Bertram

Bertram

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 475 år

Højde / 192 cm

Blæksprutten 29.06.2019 22:13

Bertram lå rigtig godt på hende, men han var måske lidt for tung til hende, men så længe hun ikke klagede, flyttede han sig ikke. Han duftede til hendes hår og brummede nynnende. Hendes feminine fingre cirkulerede netop rundt på hans ryg så det føltes rigtig dejligt, og så var hun oven i købet varm. Han var også selv varm, men som altid efter sex eller en slåskamp i byen, ville det begynde at aftage lidt hurtigere. Der var noget ved Zirras kærlige nussen og puslen, der ikke hang sammen med det hun sagde. Han kiggede spørgende op på hende, efter at have hvilet hovedet mod hendes skulder “Synes du? Hmm... Vi skal bare være forsigtige...”. Bare være forsigtige. Inderst inde vidste han godt, at han for længst burde have gjort det klart for hende, at det kun skulle ske én gang. Men han havde vel også fortalt hende, at han syntes at hun skulle tage ud og blive forelsket... og leve sit liv som en normal Dianthosianer. Det var sikkert hele spionemnet der gjorde, at hun ikke havde de samme drømme og forhåbninger til sin fremtid, og nok derfor hun stadig blev hos ham. Af en eller anden årsag havde han ændret mening nu, og var blevet mere egoistisk. Han ville ikke af med hende. Specielt ikke oven på en aften som i aften. 

“Hvis du en dag bliver spottet sammen mig, så bare lyv... okay? Sig at jeg tvang dig, eller at jeg brugte magiske evner på at forføre dig... Lyset har brug for dig” I en sløv bevægelse rejste han sig op at sidde, og satte sig på hendes lå og kiggede ned på hende. Håret var lidt til alle sider som altid, men dog noget voldsommere og mere afslørende “Selvfølgelig er det ikke fedt at komme i lysets søgelys, men forhåbentlig bliver man glemt igen, hvis man kan holde sig skjult i en generations tid". Han smilte mere opmuntrende og kiggede ned på hendes dejlige, tilfredsstillede ansigt “Jeg har ikke lyst til at det slutter allerede... Så hvis du vil have mig, er jeg din”. 


Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 01.07.2019 13:32
Zirra nussede ham, indtil han kom op at sidde, og hun ikke længer kunne nå hans ryg. Så nussede hun videre på det af hans brystkasse, hun kunne nå. Pillede lidt ved den røde stribe hår, lagde den ene hånd på hans hofte, da armen blev træt af at være hævet op så længe. Generelt var hun træt i kroppen nu. Planen havde været at være på arbejde halvdelen af natten, for det havde jo bare været en lille observationsopgave, men nu var hun endt med at være langt mere vågen, end hun havde planlagt. Og langt mere aktiv.

Hun smilede skøvt og sødt op til ham, stadig rød i kinderne efter deres leg.
"Jeg er faktisk ikke særligt glad for at lyve, tro det eller ej," indrømmede Zirra og rødmede let. "Man skulle tro, jeg kunne lære det i mit erhverv, men... Jeg ved ikke, det er nok lidt indgroet fra min opvækst."
Hun brød øjenkontakten ganske kort, og så så op på ham igen, stadig med et smil som konstrast til singe egne bekymrede ord før. 
"Jeg vil have dig, Bertram," sukkede hun. "Jeg tror det er første gang i mit liv, jeg reelt set har kunnet nyde samværd med en anden på en så dyb måde, fordi du allerede ved, hvem jeg er. Alle andre, jeg nogensinde er endt sammen med... Jeg har enten løjet halvt eller helt for dem, eller fortalt dem så lidt om mig selv, at jeg til sidst har fået skubbet dem væk. Det behøver jeg ikke tænke på med dig."

Der var så en masse andre ting, hun skulle tænke på sammen med Bertram, men de føltes mindre væsentlige lige nu. Det var mindre vigtigt, at hun for alt i verden skulle holde det hemmeligt, at han absolut ikke skulle introduceres for nogen i hendes familie, og at hun ikke kunne tale til sine få venner om ham som andet end den her fantastiske rødhårede fyr, hun havde mødt helt tilfældigt på en kro. 
Hun burde få sit værelse til at se lidt pænere ud, så de faktisk kunne lege sammen der, og helt generelt måske være der sammen. Bertram havde snakket så dårligt om sit eget sted, at hun næsten var fristet til at tilbyde ham hendes på de solrige dage. Men det ville nok være for risikabelt, når bygningen tilhørte Lyset.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Bertram

Bertram

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 475 år

Højde / 192 cm

Blæksprutten 01.07.2019 13:59

“Mh... Men du skal lyve lidt mere for min skyld. Det kan du godt, kan du ikke?” Spurgte han og kiggede ned på hende “Jeg kan nemlig ikke leve med den dårlige samvittighed over at få dig fyret... eller værre. Henrettet?”. Han vidste faktisk slet ikke hvad straf lysets krigere eller spioner stod for, ved brud på reglerne. Det værste man kunne gøre var vel at tilslutte sig mørket... At have et forhold til en nogenlunde venligtsindet vampyr, kunne umuligt skade nogen. Kunne det? 

Han antog på forhånd at hun kunne overtales og strøg hendes askeblonde pandehår tilbage og nød hendes rødblussede kinder og de røde læber, som tiltrak enhver vampyr mere end noget menneske. Han smilte veltilfredst og lagde sig ned på gulvet ved siden af hende, stadig med arme og ben viklet om hende. 

“Det gør det meget nemmere, hvis vi er sammen og er ærlige over for hinanden... Ikke?” Lød det sukkende fra ham “For jeg ønsker ikke at tage din frihed fra dig, men når jeg ikke ser dig i flere uger eller efter et... dumt... skænderi, så bliver jeg irritabel og bekymret...”. Hans fingre knugede anspændt i hende for at udtrykke sig hvor irritabel han havde været, og at følelsen stadig sad ham. Men værre var det heller ikke. Han var jo her hos hende, og han havde endelig fået lukket sig en smule mere op for hende, og han... uden helt at kunne vide hvor meget, så havde hun også åbnet op for ham. Hvis der væltede flere skeletter ud af skabet, så ville han da blive overrasket. Han lo lidt ved tanken og så ind i hendes øjne med et pludselig livligt blik.

“Jeg føler mig helt levende igen!” 


Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 01.07.2019 14:15
Du skal lyve lidt mere for min skyld...
Ordene virkede sagt så kærligt, men de stak stadig lidt i Zirra. Altid gjorde hun sit bedste for ikke at lyve for meget, ikke at gå alt for meget imod de idealer om ære og lys, hun var blevet opdraget med. Sikkert i et eller andet desperat forsøg på at vinde noget af Isaris gunst og føle, hun fortjente noget som helst i livet. At hun ikke bare var et forfejlet pigebarn med forkert magi. 

Bertram nåede at tale videre, inden hun kunne svare, og et eller andet sted, var hun glad for, hun ikke behøvede svare på hans spørgsmål. Delen med ærlighed var hun lidt mere på. Det var sådan hun altid havde ønsket sig et forhold - og sådan et hun aldrig havde haft.
"Det tog også længere tid end planlagt,"  svarede hun ham og kærtegnede hans kind. "Jeg nåede ikke tilbage så hurtigt, som jeg havde sagt, og da jeg kiggede efter dig, var du andre steder. Men det gik godt, og vi kom helskindede derfra. Det er det vigtigste, ikke?"

Hun smilede til ham, og var lidt ærgerlig over, at hun med sit svar lidt blev nødt til ikke at sige noget til hans udbrud med at føle sig levende. Hun håbede hendes blik kunne fortælle ham, hvor glad hun var for at han følte det i nærheden af hende. Lidt besværet af hans lemmer, rykkede hun sig om på siden, så hun lå tættere på ham med hovedet hvilende på hans ene arm. Hun kyssede ham blidt på skulderen og filtrede sin egen øverste arm ind bag hans ryg igen. 

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Bertram

Bertram

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 475 år

Højde / 192 cm

Blæksprutten 01.07.2019 14:36

Hendes undskyldning var ikke nødvendig, for hun var tilgivet for længst. Dengang skyldte hun ham ikke noget, for der var de blot to sjæle, der havde fundet hinanden til lidt seksuel nydelse og godt selskab. Måske ville han kræve lidt mere præcision fra hende fremover, nu hvor han kunne kalde hende sin faste kæreste. “Det er det vigtigste” Bekræftede han og kyssede hendes pande, inden han pakkede hende ind til sig på en ny og mere behagelig måde. Trægulvet under ham var hårdt, men det generede ham slet ikke, så han sørgede for at hun mere eller mindre lå på ham, mens han krammede hende. 

Han lå sådan her med hende længe og nød tiden på en anden måde end andre nætter, hvor han evigt og altid havde travlt med at nå alt inden solen stod op. Med mindre at de begge kunne blive her dagen over, så havde han faktisk snart travlt med at skulle finde hjem. Hjemme var altid bedre end fremmede rum, selvom denne stue var betydeligt bedre isoleret og noget mere hjemlig. Bertram havde nok bare vænnet sig lidt for meget til det usle liv i loftboligen.

Han rumsterede en smule, efter at de blot havde nusset med hinanden et stykke tid. Selvom det hele virkede meget trygt, blomstrede der et paranoidt ubehag i Bertram, og han klemte lidt mere til, for at vække hende i tilfælde af, at hun skulle være på vej hen i drømmeland. “Hvad gør du med ham den hattebeklædte mand, der forsøgte at lokke dig i en fælde...? Han skal da som minimum indberettes og derefter indfanges?” Spurgte Bertram. Hvis ikke Zirra havde nogen plan, ville han være langt mere usikker om at slippe hende løs igen.

Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 01.07.2019 16:16
Hun nød at blive puttet endnu mere ind til ham. Hun gemte sin nøse i hans hals og slikkede lidt på den, bare fordi hun ikke kunne lade være. Pillede ved hans krop, fordi han var tæt på og det var dejligt. Ønskede at de kunne ligge lidt blødere, men hun lå mest på ham, så det var mere for Bertrams skyld. Hun lukkede øjnene og forsvandt bare i hans duft, og blev først revet tilbage til virkeligheden, da han tog ordet igen. 

"Ah, bare rolig," mumlede hun og pustede lidt hår væk fra munden, før hun fortsatte. "Jeg følger standardprocedure for sådan noget og indberetter ham til mit næste statusmøde her om et par timer. Så får de ham indfanget, selv hvis han har forsøgt at flygte fra byen. De ville ikke nå langt. Måske har de et sikkerhedshus og vi finder dem ikke, men det ville vi i så fald heller ikke have gjort, havde jeg taget direkte afsted og sagt det til mine overordnede. Hvis de er gode, er de for gode, som regel. Men de så ikke alt for koordinerede ud. Så havde de haft en eller anden smart magiker-type med."

Hun løftede hovedet og smilede beroligende til ham. "Det sker ikke så tit, og jeg er ikke blevet fanget endnu, så du behøver ikke være bekymret. Selv ikke dæmonen i Balzera lugtede lunten, selvom jeg snakkede med ham hele natten."
Hun smilede skælmskt. Netop den opgave var hun nu lidt stolt over at kunne tage æren for. 

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Bertram

Bertram

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 475 år

Højde / 192 cm

Blæksprutten 01.07.2019 16:44

Rigtigt nok så Bertram kritisk og bekymret ud, som hun berettede sine tanke, men det ændrede sig faktisk da hun beroligede ham med eksemplet med dæmonen fra Balzera. Det var faktisk temmelig imponerende. Måske kunne Zirra sagtens klare sig selv. Han havde nok undervurderet hende fordi hun var en kvinde, og at han var fra en tid hvor kvinder var skrøbelige og afhængige af deres mænd. Det var der dog stadig mange der var... Og han blev lige overrasket hver gang han stødte på kvinder, der bare var halvt så selvstændige og strategiske som hans egen Zirra. “Du er virkelig dygtig” Erkendte han med et smil, og lagde hovedet afslappet ned igen “Og du var også ret sej da du stillede dig op mod lederen i den tremandsgruppe...”. 

Det havde slået ham, at hun ikke havde tid til at ligge her med ham hele dagen, siden hun skulle til et statusmøde om nogle timer. Han satte sig endeligt op og kiggede ned på hende. 

“Det ser ud til at jeg får travlt med at komme hjem...” Sagde han lidt lavt og mindre entusiastisk. Han ville gerne blive her sammen med hende, men hun havde rent faktisk et liv og et arbejde. Det var lidt svært at være en vampyr uden det helt store at tage sig til. Måske han skulle tage et småjob i klanen imens han alligevel ikke havde Zirra for sig selv mange nætter...?

Han rejste sig og støvede sig af, selvom der faktisk var rent herinde. Det var han ikke vant til. Han rakte hende en hånd, for at hjælpe hende op. 


Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 01.07.2019 16:54
Zirra tog imod Bertrams hånd med et smil. Hans smiger gik rent ind - lige på den tomme plads, hvor hun ikke normalt kunne fylde særligt meget på. Det var forfriskende og tiltrængt og bare generelt virkelig rart. Så snart hun var oppe på begge ben, stak hun armene ind mellem hans sider og arme og trak hans nøgne krop ind til sin i et langt kram. Hun hvilede hovedet på hans skulder og slappede lidt ekstra meget af i kroppen. Det her kunne hun godt blive lidt for vant til. 

"Du burde kunne blive her til i morgen. Såvidt jeg husker, kommer de ikke tilbage før om et par uger, og hvis der kommer nogen for at bruge det som sikkerhedshus, kan du sagtens gemme dig i et rum og hoppe ud ad vinduet, når det bliver mørkt. Du har trods alt nok bedre hørelse end de fleste almingelige mennesker, og vi er primært mennesker hos Lyset," sagde hun og slap ham med et ekstra kærtegn på brystkassen.
Hun gik de få par skridt hen til det første stykke tøj, som hun samlede op, og kastede hen til Bertram. Så videre til det næste, der var hendes eget. Den sok der var Bertrams... Den der var hendes egen... Hun samlede alle tøjdelene op fra gulvet, og begyndte først derefter at hoppe i det. En lille bagtanke var, at Bertram nok næppe havde noget imod at se hende rende nøgen rundt i stuen og samle ting op. 

"Jeg har et par opgaver her i byen, men ellers får jeg nok snart lidt fritid igen. Jeg har haft en del længere opgaver, som den sidste her, så de tvinger mig nok til at tage en lidt stille periode snart," sagde hun og bed sig i læben, mens hun kiggede op og ned ad Bertram. "Ikke at jeg tror det kræver tvang denne her gang."

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
Bertram

Bertram

Krystalisianer

Kaotisk God

Race / Vampyr

Lokation / Dianthos

Alder / 475 år

Højde / 192 cm

Blæksprutten 01.07.2019 22:14

Bertrams kølige hånd gled op ad hendes ryg og op at nusse hende mellem hårrødderne, da hun hvilede hovedet mod hans skulder. Hun var virkelig god til at nusse om ham og vise ham kærlighed, som man så sjældent oplevede, når man var en forhadt vampyr. Han ville gerne give hende lidt igen, og selv om han havde været ude af træning i årenes løb, faldt det ham naturligt at kæle med hende. 

“Jeg overvejede det også, men jeg føler mig ikke hjemme her, og i min egen loftlejlighed ved jeg, at ingen mennesker kommer op til mig, for der er ingen indgang” Hviskede han og kyssede hendes pande, inden han løsnede grebet og lod hende glide ud af deres omfavnelse. Han stod stille, nøgen, midt på gulvet, og så til mens hun fiskede alle deres klædestykker op. Et smil bredte sig på hans læber, for det var naturligvis en succes, at få lov til at se hende rende rundt naturlig og fin. Han greb sit tøj da hun kastede det hen til ham og tog det på lidt tjept, for at nå hendes tempo, så de kunne tage derfra sammen.

“Jeg skal nok kigge efter dig. Du kan lægge en note til mig ved Hullet når du vil mødes” Sagde han, mens han balancerede fejlfrit på et ben og trak sin støvle på. Nu fuldt påklædt igen.

Som Zirra også blev klædt på, gik han hen og skuede ud ad vinduet, ved at løfte lidt af gardinet til side. Himlen var en smule lys, så han havde faktisk god tid endnu. Han kunne godt tåle den tidligste morgensol, men så snart der kom kraft på, så kunne han blive betydeligt svækket, og derfor meget sårbar, når man havde fjender overalt, der lurede og holdt udkig efter ham. Herefter fulgtes han med Zirra ud i gangen og låste døren op, så de kunne stikke af sammen. 

Zirra Reynlest

Zirra Reynlest

Spion af Lyset

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 30 år

Højde / 170 cm

Alianne_ 02.07.2019 14:55
"Det lover jeg. Det bliver nok noget kryptisk pladder, andre ikke kan læse noget brugbart ud af," svarede hun med et smil. "Jeg ved ikke lige hvad, men jeg skal nok sørge for, du ved, det er mig, der har skrevet det."

Zirra tog i døren og åbede den på klem. Morgengryet var ved at snige sig ind over hustagene ganske ganske stille. Bertram ville skulle løbe hjem, det vidste hun, men han var hurtig i kraft af sin vampyrisme, og hun stolede på, at han godt kunne nå sikkert til den nedre bydel. En fordel for ham var, at den del af byen, de var i nu, havde høje huse, så selv hvis han var langsommere end solen, ville den skulle stige helt op over hustagene. Havde Zirra været i sit arbejdstøj, ville hun have givet ham sine stofstykker til at lægge om ansigtet som ekstra beskyttelse, men hun havde været i civil på den her opgave. Måske kunne hun hapse et par stykker reststof og sy ham noget til hjælp de nætter, hvor han blev ude lidt for længe. 

Inden hun slap ham, løftede hun sig op på tær og kyssede ham inderligt. "Vi ses, Bertram."
Og så så hun ham smutte ud ad døren i modsat retning af hvad hun selv skulle i. Et svagt suk undslap hendes læber. Tænk at hun skulle møde kærligheden på den her måde, i sådan et væsen... Et væsen, hun altid havde lært var ondskaben selv, havde hun nu lært kunne indeholde mere omsorg og kærlighed, end hun havde kunnet håbe på. Han havde været bekymret for hende. Sådan rigtigt bekymret. Tænk sig at kunne have en i sit liv, hun kunne dele hele sit liv med, og ikke bare de dele, der var halvløgne. 

Zirra stak hænderne i lommerne og begyndte at gå ned ad gaden. Lykkeligt uvidende om, at næste gang, hun skulle se Bertram, ville hun ikke  have den samme skønne lykkeklump i brystet, som havde lige nu.

☽✧    I'm stronger, when I bleed    ✧☾
0 0 1


Trådnomineringer:



Nomineret af: Alianne_
Nomineringsårsag:
“Lang, laaaaang tråd. En af de eneste tråde, jeg har ladet starte på en kro og derfra se hvor førte hen. Og sikken tråd! Vi havde ingen plan fra starten af, men tråden kørte så godt af sig selv, at vi ikke behøvede det. Præmissen var nok. Vi følger en hæsblæsende og blodsugende start på et akavet og hedt forhold mellem en lidt for langfingret vampyr og et lidt for hemmelighedsfuldt menneske. Det er historien om lyst over forstand, der udvikler sig til kærlighed mellem to væsner, der begge har svært ved at finde sig tilpas i deres relationer til andre. Tråden var også kickstarten til venskabet mellem skaberne af karaktererne, og det i sig selv synes jeg er grund nok til en nominering - sikke mange aftener, vi har brugt på at stirre ind i skærmen og vente på det næste svar! Det var den mest læste tråd i 2019, og den mest savnede, så snart den blev lukket. Vi glæder os allerede til der dukker en fortsættelse op, for Bertram og Zirras forhold skriver sig selv som intet andet <3.”

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Krystal , Blæksprutten, Helli , Venus
Lige nu: 4 | I dag: 11