Hun så sig rundt efter et overdækker og fandt en balkon lavt nok til at fungere som et sådan ikke langt længere fremme. Butiksejeren brugte den da også som et sådan for et par kasser var sat ind mod muren der. Et godt sted til et hvil og så gled regnen forhåbentlig hurtigt forbi. Travlt havde hun ikke endnu, men heller ikke timer til at sidde og se på vejen der løb forbi.
Et tag i den øverste kasse fortalte den var fyldt med noget tungt og ikke sådan lige ville flytte sig. Perfekt. Hun lod hånden blive på den og svingede sig ubesværet op. Her var hun i læ og afvejen på en og samme tid, så der var plads til flere under balkonen. Med et lille skulende blik til regnen der tog til, fandt hun et lille uglet sytøj frem, der så alt andet end godt ud efter en rejse i en taske med hvad end hun ellers havde deri. Halvt seende på hvad hun lavede og mest på hvem der passerede forbi, satte hun sig til at vente på at regnen stilnede af.