et roligt tempo kunne høres. det var en stor brygger hest som kom ridene med en rytter der havde hvidt tøj på. han var på vej til ørken byen men vidste at hesten havde brug for en tur i oasen og blive frisket op. hesten var godt udmattet.
manden på heste ryggen hed Rumi, en djinn fra byen der skulle ud og besøge sine venner og sin moster. hun havde taget sig af ham fra spæd og derfor havde han et godt forhold til hende. hans forældre var her ikke mere.
Rumi hoppede af hesten i et elegant hop og trak roligt den store hest med sig mod en lille sø med frisk vand. han førte hesten der hen. hesten bøjede det store hoved for at drikke og han klappede den på halsen. han gik om i sadeltasken og tog de to vand dunke han havde med og satte sig ved breden og fyldte dem roligt op med vand så de havde til resten af turen.
hans tænker var ingen steder han lyttede bare til naturen. så fredfyldt. det var faktisk dejligt.
inde i oasen kom en lille and svømmende ude på søen og rappede af ham. han grinte. det var kært. han kunne ikke forstå noget som helst fra dyrenes side men han ville ønske han kunne. han elskede dyr og så dem som et godt afslapnings middel. de var der altid og var aldrig efter en vis man gjorde det mindste forkert.


Krystallandet