Godt. Knægten kunne finde ud af at tage imod simple ordre. Der var rigtig fint. I forvejen var han sikker på knægten nok skulle snakke ham efter munden, men så måtte han se om han også kunne udføre de ordre han gav. Han forventede at han ville adlyde, som var det en fra hans mandskab. Han havde trods alt hyret knægten for at udføre sit arbejde, og han holdt en stram snor om sine ansatte, men altid med stor respekt. Hvis de gjorde deres arbejde ordentligt, så skulle de også nok få den fritid og løn de selvfølgelig fortjente. Autoritet og respektfuld ledelse, det gav gensidig respekt. Det var sådan man gjorde på Tourmelinøerne.

Han kiggede på knægten der tydeligvis ikke selv kunne vente på at aktionen gik i gang. Han kunne da godt få sig en lille gulerod. Altid godt at holde ham lidt til ilden. Han skubbede sig op fra væggen og gik hen mod sengen og stoppede op lidt væk fra knægten, der kiggede op på ham.
"Jeg føler mig lidt indeklemt. Hjælp mig lige. Det ville være rart at få lov til at kunne bevæge mig lidt mere frit."
Han havde hænderne på ryggen, og han gjorde meget tydeligt for knægten at han ikke havde tænkt sig at hjælpe ham. Han måtte vise hvad han kunne finde ud af.

Som Corentin blot stod ved væggen og nærmest ekspederede Winchell som et eller andet dyr, var den buttede mand kun tæt på at rejse sig for at gøre mere. Men lige nu var han kunden. Han var midlertidigt ejet af Corentin. Ansat til at følge kaptajnens ordre, som en kaptajn skulle være i sin ret til. Derfor forblev den buttede mand siddende, men heldigvis forblev Corentin ikke ved væggen. Manden kom helt hen til Winchell, indtil der kun var et lille luftrum mellem dem. Hovedet skrånede bagud for at holde øjenkontakt, som den første verbale ordre blev givet, omend den blev givet blidt og mere som en ide end direkte ordre.
"Jamen, så må jeg befri dig." sagde Winchell. Langsomt hævede han sine hænder. De kørte hele vejen op langs Corentins knæ indtil buksekanten. For en stund overvejede den buttede mand blot at rive bukserne af og grådigt begynde, men hænderne fortsatte. De prøvede at forblive under klæderne, men det ønskede Corentins toppe ikke. Derfor måtte Winchell fjerne disse. Dog krævede dette, at han rejste sig - hvis Corentin ikke ønskede ordrebrud, måtte han gøre noget. Uanset hvad havde Winchell nedsænket sin vægt, så hvis han blev puffet bagud eller løftet, ville dette være mere nemt for Corentin.
I en tydelig erfaren bevægelse fik Winchell første doublet trukket af for derefter at gå at gå igang med skjorten. Og denne røg også hurtigt af. Hænderne kørte blidt henover mavemusklerne. De kørte ned, indtil de nåede buksekanten, hvor de straks begyndte at åbne bukserne. Kort kiggede Winchell ned for at se, hvilke slags bukser han havde, da øjnene fangede sværdet hængende. Med et smørret smil kiggede den buttede mand op. "Det er vidst ikke det eneste sværd, du gemmer på." Winchells stemme var drillende og lystende, som han fik åbnet bukserne. Dog forblev han stående lidt endnu. Ville Corentin selv presse bukserne af, kunne kaptajnen dette. Ville han have den buttede mand til det, skulle ordren blot gives.

Han stod ganske stille og ventede tålmodigt på at knægten ville gå igang, og han tøvede heller ikke. Det her var hvert fald ikke knægtens første gang, hvilket var godt. Han havde erfaring, og det var altid meget nemmere. De unge og forskræmte lystfolk gik han ikke til. Det her var mere noget i hans smag. En der tog fat og vidste hvad han gjorde. Både doublet og underskjorte kom af, og tydeligvis nød knægten udsynet af en hærdet sømands krop. Han nød også kærtegnene ned over mavemusklerne. Det var altid rart med anderkendelse for resultater af hårdt arbejde. De havde en egnetlig funktion. De var ikke kun pæne.
Han kiggede på knægten som nu var i gang med bukserne, men valgte at gå i stå og komme med en dum bemærkning. Det fik et øjenbryn til at hæve sig.
"Jeg tror det er på tide at du bruger den mund til andet end at komme med dårlige vittigheder," sagde han og placerede en fast hånd på knægtens skulder og begyndte at skubbe knægten ned på knæ.
Der var stadig meget at knægten endnu skulle vise ham, så han vidste at han faktisk værd at bruge sine krystaller på. Det her ville nok være den næste test.

Kommentaren om sværdet fik Corentins øjenbryn til at hæve. Om han var glad for kommentaren eller den bare var spild af tid, kunne Winchell ikke rigtig bedømme. Men kaptajnen kom med, hvad han ville. Dog var ordene ikke det eneste, for en fast hånd pressede Winchell ned på knæ. Fordi hænderne var på buksekanten, blev disse trukket af Corentin, som den buttede mand kom ned på sine knæ. Hurtigt blev de skubbet helt af, så de lå posende ved kaptajnens ankler. Nu var benene af hans komplet nøgne. Og ikke mindst var underlivet også frit.
Kort kiggede Winchell op på Corentin, som hænderne hævede fra bukserne og tog fat om underlivet. Den ene hånd legede med posen, som den anden kørte blidt og langsomt langs skaftet. "Du ser godt ud hernede fra, Corentin." sagde Winchell som en tigger, der kiggede op på en krystalrig mand. Et blink med det ene øje blev givet, før den buttede mand sænkede sit hoved for at låse øjnene på pikken. Han havde rørt ved den igennem bukserne, men nu var der intet mellem ham og den. Og hænderne var om den. Tungen slikkede hurtigt rundt om læberne, før det første kys af mange blev placeret på hovedet. Hurtigt fik hele skaftet kys efter kys, før munden vendte tilbage til spidsen. Her blev der endnu engang givet et kys, men frem for at trække sig tilbage, forblev Winchell med læberne på hovedet. Langsomt åbnede læberne sig. Tungen begyndte straks at fugte pikhovedet. Der gik ikke lang tid, før hele hovedet var inde i munden på ham. En hånd legede endnu med pungen, imens den anden havde fat om roden. Hvis Corentin var tålmodig, ville Winchell arbejde langsomt ned langs skaftet. Ikke, fordi han krævede tiden. Personligt ville han gerne trække den første handling ud. Men hvis kaptajnen var utålmodig, var baghovedet frit til at tage om. De bølgende krøller var lange nok til at gribe fat og tvinge munden dybere om pikken. For nu suttede Winchell dog blev på hovedet med mikrometers ændring for hvert fugtigt sut.

Han lod knægten nyde synet og mærke efter. Han sukkede selv tilfreds over kærtegnene. Han kiggede ned på knægten, som igen skulle komme med en eller anden dumsmart kommentar. Han burde snart have lært at det var ikke noget som han syntes var fedt, men hans vaner var vel svære at få ændret så hurtigt. Der var sikkert mange kunder der elskede at blive komplimenteret. 
Lige nu lod han dog knægten tage sig god tid til at udforske hans pik. Mærke den, smage den, sanse den. Og han måtte give knægten at han godt kunne finde ud af det. Han var ikke en eller anden uerfaren lømmel der prøvede at få lokket krystaller ud af ærlige arbejdende folk. Han havde gjort sit erhverv til et rigtigt håndværk. Følelsen var fantastisk. Stadig meget tirrende. En lille smagsprøve på aftenen, og lige nu nød han også de langsomme kærtegn af hans underliv. Han sukkede tilfreds og brummede af lyst. Det var virkelig noget han havde haft brug for.
Efter lidt tid, så var han lidt træt af bare at nyde forretten. Han skulle videre. Han greb far om knægtens hoved med begge sine hænder med et fast greb. Han trak knægten tættere mens han begyndte at støde med hoften i et fast tempo. 
"Tag den så dybt du kan knægt."

I lidt tid lod Corentin til at virke at være tilfreds med den blide behandling med munden. De fugtige kys, den søde sutten af hovedet, masseringen af pungen. Og Winchell nød at arbejde. Kaptajnens pik var dejlig. Den var hård som sværdet, der også var på gulvet ved anklerne. Den var kraftfuld og ikke mindst stor. En uerfaren eller i hvert fald novice til kunsten af at sutte pik ville uden tvivl have været lidt utryg ved at overtage denne pik med sin mund, men ikke Winchell. Han tog udfordringen, for han vidste, at han kunne tage det hele. Og han ville have det hele. Selv, hvis pikhovedet var nød til at slå mod indersiden af halsen, ville Winchell have det hele.
Dog var denne blide og langsom behandling ikke tilstrækkeligt i længden. I hvert fald ikke for Corentin, for der gik ikke meget lang tid, før begge hænder tog fat om hovedet. Winchell kunne mærke de dominerende hænder i det faste greb. Uden nåde blev han presset tættere ind på Corentin. Som var dette ikke nok, mødte hofterne bevægelsen. Blandingen af det faste greb og hårde stød resulteret i Winchells næse mod Corentins lille busk over pikken. Og hvor var pikken? Den var selvfølgelig dybt inde i den buttede mands mund. Der var ingen gag-refleks givet. Den havde Winchell trænet væk.
Normalt ville Winchell have kommet med en lille komentar. Sagt 'javel' eller noget i den dur. Men han havde ligesom munden fuld allerede, så i stedet for at sige det gjorde han bare. Endnu med hænderne på hovedet bevægede Winchell sig langs pikken i munden. Suttede godt og bruge tungen perfekt. Hænderne bevægede sig rundt til bagdelen af Corentin. Ikke for at lege med hullet, men for at tage fat. Selv med hofternes egne stødende tempo hjalp Winchell med dette også. Han var lige så grådig som Corentin. Han var sulten og ville have pik. Han var mere end klar til sluge, hvadend Corentin ville give ham. Forhåbentlig gik der dog lidt tid inden dette. Han skulle jo vise, hvad munden kunne, når en pik spredte læberne. 

Knægten var ved guderne god til sit håndværk. Følelsen af sin pik begravet dybt i struben på ham var fantastisk. Knægten kunne tydeligvis også lide det. En lystmand der virkelig nød sit arbejde. Der var langt mellem dem, men det gjorde oplevelsen altid bedre. Han pumpede løs lidt tid, mens han mærkede hvordan knægten tog fat i hans balder. Det var altid godt med ekstra motivation. Han stønnede af sin nydelse. Det her var så godt.
Han trak knægtens hoved tilbage og af sin pik, så han kunne få noget luft. Han var ikke i tvivl om at hans pik havde lukket for halsen godt og grundigt. Han holdt godt fast i knægtens hoved og lod sin pik svæve lige ude foran knægtens mund. Han kiggede på knægten med liderligheden i øjnene, og et grådigt smil. Det har var en ret god start.
Som det virkede til at knægten havde fået taget nogle gode dybe indåndinger og virkede sulten efter mere lod han sin pik glide ind mellem knægtens læber endnu en gang, inden han trykkede sig helt bund og holdt knægtens hoved helt inde nogle sekunder, inden han gav slip på hovedet. Så kunne knægten selv få lov til at styre tempoet for en stund, og igen vise hvad han faktisk kunne, når han ikke bare skulle tage imod.

Stødene fortsatte. Corentin ville have det godt og hårdt. Og Winchell nød det. Da han kunne høre støn fra kaptajnen, var det nok for den knælende lystmand til at spjætte i sin egen pik. Selv kom han med en samling af lyde. Pikken i munden forhindrede ord at komme ud, men små støn og andre lyde kunne nemt komme igennem. Vejrtrækningen blev trukket og hørbart igennem næsen. Der var jo ikke andre steder, hvor den buttede mand kunne få luften - medmindre Corentin kunne presse luft igenne sin gode pik.
Uden nogen advarsel blev hovedet trukket tilbage. Han kiggede kort op og blev mødt af et liderligt blik fra Corentin. Vejrtrækningen var endnu hård, som Winchell fik luften igennem munden. Dog behøvede han det ikke, hvilket også kunne ses, da tungen skød ud for at slikke pikspidsen. Han smilede med åben mund tilbage. Og dette skulle vise sig at være klogt, for igen uden advarsel blev hovedet pressede tilbage helt til roden. Winchell kunne ikke bevæge sig. Corentin holdt ham presset helt nede i nogle sekunder. Imens bevægede tungen sig og gjorde himmelske bevægelser. Som hænderne blev fjernet fra hovedet, var Winchell nu i kontrol. Hænderne om ballerne strammede. Hovedet bobbede frem og tilbage langs pikken, imens hænderne pressede hofterne i spejlvendt tempo. Han ville vise, hvad han kunne. Vise, hvad Corentin kunne få for sine krystaller. Winchell var ikke en hvilken som helst lystmand. Han var en lystmand, der elskede sit erhverv. Og denne kærlighed kunne tydeligt mærkes igennem handlingerne, munden og tungen.

"Mmmmm..."
Det var meget tydeligt at han nød knægtens arbejde. Han stoppede sig selv fra at støde i takt med knægten, fordi han ville mest af alt bare gerne mærke knægtens håndværk. Bare nyde. Knægten gjorde det virkelig godt. Han lagde sine hænder på sit nøgne bryst, og kneb om sine brystvorter. Sensationen var fantastisk. En god behandling af hans pik, og et godt klem på brystvorterne. Han lagde hovedet tilbage og nød hele situationen.

Han lod Eros lege et stykke tid, og han gjorde det fremragende. Men han ville have mere. Igen greb han fat i knægtens hoved og trak den sultne mand af sin pik. Han trak sig tilbage og hev ham op at stå. Han kyssede knægten dybt, og lod sin tunge glide ind mellem læberne på knægten, for at smage spyttet og smagen af sin egen pik. Grådigt, vådt og dybt.
Kysset blev afbrudt så brat som det var startet.
"Smid tøjet," kommanderede han, mens han lod sin hånd glide over sin spytindsmurte pik.
Han kiggede grådigt på knægten mens han ventede på at knægten fik fuldt ordren.

Det var forrygende, det her. Winchell nød at være på knæ for en mand og bare gøre det godt for ham. Og det var tydeligt at høre, at Corentin nød denne behandling. Winchell kunne ikke se det, men faktummet af, at kaptajnen selv tog sig om sin brystvorte ville kun have gået Winchell mere ivrig efter mere og mere. Faktisk var den buttede mand så grådig og ivrig, at han ville have elsket at mærke kaptajnens første klimaks i sin mund og hals. Men dette var tydeligt ikke Corentins planer, for midt i lystmandens arbejde kom hænderne tilbage. Atter trak de munden af munden, men nu blev Winchell også trukket op. Fordi vægten endnu var svækket, var det ikke svært for kaptajnen at løfte ham ved hovedet. Nu stående lænede Corentin sig ned og låste læber med Winchell. Øjnene lukkede i, som de fyldige læber åbnede sig for at gøre plads til kaptajnens tunge. Det var godt. Corentin var en god kysser. Mange mandlige kunder ønskede ikke at kysse. Og da slet ikke, når de ville kunne smage deres egen pik, men det tænkte kaptajnen tydeligvis ikke på. Og Winchell elskede det.
Kysset stoppede, så hurtig som det var startet. Hurtigt slikkede Winchell om sine læber, som næste ordre kom. Winchell havde erfaret én ting med Corentin. Kaptajnen nød ikke de mange kommentarer. Derfor nikkede den buttede mand blot med et grådigt smil. "Javel," Og med det trådte Winchell et halvt skridt tilbage - mere plads var der ikke på grund af sengen. Trøjen var den første, der blev arbejdet på. Hænderne tog fat i kanten ved bunden og løftede den langsomt. Den fine, runde vom blev vist først. Derefter de små mandebryster, indtil tunikaen blev revet over hovedet og efterlod Winchells overkrop nøgen for Corentin at se. Som Corentin kærtegnede sin egen våde pik, bed Winchell sig i underlæben. Hans hænderne kørte ned langs det nøgne kød af ham selv, inden de nåede buksekanten. Der blev grebet fat, før han bukkede sig for at rive dem af. Uden de store problemer trådte han ud af dem - erfaringen talte for dette. Nu stod Winchell splitterravende nøgen, bar røv og stiv dolk for Corentin at se. Hænderne kørte rundt på kroppen. "Gør det dig liderlig at se mig?"

Han satte sig på kanten af det lille natbord der stod i rummet, mens han betragtede knægten tage sit tøj af. Han vidste hvordan man brugte sin krop, hvordan han tirrede med sin afklædning. Det var en kunst i sig selv, og knægten gjorde det mesterligt. Mange troede at det at tage tøj af bare var et trin, men det var i følge ham selv også en del af oplevelsen. Se hvordan en person havde det med deres egen krop, og knægten havde det tydeligvis godt i sin egen krop. Det var perfekt. Det var altid bedre end at en der skammede sig over hvordan de så ud.

"Vend dig rundt, så jeg kan se den bagside," sagde han som han rejste sig fra bordkanten og gik hen mod knægten. Stadig ung med blød hud. Det var imponerende hvor godt han holdt den. Lidt hvalpet og uskyldig, selvom han ikke var i tvivl om at Eros var alt andet end uskyldig. Ikke på den måde som han havde håndteret pikken. 
Som knægten vendte sig rundt strøg han ham op og ned af ryggen, inden han lagde press på skulderen og pressede ham forover, så Corentin havde god udsigt til røven. Han fortsatte med at styge knægten over ryggen. Han lod sin pik glide mellem ballerne, uden at penetrere. Blot nyde fornemmelsen af pikken mellem de fyldige baller. Langsomt glide forbi knægtens åbning. Tirre knægten, fordi knægten var ikke den eneste der vidste hvordan man tirrede en anden.

Corentin satte sig til rette til showet. Winchell var i spotlyset og han nød det. Klæderne blev trukket af ham sensuelt og grådigt på en og samme tid. Ansigtet var badet i lyst. Den buttede mand ville have Corentin og kun Corentin. Derfor, ved hver aftagning af et klæde, blev der givet over til Corentin. En reaktion, måske et hiv i pikken som respons? Uanset hvad kaptajnen gjorde, fortsatte Winchell indtil hele frontsiden af ham var direkte på Corentin. Men det var ikke den side, kaptajnen ønskede at se. For endnu en ordre blev givet. Denne gang var det om at vende sig rundt. Winchell gjorde lydigt. 
Hundredfirs grader senere og de blævrende baller var kun for Corentin at se. Hele Winchells hud var glat og perfekt. Meget vel var han buttet, men der var intet slaskende hud på ham. Det sad, som det skulle. Selv den gode bagdel var formet i to gode kupler. Lige for to hænder at gribe fat i - eller givet et godt klask.

Corentin kærtegnede ham blidt på ryggen. Winchells øjne lukkede som respons. Kaptajnens hænder var dejlige, men blidheden var kun midlertidig. Et pres mellem skulderbladene skete og Winchells overkrop blev tvunget ned. De fleste ville være bange for dette, men ikke Winchell. Den buttede mand valgte sågar at sprede benene lidt. Give mere plads til Corentin. Og der gik heller ikke lang tid, før noget kunne mærkes på ballerne. Et fugtigt hoved gled mellem ballerne, op i revnen. Der skete dog intet. Ingen penetrering, ingen sammenbidte tænder, intet. Pikken strejfede sågar direkte over åbningen uden at gøre mere end at tirre.
"Corentin, vær sød. Giv mig det." bad Winchell nærmest hviskende og småstønnene. De små støn ville dog hurtigt forvandle sig til fuldvoksne støn, hvis Corentin var gavmild og gav, hvad den buttede mand ønskede.

Knægten var god til at følge ordre. Det var han glad for. Han vidste hvornår han bare skulle adlyde og gøre som der blev sagt. Knægten nød det tydeligvis også. Den måde som hans krop bevægede sig. Næsten dirrende af forventning. Corentin smilede tilfreds. Sådan skulle det være når man havde en elsker. Gensidig nydelse og respekt for hinandens behov. Og så selvfølgelig en der kunne finde ud af at tage imod og lade sig blive kontrolleret. 
De tiggende ord fra Eros fortalt alt hvad Corentin havde brug for at vide. Knægten var stang liderlig og havde et behov der skulle dækkes. Han skulle nok sørge for at det blev dækket. Men først så skulle han lige have tid til at lege. Drille knægten mere.
Han greb om knægtens hofter og stødte lidt hårdere, mens hans pik fortsat kun gled mellem ballerne. Lade knægten være uvidende om hans planer. Pludselig trak han sig tilbage og gik på knæ bag knægten. Han sprædte knægtens baller og lod sin tunge glide over hans åbning. Godt med spyt, som han vædede hullet. Gjorde det klar til at tage imod.
Han fortsatte den behandling nogle sekunder. Lod tungen glide lidt ind for at prøve knægten ad, men til sidst kunne selv han ikke vente. Han rejste sig op. Han spyttede i sin hånd og smurte det over sin pik. Positionerede sig. Med en hånd placerede han pikhovedet mod åbningen. Han begyndte at presse. Som tippen begyndte at glide ind, tog han igen fast om knægtens baller og pressede sig i bund. Ikke pludseligt, men med en bestemt og konstant tempo, indtil han var helt i bund, hvor han lod et tilfreds støn undslippe sine læber.

Den tirrende fornemmelse af pikken mellem ballerne fortsatte lidt endnu. Selv efter Winchell havde bedt som en tiggende dreng på gaden, skete der endnu ingenting yderligere. Først, da Corentin tog fat i hofterne, forventede Winchell den pressende fornemmelse af en pik mod sit hul, men det kom ikke. På grund af positionen kunne den buttede mand ikke se helt, hvad der skete bag sig. Først, da han mærkede noget markant fugtigere mod sit hul, kiggede han over skulderen. Hvad han fandt, var Corentin på knæ med ansigtet mellem de store baller. Det var tungen, der lige nu trængte ind og ud af Winchell. Den buttede mand kunne ikke lade være med at stønne en smule. Bare noget oppe i ham fik dette ud af ham og den fugtige tunge var god. Den vædet hullet gjort. Spyt smurt udover hele hullet og inde i det.
Lidt tid fortsatte sådan, før det pludselig stoppede. Over skulderen blev kigget igen og denne gang stod Corentin op. Hånden blev ført til munden og fik et spytklar på sig, før den forsvandt ind i en blink vinkel. Og så skete det. Hovedet rørte hullet og langsomt begyndte Corentin at presse. "Åh," Winchell drejede hovedet frem, bed sig i underlæben og lukkede øjnene i. Tippen kom ind, hvor den anden hånd tog fat om ballen. Og dér skete det. I et monotont tempo fortsatte Corentin sin indtrængen, indtil Winchell kunne mærke hårene kilde mod ballerne. Han var helt oppe i ham. "Åh, ja." hvinede Winchell. Han var klar. Klar til, at Corentin tog fat i hofterne og begyndte at pumpe. Winchell kunne klare det. Han kunne klare flere omgange. 

Han elskede altid følelsen af at blive omsluttet. Helle fornemmelsen af hvordan en god røv kunne kærtegne pikken på sin helt særlige måde. Knægten føltes så godt som han kom helt i bund. Der var så meget han kunne holde fast i. Knægtens stønnen og tiggen tændte ham også utrolig meget, men han kunne ikke lade være med lige nyde fornemmelsen først. Han kunne fornemme hvordan knægten masserede hans pik. Det var virkelig den måde han havde brug for at slutte sin dag af på.

Han tog fat om knægtens hofter. Der var heldigvis et rigtig godt tag, så han rigtig kunne tage fat. Han startede langsomt med at trække sig tilbage, inden han stødte i bund igen. Lige for at teste vandene. Lige se om knægten var helt åben og klar til at tage imod. Han gryntede svagt. Det her var så godt. Lige en gang langsomt at trække sig ud, ikke helt, for så at støde i bund igen og stoppe op helt i bund. Knægten virkede klar.
Hvis knægten kunne se over sine skuldre, så ville han se hvordan Corentin fik et djævelsk blik. Hans greb om hoften blev fastere, og så gik det hårdt for sig. Tempoet blev hævet, og kraften i hvert stød var ikke blidt. Corentin kunne godt lide at give den fuld kraft fremad. 

Det var meget for Winchell, men den buttede mand nød det. Efter at have brugt sin vægtændringsevne så tit under akter som denne, tændte den sig nærmest af sig selv. Det var til fordel, når de endnu stod oppe. Corentins hænder om hofterne kunne nemt holde fast så meget, at hele Winchells krop blev løftet, for han vejede ikke mere, end hvad vasen i vindueskarmen gjorde lige nu.
Og hofterne blev taget fat i. Der blev taget fat, som frygtede Corentin, at Winchell ville spæne væk. At lystmanden skulle holdes på plads i tilfælde af en flugt. Men det var ikke i kortene. Winchell ville ikke flygte fra Corentin eller pikken i ham. Og lige præcis pikken var der gang i lige nu. Et par gange blev den trukket næsten hele vejen ud for langsomt og monotont at blive presset helt op igen. Ved hvert sammenstød af Corentins underliv mod Winchells blævrende baller, småhvinede den buttede mand. Det var godt, men det var ingen sag for ham. Derfor havde lystmanden friheden til at kigge over skulderen. Hvad han så på Corentins ansigt, var et blik, der bedst kunne beskrives som djævelsk. Som havde Corentin skumle tanker i vente for Winchell. 
Og hvor havde manden det! For lige bagefter blev hofterne grebet endnu hårde fast i - Winchell følte, han kunne mærke kaptajnens negle mod sit kød. Og stødene og tempoet blev sat op. Hurtigt og hårdt blev pikken trukket ud og tvunget ind. Ved hvert møde lød et højt klask, når Winchells baller blev ramt. Og han elskede det. Han elskede det hårdt og råt. Hovedet drejede tilbage frem ad. Øjnene lukkede i. Munden åbnede. Lyde efter lyde forlod Winchell. Høje støn, højtonet hvin, ufærdige ord. "Cor, Cor, Cor." Andet kunne Winchell ikke sige i mellem stønnene og hvinene. Lige nu ville Winchell kun have mere. Han ville have, at Corentin lærte evnen. At den buttede mand intet vejede lige nu og han dermed ville løfte Winchell op og trænge hårdt op i ham, som de gik rundt i hele værelset. Winchell ville have Corentin - på den rå og frække måde.

Rummet blev fyldt af mændenes stønnen, især knægtens hvin. Lyden af nøgen hud mod nøgen hud. Der kunne ikke være nogen der ville være i tvivl om hvad der skete på værelset, og Corentin kunne ikke bekymre sig om det. Hans slægt havde altid gjort ting anderledes end de fleste andre adelshuse. Han gik nærmest i en trance som han pumpede løst. Voldsomt og dybt. Knægten skulle bare tage imod, som sveden drev ned af deres kroppe. Den intense følelse af pikken der blev maseret. Han overgav sig blot til følelsen og nydelsen. Der var ingen andre formål. Blot at nyde øjeblikket.

Der gik en del minutter hvor han gav knægten en vild oplevelse. Han havde en udholdenhed der ville noget, og tempoet blev ikke slækket på. Når man var i midten af en storm, så var der ikke tid til at stoppe op og hvile. Nej, man fortsatte indtil hele stormen var reddet ud. Efter hvad der kunne have føles som evigheder, blev det meget hørligt på Corentin at han var ved at være tæt på, men det fik ham kun til at øge tempoet. Hurtigere! Voldsommere!
Pludselig trykkede han sig helt i bund, og trak knægtens hofter helt ind til sig, som alle musklerne i kroppen spændtes op. Høje støn og dyb brummen. Alt imens lod han orgasmen skylle over ham. 

Begge mænd stønnede hårdt. Corentins var dybe og tydeligt fra en mand, hvor Winchells kunne ende i højtonet hvin og give ham en feminin følelse. Det var hårdt. Det var råt. Det var godt. Corentin pumpede løst, som tænkte han ikke på Winchell. Og det skulle der være plads til. Det følte sågar godt, for mange kunne være så følsomme, fordi de ikke ville gøre skade, men der skulle meget for at ødelægge Winchell. Med Corentins egoisme var den buttede mand på vej mod den syvende himmel. Winchell kunne ikke tænke på andet end pikken, der var dybt oppe i ham. Den udvidede ham på den bedst mulige måde, som Corentin pumpede lysterne afsted.

Minutterne gik og tempoet fortsatte. Corentin var tydelig trænet. Han var jo muskuløs. Mange mistænkte Winchell for ikke at kunne holde længe. På grund af kroppen. Men han kunne overraske, som han kun så meget andet. Han fulgte med Corentins tempo. Kun sveden viste tegn på træthed. Hele kroppen blev fugtig og badet i den lune væske - forhåbentlig snart i selskab med andre kropslige væsker.
Og pludselig kunne Winchell mærke det. Han kunne mærke, før en mand kom. Det hårde tryk helt i bund. Trækket i hofterne. Musklerne, der spændte op. Og med en dyb brummen kunne Winchell mærke, hvordan der blev eksploderet op i ham. Selv var den buttede lystmand tæt på. Tæt på. Væsken i ham fik pikken af hans til at spjætte, men ikke mere. 
"Jeg elsker det hårdt." fik Winchell sagt igennem den dybe vejtrækning. Han kiggede over skulderne for at se, hvordan Corentin så ud lige efter sin orgasme. Forhåbentlig var det ikke aftenens eneste for kaptajnen. Winchell ville gerne have mere sjovt med den flotte kaptajn.

Han pustede tungt, og hans krop glinsede af sved i det svage lampelys. Han havde lukkede øjne som han tog dybe indåndinger. Langsomt trak han sig også ud af knægten. Han gav slip på knægten og gav ham et blidt dask på ballerne. Han gik hen til det lille vandfad der stod på værelset, og skyllede sit ansigt i det kølige vand, og tørrede sig med håndklædet der var sat til rådighed.
"Hvor meget skal du have?", spurgte han mens han tørrede det værste sved af kroppen. Han overvejede om han skulle få kroejeren til at få nogen til at sætte et bad op til ham, men han var ikke sikker på om det ville være bedst bare at komme i seng så han kunne komme tidligt op i morgen, og på vej mod Juvelen omkring morgengry.

Han kiggede over sin skulder og hen på knægten. Han havde sgu ikke været en dårlig investering. Hvis han havde haft mere tid, ville han ikke have haft noget imod at tage flere omgange, men det her havde mest af alt været for at få nogle spændinger ud af kroppen, og han værdsatte sin nattesøvn, når han havde mulighed for at få den. 

Ansigtet, der mødte Winchells blik, var det af en tilfreds og træt mand. Vejrtrækningen af hans var lige så hård og tung som Winchells og badet badet ansigtet og kroppen af kaptajnen også. I lidt tid forblev de blot sådan her. Corentin endnu oppe i Winchell, skønt manden gradvist var ved at blive slappere og slappere. Hvis ikke kaptajnen selv trak sig ud, ville mangel på hårdhed få pikken til at falde ud. Men Corentin trak sig selv ud. Hænderne slap hofterne, men inden kaptajnen forlod Winchells tætte bobbel, blev ballerne givet et dejligt klask. Det fik et afsluttende støn fra Winchell, hvorefter han blev efterladt alene her, imens Corentin gik over mod vandfadet.
"To krystaller," sagde Winchell tungt og lavet. Der var en snert af sorgmodighed i stemmen. Var de allerede færdige? Det kunne ikke passe. Hvordan kunne en mand som Corentin allerede være færdig? Derfor, som kaptajnen kiggede over skulderne, valgte den buttede mand at slutte sig til ham. Endnu nøgen blev hænderne blidt lagt rundt om Corentin. "Men du kan få den næste time gratis. Hvis det frister, min kaptajn." Smilet var tydeligt drillende og lummert, det samme gjaldt øjnene. Hvis Winchell kunne holde Corentin en time ekstra, hvor meget længere kunne han ikke holde ham? Og hvad det kostede efter den gratis næste time ville være godt.
Som for at tage på forkant for den gratis time, uanset om Corentin takkede ja eller ej, valgte Winchells ene hånd at vandre ned til kaptajnens pik. Den var blevet rengjort. Sikke en skam.