Krystallandet
Dragonflower 27.11.2018 21:35
Det havde været Dal intention at lede vejen til Liljenfryd, en af Dianthos bedste og dyrest kroer, hvor han per et vædemål indgået i foråret, skulle have mødtes med en gammel ven på den sidste sommerdag. Skulle. Burde.Dal var normalt en pligtopfyldende dværg, og ikke en der lod sine venner vente, men denne gang havde hans fødder alligevel ledt ham til Den Hellige bydel. Det var ikke fordi Dal var en synderlig religiøs dværg, ej helller mente han at hans følgesven og partner, Elveren Eyad var det.
Alligevel ledte Dal dem væk fra den normale, støjende del af byen og igennem de stille templehaver, med næsen sat mod selve templerne. Omvejen var af én simple grund. Eyad. Som elver kunne Dals ven ikke færde sig frit, ikke i byen og ikke i landet omkring. Den eneste grund til de kunne gå i byen overhoved, var takket være Dals evne for illusioner, men det var en drænene og stakket frist. Det var for farligt.
Men Dal havde hørt historierne om en mægtig troldkvinde, der kunne opfylde ønsker, og gøre en til en bedre version af sig selv, eller i dette tilfælde, blot en anden version! Og sporene havde ledt Dal til Den Hellige bydel. Hvad en troldkvinde ville her, havde Dal ikke den fjerneste idé om, lige så lidt som han viste hvilket temple en som hende ville befinde sig i. Men de måtte vel bare prøve dem alle, fra en kant af.
Dal sendte et varmt, håbefuldt smil til Eyad, og håbede inderligt noget af hans ræve vens held var gnubbet af ved deres sidste møde.
