"Det var så lidt," mumlede han, da han havde en idé om at det sikkert allerede var nået hende at han stod bag at den nyankomne bejler allerede var smuttet igen. "Det vil overraske mig om den mand nogensinde finder en hustru. Han var både lille og grim." Han havde ikke været nogen af delene. Tværtimod havde han været en smule højere end Merric selv og bestemt ikke nogen grim mand. Ellers ville grevesønnen ikke have blevet grebet af jalousi stærk nok til ikke at tåle synet af ham.
Eik 29.12.2019 20:49
"Undskyld." Underdanighed var ikke et træk de fleste forbandt med Merric, medmindre de så ham overfor sin far. Hovedet var bøjet og holdningen langt fra lige så rank som den ellers normalt var. "Det var ikke min mening, men.." Hans hjerte hamrede derudaf, da faren vendte sit blik direkte imod ham og de dømmende øjne nærmest fik det til at brænde i Merrics sind. "Men jeg mener ikke den familie var værdig. Laurenne kan ægtes bedre." Det var en sølle forklaring for Merrics jalousi der havde ledt ham til at jage endnu en bejler på flugt, men det var den forklaring han var nødt til at bruge. Det blev sværere for ham for hver gang han gjorde det og denne gang havde det da også været et ganske godt bud på en ægtefælle han knap havde ladet ankomme til bogen inden han var begyndt at køre på ham. Nogle gange kunne han godt lade det være og han vidste også at hans søster bestemt ikke bare ville finde sig i at blive ægtet væk til hvem som helst... Men nogle gange stak jalousien af med ham. Han så op da hans far sukkede af ham, men til sidst endte med alligevel at give ham en smule ret, inden han gik. Det var ikke en god følelse Merric stod tilbage med, men han havde frygtet værre. Hans hjerte bankede dog stadig hårdt i hans bryst da han hørte de lette fodtrin han genkendte som sin søsters nærme sig. Et kort øjeblik holdt han vejret og så rettede han sig ellers op inden han vendte sig imod hende."Det var så lidt," mumlede han, da han havde en idé om at det sikkert allerede var nået hende at han stod bag at den nyankomne bejler allerede var smuttet igen. "Det vil overraske mig om den mand nogensinde finder en hustru. Han var både lille og grim." Han havde ikke været nogen af delene. Tværtimod havde han været en smule højere end Merric selv og bestemt ikke nogen grim mand. Ellers ville grevesønnen ikke have blevet grebet af jalousi stærk nok til ikke at tåle synet af ham.
Vuze 30.12.2019 03:48
Det var dybt uretfærdigt, at Merric kunne tale til deres far, på den måde. Laurenne habde mange gange sagt ham imod, men det var sjældent endt godt og han havde i hvert fald aldrig givet hende ret! Det var fordelen ved at være en mand, i hvert fald når det kom til deres familie. Selv hvis hun sagde noget fornuftigt, ville hun aldrig have ret, ganske enkelt fordi, hun var en kvinde. Det var fuldkommen latterligt og dybt uretfærdigt. Men så var det da altid noget, at hun havde Merric snoet om sin lillefinger. Så kunne hun påvirke deres far på den måde.. det var vel bedre end ingenting.Ikke at nogen af dem formentlig vidste, at hun havde hørt, hvad der blev sagt. Hun havde brugt mange år på at lytte til deres samtaler og så komme ind, som om hun ingenting havde hørt.
"Jeg kunne sagtens have klaret det alene" stemmen var spids. Hun havde ikke brug for, at hendes bror kom og reddede hende. Hurtigt blødte hendes irriterede ansigtsudtryk dog op.
"Han var mig ikke værdig. Og tak, fordi du snakkede.med far. Han lytter til dig. Sådan da" hun greb hans hånd og trykkede den taknemmeligt. Hun burde slippe hånden med det samme, men i stedet flettede hun fingrene sammen med hans, og hev ganske lidt i ham. Hun ville have ham med til et af deres værelser, så hun kunne takke ham ordentligt.
What a shame the poor groom's bride is a whore
Eik 30.12.2019 22:22
Han kneb øjnene kortvarigt sammen over Laurennes tone, men fremfor at sænke blikket og blive endnu mere underdanig rettede han sig faktisk en smule op. Det kunne gå lidt i to retninger når søsteren talte sådan til ham og det var aldrig helt til at sige hvilken en af dem det ville blive. Lige nu havde han dog ikke grund til hverken at blive provokeret nok til at give igen eller synke sammen og bede om tilgivelse. Det hjalp da også gevaldigt på det hele øjeblikket efter, da hun talte videre og oven i købet greb hans hånd. Med det samme mærkede han sit hjerte banke hurtigere og som fingrene flettede sig sammen mærkede han hvert et sted fingrene mødte hinanden. Han kunne næppe bilde hende ind, at der slet ikke foregik noget i hans ham når hun kom tæt på, og da slet ikke med den mængde gange han allerede havde forsøgt at komme endnu tættere på, men derfor kunne han nu stadig godt efter bedste evne forsøge at virke upåvirket."Han lytter ikke altid," lykkedes det ham endelig at sige mens han ellers uden tøven fulgte efter sin søster. "Men vi var enige om ham her, mere eller mindre. Far havde bare brug for lige at indse hvor lidt han var værd." Det var faktisk ikke rigtigt over for andre end Laurenne, at Merric omtalte greven som sin far. Det føltes bare ikke rigtigt i de fleste sammenhænge med hvordan forholdet til manden var. Det var dog noget de to søskende delte, selvom deres syn på manden var meget forskelligt. Merric havde trods alt hele opvæksten haft muligheden for hans opmærksomhed, selvom det pres bestemt ikke altid havde været godt for ham - og stadig ikke var det. "Nåede du at se ham?" Det skulle han nok have spurgt om inden han havde påstået at bejleren var grim, men det var for sent nu, så han kunne lige så godt bare forsøge at få en idé om hvor meget han havde afsløret sig selv.
Vuze 31.12.2019 00:04
Laurenne skævede til sin bror. Oftest ville han modsat på hendes spidse tone. Godt. Det var på tide, at han viste lidt rygrad, det gjorde det så meget sjovere, når hun skulle få ham til at gøre ting for hende, som han egentlig ikke ville. Uanset hvor meget han forsøgte at mande sig op, ville hun altid have krammet på ham. Hun kunne mærke det på ham, bare ved at deres fingre var flettet sammen, han var stadig snoet om hendes lillefinger. Alt andet havde også været underligt, de gik trods alt op og ned ad hinanden hele tiden, så hun burde da have opdaget det, hvis noget havde ændret sig markant."Han lytter trods alt stadig mere til dig, end til mig" Hun trak på skuldrene, det var ikke et emne, som hun gad debattere. I hvert fald ikke med ham.
"Jeg fik set ham kort. Jeg tror, at far er begyndt at skjule dem for mig, så jeg ikke selv skræmmer dem væk" Hun grinede kort. Hun havde trods alt skræmt sin del af bejlere væk.
"Jeg synes ikke, at han var så grim. Ud fra det korte blik, synes jeg faktisk han så ganske godt ud. Måske ikke helt så godt som en hvis adelssøn, men acceptabelt" Hun bumpede blidt ind i ham med sin skulder, bare så han ikke kunne være i tvivl om, at det var ham, hun snakkede om.
Hun valgte, at hive ham med ned til sit værelse, der var mindre chance for, at nogen ville forstyrre dem der. Nogle gange virkede det som om, der altid var nogen, som ville have fat i Merric. Hun hev ham med ind på værelset, og lukkede døren bag dem.
"Jeg synes, at du skræmmer mange af mine bejlere væk" Hun strøg sine fingre over hans kind. "Jaloux?" Det var tydeligt på hendes tonefald, at hun morede sig over ham.
What a shame the poor groom's bride is a whore
Eik 31.12.2019 01:43
Merric kunne ikke benægte at være den af de to faderen lyttede mest til. Den eneste af de to han lyttede til. Det var dog som regel alligevel så meget på grevens egne præmisser at Merrics ord ikke talte meget, men de blev i det mindste sjældent overhørt. Det kom sig selvfølgelig også af at han indtil videre havde brugt sin livstid på at lære at sige som faren gerne ville høre og gøre som han gerne ville have gjort. "Han ønsker kun du får den bedste." Ordene blev sagt lavt og næsten sukkende. På sin vis ønskede han jo det samme. Laurenne fortjente at få den bedste mand der overhovedet kunne findes. Det betød bare at han var nødt til at give slip på hende og det kunne han ganske enkelt ikke. Så kunne det godt være at det i sidste ende ikke nyttede noget, men det rationelle i ham kunne ganske enkelt ikke overvinde det andet. Laurenne bekræftede ham kun i det hver gang hun kom tæt på og han mærkede sit hjerte banke.
Han blev en smule anspændt ved hendes ord, men løsnede dog op så snart hun færdiggjorde dem og han indså at hun trods alt ikke fandt bejleren flottere end Merric. Det virkede måske forfængeligt, men det var noget meget mere kompliceret der var på spil. Desværre også noget som Merric hurtigt fandt ud af Laurenne godt vidste så snart de var inde på værelset. Han var ikke blind for at hun ganske godt var klar over hvordan han så på hende, men nogle gange bildte han bare sig selv lykkeligt ind, at det ikke var tilfældet. Andre gange igen bildte han sig selv ind at det var gengældt.
Han førte sin hånd op på hendes skulder, som hun strøg ham over kinden og rystede så utydeligt på hovedet. "Hvorfor skulle jeg være jaloux?" Svaret var håbløst åbenlyst, men det kunne han jo ikke bare afsløre. Så kunne det godt være det var formålsløst at benægte, men det var nu engang hvad han havde i sinde at gøre.
Vuze 31.12.2019 02:07
Et lille, lusket smil fandt vej til Laurennes læber, da hun mærkede Merric blive anspændt. Selvom han altid gik og prøvede at være så perfekt, var han også forfængelig. Måske ikke lige så meget som hende, men han kunne tydeligvis ikke lide tanken om, at hun potentielt fandt en anden mand pænere end ham. Hun skrev sig bag øret, at det var noget, hun måtte udnytte lidt mere i fremtiden. Det var altid interessant at finde nye måder at prikke lidt til hans facade som den perfekte og venlige adelssøn.Laurenne sukkede dramatisk, da han spurgte, hvorfor han dog skulle være jaloux. Det var egentlig utroligt, at han blev ved med at lade som om, hun vidste jo NØJAGTIG, hvordan han havde det.
"Merric, du sårer mig" Hun så på ham med store triste øjne. Hun havde altid vidst, hvordan man kunne spille på hans følelser.
"Kan du slet ikke lide mig mere?" Hun trådte lidt væk fra ham, og drejede en enkelt gang rundt om sig selv. Der var så småt begyndt at komme tårer i hendes øjne.
"Jeg troede, at du skræmte alle de andre væk, fordi du holder af mig" Hun forstod godt, at Merric følte skam ved at være tiltrukket af hende. Hun burde selv skamme sig over, at lege sådan med ham, men det var simpelthen alt for sjovt. Desuden havde han noget mere at tabe, end hun havde.
What a shame the poor groom's bride is a whore
Eik 31.12.2019 02:29
I det samme Laurenne trak væk fra ham rakte han ud efter hende. Det sidste han ønskede var at såre hende og det var jo langt fra derfor han havde sagt som han gjorde. Det havde været et ynkeligt forsøg på at redde noget af hans egen værdighed, hvilket han vidst ligeså godt bare kunne opgive. "Jeg holder af dig," kom det da også tøvende fra ham. Ikke fordi han ikke mente det, men fordi han jo godt vidste at måden han holdt af hende på var forkert. Han nærede stadig et spinkelt håb om at det netop ikke blev forstået sådan, selvom han inderst inde godt vidste at det løb var kørt. Der var bare ikke hvad han ikke ville gøre for at holde en facade oppe. Også selvom det åbenbart var umuligt i søsterens nærhed.Han trådte nærmere for at række ud efter hende igen, så han kunne gribe hendes hænder og trække hende tættere på. En klump havde samlet sig i brystet på ham, men samtidigt begyndte forvirringen i hans sind at vokse. Det var langt fra første gang og særligt når han var sammen med sin søster syntes denne forvirring at fylde. Som så mange gange før fik det ham blot til at blive mere anspændt og denne gang viste det sig i at han holdt mere bestemt fast i hendes hænder. "Jeg ønsker ikke du skal tage væk herfra med en eller anden tilfældig idiot af en adelssøn. Jeg kan ikke undvære dig her." Igen sande ord, selvom de næppe beskrev præcis hvorfor han ikke ønskede hende bortgift. Han lukkede øjnene og trak vejret dybt ind. Først efter et øjeblik syntes han at have samlet en smule flere kræfter til at stå bare en smule imod og han så på Laurenne igen. "Det er også i din interesse. Jeg hjælper dig jo bare." Det var en noget vag kommen igen taget i betragtning af at hun allerede havde fået ham til at blive alt for påvirket af sine ord.
Vuze 31.12.2019 02:48
Han var simpelthen så nem. Et par falske tåre, og så havde Laurenne ham i sin hule hånd. Nogen gange var han næsten for nem. Det havde ellers lige virket så lovende, da han ikke, som han ellers normalt ville gøre, bukkede sammen under hendes spidse tonefald. Nå ja. Det var vel begrænset, hvad man kunne forvente af en mand. Hun beholdt det sårede ansigtsudtryk, bare for at give ham rigtig dårlig samvittighed.
"Du ved jo godt hvad jeg mener. Har du allerede glemt alle de andre gange? Er jeg virkelig så nem at glemme?" Hun havde aldrig givet ham mere end et par flygtige bevægelser, men det burde da også være mere end rigeligt til, at han kunne huske det. Og så havde der selvfølgelig været den gang, hun havde drukket alt for meget vin, men det talte ikke.
Med et lavt snøft, lod hun ham trække hende tættere på. Hun hvilede sit hoved mod hans brystkasse. Selvom hun primært legede med ham, var det et rart sted at stå. Hun havde på ingen måde de samme følelser, som han havde, men hun holdt trods alt af ham på en eller anden måde.
"Jeg vil ikke undvære dig" Hun puttede hovedet ind mod hans skulder. Hun trak sig dog lynhurtigt væk, da han fortsatte med at snakke.
"Nu gør du det igen, du kommer med undskyldninger. Du påstår det er for min skyld, som om du er fuldkommen ligeglad med mig" Tårene kom frem i hendes øjne igen. Selvom om tonen havde været anklagende, trådte hun dog ind mod ham, og lagde hånden på hans brystkasse.
"Jeg vil ikke have nogle andre mænd, men jeg har brug for at vide, at jeg også er ønsket" Hun lød så ynkelig, det var næsten til at brække sig over. Men hvis det kunne skubbe ham lige det sidste stykke til at droppe løgnene og undskyldningerne, var det det værd.
What a shame the poor groom's bride is a whore
Eik 31.12.2019 02:59
"Selvfølgelig er du ikke det." Selv de korteste berøringer havde det med at fylde i hans bevidsthed længere end de burde. Det var også som om nogle af dem, selvom de var flygtige, var mere intense end andre. Som om hans krop insisterede på, at han tog dem ind og lod sig påvirke af dem. "Som om jeg nogensinde kunne glemme dig." Havde hun blot været en anden kunne det være helt romantisk. I stedet følte han sig så forbandet fanget af at det var hende han havde det sådan med. Ingen andre havde vækket den slags følelser i ham. Ikke endnu. Han kunne heller ikke forestille sig, at det nogensinde ville ske. Men det var det nødt til... For nu kunne han dog ikke overskue at skænke det en tanke.Et frustreret blik fandt vej til hans ansigt da hun endnu engang trak sig væk. Det var jo ikke hans mening at sige noget forkert. "Undskyld, Lulu. Det var aldrig min mening, at..." Han lukkede øjnene kortvarigt i igen, men så da tilbage på hende. "Jeg er ikke ligeglad med dig," sagde han så lidt mere bestemt og tillod sig at stryge en hånd forsigtigt gennem hendes hår. Han havde aldrig en chance for at forstå hvad det præcis var hun ville når hun sagde som hun gjorde. "Du ved du er ønsket," kom det endelig noget mere lavmælt fra ham, fordi det netop var en indrømmelse af hvad han ellers havde så travlt med at benægte hun vidste. "Mere end nogen anden," tilføjede han og strøg så hånden ned over hendes ryg i stedet. En bevægelse han ville ønske han kunne lade være med at gøre, men det var bare umuligt for ham.
Vuze 31.12.2019 04:10
Laurenne sukkede lavmælt, som hans hånd strøg hemdes hår. Hun havde selv en balance, som hun skulme holde styr på. Merric var muligvis den eneste, som hun faktisk holdt af, så når hun æegede med ham på denne måde, var det altid om at sørge for, at hun ikke slappede for meget af. Et svagt øjeblik, og hun ville miste kontrollen. Men han måtte hellere end gerne tro, at hun var svag. Derfor trådte hun igen helt ind til ham, og skjulte sit ansigt mod hans brystkasse."Hvis du virkelig mener det.." Hun så op på ham, stadig med våde øjne, og smilede ganske svagt.
"Jeg.. holder så utroligt meget af dig, Merric" Hun var ved at sige, at hun elskede ham, men for nu var det at overskride en grænse. Hun skulle have mere kontrol, før hun ville gå så langt.
Hendes ene hånd søgte op, for at nusse ham kort i håret, inden hånden gled ned af siden af hans ansigt og fulgte konturen af hans kæbe. Alle hendes bevægelser var langsomme og blide.
Hun strakte sig, så hendes læber også kunne følge konturen af hans kæbe hele vejen rundt, indtil hun var ved hans læber. Han trak hovedet tilbage, men kun lige nok til, at deres læber netop ikke rørte. Hun ville se, om han ville gøre noget. Og hvis han afviste hende havde hun tænkt sig at se, hvor langt hun kunne skubbe ham, før hun fik en interessant reaktion ud af ham.
What a shame the poor groom's bride is a whore
Eik 31.12.2019 12:07
Grevesønnen nikkede nikkede og lod armene folde om hende mens hun påny lænede hovedet mod hans brystkasse. Han trak vejret dybt og roligt for at forblive i så meget kontrol han overhovedet kunne, men det var svært når hun var så tæt på. Det føltes som om han kunne høre hendes hjerteslag lige så godt som han kunne mærke sit eget. Det slog knap så hurtigt, men det var der vel ikke meget at sige til, når han følte omkring hende som han gjorde. "Jeg mener det," bekræftede han med et kys på hendes hår, inden han så lod blikket ramme hendes idet hun kiggede op på ham.Det var ikke første gang han havde stået i en lignende situation og egentlig vidste han jo godt, at han bare risikerede at blive snydt endnu engang. Alligevel var det som om håbet for at han ikke blev det hver gang overvandt rationalet og han lod sig rive med. Hovedet tippede lidt for at følge hendes kærtegn og hans hænder søgte ned om hendes hofter så han kunne holde hende mere ind til sig. Selv med lukkede øjne kunne han mærke hendes læber tæt på hendes og det var først nu han tøvede. Han lænede ansigtet en smule frem, men lod ikke læberne mødes til en start, da der alligevel var noget i ham der ikke ville risikere noget. Et øjeblik stod han bare og lod sig selv blive overvældet af følelsen af at have Laurenne så tæt på, inden han så endelig virkede til at give efter for lysten til at kysse hende.
Vuze 31.12.2019 13:54
Der var en kamp imellem dem. Laurenne var ikke sikker på, om Merric vidste set, dog. For ham var det sandsynligt, at han følte, at det var en kamp med ham selv. Men hun var selvfølgelig også sikker på, at han ikke vidste, hvor meget hun manipulerede ham. Hun havde aldrig tænkt nærmere om, hvorfor det lige skulle gå ud over Merric. Hun manipulerede jo så mange andre, så det var vel kun naturligt. Og så var det ganske fortrinligt underholdning. Desuden var det rart at vide, at hvis hun nogensinde ikke kunne få fat i en mand til at klare hendes lyster, var der en mulighed kun ganske få værelser væk. Selvom hun var sikker på, at det var en grænse, hun i hvert fald ikke havde tænkt sig at krydse lige foreløbig.Hun lod ham tage det første skridt til kysset, og pressede så sine læner mod hans med et tilfreds suk. Hun gled hænderne ned af hans brystkasse indtil de endte ved hans buksekant. Fingrene fulgte kanten rundt, nærmest som var de klar til at løsne bukserne, så de kunne flade mod jorden. Men i stedet faldt hænderne til ro på hans hofter, som hun borede fingrene ganske let ind i.
Hun havde ikke nogen plan for, hvad der skulle ske, det kom altid an på, hvordan Merric havde det den pågældende dag. Men lige nu virkede det til at være en af de dage, hvor hun kunne presse ham lidt længere og måske endda få afprøvet nogle nye tricks, men det måtte tiden vise.
What a shame the poor groom's bride is a whore
Eik 02.01.2020 03:13
Den evige usikkerhed der lå lige under huden i Laurennes selskab var en Merric ikke helt kunne placere hvor kom fra. Grunden til dette var ganske simpelt, at der lå så meget bag, at det var umuligt at skelne det fra hinanden. De konstante blandede signaler, de modstridende følelser i ham... Det var intet under, at han havde svært ved at finde rundt i det. Og så havde han bare det ekstra problem, at så snart Laurenne var tæt på ham, så var det kroppen der overtog for fornuften. Han kunne ganske enkelt ikke slukke for visse impulser omkring hende. De var ikke stærke nok til at han ikke kunne styre sig selv, men længe stærke nok til at han ikke var klar i hovedet.Han pressede Laurenne en smule ind imod sig igen mens deres læber mødtes. Han kunne mærke en særlig varme bevæge sig gennem kroppen og til trods for, at han ikke rigtigt havde grund til at tro der rent faktisk ville ske noget denne gang, så besad han bare ikke den form for tænkning i øjeblikket. Det var som om håbet om at skuffelsen ikke ville komme var mere end nok til, at han bare lod til at glemme hvordan det altid endte. Det var da også kun et øjeblik han lod dem stå stille midt i rummet, inden han begyndte at bakke Laurenne i retning af sengen. Han var opmærksom på ikke at puffe for hårdt til hende, men bevægelsen var stadig en smule bestemt... eller måske nærmere bare en smule ivrig.
Vuze 02.01.2020 03:28
Villigt lod Laurenne sig puffe hen mod sengen. Hun var villig til at gå relativt langt med ham, måske hun endda ville tillade sig selv at få en lille smule nydelse ud af ham. Men hun bkev nødt til at holde ham så meget på afstand, at hun kunne holde ham i den forvirrede tilstand. Han skulle ønske hende så brændende, at han næsten ikke kunne holde ud at være til. Ofte ville hun prøve at få en tjeneste ud af ham, i bytte for, at hun lod ham komme lidt tættere på. Men nu havde han jo sådan set allerede gjort hende en tjeneste, så det her var vel nærmere betalingen for det. For at lære ham, at hvis han var en god dreng, som holdt med hende mod deres far, ville han måske, men kun måske, få, hvad han længtes efter.Da de kom helt hen til sengen, skubbede hun ham blidt lidt væk, så hun kunne vende sig om, og trække håret over skulderen, så han kunne komme til de mange snørre som holdt hendes kjole sammen på ryggen.
"Hjælper du mig ud af min kjole, Merric? Den er så ubehagelig at have på" Hun havde underkjole på under kjolen, så selv når han hjalp hende af med det yderste lag, ville han ikke kunne se noget. Men hun vidste, hvad det ville gøre ved ham, at han fik lov til at pille tøjet af hende. Hans håb skulle have lov til at leve, bare lidt endnu.
What a shame the poor groom's bride is a whore
Eik 02.01.2020 15:18
Idet han blev puffet lidt væk ramte usikkerheden ham et kort øjeblik igen. Dog gik der virkelig ikke længe inden han så godt kunne se, at det ikke var fordi han var kommet for tæt på. Selv når det blot var hendes ryg han så, kunne Merric ikke lade være med at være helt betaget. Hun var så smuk, at han slet ikke kunne begribe det. Det var umuligt for ham ikke at være forblændet fuldstændigt. Langsomt bevægede han sig da også tættere på igen, da hun bad om hjælp med kjolen. Det kunne kun betyde at hun endelig havde besluttet sig for at lade ham komme nær. Rigtigt nær. "Selvfølgelig," sagde han lavmælt da han nåede helt hen til hende. Han lagde først hænderne på hendes skuldre og kyssede hen blidt i nakken, nærmest helt tryllebundet af hendes duft og hendes varme. Der gik et lille øjeblik hvor han bare nød at være så tæt på hende, men så begyndte fingrene at arbejde med at få bundet snørrene op en efter en. Godt nok var det efterhånden et godt stykke tid siden han sidst havde været med en kvinde, men det var trods alt ikke første gang han løsnede en kjole. Dette betød dog noget helt andet end hvad noget nogensinde havde gjort og det gjorde ham næsten helt nervøs. Dog var dette ikke noget som kunne mærkes på hans bevægelser, da de var rolige og glidende trods ivrigheden voksede i ham med lysets hast. Langsomt skubbede han da også kjolen ned over hendes skuldre, så den kunne falde til jorden, så snart alle snørrene var løsnet. Det var fristende med det samme også at forsøge skubbe underkjolen ned, men han ønskede at tage det i Laurennes tempo, så han lod blot hænderne bevæge sig over hendes skuldre igen, for til sidst at gøre anledning til at vende hende om imod ham, så han kunne se hende rigtigt.
Vuze 02.01.2020 20:10
Laurenne fik kyldegysninger, da han kyssede hende i nakken. Det var et svagt punkt, hun havde. Hvilket gjorde det belejligt, at det ofte var dækket af det lange hår, når hun var sammen med mænd. Hun sukkede næsten lydløst. Det var en anelse fristende at give efter for Merric, det var trods alt begrænset, hvor mange unge mænd der kom forbi borgen, og det var bare ikke helt det samme med Wolfram. Det var kun for at tage det værste behov, at hun søgte hen til den ældre tjener en gang imellem. Måske det snart var tid til en hurtig visit til Lazura. Det var i hvert fald en bedre mulighed end at give efter for Merric.Roligt drejede hun sig rundt, da kjolen var faldet til gulvet. Nok havde hun stadig underkjolen på, men den var tynd og klæbede til hendes krop, så det var ikke fordi den skjulte hendes krop ret meget. Det var nu også et ganske bevidst valg. Hvis nogen fik lov til at se hende i underkjolen, fik de højest sandsynligt også lov til at hende uden. Medmindre det altså var Merric, det var et syn, som han endnu ikke skulle have lod til at nyde. Hun var dog langt fra færdig med ham endnu, så hun tog fat i hans hænder, og flettede sine fingre sammen med hans, så hendes håndflader var med hans håndryg. Uden at slippe hans blik førte hun deres hænder op til hendes bryster, og placerede hans hænder på dem. Bare for at drille ham lidt mere lagde hun hovedet en anelse bagover og sukkede tilfreds.
What a shame the poor groom's bride is a whore
Eik 02.01.2020 23:47
Grevesønnens vejrtrækning var allerede så småt begyndt at blive tungere, som forventningen steg i ham og påvirkede hans krop. Det smil der trak i hans mundvige over at se hende da hun vendte sig var da heller ikke til at tage fejl af. Det var ikke kun et lystigt smil der hørte sig til når man så en person man fandt tiltrækkende, men også et der understregede hvor betaget han var af kvinden foran sig. Hvad han dog havde gjort for at fortjene at se og tænke sådan om sin søster vidste han ikke og det var noget han ofte havde grublet over, men bekymringen var lagt til side for nu. Nu kunne han ikke koncentrere sig om andet end synet af hende og hans egen hjertebanken.Som hans hænder blev ført op til hendes bryster blev bevægelserne fra hans side lidt mere ivrige. Varmen i ham begyndte at centrere sig meget kraftigt ét bestemt sted og selvom han bestemt besad selvkontrol når han var i situationer hvor det var nødvendigt var det ikke noget han følte han behøvede beherske lige nu. Hans læber fandt da også hurtigt Laurennes hud igen, hvor han nappede blidt til huden på hendes hals da hun lænede hovedet tilbage mens hænderne kærtegnede hendes bryster. "Du er den smukkeste kvinde jeg i mit liv har set," brummede han ned mod hendes hud, nærmest ikke klar over hvad han selv sagde lige nu fordi han allerede var så fanget af begæret.
Vuze 03.01.2020 02:43
Af ren vane havde Laurenne lyst til at gøre sig ekstra til under Merrics beundrende blik, men hun vidste, at det på ingen måde var nødvendigt. Hendes bror forgudede hende allerede rigeligt, han gjorde det næsten alt for nemt. Hun fangede sig selv i at genoverveje, om hun mon alligevel skulle forsøge at få nogle tjenester ud af ham, han ville formentlig gøre alt for at få lov til bare at blive ved med at kigge på hende. Men hun kunne ikke komme på noget interessant at sætte ham til, måske der ville komme noget til hende senere.Hans læbers bevægelse over hendes hud var utroligt dejligt, og hvis hun lukkede øjnene og glemte, hvem hun var sammen med, ville hun formentlig ønske, at de bevægede sig længere ned. Men ikke endnu.. måske en dag.
"Det smigrer mig Merric. Siger du det til alle du forsøger at få med i seng?" Hun havde ingen ide om, hvor mange han faktisk havde haft med i seng. Hun så ham aldrig slæbe nogle tøser med hjem til borgen, og til de baller de begge deltog i virkede han heller ikke til at finde videre interesse i andre kvinder end hende, ikke at hun brokkede sig over det. Hun havde det fint med at have hans fulde opmærksomhed og interesse.
Hun gjorde sine fingre fri fra hans, og trådte et skridt tilbage, så hendes ben ramte sengen, hvor hun satte sig ned. En plan var stille og roligt taget form i hendes hoved. Det ville være sjovt hvis hun kunne skubbe ham så langt.. spørgsmålet ville blot være, om hun kunne få lov til at stoppe i tide. Det måtte tiden vise, det ville ikke skade ham at få lidt rygrad.
Hun rykkede sig lidt længere ind på sengen, og klappede på den tomme plads ved siden af sig.
What a shame the poor groom's bride is a whore
Eik 03.01.2020 03:16
"Det ville være løgn, hvis jeg gjorde," svarede han sin søsters spørgsmål, stadig lavmælt og lidt brummende selvom han egentlig gerne ville være helt sikker på at Laurenne vidste, at det ikke var tilfældet. Der var dog også flere forklaringer til det, blandt andet at han i lang tid efterhånden slet ikke havde set andre kvinder på den måde. Ikke ligefrem noget han havde et behov for at gøre hende opmærksom på, da det jo ikke var fordi han slet ikke havde været intim med andre. Det havde bare ikke været kvinder. Han havde dog aldrig gjort det til en vane at være sammen med nogen hjemme på borgen - heller ikke de gange der havde været kvinder han havde fundet interessante. Al den slags foregik væk hjemmefra fordi han ikke ville risikere noget sladder.Han nappede lidt til huden på hendes hals igen, mens hans berøring blev lidt mere insisterende. Dog trådte Laurenne kort efter bagud, hvilket med det samme igen gjorde ham usikker på om hun havde tænkt sig at stoppe det hele nu. Det var efterhånden ulideligt at være så påklædt som han var, særligt bukserne som var begyndt at stramme en del - han kunne virkelig ikke løbe fra at være opstemt. "Jeg mener det," sagde han så mens han bevægede sig hen på sengen til hende, en smule tøvende indtil hun så klappede på den og han blev mere sikker på at hun også ville det. Han satte sig ved hendes side, drejet imod hende så han kunne lade en hånd glide op ad hendes lår, uden på hendes underkjole. Det var fristende bare at lade hånden bevæge sig op under den, men han ville også vise respekt for Laurenne ved ikke bare at opføre sig som et grådigt dyr. "Far vil ikke kunne finde den adelsmand, der har fortjent dig." Det virkede forkert at han sagde det sådan, når han nu åbenbart mente at han selv gjorde, for ellers ville han jo ikke røre ved hende nu. Han lænede sig nu alligevel ind for at lade sine læber møde hendes igen, mens hånden gled en smule længere op på låret af hende.
Vuze 03.01.2020 04:05
Laurennes blik låste sig fast på bulen, som efterhånden var ganske tydelig i Merrics bukser. Hun ville lyve hvis hun sagde, at hun ikke var nysgerrig efter at se, hvad stoffet skjulte. Måske det var et punkt, som hun skulle tilføje i sin plan? Det kunne vel ikke skade. Men først havde hun nogle andre ting, som hun havde tænkt sig at pine ham lidt med. Hvis han holdt igennem det, kunne bukserne få lov til at ryge af. Selvom hun var en anelse utålmodig efter at befri ham for dem.Hans ord fik hende til at grine kort, hvorfor hun smilede kærligt til ham.
"Fordi han aldrig vil kunne finde en adelsmand, som er lige så god som dig?" Hun havde ikke noget imod at puste lidt til hans ego, det ville klæde ham, hvis det blev lidt større.
Hun lagde hånden om i hans nakke, og gengældte ivrigt kysset. Imens greb hun den hånd, som var ved at bevæge sig op ad hendes lår. Han skulle ikke have lov til at få overtaget. I stedet rejste hun sig op på knæ, og rykkede helt ind til ham. Hendes kys begyndte begyndte at blive mere krævende, det var nu, at hun for alvor skulle skubbe lidt til ham. Hun lagde hænderne på hans brystkasse, og svang den ene ben over ham, så hun kunne sidde overskrævs på hans skød. Bagefter lod hun begge hænder glide op og gribe godt fat i hans hår. Hun var langt fra selv upåvirket af legen, og det viste sig i den stigende iver, som hun lagde i kysset.
What a shame the poor groom's bride is a whore
1 2
Chatboks
IC-chat▽