig" fortsatte han stor smilende. Små sommerfugle af lys dukkede op som Lurria prompte forsøgte at fange, grindende som kun små børn kan.

Amalean begyndte også at rykke lidt på sig, Valkar skævede over mod Netrish "Vil du have hende eller skal jeg også tage hende lidt?" Hun passede dem begge det meste af tiden, så hvis hun havde brug for en lidt længere pause var det det mindste han kunne gøre for hende. Samt han havde savnet dem så det gjorde ham ikke noget at havde dem tæt.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 05.08.2020 14:46
Gå til post-link
Netrish strakte sig som en kat i stolen og så umådelig tilfreds ud. 
"åh hvis du kan jonglere dem begge, så skulle jeg ikke klage over at have armene fri lidt!" klukkede hun.
Det var ikke nemt at have dem sammen, for de var begge aktive og pillende små piger. Desuden viste Netrish det var en stakket frist før de ville have mad.

"Hvis du virkelig vil forkæle dem, så tager du vingerne frem! De er blevet enormt glade for Mitches.. Du skal bare være forberedt på at miste et par fjer" advarede hun.

Og ganske så, I krybben lå Amalean og holdt tæt om en lang, sort fjer. Netrish havde lidt ondt af Mitch, men så igen, han kunne jo bare trække dem ind.. Eller hvad? Hun havde faktisk aldrig set ham gøre det. 

"Solstråle, er det egentlig alle engle der kan trække deres vinger ind?" spurgte hun så, lidt ud af det blå. 
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 14.08.2020 19:35
Gå til post-link
Valkar sendte hende et smil "Det tænker jeg at jeg godt kan for en stund" lod det varmt som han så samlede den anden pige op der mest af alt lignede en der lige havde fået øjne. 
Måske undervurdere han lidt hvor besværligt det var at have begge piger samtidig, men han var fuldt ud overbevist om at han nok skulle kunne håndtere det. Lidt for hans egos skyld, men mest for at Netrish skulle have muligheden for at få lidt ro ind i mellem.

"Åh god idé" smilede han og prompte trak sine vinger frem, hvilket hurtigt fik mere liv i de to piger der nu begge prøvede at få fat i hvide fjer til den samling de ikke vidste de havde. Dog uden held indtil nu.

Valkar så tænksom ud "Det mener jeg? De fleste jeg har mødt ka-Av!" lød det midt i svaret som både Amalean og Lurria hev i hver sin fjer Han skævede til de to små og rystede kort på hovedet, det var ikke længe han gik fri. "Men jeg tror det er noget alle engle kan lærer?"

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 14.08.2020 21:22
Gå til post-link
Netrish smilede sigende ved hans selvsikkerhed, mere end villig til at lade ham prøve. Hun ville jo ikke være langt væk, hvis det begyndte at gå galt.
Det havde været en del nemmere da de var helt små, hvor de lige kunne ligge i krogen på en arm, hvis de blev pakket lidt tæt. Nu var de ikke blot for store til at hænge på en arm sammen, men de var også overraskende tunge, når man først havde gået med dem lidt. Netrish ville til enhvertid sige det var nemmere at rende rundt i ringbrynje hele dagen. Den bevægede sig i det mindste mindre!
Men, hvor hårdt det end kunne være, hvor besværligt og hvor mange gange hun end havde ønsket sig et ekstra sæt arme, så elskede hun sine børn, sine små sommerfugle.

Netirsh skulle lige til at afbryde Valkar, for at advarer ham om de små banditters grådige hænder, men nåde det ikke før de havde lukket grabberne om deres mål. Hun klukkede lidt. Advaret var han blevet!
Hans svar gjorde hende dog tænksomt. "Jeg ser.. Jeg spurgte fordi Mitch aldrig lader til at have sine væk, selv når det blot er ham og jeg, selv ikke når han faktisk forsøger at holde vingerne fra pigerne" forklarede hun. Det var trods alt et lidt mærkværdigt spørgsmål sådan ud af det blå.

Netrish flyttede lidt på sig i stolen, og samlede fornøjeligt det sidste af sin tærte op igen, for at smovse det sidste. "Hvor længe regner du med at være i byen i denne omgang?" spurgte hun mellem mundfulde. Der var intet fordømmende i det, blot en pragmatist nysgerrighed. Praktisk, som altid. 
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 19.08.2020 21:42
Gå til post-link
"Åh jeg ser, det lyder lidt upraktisk hvis han ikke kan" tanken om at skulle have vingerne fremme hele tiden var lå ikke vel hos Valkar. Det var ikke fordi at han havde noget imod dem, nærmere det var ikke altid han havde lyst til den opmærksomhed de havde en tendens til at tiltrække, samt det var ikke ligefrem behageligt at have småpiger der hev en i fjerne. 
Valkar vinklede vingerne så det var lidt svære for pigerne at nå dem, men tæt nok til at de syntes de var spændende at se på. Det overraskede ham stadig hvor store pigerne var blevet siden sidst, det var imponerende hvor hurtigt tiden gik når man var adskildt.

Lurria pludrede glad som hun havde fanget sig en løs fejr at lege med "To måske tre uger, jeg har noget forretning der måske kan ende med at trække ud" Smilede Valkar varmt mod sin hjertenskære, det glædede ham at det kunne lade sig gøre at sammen med dem længere end et øjeblik. "Så du må nok indstille dig på at jeg kommer til at fylde i sengen nogle dage" drillede han hende. Han fik stadig at hører om den ene gang han var kommet til at trække vingerne frem gennem natten og havde fyldt hele sengen.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Netrish

Netrish

Ypperstepræst for Kile

Retmæssig Neutral

Race / Skovelver

Lokation / Dianthos

Alder / 193 år

Højde / 177 cm

Dragonflower 25.08.2020 16:13
Gå til post-link
Netrish nikkede sin enighed "Det var også min tanke. Men det er vel heller ikke noget i bare sådan instinktivt ved antager jeg?". Det var en ting hun aldrig havde skænket megen tanke før hun havde mødt Valkar. Hvordan det måtte være at vende tilbage til verdenen, potentielt århundrede efter man havde forladt den.. og at ankomme som noget.. andet?

De pludrende piger i Valkars favn ville have smeltet selv det hårdeste hjerte, men på en eller anden måde kunne Netrishs ansigt stadig lyse op, som Valkar fortalte om sine planer. "Det lyder helt fantastisk!" hendes smil blev lumsk "Men hvis du fylder, må jeg jo lune mine tær på dig" truede hun klukkende. Netrish havde bestemt ikke så meget imod at putte sig under Valkars vinger som drillerierne måske gav udtryk for, og han havde trods alt kun skubbet hende ud af senge én gang. Netrishs tær var evigt kølige, som hende hænder.

Men en enorm viljestyrke skubbede Netrish sig op af stolen, og rejste sig op. "Jeg vil lige få gjort grød klar til de små" hun smilede varmt til Valkar "Så kan vi se hvor meget af det de vil have, eller om det er mælken der trækker i dag". Hun gik mod køkkenet, men ikke uden at stryge de små i Valkars favn over håret, og give sin solstråle et kys på kinden "Kald hvis du får brug for et ekstra par hænder" bad hun insisterende.

Knap var Netrish forsvundet ud i køkkenet, og lydene fra madlavningen begyndt, før det bankede på døren...
You got what everybody gets. You got a lifetime.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 31.08.2020 12:27
Gå til post-link
Valkar så tænksom ud lidt som han forsøgte at finde ordne, det var ikke fordi han havde vidst det med det samme, men på et tidspunkt havde han bare gjort det? "Det er lidt som at fløjte eller knipse, man skal lidt prøve før man kan finde ud af hvordan man gør det" det var den bedste sammenligning han lige kunne komme på. Første gang han havde trukket dem ind var på et tidspunkt hvor han bare gerne ville føle sig nogenlunde normal, og bare kunne få vingerne til at forsvinde. 
Heldigvis havde han fået det noget bedre med at være en engel sidenhen, men tiden hvor han var vågnet uden minder om hvem han var og hvad han var, havde været forvirrende for at sige det mildt.

Han gøs lidt ved tanken, han havde ikke noget imod at varme hende, men hendes tæer var altså ugudeligt kolde! Hvis han ikke vidste bedre havde han troet hun havde noget koldblodet halvdyr i sig et eller andet sted. "Jeg skal nok passe på" klukkede han så, alverdens kolde tær var en pris han var villig til at betale for at sove ved hendes side.

Valkar nikkede lidt, det passede nok med at pigerne blev sultne om et øjeblik, sær når han lige havde bevist han han faktisk kunne holde dem begge, et øjeblik i hver fald. "Tag dig ikke af posen derude, det er en overraskelse til senere" Strålede han, både over at have en overraskelse til hende, men ligeså over kysset på kinden. "Det skal jeg nok" Han følte han havde styr på det.

Den første prøvelse tøvede heller ikke med at melde sig som det bankede på døren, "Venter du nogen Neelah?" kaldte han mod køkkenet som han gik hen og åbnede døren, trods hans rolige mine sank han en klump, det var ikke lige den han havde ventet der ville være på den anden side af døren!

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 8