”Det burde du, men det behøver du ikke. Når jeg er her, er jeg bare en almindelig alf om end en lidt forvokset en af slagsen de næste to døgn. -  og med manglende vinger.” svarede hun med et oprigtig venligt smil, det var ikke fordi hun afskyede at tiltales mere korrekt, men når hun ikke fløj omkring Alfelunden så vidste de færreste hvem hun var. Herude var hun bare en underlig, hvid unge kvinde.

Det var aldrig rart at blive konfronteret med de mere grimme sidder af virkeligheden verden. Død og lemlæstelse af andre, kunne hun håndtere. Lugtende var der stadig plads til forbedring på at kunne være i uden selv til bidrage til puljen af lugte, men tanken om døden fik sjældent lov til at fylde særlig længe hos vinteralfen. Måske fordi der var så mange andre ting før en månesyg ulv som der kunne tage livet af en alf?
Det var dog ikke døden som Akurra lagde fokus på, men skaderne der kunne komme og som der allerede havde været. Smilet falmede og læberne forsvandt i en tynd streg i det lyse ansigt.
”Jeg ved godt jeg ikke er usårlig…” mumlede hun og slog blikket ned mod sine fødder. Udødelig joh, det mente hun nu nok at hun var, men ikke usårlig. Det vidnede den arret overarm om under den hvide trøje. Et ar der med samme ubevidsthed som byvagten gned mod sit eget hen over næseryggen, fik den ene hånd til at gnide mod trøjeærmet. Hånden sænkede sig i et tungt suk.
De Lyse øjenbryn rynkede sig svagt sammen med tungespidsen glidende ud mellem læberne, nærmest som hun smagte på ordene ”Som dig.”, men trak sig hurtigt ind igen da smagen af opkast stadig sad på læberne. Ikke desto mindre havde slangekvinden sat tanker i gang i den yngre kvinde ”Det… Jeg, måske…” kom det tænkende, men på ingen måde afvisende for den spæde ide, måske på sigt at blive en del af byvagterne. Tvivlen blev heller ikke nemmere, da blikket fulgte Akkuras mod halvelveren længere nede af gaden.

”Oh, eh…” lød det lidt fortumlet da hun blev trukket fri af sit eget tankespind. Et eller andet sted havde hun registeret ork kvinden, men hendes ord var lidt druknet i tankerne. Da hun endelig var tilbage i nuet, var Akkura allerede på vej væk fra hende. Halvvejs i et skridt i samme retning bremsede hun sig selv ”Nej ved du hvad, jeg springer over denne gang, men en anden gang?” spurte hun med let skrånet hoved og et lille smil ”Jeg vil tænke over dit forslag, men vi vil sikkert mødes igen før jeg har taget en beslutning… Held og lykke med jagten på måneulven, Akurra.” en hånd løftede sig til panden i en afskeden salut til halvdyret.

"Jamen..i det tilfælde, må jeg hellere omtale dem ordenligt." lyd det tilbage øjeblikkeligt med et smil og et høfligt nik i Niëvas retning. Et nik der hurtigt blev gengivet som Niëva svaret på Akurras ord, og med det forlod hånden arret over halv slanges næse, og fandt ro bag hendes ryg, ryg som nu var rettet og hænderne pænt og høfligt bag den. Nok var Akurra selv ikke typen der gjorde meget i status, men byvagten var, eller rettere byvagten var nød til det, både for de adelig i byen, men også de adelige langvejs fra. Så derfor mens uniformen var på stod man ret, talte man ordenligt og holdt blikket på deres øjne...for det meste..nogle adelige gjorde ikke dette nemt. Snehvide på den anden hånd, havde Akurra god grund til faktisk at gøre disse ting af lyst.

At se den unge kvinde tænke og overveje over de ord Akurra havde lagt ud sendte en glad fornemmelse igennem hende. Altid rart at se folk faktisk overveje det, eller bare være så overrasket over forslaget at de ikke vidste hvad de skulle sige, men her, med snealfen håbede hun at hun ville tage det til hjertet og overveje, en adelig alf ville pynte på byvagtens rygte og omdømme, og hun ville passe godt ind. "Overvej det." bryd Akurra ind i Niëvas tanker. "Beder om intet andet." Fik hun tilført før de blev afbrudt.

"Det er fint. Pas på dig selv snehvide." Smilte Akurra som hun vendte sin front til Niëva, kort nejede hun. "De kan altid kalde. Vi er her jo for befolkningen." Lige så pludseligt som hun havde vendt sig, vendte hun tilbage, for at gå i retningen hun blev forklaret. Det ene sværd blev trykket som hun drejede om hjørnet, og kort lyd lyden af et spyt, som sværdet blev gift belagt, før det vendte retur til sin skede. "Fra alf til ulv..Hvad mon det næste er? En fugl?" hun fniste og rystede hovedet som familien Viklund
hund begyndte at snuse til Akurras sko, blot for at møde den stank Alfen og Halvslangen havde mødtes under. Hunden, der normalt var kælen og legesyg, lagde sig i sit hus i stedet for at søge vagterne som begik sig i dens have.