Det havde været en temmelig lang dag. Venus var stået op med solen og åbnet butikken. Nogen havde brug for at sove en rus ud fra natten igår. Den mand holdt meget af sin elvervin. Der havde været småtravlt; ikke nok til at udase Venus fuldstændigt, men nok til hun ikke fik lov at sætte sig før hendes læremester kom ned midt på eftermiddagen. Nu var hendes fødder trætte, men ikke mere end hun kunne ignorere det, og nyde synet af rosa og gyldne skyer på en lilla himmel, mens hun vandrede fra markedspladsen og hjem. Det havde været hendes held, at nogle af boderne med stof og andre symaterialer stadig havde åbent. Hængende over sin ene skulder havde hun en sæk med smalle stofruller, og over sin anden arm havde hun en kurv fyldt med garn, tråd, knapper, og hvad de ellers havde manglet. Der var også nogle i blandt, hun blot havde købt fordi de var flotte.
Nu var hun ikke langt fra byvagternes hovedkvarter. Ikke langt derfra lå arresten med tremmer for vinduerne ned i kælderen til cellerne. Der havde hun overnattet flere gange. Ikke så meget længere væk lå en plads med en lille forhøjning til gabestokkene.
Krystallandet