det var eftermiddag. klokken var omkring de 13.15 Rumi havde sat, på sin butik, jeg er strak tilbage skiltet på døren. han var gået ud for at finde noget at spise. han var virkelig sulten. Rumi gik roligt mod de forskellige kroer eller cafeer. han ville fide et sted der var godt og lækkert. og ikke for dyrt. 
Rumi havde langt hvidt hår. og havde en sort jakke, hvid skjorte og brune bukser på. han havde også et bælte på hvor der sad en lommelærke der var noget rusten. men det gjorde Rumi intet ved. han brugte den jo ikke. han havde den bare for ikke at miste den.
han kom til en cafe med tæpper på stolene. han så på deres kunder der spiste, deres mad så godt ud. her ville han spise. han gik inden for og fik et bord ved vinduet og fik et menu fortalt. han bestilte en lækker bøf med nogle grønsager og noget at drikke. han nikkede til tjeneren da hun gentog og gik. han så ud af vinduet og så på alle de mennesker der gik der. han elskede at se på mennesker der gik og havde det godt. der var dog også nogle små børn der legede eller stjal. men de havde ingen forældre og måtte finde en måde at overleve på. og det forstod Rumi godt.

Efter nogle dage iDianthos Centrale by hadet jack lært stede at kende  solen var varmen og man kunne mærke sommeren var på vej, jack lange bukser som var brune mens han gik i vid skjorte og uden kappe. Der var mange mennesker som var på gaden i dag og det nød jack meget. Han så nogle børn som kom løbne hen af vejen men kom til at løbe ind i ham jack var næsten ved at falde på grund af det. Børne trak sig lidt tilbage og bukket for ham mens de sagde ” undskyld vi så os slet ikke for ” jack kunne ikke lade vær med at smile over hvor venlige de var men han  blinkede til dem med et stille smil på læben ” i må heller passe på der er folk som måske ikke syntes det er sjovt at blive rendt ned ” svaret han og vinkede mod dem da han stille gik ind på en spise sted han satte sig på boret og vente på at der kom en for at tage hans bestilInge. En mand kom gåde hen til ham og spurte med lidt fin stemme ” hvad skulle den hr ha ?” jack vendte sig rundt og så hvad folk spiste han tog sig til hagen lidt og sagde så  ” ved de vad hr... kan du ikke overraske mig. Ja overraske mig dog skal der være kød i ” svaret jack med et smil og et blink mod tjeneren hans blik fanget en Fremdet mand som han ikke hadet set før ” er maden god her??” svaret han stille og gjorde sig klar til at kunne få sig noget mad tjeren gik  ind i køkket . jack vidste ikke hvordan mande var her for han hadet ikke prøvet det før  

Rumi sad roligt og så ud af vinduet. han så godt børnene. og tænkte at de fleste lige skulle tjekke at de havde deres ejendele på sig efter nogle løb ind i dem. for børnene kunne jo være tricktyve. han så manden eller dyret eller hvad han var komme ind på cafeen.
han havde bestilt og ventede nu på maden. han fik maden af en ung smuk kvinde. hun stillede maden på Rumi's bord og et krus mjød. han smilte til hende med det røde venlige øjne. han hørte manden/dyret tale til ham og han så mod ham. "det kommer nok helt an på hvad man for at spise" han vidste at deres mad var god men nogle retter var heller ikke gode. som deres bjørne bøf. ad den smagte slet ikke godt. 
Rumi tog en bad af sin grisebøf og nogle kartofler samt noget grønt.

jack kikket lidt mod hans mad og kunne dufte den " hmme det dufter godt.,.. jeg glæder mig til at se hvad jeg få " svaret han med en glad mine på læben mens han kikket lidt rundt men så vendte han hovedet mod den fremdet mand " hår du boget her helle livt eller ??"  jack ville enlige bare føre en samtale mens han vente på  maden. han kikket lidt hen mod  manden med de røde øjne det var et sjælden syn at man så mennesker med helt røde øjne han trak lidt på skulderen mens damen kom med noget  mad til jack " her sir det er  okse kød med sovs og katfolter til håber de kan lide den " dam vente sig om for at hente Jacks øl. jack selv begyndte at spise lidt mens han kikket rundt der var nogle mennesker men det var ikke så mange igen " mit navn er  jack " svaret han til manden da han var det var ikke så tit jack sad her det koste mange penge  men det var oki for jack det lige nu nød han bare at være sammen med ander mennsker ind hans folk jack rejste meget og opholdte arldige samme sted på en gang dog ville han nok tilbage til ammazon skoven igen på et tidspunkt for han hadet en Vindene der som det efter hånden var langtid siden han hadet været hos sidst blikket stoppet lidt med hans mad han hadet dog ikke trode at han var kommet så langt på sin rejse men det var det der gjorder det hele så spende. 

Rumi smilte venligt og nikkede. ja vis man bad om overraskelse kunne man få alt fra ingenting til alting. Rumi så på sin mad og tog en god bid af grisebøffen. "næsten. mine første år levede jeg et andet sted" sagde han ganske roligt. ja rødeøjne var sjældent hos mennesker. men Rumi var jo ikke et menneske. han var en djinn men det kunne man ikke se på ham. hans hus virkede normal pga en amulet og hans beholder havde han rundt om levet i bæltet som var en lommelærke. det gjorde dog tit folk så ham som fuld. men han var sjældent fuld. han var bare i godt humør.
"navnet er Rumi." sagde han til jack og så mod ham. han havde boet her ihvertfald 200 år. vis ikke mere. han var lidt itvivl det var så længe at tiden ikke kunne tælles. han sukkede ned i maden og savnede faktisk at ha en han kunne kunne dele glæder med i hverdagen. den han havde haft.... hun var her ikke mere. han tog en bid af det grønne som var bånner og brocoli. han spiste mest grønt. det var bedst for naturens side af synes han. og så dræbte man ikke uskyldige.

Jack skar stille i sin mad for at kunne spise det der kom en nynden suk fra ham  der efter tog han stille fadt  i øllet og drak lidt af det da manden sagde sit navn løfte han sit grus for ham ” rat at møde dem Rumi ” et stille smil kom over ham mens jack skar et stykke til. Jack stoppet lidt da han så at Rumi ikke spiste køde det minde ham om  Octavia  han tænke tit på hvad der mund var blevet af hende han hadet ikke hørt fra hinden i langtid. Og det gjorder ham lidt bekymret øren bliv langt lidt ned men han rystede det af sig igen og begyndte at spise  han tog en tør mere og  sagde så stille stille ” det skønt vjer der ude syntes du ikke ” svaret han og nikket ud mod gaden vor der løb børn og ander god folk. Jack slikke sig lidt om munden da han enlige var færdig og slog sig let på maven ” ved du hvad...det smagte selt ikke så dårlige ” jack smilte og lod blikke glide hen mod Romi igen 

Rumi spiste kød. men ikke så tit så det gjorde noget. han var bare mere til grønt. han så mod jack og nikkede da han sagde det var rart at møde ham. Rumi tog en slurk af mjøden og så mod vinduet. det så ud til at trække op til uvejr. han tog den sidste bid og rejste sig. "det var godt vejr. må hellere se at komme hjem inden regnen begynder." sagde han og gik op til disken og betalte den unde pige der havde givet maden til ham. han hviskede noget til hende der fik hende til at grine lidt. han smilte mod jack og nikkede som i farvel. han gik uden for og så op på himlen da regnen begyndte. Rumi sukkede lidt og mærkede regnen mod sin hud. han nød det men vidste at sygdom kunne slå ham ihjel. han begyndte roligt at gå mod byen. han skulle faktisk lige forbi den glade blomst.

jack kikket efter ham og syntes næsten det var tist at han skulle gå sådan hurtigt men vad kvinden og ham talte om kunne han godt høre men sagde ikke noget han bygente at spise igen men Stoppes så stille igen " jeg håber vi ses igen da vis du gå nu " svaret han stille og rolige mens jack tog  noget at drikke og smilet  jack kikket lidt på kvinden og tænke om hvad hun var for en. men jack trak bare på skulderen og spiste rolige videre. han ville ikke tag mandens tid for meget vis der var noget han skulle nå eller ikke nå han sukket lidt og rejste sig en halv time efter han tog stille.jack kikket stadgi lidt efter hvad han skulle fortage sig men han hadet igen  ide om hvor han skulle hen 

Rumi så mod jack og vinkede farvel og nikkede til kvinden og begyndte at gå da manden jo åbenbart ikke ville gå nu. selv om der ikke var meget på mandens tarlerken.