Mørket var så småt faldet på i dalen, der var ingen vind som rørte sig, i hvert fald ikke fra det sekund hvor Orcus kom i ly af de høje bjerge. Håret var blevet en del mere uglet på turen, men han havde ikke lige følt for at bruge sine portaler, da han havde brug for at tænke lidt. Hvis han havde brugt sine portaler til at rejse til dalen, så ville det ikke have taget ham mere end nogle minutter, men så havde roen også været al for kort til at han ville have været i stand til at tænke tingene ordentligt igennem. En tidligere forretningsforbindelse havde sendt bud efter ham, årsagen var endnu ikke helt afklaret, men sådan var det altid med den gamle mand. Der skulle altid være et eller andet mystik omkring disse møder, hvilket også var grunden til at Orcus ofte bragte Philotanus med sig. Dog ikke denne gang, han var optaget et andet sted i landet og ville ikke være i stand til at møde ham i dalen, i hvert fald ikke i tide. For han kunne ikke blive der længe, da der var flere aftaler som ventede på ham..

De massive og tunge vinger var hvad der bar ham langsomt mod jorden, som metalvingerne hurtigt blev opløst og forvandlet til støv, som de langsomt svævede ned i lommen på den lange kappe, som han bar udover tøjet. Kappen var lukket til foran, eftersom at den kølige luft omkring bjergene ville have fået ham til at vende rundt halvvejs. Kulden var som sådan intet problem, men når han nu frivilligt havde valgt at gøre brug af sine vinger, med nogle modifikationer, så skulle kulden da ikke få ham til at skifte mening. Jorden under hans fødder var kold og hård, hvilket uden tvivl skyldes den kølige årstid de befandt sig i, men det generede ham ikke. Orcus var dog landet i nærheden af de mange hytter, som beboerne havde brugt år på at skrabe nok krystaller sammen til at besætte sig i. Målrettet gik han mod en hytte i udkanten af området. Der var tændt lys indenfor, men skodderne var lukket for, så månens skær udefra ikke havde nemt ved at trænge ind. Altså havde han valgt det rette sted. Den ældre herre var altid noget så forsigtig med, hvor han slog sig ned til disse møder.

Hånden blev hevet fra under kappen imod den kolde trædør, som Orcus stoppede op foran denne og bankede på tre gange. først 1 slag, så en pause og dernæst 2 slag lige efter hinanden. Noget der allermest mindede om 2 slag i alt. Men vampyren kunne uden tvivl høre den korte pause imellem de to slag. Gulvet indvendigt knirkede, som let skikkelse dog bevægede sig over gulvet og straks efter greb håndtaget for at åbne døren for den nyankomne. "Hr. Vanath.. Kom ind" lød det lavt og med blikket rettet imod gulvet. Den lille pige gik hurtigt til siden, som hun åbnede døren helt og langsomt lukkede den bag ham. Hun forsvandt op af trappen, hvorimod Orcus dog gik igennem gangen og til den første åbning på venstre hånd. "Hvad var det, der hastede sådan, Uruck?" Orcus stemme lød en anelse bebrejdende, men samtidig også interesseret i mandens forklaring, som han drejede om hjørnet og straks søgte mandens blik. Han bemærkede ikke øvrige skikkelser i rummet til at begynde med. Der blev talt dæmonisk, blot for at undgå nysgerrige lyttere på gaden.

Dagen havde efterhånden været lang, ikke nok med de sdiste mange dage havde handlet om at finde denne, ældre vampyr, men selv nu hvor han var fundet. Så havde man stadig ikke ro, selv om denne larm havde sin behageligheder, så kunne det være meget rart hvis han bare gik væk. "er der mere de ønsker? Mere at drikke?" lyd den fra ældre vampyr tilbageholdende, et kort suk forlod hende. For anden time i træk, havde hun siddet i dette værelse, og intet var sket! Men igen, det er aldirg helt skidt at få alt hvad man beder om, alligevel træk dette i hendes samvittighed, mon han havde givet mig mere plads, hvis jeg var mere forsigtig i at finde ham? gik hendes inder dialog som hun kastede blikket imod ham, kort rystede hun på hovedet som gafflen igen gik ned i køden på bordet foran hende. Endnu engang, uden at havde bedt om noget træk den ældre herre sig fra rummet, "Piger! Kan i lave noget mere te? Og hent mig et glas vin også, nej! en flaske vin! lyd det så snart han var lidt væk fra rummet Opia befandt sig i.

Kort lukkede hun øjne, endelig, lyd hendes indre igen, disse korter pauser, disse korte tidsrum med ro. Kort sniffede hun til duften i rummet, duften af levende ild, duft lys, duften af frisk kød, samt en mild duft af det velvedligeholdte træ. Rummet var velbelyst grundet brændeovnen var godt igang og de levende duft lys fordel rundt i lokalet. Lokalet minded nok mere så om dette var en romantisk middag frem for hvad det endelig var der skete. Hun træk på smilebåndende som køddet blev ført imod hendes læber, så snart kødet var indefor de røde linjer, blev det strækts koldt, og man kunne høre det så snart hun bidt ned på kødet, nærmest som når man spidser brændt katoffleskin. Gaflen fandt sin plads på bordet samtidig som døren gik up ind til rummet og den ældre vampyr kom tilbage med to piger, den ene bar en kande te, den anden en flaskevin og to glas. Det ændre vampyr kiggede nervøst lidt rundt, hans blik faldt på uret "Hvorfor er han her ikke i nu?! normalt tager det ham kun minutter! lyd det lavt fra hans kolde læber, han rustede på hovedet, som han satte sig med flasken, og tog en kort slurk uden at benytte sig af glasset. Han blik nu tilbage på Opia, hvorfor havde han endelig sat sig? gik hans tanker i gang. Nu sad han også ved bordet med hende. Pigerne heldte forsigtigt en ny kop te op til Opia, som selvsikkert og høfligt nikkede til pigerne. Men overfor mig kræver hun bare det ene efter det andet! argh, jeg burde. hans tanker stoppede som nogle bankede på døren, "JA! endelig!" lyd det spontant fra vampyren som med det samme stod op, stolen han sad på lå nu på gulvet, og vinflasken stod så om den var urørt ved siden af de to tomme glas.

"Hr Vanath!" kom det glad fra vampyren som han gik imod den nyankommende, hans hænder åbnede for at tilbyde et kram, et meget nervøst kram, men tydeligt at krammet ikke var hans mål. "Du må hjælpe! Jeg skal nok betale for alt, alle udgifter, bare få hende væk fra mit område, nej! få hende lige der hen hvor hun vil, bare..gør hvad hun vil! hun er alt for farlig at have her! tilhængere af mørket af hendes natur bør ikke være i mit område" Sagde han stille under krammet, og træk sig væk igen, og vendte sig imod kvinden, og tog et noget kun mere høfligt smil på læben, ganskevis falsk. "Nå, her Vanath, lad mig præsentere dig for Opia, kvinden der ønsker dit service. Opia, denne herre er Orcusellus Vannath, manden der kan behjælpe med dig." Der sad hun, en mindre kvinde. Det ene ben lagt over det anden, et smil på læben, et kop dampende varm te foran sine læber, dækket i mørkt tøj, en brun kort kappe, sorte læder bukser, og en slidt løs skintøje. Hendes hud var bleg men fejlfri, ingen ar, ingen fødselsfejl, selv det hud som kunne ses omkring tøjen var fejlfri, dog var der en ting der fangede ens blik, lige over de røde klare læber, et rødt mørk øje der stirrede over på Vanath, og til den sides et nærmest lysende  mørklilla øje, et høfligt nik blev sendt fra hende. før de tydelige dæmoniske øjne blik lukket og et sluk af den dampende te blev taget, som hun vendte sig imod bordet, og gjorde satte sig mere fint, og knap så afslappet.

"Jeg...jeg vil efterlade jer to alene lidt, og finde ud af tingende. Jeg takker for dit selvskab i løbet af dagen. sagde han igen, som han begyndte at trække sig ud fra lokalet. "Hun siger ikek så meget Vanath, men svare i skrift..jeg sender en pige op om lidt til at dække jeres behov. lyd det forsigtigt fra ham som han lukkede døren bag sig.

Endnu et høfligt nik forlod Opia, som vampyren forlod lokalet, Opia læber holdt et varmt smil, dog ikke et høfligt smil, et smil der gjorde hvad det kunne for at holde en latter tilbage. Kort rystede hun på hovedet, kastede blikket over Orcus, og gjorde tegn til at Orcus skulle sætte sig, koppen fandt noget der minded om en naturlig plads på Opias lår, holdt af begge hænder, stadig sad hun et stykke fra bordet, men noget kun mere høfligt, pænt, end den afslappede stilling hun havde før Orcus ankomst. På bordet lod der en bog foran hende, hvor der med stor skrift dog stadig feminint og elegant stod: Velkommen, har hørt meget godt om deres arbejde, hørt de kan få mig lige derhen hvor jeg ønsker? er det nu også sandt? ligemeget hvad talte vampyren godt om dig, så jeg har tillid til de er den bedste til netop dette.

Hvad der egentlig foregik indendøre var ikke relevant for Orcus om end han havde følt at det var underligt at blive tilkaldt på denne måde. Han kunne meget hurtigt fornemme at Urucks var ivrig efter at forklare sig og ikke mindst overlade kvinden i Orcus selskab. Til at begynde med rynkede han blot på brynene, som vampyren valgte at komme helt tæt på. Krammet var uventet og langt fra normalt i deres nuværende situation, men samtidig så var det også med til at give Orcus en følelse af, at han måske skulle være forsigtig omkring denne opgave.. vampyren forklarede sig og Orcus fnøs let, som han forsøgte at skubbe vampyren bort. Tilhængere af mørket? Orcus flyttede de mørke øjne imod kvinden, som han nikkede kort til hende, en let hilsen før at fokus atter vendte retur til Urucks. ”Det bliver ikke billigt..” kommenterede han stille, som han ville sikre sig, at alle omkostninger ville blive dækket uanset, hvad hun ønskede at gøre krav på eller give ham af opgave. I hans profession kunne man møde mange typer, men det var sjældent at han havde haft fornøjelsen af medlemmer af mørkets hær, så det var svært at sige, hvad han skulle forvente af hende. Vampyren nikkede ivrigt og gav ham et klap på skulderen, som han nikkede beslutsomt. Det var altså ikke betaling, han skulle bekymre sig om. Men måske han skulle bekymre sig for denne kvinde?

”Nuvel..” kommenterede han med endnu et nik, som vampyren hurtigt forsvandt ud af lokalet og efterlod Orcus alene med kvinden. Det var ikke fordi han var særlig nervøs over situationen, men det undrede ham dog en anelse, at kvinden valgte skrift frem for tale. Var hun ikke bange for at teksten kunne blive misforstået? Det var selvfølgelig ikke hans problem, medmindre hun gjorde det til hans problem.

Invitationen om at sætte sig ved bordet blev modtaget med et let smil på læben, som han dog løftede hænderne op for at knappe kappen op. Han fjernede den fra sine skuldre og flyttede nok på sine vinger til at kunne få kappen helt af, uden at det skulle gøre ondt. Orcus gik imod bordet, som hans blik dog hvilede imod hendes. Hans pupiller var udvidet, et tydeligt tegn på de stoffer, som endnu flød rundt i hans system. Men han var yderst fattet og lignede ikke en, der havde taget sit første sug af den slags stoffer. Der hvilede en ro over hans krop i stedet. Rusmidlernes skyld.. Kappen blev lagt over en stol, før at han rakte hånden frem imod bogen og flyttede let på den, så han kunne læse skriften. Et smil gled over hans læber, som han rettede de mørke øjne mod hende igen. ”Urucks har tydeligvis ikke forklaret det ordentligt for Dem.. Det beklager jeg..” svarede han med et nik, før at han slap bogen og satte sig på den nærmeste stol. ”Normalt er varerne ikke den betalende.. Jeg handler primært med slaver.. og lignende væsner, som har mere værdi for mig, når de er ankommet til deres destination..” Han lænede sig tilbage i stolen og lagde den ene arm over ryglænet, som han sørgede for at vingerne ikke blev ramt. ”De beder tydeligvis om en anden slags transport, har jeg ret? Jeg tvivler på, at De ville bryde Dem om et bur, eller at sidde lænket til bunden af et skib?” et legende glimt viste sig i hans øjne. Måske han havde dømt hende forkert? Måske det var lige netop det, hun ønskede? En måde hvorpå hun næppe ville vække meget opsigt undervejs. En personlig leverance ville være langt mere iøjnefaldende i hvert fald.

hendes øjne åbnede langsomt, som han bevægede sig omkring bordet, et kort snif til luften på ny. Ikke en skidt duft, lyd hendes indre kort, som hendes blik faldt over ham, kort drejde hun hovedet på skrå som hans første ord ramte hendes øre. Forklaret ordenligt? tænkte hun, hendes ene hånd gav slip på koppen og bevægede sig imod bogen, træk den foran sig, og hurtigt fandt hun et stykke kul frem.Hun træk varmt på smilebåndene som han talte videre, kullet begyndte sin dans hen over siden som hans ord blev delt. Hun rettede sig pænt op, koppen fandt en plads til hendes side og hurtigt blev siden kullet havde udført sit dans på revet ud af bogen. Papiret blev hurtigt sendt hen overbordet, i retningen af Orcus. Det var tydeligt denne handling eller handlinger af denne type var gjort mange gang for Opia, nærmest så om hun kendte papairet så godt at hun vidste hvordan det ville bevæge sig i kastet. Kort sukkede hun, og et lille sky af en klar hvid tåge dannede sig foran hendes læber og mund. En hand fandt hurtigt den hvide tåge og viftede den til siden så hendes mimic igen kunne ses.

Papiret læst med en fin og elegant, ældre håndskrift I dette tilfælde er det vel heller ikke varen der betaler? Er det vel? Som papiret første hun langsomt koppen til sine læber og en mindre tår af den varme væske blev taget, dog en lille lyd forlod hendes læber som hun tog denne tår, lyden af is ramte ens tænder, nærmest uhørlig, men tilstede var lyden. Som koppen ramte bordet på ny, begyndte kullet en ny, og længere dans. Hendes øjne var halvt åbne og med klart fokus på papiret som dansen blev udført, stadig holdt hun et smil på sine læber, et mindre, tydeligt afslappet smil. hendes skuldre hang lavt, og hendes ben krysset hinanden underbordet. Den tomme hånds fingre dansede kort på bordet overflade og lyden af hendes negle der dansede hen over bordets overflade lyd igennem rummet. Tap tap, tap tap tap, tap, tap tap tap, lyd rytmen,fra negles dans imod bordet. Lyden stoppede spontant som hånden bevæget sig imod papiret, igen blev en side revet ud af bogen og hurtigt sendt hen over bordet.

Som papiret endte tæt på Orcus, lod hun sit blik ende hos ham. Afslappet lod hun sin ene hånd finde hendes kind, mens den anden fandt koppen igen, dog gjorde den intet andet end at lade håndryggen hvile imod kroppens varme. Stadig beholdt hendes mimic det afslappet smile.

på papirt stod der, med samme typografi som sidst: Vidste som de sagde ikke de handlede med slaver, men på måden de beskriver det, så er det vel et krav at "varen" kommer frem i god stand, ikke sandt?

Har intet ønske om at blive transporteret som en slave, men jeg ønsker samme tid at rejse sikkert frem til mit mål. Hvordan dette gøres fornyftigt med både Dianthos i vejen, kilesordren som den er nu, ved jeg ikke. Det er derfor jeg skal bruge en ekspert i at flytte varer som er..af mindre lovlig natur. Da du normalt handler med slaver, så har den ældre vampyr vel holdt sit ord?

Mit spørgsmål er hvordan gør man det? uden at forkaste ens stolthed?
Og er det noget de er istand til at gøre for mig? Som hun fik blot det mindste tegn på han var færdig med at læse, løftede hun koppen up, og førte den imod sine læber og en ny tår blev taget, igen samme lyd. Hendes øjne lukkede og smilet ændrede sig, som tåren blev taget, et noget kun varmere smil.

Skikkelsen virkede harmløs lige nu, men Orcus tog aldrig nogen chancer, så han var altid varsom med, hvem han omgav sig med. Ikke at han havde problemer med at forsvare sig, han ville dog helst undgå at ende ud i problemer, som kunne få ham i søgelyset hos ordensmagterne. Ikke at det havde været et problem hidtil, men man kunne aldrig vide.. Egentlig så vidste han ikke særlig meget om kvinden, så det var et spørgsmål om hvorvidt han ville kunne stole på hende eller om hun var interesseret i at lokke ham i en fælde. Hvilket også var grunden til at han valgte at nævne slave delen for at bedømme på hendes reaktion om hun var imod den slags eller ej. Det var svært at sige, men slaver var jo ikke lovligt medmindre man befandt sig i syden og det marked var mere eller mindre optaget. Blikket dalede imod papiret, som kvinden atter gik i gang med at skrive med kullet. Det var en lettere underlig samtale kun at høre sin egen stemme, men på denne måde, så ville han også have hendes del på skrift? Orcus løftede hånden let, som han havde placeret imod bordet og lod pegefingeren ramme papiret. Han lod blikket hvile på hende for en stund, før at blikket dalede imod skriften på papiret. Et smil bredte sig over hans læber, som ordene blev læst og forstået. Hun havde en pointe, men der var stadig ikke tale om den samme opgave, som han normalt ville beskæftige sig med.
”De har ret.. Om end jeg har lidt på fornemmelse af, at det var hvad De ønskede, da De opsøgte Urucks.. Undgå at betale af egen lomme?” svarede han med et roligt nik. Han havde ikke problemer med at lade vampyren betale for det. Så længe han fik sine krystaller, så var han egentlig ligeglad med, hvor det skulle foregå. Blikket blev rettet imod koppen og den lyd, som slurken afgav. Det var en anelse mystisk, men han havde ikke problemer med at holde øje med hende. Han havde endnu ikke accepteret opgaven.

Endnu en gang blev der skrevet med kullet og papiret blev sendt i hans retning. I dette tempo ville han sidde med alle bogens sider inden længe.. Denne gang stod der dog mere tekst, som han læst det omhyggeligt for at være sikker på, at han forstod hendes ønske. Kvinden havde nogle formidable pointer, som hun havde ret i, at varen skulle ankomme i god stand. Ellers ville han ikke få den fulde betaling og derved ikke tjene mange krystaller på indsatsen. Indholdet var blevet læst og han overvejede svaret i noget tid, som stilheden sænkede sig over dem.
”Hvor skal De hen?” spurgte han direkte, han var nødt til at vide hvor lang en rejse, det drejede sig om. Hvor meget tid han ville skulle sætte af til det og ikke mindst hvad han skulle fortælle Philotanus, hvis det blev aktuelt. Portalen var en mulighed, men i en situation som denne, ville han foretrække at det var en backup plan, mest af alt fordi han ikke ønskede at afsløre sig selv overfor kvinden. ”Jeg har mine ruter.. Men problemer i Dianthos er selvfølgelig en risiko for os begge, så afhængig af situationen, så kan det være at jeg ændrer planen hen ad vejen og De skal blot følge med uden spørgsmål..” de var nød til at have lagt nogle grundregler for denne aftale. Orcus ønskede ikke at risikere at blive fanget bare fordi hun ikke fulgte hans ord.  Tågen fra tidligere var blevet noteret og han var ikke sikker på om den form for kulde ville påvirke ham, hvis de lige pludselig stod i en panisk situation, hvor de ville skulle handle hurtigt. ”Jeg foretrækker den stille vej.. Så ingen ubehagelige udbrud eller overraskelser på vejen” det var henvend til hende, mest af alt fordi han ikke havde planer om at blive eftersøgt for mord eller lignende. Han vidste jo ikke hvad hun kunne finde på undervejs? Skete det, så ville aftale blive brudt og han ville forsvinde som dug for solen.

Han er godt nok forsigtigt. tænkte hun kort, som blikket igen faldt på hans form, Var det virkelig grundet slavehandle at vampyren endte bud efter ham? Denne, halv dæmon? kort drejede hun hovedet på skrå og studeret ham som han læste, kort rystede hun på hovedet med et varmt smil, som hånden fangede kulstykket på ny og en kort dans begyndte, "tap, tap tap tap. tap, tap tap tap. lyd hendes negle imod det fint behandlet bord. Rytmen stoppede som fingerne bevæget sig langsomt imod papairet, og en halv side blev revet ud af bogen. Kort som hun sad med den halve side, lod hun den anden hånd kort glide igennem de resterne sider i bogen, mon der er nok til en tur? Kan være han ikke taler så meget, ellers kan jeg vel bruge sider fra min dagbog? lyd hendes indre kort, før hun sendte siden hen imod Orcus. "Hvis de har dårlig samvittighed over at udnytte kære Urucks formue, så kan jeg godt betale? men bliver nok ikke så velbetalt en tur." stod der skrevet med samme typografi som de tidligere beskeder.

Allerede som bekseden var sendt imod Orcus lod hun sit blik forsvinde fra Orcus igen, tilbage på hendes kop, ned på hendes bog før blikket faldt tilbage på Orcus. Mhm, mon det her overhovedet vil være bedre end at rejse selv? lyd tvivlen kort i hende som hendes mimic faldt til et mere naturligt punkt for hende, smilet træk sig til side, og de tvæfarvet øjne stod på Orcus med hver deres følelse, det røde øje dækket i en varm følelse, det mildt lysene lilla øje var nærmest umuligt at læse men langt fra varmt som det røde. Han korte, direkte sætning, fik hende til at blike nogle gange, og smilet på tilbage, kort skiftede hun sin stilling og lænede sig mere henover bordet som kullet igen begyndte sin dans, og hendes negle igen rytmisk dansede på bordet. "tap, tap, tap tap tap, tap, tap. tap tap, tap tap. " gik rytmen denne gang, som hver gang blev siden taget ud af bogen og sendt imod Orcus. Azurien. En af de mindre byer tæt ved Lazura, men ikke for tæt, har hørt rygter belyse at Kiles orden har blik på Lazura. stod der skrevet. Hun smilte som kullet forsatte på siden under. "Tap, tap, tap tap, tap, tap." gik rytmen, som hendes negle dansede på bordets blanke overflade. Som kullets dans ramte sin ende, tog hun siden fra bogen og sendte dem imod Orcus. Langsomt ændrede hun sin stilling og flyttede sin hånd imod sin kop. Kort efter havde koppens indhold forsvundet.

"Jeg skal nok følge dem, normalt flyver jeg selv, vandre eller tager lift hvor jeg kan, men som det ser ud nu, så har jeg ikke noget behov for opmærksomhed. Hvis de mener noget er nødvendigt, så er det nok nødvendigt. Jeg er ikke en smugler, ej er jeg heller den klogeste, så jeg har lært at lytte til eksperter på områder hvor de findes.

Jeg skal nok lytte til dem og deres beslutninger, og gøre hvad de forventer af mig, mistænker ikke de tror at denne tur kan fungere hvis jeg blot sidder på mine hænder hele vejen. Så hvis jeg skal have beskidte hænder på turen så er det sådan det er. De får lov at bestemme. stod der i den elegante gamle typografi. Opia lænede sig tilbage og lod blikke falde hos ham som han læste, hvis blod var i hans åre?  lod hun sig selv tænkte kort, før hun tydeligt kom i tanke om noget. hendes hænder bevægede sig imod hendes bog og blandrede frem i den, til en af de tidligere sider, hver side hun kom forbi havde ord på sig, men langt de færeste fylde af text, som hun kom frem til næsten den første side, stoppede hun, og vendte bogen imod Orcus. Navnet er Opia. stod der, med en typografi der minede meget om den anden, dog kunne man tydeligt se at denne var skrevet for længde siden.

//Beklager at Orcus aldrig fik smuglet Opia til hendes destination, men jeg tror næsten du har fundet en anden løsning med den tid, der er gået :)
Jeg afslutter derfor tråden, men skulle du have indvendinger, så må du sige til!