Joseph havde faktisk ændre sin taktik i at finde et menneske at underholde sig med. Ikke at han var særlig pæn i tøjet ud over den fine splinternye jakke som Sarril havde lavet til ham. Han lignede noget der var løgn var beskidt i ansigtet, og tøjet var en anelse beskidt også. Bortset fra jakken der kunne få en hver til at vende sig om og kigge efter ham. Han var ikke kold, og det havde ikke regnet så han frøs ikke. Men til gengæld havde han bevæget sig et uvant sted hen på nattens vandring efter mad. Han var begyndt at blive en anelse sulte, desuden skulle han finde noget med til Dreng som gik ved siden af ham. Dreng kiggede op på Joey et par gange i minuttet og ellers stod snuden ned imod jorden for at lugte sig frem til de nye dufte der var i Skumringskvarteret.
Joey bevægede sig sjældent her ind, han synes det var uhyggeligt, og der var altid så mange mærkelige typer her inde. MEn maden var vigtig! I hvert fald at få fodrede schæfer hunden Dreng af. Så var han lige glad med sig selv. Han var alligevel så tyn så knoglerne stak ud hist og pist, det kunne man bare ikke se for den lidt for store skjorte og lidt for store bukser, desuden dækkede den fine jakke også lidt for hans knogler så det var positivt.

Men da en mand tog fat i ham for at spørg om han var træl rystede han på hovedet kraftigt og tog hænderne op til ansigtet i mørket. "Slå... Slå mig... Ikke" kom det fra ham og Dreng bakkede bagud for at stå og knurre lidt på afstand. Dreng ahvde oplevet mere end rigeligt end hvad en hund skulle opleve.

Joseph var mere eller mindre klar til at løbe sin vej og dække ansigtet til for de slag der ville komme. Men da de ikke kom og at personen lige frem ville købe ham lyste han en smule op. Han overvejede mulighederne. Hvor meget kunne han presse citronen for at få det han havde brug for? Hvor meget kunne han tilbyde sig selv for at der måtte blive gjort alt ved ham? Han vidste det ikke, og alligevel sank han en klump af den hårde og kolde tone der fløj ud af mandens mund.

"Ehm... 2 Safirer og du må gøre med mig hvad du vil" kom det en anelse mere selvsikkert fra ham, og han lagde hovedet en anelse på skrå. Var han bange? JA det var han helt bestemt. Skulle han var nervøs? JA helt bestemt, for det var bare sådan han var!

Han var sådan set lige glad med hvad der skulle ske her, men alligevel var han lidt overrasket over at denne her mand var villig til at give ham hele TO safirer, skulle han have sagt mere? Var det forkert af ham at sige der kunne blive gjort ved ham hvad man ville have. Han vidste det ikke og nu stod frygten op i ham som han tog imod krystallerne og han havde dårligt nok lukkede hånden om krystallerne, før han brutalt blev vendt om og en stemme lød i hans øre.

Nu var han faktisk rigtig bange for havd der skulle ske. "He.... Her?" skulle han adlyde eller skulle han lade vær. Han holdte stadig hånden rundt om krystallerne og han kastede et blik bagud på manden han dårligt nok kunne se. Han sank en klump der havde samlede sig i halsen og han begyndte at åbne sine slidte og ødelagte bukser. Han var så tynd og mager at bukserne hurtigt faldt til jorden og den kolde luft landede på hans bagdel. Ikke at han frøs det gjorde han faktisk kun når det regnede eller at han tog et bad.