Det var blevet køligere i vejret og det var tydeligt at vinteren var på. Feli måtte derfor hver morgen sørger for at tænde op i brændeovnen, i Zanes hus. Hun glemt det engang af disse kolde dage, huset var blevet så koldt! Så det gjorde hun ikke igen! 

Desværre var der ikke evigt af brænde og Zane var igen væk fra huset, hun måtte derfor selv vandre ud for at finde noget nyt. Det var ikke det, hun mest havde lyst til, i dette kolde vejr. Mest af alt var hun kun taknemmelig over at være i hans hus. Havde hun været på gade nu, puha. Det ville være have katastrofalt for hende at være i det lasede tøj og være så tynd, som hun engang var. Nu lignede hun trods alt et normalt menneske. Glad over faktisk at være i live, begav hun sig ud af huset med en flettet kurv og en økse til at få brænde ned i.

Hun gik væk fra huset, et nogenlunde godt stykke hen imod en meget lille skov. Flick tog først det træ, som allerede befandt sig på jorden. Der var ingen grund til at hugge i de smukke træer, hvis det kunne undgås. Imens hun gik der, bemærkede hun noget hvidt. Først et lille snefnug, så nogle flere, Flick så mod himlen og et varmt smil kom frem, som sneen kom til syne. Den blev ikke liggende, da det endnu var for varmt, men synet var smukt. 

Medanien var stedet som stod for skud, en lille by med nogle marker og enge, et nemt sted at finde noget at spise, og lige nu var Valentin sulten, ikke så sulten at han ikke kunne styrer sig men sulten nok til at han vil spise et eller andet, og hvilket bedre formål ind at søge hen til de små skove, for der var altid en eller anden dum person der var i disse små skove omkring, og der gik heller ikke længe før han fik færten af en kvinde, det var tydeligt at det var en kvinde, for når alt kom til alt om det var en mand eller kvinde så havde kvinder bare en sødere duft, men om det så var en mand eller kvinde var for han lige meget, for når alt kom til alt havde han fordelen i hans race, og der gik heller ikke længe før at han stod ved et par træer bag ved hende, hvorpå han blot stod og kiggede på hende, han var iført en sort frakke som var trukket godt op ved halsen, han gik roligt hen imod hende og stoppede få meter fra hende “ brænde er en vigtig fakta i disse kolde tider “ sagde han meget roligt og kiggede kort på kvinde og hendes økse, en selvstændig kvinde var altid godt, men igennem ville de også altid slå fra sig.

Blikket blev slået væk fra himlen, som en talte til hende. Hendes første tanke var, om det mon var Zane der havde lusket ud efter hende, men nej denne var ikke Zane. En fremmed, en mand. Typiske mænd. Kort studerende hun ham, han så overfladisk ud og arrogant. Hun knugede øksen lidt i hånden, som han stod kun få meter fra hende. ”Ja” svarede hun blot roligt.

”Har du tænkt dig at hjælpe, eller bare stå og beundre?” spurgte hun så, en anelse flabet. Desværre var Feli bare ikke helt i humør til mænd, generelt sagde mænd hende ikke meget. De havde kun en ting i hovedet! 

Denne kvinde var rapkæftet alligevel, men igen hun vidste heller ikke hvad der stod foran hende, før det var for sent og om han hjalp, kom ikke til at ske ikke med den tone hun havde overfor ham, men hun kunne jo hjælpe ham med at give lidt af hendes blod til ham, hvis der var nogen der skulle hjælpe nogen, han smilte kort og gik lidt tættere på hende “ hjælpe tjo hvad vil du gerne have jeg gør “ sagde han roligt og kiggede rundt omkring.

Lige nu var hendes odds ikke gode overfor ham, om hun ville det eller aj så skulle han nok få hendes blod, på den ene eller den anden måde, spørgsmålet var blot om hun vil død eller leve, valget var hendes i sidste ende uden faktisk at vide at hun legede med sit liv overfor denne her fremmede.

Kort overvejede hun at svare, at han kunne hugge grene af, men så igen. En mand, en ukendt mand med et våben var måske ikke den bedste ide – Flick så lidt overvejende på ham, måske hun skulle gemme lidt af sin flabethed væk. Han var trods alt en mand… Og mænd med trodsige kvinder var sjældent en god kombination. Problemet var bare at Feli ikke orkede ham og mænd. Kunne de da ikke give hende fred?

”Du kan samle brænde op i kurven” svarede hun endelig med et lille smil. Hvorefter hun gik hen til et træ og begyndte at svinge øksen mod dens grene. Hun ville nemlig ikke dræbe træet ved at tage den ved bunden.

Samle brænde kom det fra hende, som om han bare gjord hvad hun bede om, hun var tydeligvis ikke påvirket af at han var en fremmede mand, og dog heller ikke at han var en flot mand, det var som denne kvinde var ligeglad med hans køn, han smilede kort for han vidste at jo mere hun ikke frygtede han jo mere ville hun sinke sine parader, og når de så var nede ville han slå til, også selvom han sagtens kunne gør det nu, men hvor var det sjove i det .

Valentin vidste intet om sit offer, og han gik stadig med tankerne om han skulle dræbe hende eller skåne hende “ tjo det kunne jeg vel nok godt “ sagde han roligt og begynde at samle noget brænde sammen, men han havde stadig et øje på hende, for hun kunne ligeså vel have skumle tanker som han kunne.

Det overraskende hende, at han, som mand hjalp hende og ikke bare sagde fra. Det havde hun selv gjort, han kendte hende ikke. Trods det faktum – blev kurven derfor fyldt op.

”Hvad laver du her, i skoven?” spurgte hun roligt. Flick kunne vel ikke bare gå hjem? Selvom hun allerhelst bare gerne ville gå med kurven og hjem til hytten. Hun synes det var rigeligt at døjes med Zane. Han var mand nok i sig selv sig. At møde andre her ude i ingenting, irriteret hende. For nu måtte hun vel blot vente, til det blev naturligt. Det var desværre nok forventet af hende, som kvinde. Det var, det som hun var opdraget med, at behage mænd.

I starten sagde han intet til hendes spørgsmål, dog vidste han godt hvad han lavede her ude, men han kunne som sådan ikke bare være ærlig overfor hende, og nærmest fortælle hende at hun var hans næste offer, så derfor smilede han blot til hende efter noget tid “ jamen jeg kommer rundt omkring lige for tiden også falde jeg over dette sted, ja også møde jeg dig, hvad med dem” spurgte han rolig men stadig søgende, for en ting var sikkert var der en der stod og manglede hende måtte han også gør noget ved den person, hvor på
Hvis der ikke var nogen der stod og manglede hende så måtte han vel godt spise vare lidt.

Problemet var dog Stadig han ikke vidste hvad han skulle gør med hende, give hende et valg eller blot være ligeglad med hende, og hendes muligheder.

Flick så en anelse mistænksomt på ham, ingen kom bare vandrede her ude i skoven – uden et reelt formål. Typisk mænd at lyve… Trods hun aldrig ville få ham til at fortælle sandheden, om hvorfor han egentlig var her. Det var også ligemeget, hvis han blot lod hende gå. ”Jeg bor her ude, med min bror” svarede hun roligt. For hvis han kunne lyve, kunne hun ligeså vel også lyve. Zane ville aldrig blive noget tæt forhold til hende, han var blot en nødvendighed i denne kolde tid, og det faktum at hun havde været så tynd. I det mindste ny, var hun nogenlunde at se på.

Eftersom han ikke sagde meget mere, lage hun øksen ned i kurven, tog den på i armen. Fy føj den var tung! Flick gik besværet imod huset. Så måtte det vise sig om han var en gentleman og faktisk tog kurven for hende. Det kunne da være rart, men så ville han også se hytten, og som tak måtte hun vel inviteret på noget.

Han lyttede til hende som hun snakkede, og da hun fortalte hun boede med hendes broder, smilede han blot “ hmm hyggeligt alligevel “ sagde han med et smil på læben, selvom hun selvfølgelig ikke viste hvad han var, for hans sanser var så forstærket, at han kunne hører hendes hjerte gang, den slog et hop hver gang hun ikke fortalte sandheden, men igen han var ligeglad hvem denne fyr var, så måtte han også lade livet, som hun begynde at Pakke sammen og gå, kunne han se at hun skulle bærer det tunge brænde, han gik roligt hen og tog brænde “ lad mig “ sagde han med et smil på læben, og stoppede op for at sådan at lade hende vise vejen, hvor efter han blot vil følge hende.

Flick så på ham, nærmest en anelse mistroisk om det kunne være ’hyggeligt’ at bo med sin bror. Hun anede det ikke, hun havde aldrig været glad for at bo sin mor. Det var rædsomt, men det var lige så rædsomt at bo med Zane. Det gøs hende kort ned ad ryggen, han var bestemt et usædvanligt væsen og endnu vidste hun da hellere ikke der i vente til hende, men rart ville det næppe være.

Hun smilede kort, han var en gentleman, men det var nok ikke uden bagtanker han hjalp hende. Sådan var og blev mænd. Hun kunne bestemt ikke tror det bedre om ham, han var en mand, en mand med seksuelle lyster ligesom alle andre mænd. Han kunne bestemt ikke være anderledes.

Feli gik stille i forvejen og som de nærmede sig, kom hytten frem, der var i to plan, hvor der sagtens kunne bo en hel familie. En fin enkel hytte. Det eneste Flick faktisk var glad for at se et sted, hun som sådan kunne kalde hjem. Det var det nærmeste på det. ”Her er det så” hun kunne ikke rigtig sige hjem, foran ham – eller sågar en anden. Dette var midlertidigt. Feli åbnede døren, i hytten var alt udarbejdet i træ og sten, en stue i god størrelsen, som næsten fyldte det meste af underetagen. Hytten var meget sparsomt møbleret, det så faktisk slet ikke ud til at kvinde boede her, eller rettere måske en kvinde med et feminin touch. Der var dog sofa, som stod solidt plantet foran kamin, der endnu var varm. Det var tydeligt at den nu manglede brænde for at holde sig i gang. Han ville svagt kunne ane et køkken, som var simpelt med et tilhørende saltrum. Alle værelse var ovenpå med et bad, noget Feli nød mest var at huset havde rørsystem. Hun kunne nemt tage bade. Noget hun elskede allermest. 

Flick gik ind i stuen sukkede en anelse, da hun nu vidste at hun var nødt til at byde ham på et eller andet. ”Kan jeg byde på noget? The, vand?” det var, hvad der befandt sig i huset.

Som de kom frem til til hytten kiggede han sig kort omkring og i det de gik op til døren, ventede han i døråbningen, til hun inviteret ham ind, det var ulempen nogen gange ved at være ham, at han skulle altid inviteres ind før han kunne komme ind, han kiggede sig rundt og smilte kort “ det er nu meget pænt dette sted i har her “ sagde han og kiggede kort på hende, det virkede til de blot var selv så kunne han også nærmere beslutte sig for hvad der skulle ske med hende.

“ te tak “ nu var det ikke fordi han var typen der drak te, for hans former for væske var mere rødt, men igen alt med mode.

Valentin gik hen og satte sig kort ned “ så sig mig frøken hvad er deres navn og hvorfor bo her ude “ sagde han undrende.

Flick kiggede på ham, som han sagde det. Mon havde overhovedet mente det, eller det blot var pli. Hun var ligeglad, huset manglede den kvindelig del om han faktisk bemærkede det, ville hun nok aldrig vide. Det farlige var, stilheden, hvorfor han egentlig var her, midt ude i ingenting. ”Tak” svarede hun høfligt.
Da hun hørte hans ønske, gik hun i køkkenet og hentede kanden, som blev sat over ilden. Der ville gå lidt tid før vandet faktisk ville være varmt.

”Felicity, fordi det er mit hjem” havde hun ikke allerede svaret på det. Tænkte hun, typisk mænd. Han stolede ikke på hende. ”Hvad er deres navn?” spurgte hun høfligt. Selvom hun var mest af alt træt af dette høflighedspjat. Generelt så irriterede han hende bare.

Høflighed var ikke altid noget der falde ham ind, men igen så var han nød til at holde masken, for det han mest af alt havde lyst til var at ud tøste hende, da hun spurgte om hans navn smilte han kort inden han åbnede munde ” mit navn er Valentin “ sagde han og nikkede kort.

Denne kvinde var ikke nem at imponere men igen, det var noget ved hende der sagde ham, at hun ikke brød sig om selvskab, for hvorfor ellers bo her ude alene og væk fra alt ting, eller nærmere næsten alene og væk fra alt, med mindre hun selvfølgelig var et eller andet sygt monster inden i, men det var ikke noget han tog til sig.

Han fulgte hende med blikket “ så sig mig en ting, hvad har fået dig til at bo her ude, “ sagde han undrende 

Flick nikkede som han sagde sit navn. Hun var sådan set ligeglad hvad han hed. Det for at bryde tavsheden imellem dem. Hun fandt den yderst ubehagelig.

Hun havde som sådan en valgt at bo her, hun løg derfor og sagde ”Det har været i familien længe før min tid. Det er vores pligt at føre det videre” svarede hun roligt og overvejede kort om at vende spørgsmålet tilbage. Selvom hun tidligere havde stillet det. Kun for at se om svaret ville være det samme. Flick var nu alligevel ligeglad, det gjorde ikke nogen forskel, kun hvis han gik, så hun kunne få fred.

Kedlen begyndte at hyle og tog den af bålet og hælede det varme vand i to kopper. I hver kop havde hun anbragt to breve, indeholdende forskellige urter. Flick gik med kedlen ud i køkkenet igen og så kort på ham ”Så er der serveret” Flick tog sin egen kop og satte sig i sofaen foran pejsen. Hun bad til at han ikke satte sig ved hendes side. Hun overskuede slet ikke, at han nu også skulle være tæt på hende. 

Oprydning ~ Jeg er igang med ryde lidt ud i mine tråde, men vi kan sagtens genoptage tråden senere :)