Mitch

Mitch

Healer og Kiles Engel

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 189 cm

Grace 03.12.2019 20:29
Minder var noget flygtigt og uforudsigeligt noget. Det havde Mitch efterhånden måtte sande for jo mere han havde rejst rundt og jo flere væsner i Krystallandet han havde mødt, jo flere ting fra hans fortid, fra hans tidligere liv, kom op til overfladen. Som ville hans tidligere oplevelser ikke overvælde ham, men heller ikke glemmes.
Det seneste minde havde brudt overfladen, som han havde passeret Helbredelseshuset med Amy ved deres ankomst til Dianthos. Det havde fået ham til at tøve og se på den så betydningsfulde bygning, men uden helt at kunne placere hvorfor den vækkede fornemmelse af gamle mønstre hos ham. En følelse han gemte til senere og skubbede fra sig, som han slog det korte stop tilside for den unge kvinde ved hans side. Det var sært nok for hende at være tilbage som det var.

Tre dage var gået, før han atter stod foran Helbredelseshuset. Noget bød ham at gå ind, som noget lige så stærkt holdt ham tilbage fra at gøre lige det. Vished lå derinde, men var det en han ønskede?
Et bump ind i hans side efterfulgt af en vred stemme startende på en forbandelse, men stoppende brat som Mitchs vinger foldede sig halvt ud og fjernede illusionen om at være en dyr kappe. Mitch selv så køligt til siden og på manden, før han trak vingerne sammen og satte sig i bevægelse. Han forstod et skub, når livet mente han skulle have et.

Døren ydede ingen modstand, som han lagde hånden på den og skubbede den op. Varsomt blev han stående i åbningen, mens hans øjne vænnede sig til lyset indenfor. Ingen grund til at falde over en stol eller et barn hvis han kunne undgå det.
Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Dagen på helbrederhuset var travl som altid, så Mitchs forsigtighed da han åbnede døren, reddede en ældre herre fra et uheldigt sammenstød med den. Med et host og et nik mod Mitch, fik den gamle mand bevæget sig forbi med en hastighed man kun så hos de så gamle, at de viste der ingen hast var.

Kort efter kom en unge kvinde, hun kunne ikke være mere end 17 somre, med med flettet hår, et stramt ansigtsudtryk og et blik tilhørende en langt ældre. Hun så ham kort op og ned, men hendes blik hvilede ved hans vinger. "Er der noget akut? Vi er en smule underbemandet lige nu, men hvis du vil tage plads herover så skal vi komme til dig så hurtigt som muligt!" sagde hun, og forsøgte tydeligvis at tale til ham som var han enhver anden patient, men havde tydeligvis en smule svært ved ikke at tage hans vinger og generelle hårde udstråling til sig.

Gangen der udgjorde helbrederhusets venteområde var allerede godt besat, mest af folk der tydeligvis var blevet ramt af vinterens snue og influenza. 
Mitch

Mitch

Healer og Kiles Engel

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 189 cm

Grace 17.12.2019 19:53
Mitch blev stående og holdt døren til den ældre herre var helt ude. Først da trådte han frem og til siden, for at lade den glide i og stoppe trækken fra at vedblive med at strømme over de nærmeste. Allerede med de få øjeblikke kunne han se nogen skutte sig over den og med årstiden var de der næppe på grund af hedeslag.

Han havde stadig blikket vandrende over de sært velkendte omgivelser, som en stemme kaldte ham til at fokusere på den unge kvinde der var kommet hen til ham. "Akut? Nej, det tror jeg ikke." Hans besøg var på ingen måder af påtrængende nødvendighed, men mest fordi det føltes som det rette. Måske på mere end en måde. "Jeg er helbreder. Hvis I mangler kan jeg træde til indtil.." Han gik i stå som ordene svigtede, for hvad var det han ventede på. Et eller andet. Det var han helt sikker på, men til hvad end det var gjorde ham bekendt med sig, så kunne han lige så godt gøre, hvad han gjorde bedst.
Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Pigen så forvirret op på Mitch, men trak hurtigt sig selv ud af det. "Ehm, okay. Mit navn er Kit, og du skal snakke med vores leder, Dhalia, om at komme ind som lærling, men.. jeg tror næppe hun vil sige nej til ekstra hænder lige nu" forklarede hun hurtigt, og virkede umådelig lettet. "Hun er nede i køkkenet, for enden af gangen" henviste Kit ham, inden hun hastede videre til sin næste patient.

Nede i køkkenet gjorde Dhalia noget så utroligt, som at sidde ned - noget den ældre helbreder sjældent fandt tid til normalt. Men få ting så ud som normalt ved den ældre dame. Hendes hår var blevet gråt, og hun så synligt tyndere ud end hun havde været før. Stadigt healende gule og blå mærker var at se i kanten af hendes krave og ærmer, og en hvid skygge lå om hendes hals, hvor det tunge guldsmykke hun ellers altid havde båret manglede.

En ting der dog ikke havde ændret sig, var det skarpe blik der faldt på Mitch som han trådte ind i køkkenet. "Olliver!" der var glædelig overraskelse i hendes stemme, selv som hendes blik flakkede til vingerne "Jeg kan se jeg fik ret til sidst huh? Var det det der skulle til for du kom på bedre tanker, eller er du blot på høflighedsvisit?" spurgte hun, og rejste sig langsomt, selvom det tydeligvis var besværligt, og smertefuldt for hende at komme op at stå igen.
Mitch

Mitch

Healer og Kiles Engel

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 189 cm

Grace 18.12.2019 19:27
Mitch gengældte først pigens blik med et ikke helt sikkert et af sine egne, men som hendes forvirring stod klart for ham og han hørte hvad hun havde fået ud af hans ord, kunne han ikke holde et muntert glimt for at indtage de mørke øjne. Lærling? Hvis ikke han tog meget fejl havde han helbredt folk længere end pigebarnet havde været talende. Han undlod dog at sætte ord på lige det og nikkede i stedet let. "En fornøjelse at møde dig, Kit. Jeg vil prøve køkkenet så." Navnet havde ringet en svag klokke i tågerne, men som med alt andet ved stedet virkede det til at være lige udenfor rækkevidde at huske hvorfor.

Han fulgte den anviste vej og stoppede endnu engang op i en døråbning. Med en let banken på træet meldte han sin ankomst, mens han tog kvindens udseende ind. En dame af pæn alder og med spor af prøvelser på vejen. Nogle nylige nok til at trække misfarvninger med sig, mens andre var det lyse skær af hvad burde have været om hendes hals. Så løftede hun hovedet og mødte hans blik med en skarphed der ikke havde været i hendes holdning før da. Et blik der skar gennem tågerne og sendte minderne ud i hans sind med al den klarhed de burde have haft. Om stedet og de der havde arbejdet der, om gentagende besøg og evige diskussioner mellem patienter og rejser, om valget med at rejse skønt han kunne have gjort en forskel der.

Han kunne ikke andet end gengælde hendes glæde med et stille smil, før han foldede vingerne så meget ud som de kunne i køkkenet. De var trods alt et syn han undte hende. Som han foldede dem tilbage ned, trådte han selv et skridt frem og rakte hænderne ud til at støtte hende. "Du havde som altid ret, Lia, skønt det nu var en ubetalt gerning der endte med at koste mig det." Med hendes hænder i sine holdt hans hendes blik, før han blidt lod sin magi søge ud mod hende, dulmende smerter og hjælpende skadet væv med at blive helt igen lidt efter lidt. "Ikke kun. Jeg vidste ikke helt hvorfor jeg kom, før nu, men kunne høre du stadig manglede helbredere..." Hendes tilstand et sigende tegn derpå. Der var dog noget andet der lå ham mere på sinde end muligt arbejde. "Hvad er der hændt dig?"
Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Dhalia var ikke en kvinde der var let at imponere, og sit omdømme værdig, sparede hun kun et kort blik mod hans vinger, før hun igen mødte hans blik, uden at vise synderlig under. Sandheden var, at hun havde set større, men kun på en person. Dhalia havde dog på fornemmelsen at den specifikke sort-vingede engle, Liv, havde været i verden længere end de fleste.

Den ældre dame tog taknemmeligt imod hånden og den støtte den bragte, som Mitch tilbød den. "Jeg beklager du måtte betale så høj en pris. Guderne har til tider en spøjs måde at belønne uselviske gerninger" sukkede hun en anelse, men hendes ord blev en smule mere snørklede som den helbredende kraft spredte sig i hende, og hendes øjne gled i, i et fredfyldt udtryk. Hun mærkede sine ribben rette sig på plads og de sidste rester af den feber der kun var brudt dagen forinden, slippe sit sidste tag.
Hun lod ham dog ikke fortsætte længere, før hun lagde sin frie hånd over hans, gav dem et klem, og tog hænderne til sig. Der var stadig blå mærker at se, men hendes vejrtrækning lød markant ændret, friere. "Det er sandt vi mangler folk, især folk med dine talenter. Så spar dine kræfter til patienterne" bød hun i mild formaning, skønt lettelsen var tydelig på hendes ansigt. Det før smertende udtryk, nu blot træt. Der var dog et mildt smil på hendes læber, der virkede ukarakteristisk muntert for den ellers alvorlige kvinde og hendes tørre humor.

Mitchs sidste spørgsmål medførte endnu et suk fra Dhalia, og hun trådte væk fra Mitch, for at finde to kopper og skænke dem urtete. "Jeg blev overfaldet for en lille uge siden. De var efter krystaller, og blev svært skuffet" svarede hun med sin normale tørre humor tilbage. "Byvagten er på sagen" tilføjede hun så forsikrende, og gav Mitch et bestemt blik.
Mitch

Mitch

Healer og Kiles Engel

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 189 cm

Grace 30.12.2019 21:06
Antydning af smil trak let i Mitch mundvige over det afmålte blik han modtog fra Dhalia. Ikke at han rigtig havde ventet andet for hun var lidt af en anden verden. Havde altid været det, skønt hun havde forsøgt at indlemme ham i den. Der skulle mere end et par fjer på ryggen til at ryste hende. Tydeligvis noget der efterlod mærker på krop såvel som sjæl og han satte ikke pris på at der var fundet noget som opfyldte kriterierne.

"Vil man ikke høre må man føle, har en viis kvinde engang sagt..." Han kunne dårligt se det som andet efterhånden. Havde havde fået flere tilbud og direkte opfordringer til at lægge sit liv om og bruge de gaver guderne havde skænket ham, men aldrig fulgt dem. Ikke før livet var taget fra ham og han rystet sendt tilbage til det med vinger og en ny evne på slæb. Derfor føltes det også rigtigt at betale lidt tilbage til en af de overhørte stemmer.
Dhalia gjorde det også nemt ved byde hans kraft velkommen. Om ikke andet til et punkt. Mitch gav hendes hænder et sidste klem før han slap dem. "Ja, jeg fik at vide, at jeg måske kunne komme ind som lærling, hvis jeg snakkede med dig..." Morskab over opfordringen glimtede i hans mørke øjne.

Som hun trådte væk, gjorde han det samme og så til siden hvor en stol stod ledig hen. Tøvende et øjeblik åbnede han vingerne let, før han satte sig og fik dem foldet bag ryglænet. "Så vil jeg lade byvagten om at finde dem..." Han samlede hænderne om kruset og mødte hendes blik roligt og uden helt at vise om det var nok for ham.
Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Dhalia tyggede lidt på hans ord mens hun hældte op "Til tider kan ingen ord, hvor velmente og fornuftige de end er, ændre en holdning. Kun tid. Når det kommer til fremtiden, kan det ene bud være så godt som det andet, men intet er sikkert" sagde hun eftertænksomt. Det var let at være bagklog, og nok var dødeligheden høj i Mitchs tidligere hverv, men ingen kunne sige hvornår Kile lagde sig blik på en.. og da slet ikke at hun ville sende en tilbage igen!

Med koppen overrakt satte Dhalia sig ned igen. Trods det gik noget nemmere efter Mitch's helbedning, viste hun bedre end at overanstrenge sig unødigt. Hans kommentar fik da også et lille smil frem på hendes læber "Ahh, du må have mødt Kit så, min nuværende ældste lærling. Hun var her vel næppe sidst du slog din vej forbi" forklarede hun, og så en smule tænksom ud, som hun prøvede at huske tilbage til hvornår det sidst var. Hun havde vel knap været gråhåret dengang! Håret havde også først begyndt at miste farven hurtigt over det seneste års tid.
"Men ja, det er reglerne" hendes øjne skinnede drillende "Alle er lærlinge, til de lærer hvordan vi gør tingene her i huset! Alle hjælper til med de praktiske opgaver, og ens eget helbred kommer først. En træt helbreder laver fejl og er til farer for patienterne" remsede hun op, som hun havde gjort det utallige gange før, vel vidende at Mitch nok kendte dem til hudløshed. Det var nok også grunden til Dhalia havde fundet sig nødsaget til at blive i køkkenet, for ikke at få sine lærlinge på nakken.

Dhalias mine blev dog alvorlig igen "Og, som sidste skridt, er det nødvendigt at se døden i øjnene, og indse at vi ikke kan redde alle." sluttede hun, og holdt Mitchs blik længe efter ordrene var sagt. Det var en alvorlig lektie, og en hun især stod fast på hos dem med magiske helbredende evner. Nok kunne de opnå mere end konventionelle metoder, men selv de havde deres grænser. Grænser det var nødvendigt at anderkende, før som senere.
Mitch

Mitch

Healer og Kiles Engel

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 189 cm

Grace 22.01.2020 21:08
Mitch betragtede Dhalia, som hun hældte op og tog hendes ord mere alvorligt ind end han nok tidligere havde gjort. Det var langt fra det første krus the delt i Helbrederhusets køkken, men alle de tidligere havde været med ham delt mellem to verdener. En viet til livet og andres redning. En viet til døden og andres ulykke. "Man skal være klar til at se sandhederne i øjnene og have modet til at acceptere dem så meget som handle på dem." Han løftede kruset og pustede let dampen væk, men tøvede med at sætte det for læberne. "Jeg fik besøgt familien."

Munterheden forsvandt ikke fra hans blik, skønt mere af den sædvanlige alvor havde fundet tilbage til Mitch ansigt. "Det kaldte hun sig ja... da hun var sikker på jeg ikke var kommet efter dig." Han rynkede let brynene og rystede så afvisende på hovedet. "Det må være næsten ni år siden jeg var her sidst, måske lidt mere. Det var en mørk tid." Han huskede ikke hvor han havde været på vej hen der eller hvor han var kommet fra. Ikke at det var vigtigt længere.

Bedre var det at holde sig til nuet. Et nyt lille smil sneg sig da også frem ved genhøret af de velkendte regler. Heldigvis var der stadig noget som ikke forandrede sig. Andet havde også været foruroligende. Den sidste regel var heller ingen nyhed, men fjernede hvad end smil der havde sneget sig frem og efterlod kun alvoren. "Den vigtigste lektion for at holde til stedet her." Han lod den hænge i luften mellem dem, mens han tog en tår af theen. "Tæller skridt klaret i sidste liv med over dødens skel?" Han havde ikke noget imod at skulle igennem læretiden endnu engang, men samtidig virkede det omsonst. Om noget håbede han at være blevet klogere af sit endeligt, ikke det modsatte.
Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Dhalia nikkede sombert og tog en tår fra sit krus med en tænksom mine. "Det lyder til din genkomst har vist dig nye stier" nikkede hun bifaldende "Guderne gjorde ret i at give dig en chance mere" tilføjede hun bestemt. Dhalia var ikke typen der tabte søvn over bekendtskaber der aldrig vendte tilbage, men hun var ikke i tvivl om, at hvis nyheden om hans død havde nået hende, havde det sandelig været trist nyt.

Skyggen af et smil viste sig på den gamle kvindes læber som Oliver fortalte om sit møde med Kit. "Overlad det til ungdommen at stille sig på tværs for Kiles udvalgte" sagde hun med en let hovedrysten.
Dhalias blik blev fjernt et øjeblik som hun tænkte tilbage. Det havde været mørke tider, og dengang som nu, havde det set ud til at lysne, blot for den næste katastrofe at gøre sit indtog. Dhalia havde ikke sat sine håb højt.
Men det var heller ikke gavnligt at dvæle ved fortiden, så hun lod emnet ligge, for i stedet at fokusere på nuet, og fremtiden.

"Så længe lektien er husket, tæller den. Jeg vil dog gerne teste din viden på de mundane metoder. Helbredende evner er ikke alt, og visse ting er best kurreret uden magi"
Mitch

Mitch

Healer og Kiles Engel

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 189 cm

Grace 20.02.2020 13:42
Dhalias ord trak et lille smil tilbage på Mitchs ansigt, som han dygtigt skjulte bag det hævede krus. Ros var ikke noget han havde modtaget meget af i tidens løb og da slet ikke fra kvinden overfor ham, så at høre tilfredsheden i hendes stemme over den ekstra chance han var blevet givet, det betød en del. Hvordan havde han været i stand til ikke at huske hende før nu?

Hvor meget de næste ord end var ment på den unge kvinde, så trak det kun alvoren tilbage til Mitch. Han holdt blikket hvilende på den anden og tog måske for første gang rigtig hendes alder ind. Noget hendes autoritet ofte slørede for dem der kendte hende og som for ham til nu havde ligget skjult bag træthed og skader. "Har hun grund til at vente ens komme?" Det kunne være en reaktion på overfaldet, men også så meget andet. "Hvor slemt var du virkelig tilredt, Lia?" Han blev nødt til at vide det.

Så nikkede han let sin accept af den andens valg. "Det har været noget tid siden jeg fungerede som helbreder under en andens styre, så lidt genopfriskende oplæring ville være på sin plads." Han lod hendes begrundelse ligge, for han havde altid delt den. Magi kunne en del, men den kunne aldrig stå alene eller i stedet for kroppens vilje til livet eller tidens evne til at genoprette. "Du kunne jo sætte mig under den standhaftige Kits vågne øjne, så hun kan vise mig hvor alt er nu og sikre sig jeg ikke bære sjæle væk i det skjulte?" Munterheden havde endnu engang indtaget hans blik, skønt det ikke var at se andre steder.
Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Dhalias blik blev først stramt som Oliver spurgte ind til hendes tilstand. Selvfølgelig var den unge Kit bekymret, det havde de alle været. Men det havde ikke været uden grund.
Et tungt suk forlod den ældre kvinde "Skaderne var håndterbarer, med Kits hjælp. Ikke noget hendes helbredende evner og hvile ikke kunne håndterer. Men feberen satte ind efterfølgende, og for en kvinde i min alder, er det altid risikabelt. Der gik adskillige dage før den slap sit tag, og et par dage yderligere før min tilstand var stabil igen" forklarede hun roligt, selvom hendes modvilje ikke var til at overse.
Hun var jo over det værste nu, så der var ingen grund til at dvæle ved det. Det fik hun nok af fra Lance!

Dhalia fik kanten af et smil på læben. "Det skal du end ikke grine af! Kit ville sætte dig på hårdt arbejde" Dhalia så tænksom ud "Men det ville måske ikke være den værste idé. Hun kender rutinen her bedre end nogen anden, og det ville give mig ro" hun skævede til Oliver "Og du kunne lærer hende en ting eller to om helbredende magi..". Dhalia drejede kruset en smule mellem hænderne "Hun har en gave.. men hun kommer i vejen for sig selv når det kommer til at bruge den, og jeg har kun kunne hjælpe hende så langt".
Mitch

Mitch

Healer og Kiles Engel

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 189 cm

Grace 23.02.2020 16:14
Mitch betragtede blot Dhalia afventende og lod sig ikke synligt mærke med hendes stramme blik eller modvilje mod at fortælle ham sandheden. Det hun sagde lød også stadig som en pænere udgave af virkeligheden end hvad den unge kvindes reaktion på ham kunne forklare. Det der var kommet tilbage til ham om den ældre kvindes stædighed og fortællelyst pegede ligeledes i en anden retning. Han nippede let til kruset, før han satte det ned på bordet foran sig. "Så du var ved at forlade hende to gange og nu overvåger hun dig som en overbeskyttende hønemor med ællinger i vandkanten?" Han havde set en høne udruge ællinger og være ved at gå helt til da de første gang stillede mod vand og hun ikke kunne stoppe dem. Han kunne heller ikke helt holde smilet fra øjnene. "I det mindste så jeg nok til at vide du har en god bid tid til at koste rundt med os tilbage, før Kile kalder dig hjem." Det var en beroligende viden at have.

"Så længe det ikke er fødsler. En gang var rigeligt, Lia." Han skar en grimasse der tydeligt fortalte at han huskede den ene gang han havde måtte træde til fordi ingen andre havde hænderne fri lige der og viden nok til at holde både kvinden og barnet i live.
Han sagde ikke mere et stykke tid, men lyttede blot. At lære fra sig var en ny ting for ham, men en vigtig del af det at være helbreder. Du fik viden for at give den videre og udbygge den. Hans egen læremester ville have ikke så lidt at sige hvis han undslog sig den del af eden - men nu ville hans læremester nok have en del andet at sige, før han nået til den del.
"Har hun fået undervisning i den før?" Han tog en tår af theen og nikkede så. "Selvfølgelig vil jeg forsøge at hjælpe hende videre, men lad os først se om hun vil lytte til mig - den nyeste lærling..." Et lille skævt smil krøb rigtig frem ved det sidste.
Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Dhalia havde aldrig været en til at snakke om sig selv, eller sit privatliv, og tilsyneladende strakte det sig også til hendes helbred. Der blev ikke sagt mere end strengt nødvendigt, og det uden nogen syndelig emotionel tilknytning. Det kunne lige så vel have været enhver anden patient hun snakkede om, end sig selv.

Mitch ord om Kit trak dog Dhalias ansigt i tænksomme folder. "Kit har.. en fortid med tab. Og trods hun gør sin gerning her godt, og forstår lektionerne, sidder frygten for at miste nogen hun holder nær stadig" forklarede Dhalia lavmælt, og indså hun måske ikke selv havde været for god til at tage hånd om Kits bekymring efterfølgende. 

Englens ord fik skyggen af et smil tilbage på den ældre kvindes læber "Jeg er sikker på Kile tager mig hvornår end hun lyster, uden megen hensyn til vores ønsker eller behov" svarede hun, men der var en mildhed i ordrene. Dhalia var nået en alder hvor døden ikke så meget var en frygt, men en uundgåelighed. Men hun ville bestemt ikke klage over et par gode år endnu.

Ollivers grimasse fik et kort, men reelt grin fra Dhalia. "Du ved jeg ikke kan love noget, men jeg skal gøre mit bedste! Leanders Temple kan uden tvivl låne os et par hænder om nødvendigt" forsikrede hun ham beroligende. Fødselen var gået fint, men Oliver havde nært været mere bleg om næbbet end barnets far da de var færdige!

Dhalia rystede en smule på hoved "Ikke herfra. Jeg har vejledt hende med den viden jeg har, men vi har ikke haft mange med reelle healende gaver længe. De fleste blev hvervet til hæren. Men selvom hun er selvlært, virker hendes gave stor, om end hendes evner endnu ikke kan udnytte dem fuldt" hun tog selv et sip af sin te, for at væde halsen "Men jeg er nu sikker på i to nok skal finde ud af det, når hun lige har fået set dig an, og du har vist dig arbejdsom" hendes gamle øjne spillede.
Mitch

Mitch

Healer og Kiles Engel

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 189 cm

Grace 15.03.2020 18:34
Mitch fortsatte med at betragte Dhalia undersøgende. Hun virkede ikke til at have tænkt over hvad hendes egen stoiskhed havde haft af betydning for hendes unge lærling. Forståeligt nok i situationen, men også en understregning af hvor alvorligt hun havde været under. Så nikkede han kort. "Jeg skal nok være forsigtig med hende." Han nippede eftertænksomt til theen, før han stille fortsatte. "Det her skal nok blive lærerigt for os alle sammen." Han havde aldrig skulle undervise nogen før, men en gang skulle jo som bekendt være den første.

Han gengældte smilet roligt og uden at give andet svar end det. Kile hentede alle hjem til deres tid og alt nogen kunne håbe var at de nåede hvad de ville før det skete. For nu håbede han blot at Dhalias tid ikke kom, før en værdig afløser var oplært og klar til at tage ansvaret over.
En der ikke var ham.
"Det håber jeg inderligt!" Det var også alt han mere havde at sige til den ting. Han skulle nok gøre det igen, men det ville ikke blive med begejstring. Han skar endnu en grimasse, som tanken slog ham at han nok ville være nødt til tage en mere med Kit på et tidspunkt. Det skulle nok blive en... oplevelse.

Atter nikkede han forstående til det Dhalia fortalte. De mange muligheder for helbredere havde været en af grundene til at han altid selv var blevet budt velkommen i Helbrederhuset. De betalte ikke overdådigt, men de gav ham en følelse af at gøre lidt op for alt andet han fik penge for. Eller sådan havde det været hidtil. "Det håber jeg. For nu lader vi hende se mig an." Hans mørke øjne glimtede mod hendes. "Er der andre jeg skal være forberedt på at møde?"
Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Et bestemt nik kom som svar fra Dhalia, "Lærerigt, uden tvivl" medgav hun. Hun havde dog en snigende fornemmelse af at det ikke kun var de unge der skulle lærer i den kommende tid, men hende selv så vel, selvom lektionerne uden tvivl ville være anderledes.

Endnu en nik markerede Olivers afsluttende kommentar til Kit. "Hun skal nok varme op til dig. Det gjorde jeg trods alt" kommenterede hun tørt, men glimtet i hendes øje vidnede om humoren bagved.

"Og ja, vi har Kit, som du mødte. Hun er ældste lærling, men vi har også Éir, en lidt yngre lærling der har vist sig ganske arbejdsom, når han ønsker det. Gamle Benn, den knogle-kyndige som du måske kan huske, er.. væk på ubestemt tid. Han gik da jeg blev indlagt og vi har ikke set ham siden" det sidste kom ud med et tungt suk "Derudover er der Myrella, og hendes lærling, de arbejder primært ude, og til tider får vi støtte fra Hr. Kiefer, der selv har et lægehus i den øvre by. Af dem er Kit og Myrella vores healere. Myrellas lærlig har vist også en gave, men jeg kender ikke omfanget af den" forklarede hun, og tog løbende små sips fra sin te, til at væde halsen.
Mitch

Mitch

Healer og Kiles Engel

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 189 cm

Grace 24.03.2020 17:51
Mitch kunne ikke undertvinge et muntert fnys i at blive hans første svar og eneste svar på Dhalias bemærkning. Hun var varmet op til ham ja, men det havde taget mere end et besøg før han havde indset det og hun vist det. Måske fordi han da var kommet ind selv med blod på tøjet og en halvt healet flænge ned over den ene side. Måske mest af alt fordi han ikke havde set det som nogen hindring i at falde ind blandt hendes lærlinge for en tid igen.

Han nippede fraværende til theen som hun beskrev hvad Helbrederhuset denne gang havde at byde på. Det var ikke den værste bemanding han var kommet ind til, men så sandelig heller ikke den bedste. At Dhalia ovenikøbet havde givet dem en skræk i livet og fået en til at trække sig for en tid var kun en bonus han havde svært ved at finde en passende grimasse til. Eller han holdt den bare neutralt.
"Benn husker jeg svagt ja. Myrella siger mig et eller andet, men kan ikke lige sætte en finger på det nu." Snakken havde været god for hans hukommelse om stedet, skønt en del af minderne truede med at drukne ham i gru. Ikke alle dage havde været domineret af forkølelser og trodsige teenagere. Så langt fra.

Han lod stilheden spreder sig mellem dem, som han nød roen i køkkenet og dets velkendthed. Så lød råb oppefra der ikke var af smerte men vrede og trak hans blik i den retning. "Kunne lyde som om jeg skulle begynde at gøre mig lidt nyttig." Han vendte blikket tilbage til Dhalia og tog hendes hånd som han rejste sig og klemte den let. "Bliv og pas på dig selv." Med det slap han hende og forlod køkkenet.
Dhalia

Dhalia

Leder af Helbredelseshuset

Retmæssig God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 56 år

Højde / 171 cm

Dhalia kiggede tænksomt ned i sin te "Jeg tror ikke Myrilla var her fast sidst du var her. Hun er en ung kvinde, et par år ældre end Kit, og var i lærer hos Isari kirken inden hun kom her". Dhalias hukommelse rakte sig ikke til om en ung Myrilla havde været forbi før det, og Oliver måske havde mødt hende der, eller måske havde mødt hende i templet. Men han havde aldrig slået Dhalia som en templets mand, hvert fald ikke dengang.

Dhalia gjorde en åben gestus mod køkkendøren "Lad Kit vide du har snakket med mig, og har sluttet dig til os, inden du kaster dig over arbejdet, ellers vil hun nok forsøge at smide dig ud, og jeg vil ikke have den slags uroligheder i mit helbrederhus!" sagde hun fast, men det lille glimt i hendes øje afslørede morskaben bag. Dhalia var dog ikke et øjeblik i tvivl om at Kit faktisk ville forsøge, hvis hun mente Mitch var til farer for patienterne.
Guderne velsigne det ungdommelige mod.

Dhalia har forladt tråden.

Mitch

Mitch

Healer og Kiles Engel

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 32 år

Højde / 189 cm

Grace 09.04.2020 12:30
Mitch nikkede let og samtykkende. "Jeg tror du har ret. Må have været en anden med navnet, der lure i skyggerne af min hukommelse." Det var trods alt et skyggefuldt sted, hvor mangt og mange var forsvundet ind for lejlighedsvis at overraske ham med glimt af fortiden. Nogle glimt endda af den lysere slags.

Et nyt muntert glimt tog over hans blik, før han bukkede hovedet let. "Jeg skal være på min bedste opførsel og ikke presse hende yderligere i dag." Det var alt han kunne love og også hvordan han helst ville det. Glide ind en flokken og blive en del af noget igen.
Stemmerne oppefra tog til og en lys en blandede sig med den mørkere mandlige.
Mitch nikkede en sidste gang til Dhalia, før han forlod køkkenet og fulgte stemmerne. Roligt stillede han sig bag Kit og betragtede manden. "Dette er et sted for helbredelse og ikke uroligheder. Er De utilfreds kan De forlade stedet og søge hjælp et andet sted." Hans ord bragte en overrasket stilhed med sig, som Mitch brugte til at henvende sig til Kit. "Dhalia accepterede mig tilbage endnu engang. Hun mente dog jeg ville have godt af en periode under dit varsomme blik." Han sendte hende et lille smil, før han neutralt vendte blikket tilbage til manden, der så ud til at have fået en del at overveje og ingen ord kunne finde til at sige det.

Mitch har forladt tråden.

0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1