Zirra nussede ham, indtil han kom op at sidde, og hun ikke længer kunne nå hans ryg. Så nussede hun videre på det af hans brystkasse, hun kunne nå. Pillede lidt ved den røde stribe hår, lagde den ene hånd på hans hofte, da armen blev træt af at være hævet op så længe. Generelt var hun træt i kroppen nu. Planen havde været at være på arbejde halvdelen af natten, for det havde jo bare været en lille observationsopgave, men nu var hun endt med at være langt mere vågen, end hun havde planlagt. Og langt mere aktiv.

Hun smilede skøvt og sødt op til ham, stadig rød i kinderne efter deres leg.
"Jeg er faktisk ikke særligt glad for at lyve, tro det eller ej," indrømmede Zirra og rødmede let. "Man skulle tro, jeg kunne lære det i mit erhverv, men... Jeg ved ikke, det er nok lidt indgroet fra min opvækst."
Hun brød øjenkontakten ganske kort, og så så op på ham igen, stadig med et smil som konstrast til singe egne bekymrede ord før. 
"Jeg vil have dig, Bertram," sukkede hun. "Jeg tror det er første gang i mit liv, jeg reelt set har kunnet nyde samværd med en anden på en så dyb måde, fordi du allerede ved, hvem jeg er. Alle andre, jeg nogensinde er endt sammen med... Jeg har enten løjet halvt eller helt for dem, eller fortalt dem så lidt om mig selv, at jeg til sidst har fået skubbet dem væk. Det behøver jeg ikke tænke på med dig."

Der var så en masse andre ting, hun skulle tænke på sammen med Bertram, men de føltes mindre væsentlige lige nu. Det var mindre vigtigt, at hun for alt i verden skulle holde det hemmeligt, at han absolut ikke skulle introduceres for nogen i hendes familie, og at hun ikke kunne tale til sine få venner om ham som andet end den her fantastiske rødhårede fyr, hun havde mødt helt tilfældigt på en kro. 
Hun burde få sit værelse til at se lidt pænere ud, så de faktisk kunne lege sammen der, og helt generelt måske være der sammen. Bertram havde snakket så dårligt om sit eget sted, at hun næsten var fristet til at tilbyde ham hendes på de solrige dage. Men det ville nok være for risikabelt, når bygningen tilhørte Lyset.

Du skal lyve lidt mere for min skyld...
Ordene virkede sagt så kærligt, men de stak stadig lidt i Zirra. Altid gjorde hun sit bedste for ikke at lyve for meget, ikke at gå alt for meget imod de idealer om ære og lys, hun var blevet opdraget med. Sikkert i et eller andet desperat forsøg på at vinde noget af Isaris gunst og føle, hun fortjente noget som helst i livet. At hun ikke bare var et forfejlet pigebarn med forkert magi. 

Bertram nåede at tale videre, inden hun kunne svare, og et eller andet sted, var hun glad for, hun ikke behøvede svare på hans spørgsmål. Delen med ærlighed var hun lidt mere på. Det var sådan hun altid havde ønsket sig et forhold - og sådan et hun aldrig havde haft.
"Det tog også længere tid end planlagt,"  svarede hun ham og kærtegnede hans kind. "Jeg nåede ikke tilbage så hurtigt, som jeg havde sagt, og da jeg kiggede efter dig, var du andre steder. Men det gik godt, og vi kom helskindede derfra. Det er det vigtigste, ikke?"

Hun smilede til ham, og var lidt ærgerlig over, at hun med sit svar lidt blev nødt til ikke at sige noget til hans udbrud med at føle sig levende. Hun håbede hendes blik kunne fortælle ham, hvor glad hun var for at han følte det i nærheden af hende. Lidt besværet af hans lemmer, rykkede hun sig om på siden, så hun lå tættere på ham med hovedet hvilende på hans ene arm. Hun kyssede ham blidt på skulderen og filtrede sin egen øverste arm ind bag hans ryg igen. 

Hun nød at blive puttet endnu mere ind til ham. Hun gemte sin nøse i hans hals og slikkede lidt på den, bare fordi hun ikke kunne lade være. Pillede ved hans krop, fordi han var tæt på og det var dejligt. Ønskede at de kunne ligge lidt blødere, men hun lå mest på ham, så det var mere for Bertrams skyld. Hun lukkede øjnene og forsvandt bare i hans duft, og blev først revet tilbage til virkeligheden, da han tog ordet igen. 

"Ah, bare rolig," mumlede hun og pustede lidt hår væk fra munden, før hun fortsatte. "Jeg følger standardprocedure for sådan noget og indberetter ham til mit næste statusmøde her om et par timer. Så får de ham indfanget, selv hvis han har forsøgt at flygte fra byen. De ville ikke nå langt. Måske har de et sikkerhedshus og vi finder dem ikke, men det ville vi i så fald heller ikke have gjort, havde jeg taget direkte afsted og sagt det til mine overordnede. Hvis de er gode, er de for gode, som regel. Men de så ikke alt for koordinerede ud. Så havde de haft en eller anden smart magiker-type med."

Hun løftede hovedet og smilede beroligende til ham. "Det sker ikke så tit, og jeg er ikke blevet fanget endnu, så du behøver ikke være bekymret. Selv ikke dæmonen i Balzera lugtede lunten, selvom jeg snakkede med ham hele natten."
Hun smilede skælmskt. Netop den opgave var hun nu lidt stolt over at kunne tage æren for. 

Zirra tog imod Bertrams hånd med et smil. Hans smiger gik rent ind - lige på den tomme plads, hvor hun ikke normalt kunne fylde særligt meget på. Det var forfriskende og tiltrængt og bare generelt virkelig rart. Så snart hun var oppe på begge ben, stak hun armene ind mellem hans sider og arme og trak hans nøgne krop ind til sin i et langt kram. Hun hvilede hovedet på hans skulder og slappede lidt ekstra meget af i kroppen. Det her kunne hun godt blive lidt for vant til. 

"Du burde kunne blive her til i morgen. Såvidt jeg husker, kommer de ikke tilbage før om et par uger, og hvis der kommer nogen for at bruge det som sikkerhedshus, kan du sagtens gemme dig i et rum og hoppe ud ad vinduet, når det bliver mørkt. Du har trods alt nok bedre hørelse end de fleste almingelige mennesker, og vi er primært mennesker hos Lyset," sagde hun og slap ham med et ekstra kærtegn på brystkassen.
Hun gik de få par skridt hen til det første stykke tøj, som hun samlede op, og kastede hen til Bertram. Så videre til det næste, der var hendes eget. Den sok der var Bertrams... Den der var hendes egen... Hun samlede alle tøjdelene op fra gulvet, og begyndte først derefter at hoppe i det. En lille bagtanke var, at Bertram nok næppe havde noget imod at se hende rende nøgen rundt i stuen og samle ting op. 

"Jeg har et par opgaver her i byen, men ellers får jeg nok snart lidt fritid igen. Jeg har haft en del længere opgaver, som den sidste her, så de tvinger mig nok til at tage en lidt stille periode snart," sagde hun og bed sig i læben, mens hun kiggede op og ned ad Bertram. "Ikke at jeg tror det kræver tvang denne her gang."

"Det lover jeg. Det bliver nok noget kryptisk pladder, andre ikke kan læse noget brugbart ud af," svarede hun med et smil. "Jeg ved ikke lige hvad, men jeg skal nok sørge for, du ved, det er mig, der har skrevet det."

Zirra tog i døren og åbede den på klem. Morgengryet var ved at snige sig ind over hustagene ganske ganske stille. Bertram ville skulle løbe hjem, det vidste hun, men han var hurtig i kraft af sin vampyrisme, og hun stolede på, at han godt kunne nå sikkert til den nedre bydel. En fordel for ham var, at den del af byen, de var i nu, havde høje huse, så selv hvis han var langsommere end solen, ville den skulle stige helt op over hustagene. Havde Zirra været i sit arbejdstøj, ville hun have givet ham sine stofstykker til at lægge om ansigtet som ekstra beskyttelse, men hun havde været i civil på den her opgave. Måske kunne hun hapse et par stykker reststof og sy ham noget til hjælp de nætter, hvor han blev ude lidt for længe. 

Inden hun slap ham, løftede hun sig op på tær og kyssede ham inderligt. "Vi ses, Bertram."
Og så så hun ham smutte ud ad døren i modsat retning af hvad hun selv skulle i. Et svagt suk undslap hendes læber. Tænk at hun skulle møde kærligheden på den her måde, i sådan et væsen... Et væsen, hun altid havde lært var ondskaben selv, havde hun nu lært kunne indeholde mere omsorg og kærlighed, end hun havde kunnet håbe på. Han havde været bekymret for hende. Sådan rigtigt bekymret. Tænk sig at kunne have en i sit liv, hun kunne dele hele sit liv med, og ikke bare de dele, der var halvløgne. 

Zirra stak hænderne i lommerne og begyndte at gå ned ad gaden. Lykkeligt uvidende om, at næste gang, hun skulle se Bertram, ville hun ikke  have den samme skønne lykkeklump i brystet, som havde lige nu.