Det var for Charlene klart at Rolf nok ikke havde den større erfaring med at tilfreddsstille en kvinde, eller forspil. Han virkede ikke til at være en mand der tænkte meget på den slags, lige så meget som hun havde sine tvivl om hvor meget erfaring han generelt havde med sex med sin store manddom.

Et dæmpet støn undslap hendes læber da hun følte hans fingre glide op i hende. Kortvarigt sad hun helt stille og fokuserede på at undertrykke en dæmpet dirren i hendes krop. Det var alt for tidligt til at komme.  Hun fornemmede fingrene trække sig tilbage igen, hvilket fik hende til endnu engang at søge hans blik i halvmørket. Om han havde fortrudt? 
Svaret kom nærmest af sig selv da hun kort efter mærkede hans fingre oppe ved sin mund, hun forstod hentydningen og lod munden og tungen gøre sit arbejde, mens hun samtidig smagte sine egne let salte safter. Salt men let jordet smag var fornøjelsen hun generelt fik ud af at gøre hans hånd så våd det var hende muligt inden den forsvandt ned mellem hendes ben igen. 
Han var uprøvet, det kunne tydeligt fornemmes, hvilket fik hende til at synke kort inden hun løftede et par fingre  og lavede en ' kom her' bevægelse, " P-prøv at lave den her bevægelse.. " 

Hun havde en anelse om at han måske var en mentalist eller noget i den retning og sørgede derfor også for at tænke på bevægelsen og en anden postur han kunne gøre med sin hånd hvis han skulle ville helt ind med den.  Så det blev lettere for dem begge.
Men det var også helt i orden hvis han ikke ville eller ikke turde, det var jo trods alt manddommen der skulle 'dyppes' ikke hånden. 

Hun vidste dog at med den jordsmag der havde været fra hans hånd var det nok en fornuftig ide at slå en smut forbi en læge eller healer for at sikre sig mod ubehageligheder deroppe. Dog kunne det vendte til hun havde fortalt og advaret Vigdis, i tilfælde af at man ville forsøge at kidnappe flere fra bordellet.

Igen blev Charlenes tanker afledt da hun fornemmede halvorkens hånd i sin ryg, pressende til hendes hår  og baghoved indtil de mødtes, pande ved pande. Øjnenes intensitet i blikket der fastholdt hendes, mens flere fingre søgte op i hende havde en helt vidunderlig effekt.
" Ja.." Kom det dæmpet, åndeløst fra hende.
Hvad hun sagde ja til, hvis der overhovedet var noget i det, var hun overhovedet ikke sikker på. Måske det bare var hendes instinkter der gerne ville have at han vidste at han gjorde det godt indtil videre. Den næste udfordring lå nu mere i positionen hun skulle være i for at modtage hans manddom, mest sandsynligt ville nok være at stikke bagdelen i vejret så han kunne tage hende bagfra. Hun ville lade det være op til ham, hvis han dog kunne finde ud af den slags, det skulle jo også være godt for ham.

Det var næsten uretfærdigt, at have telepatiske evner. Man kunne variere sin indgangsvinkel, og endda hele sin angrebsmåde, afhængig af et par tanker der tilfældigt faldt ned i skødet på én. Man kunne også, når man var sammen med en anden, meget som Rolf og Charlene nød hinandens selskab, drage fordel af, at man simpelthen vidste hvad den anden part godt kunne tænke sig, uden at de behøvede sige noget. Tempo, hårdhed og det hele kunne justeres uden videre. Det var hvad der skete, som Rolf stirrede den lille menneskekvinde i øjnene, og ikke gjorde hvad hun havde vist ham med fingrene, men i stedet helt præcist hvad hun tænkte på. Langsomt blev det en finger mere, de blev spredt og så trukket sammen. Ført tilbage, så ført fremad. Krogede ud og ind. Præcist som kvinden tænkte, at det kunne være dejligt for hende. Alt imens fastholdt Rolf hendes øjne, uden at sige noget, og kunne mærke hendes stønnende ånde imod sit ansigt.
 
Netop som Rolf mærkede kvinden var nær sit klimaks, så trak fjernede han øjeblikkeligt og pludseligt sin hånd fra hendes ben, og slap også hendes nakke. Det var heldigt for kvinden, at hun stadig havde sit tøj halvvejst på, for Rolf lod sin hånd fra nakken glide om på hendes ryg imens den anden søgte bag om hendes lænd. Halvorken rejste sig op og løftede kvinden med sig, ved at knuge hende ind imod sig. Han placerede hendes ryg imod træet, nu med sine hænder nede under hendes lår, hvor han holdt hende op. Rolf lagde sin pande imod Charlenes i et kort sekund, inden han i et hurtigt ryk skubbede hende op ad træet, og så lod hendes lår hvile på hans hænder, som han støttede imod træet stamme. Så begravede han sit hoved imellem Charlenes ben og grådigt begyndte at arbejde med sin tunge. Dette havde Rolf en del mere erfaring med, end sine fingre, og han også foretrak, havde han fundet ud af.
 
Igen kunne Rolf variere efter kvindens velbehag, men han kunne fornemme på hende, at hun ikke havde meget erfaring med den slags, i hvert fald ikke fra en mand som ham. Hans tunge var lang, varm og våd, og han lod ikke en eneste millimeter overses. Han gjorde det både for at forberede kvinden, men også fordi han ganske enkelt kunne lide det. Han nød både smagen, lugten, akten og følelsen det gav ham. Nu ventede Rolf bare kvindens sitrende krop, så han endelig rigtigt kunne smage hende. Det var en euforiserende handling, og Rolf beholdte sin opstemthed uden problemer, selv forunden den lille kvindens berøring.

Hun blev mere og mere sikker på sine antagelser om at han var mentalist, eller muligvis telepatiker, i al fald formåede han gang på gang at få hende til at føle et sug af velbehag, mens hun kæmpede mod trangen til bare at lade sig komme. Hendes lyde var også blevet flere og mere tydelige mens hun følte hånden glide helt ind i skødet, åbne, lukke , presse og glide frem og tilbage for til sidst, mere brat end hu hverken havde ønsket eller forventet at hånden forsvandt fra det dunkende varme skød, brat nok til at det gav et mindre jag midt i velbehagen, men også så brat at hun nærmest kunne føle hendes dunkende indre forsøge at omslutte sig noget nyt.
En småklagene lyd forlod hende, men den vedblev ikke som hun mærkede hans hænder imod hendes ryg og lænd, gispende efter vejret pressede hun sig ind imod ham mens han åbenbart fik nye ideer til postur de skule indtage.  Hun havde næsten forventet at han ville skifte hende om til at modtage ham, men det blev det ikke til. I al fald ikke helt.

Det var nok meget heldigt at hun til dels stadig bar kjolen, for træets bark var hård og ru imod hendes ryg idet hun blev delvis skubbet, delvis løftet op, mens hun beundrende forsøgte at se på Rolf, ane hans muskler som hun havde følte og stadig kunne føle som han holdt hende oppe med sine hænder.

Øjnene mødtes kortvarigt inden han lod ansigtet glide ned til hendes skød. En fornemmelse der altid syntes at variere fra person til person. Hun huskede vagt sin første træning med Azia, der havde hun også lært om tungens brug og magt. Og magt var i den grad hvad Rolf i nuværende øjeblik havde over hende som hun delvis gispende kom med en række små lyde af velbehag, små mindre forskrækkelser når hans lange stærke tunge søgte ind, længere end hun nogensinde havde følt en tunge være det. 
Et lille spjæt forlod hende, kort efter fulgt af et andet inden hun, før hun nåede at bremse sig selv, overgav sig til en dirrende, unkontrollerbar orgasme fulgt på vejen af et dybt, ophedet støn.

*Pokkers!*

Kvinden blev endegyldigt ham underdanig, som hendes safter smagte i munden på Rolf, der nådesløst fortsatte hvad han var i gang med, indtil kvindens rystede og han hørte bønner i hendes sind om, at han blev nødt til at holde op, fordi hun simpelthen ikke kunne holde til mere. Så blev han ved lidt længere. Endeligt bukkede halvorken sine knæ, efter at havde trukket hovedet til sig igen og rettet sig op, imens han lod sine hænder, og dermed kvinden som sad på hans arme, langsomt glide ned ad træet. Det tog et par sekunder, men så kunne kvinden også nå jorden når Rolf gjorde sine hænder fri, hvilket han gjorde. Halvorken betragtede den mindre skikkelse foran sig et par øjeblikke, særligt hæftede hans øjne sig ved hendes barm. Kvindens overdel var fortsat ganske itu, og af hvad han havde kunne bedømme igennem deres intime akter, så var hele hendes antrit ét sammenhængende klædningstykke. Derfor lagde Rolf en stor hånd på hver side af Charlenes overkrop, og trak hendes beklædning over hovedet på hende.
 
Så stod de overfor hinanden, lige nøgne begge to, og Rolf synes kun at størrelsesforskellen imellem dem var blevet større. Den afklædte lille kvinde fik dog hans sind i kog i det øjeblik. Rolf kiggede ned ad sig selv, og så hvor pulserende han var blevet.
 
”Gør det på den måde du bedst kan”
 
Bad han Charlene og mærkede kort om sine ædlere dele med sin frie hånd, og rystede lidt op og ned, klar til at prøve hvadend kvinden fandt på. Uanset hvad, så havde Rolf i hvert fald på det tidspunkt allerede fået en hel del ud af deres møde, mere end kvinden nok kunne forstå. Det var som regel også først, når han skulle forenes med sin partner, at deres stunder kom til kort, da det ganske enkelt langt størstedelen af tiden ikke var muligt. Ikke muligt uden ekstreme smerter, i hvert fald. Nogle smerter kunne Rolf godt tolerere, men når kvinderne skreg som stukne grise og slet ingen nydelse fik, så var det alt for meget.
 

Halvorken ville lade kvinden føre an. Hun kunne frit anmode om hvad hun ville, og lade ham placere så det gav mest mening. Rolf ville gøre et ærligt forsøg, selvom han bestemt ikke var synderligt håbefuld.

Hun havde nok forventet at han automatisk ville trække sig tilbage efter at han havde smagt hendes safter. Det skte bare ikke, istedet mærkede hu hvordan tungen fortsatte sit arbejde oppe i hende, masserende og lappende i sig som var hu en uudtømmelig kilde. Hvis ikke han havde haft sådan et tag i hende som han havde, hvor hun havde dårlig mulighed for at frigive sig, havde hun nok lagt og vredet sig under ham eller lade sine ben slynge om hans nakke i et forsøg på at få ham til at holde inde, men det skete bare ikke. Stønnene og klagene bad hun ham klynkende i tankerne om at stoppe, på det nærmest tryglede ham; hvis han fortsatte sådan ville hun umuligt kunne modtage ham. Og alligevel fortsatte han lidt endnu, til hun næsten havde helt opgivet at få ham til at stoppe og istedet bare sad som hun var lænet, presset op imod træet, med blikket ud imod mørket mens hun overvejede hvordan hun bedst og hurtigst muligt kunne få sig selv ordentlig våd og glidende til at modtage ham igen. 

Det var næsten som at blive vækket f en hypnose da han lod hende glide ned af træet, hvis bark skrabede imod hendes ryg og fik hende helt tilbage til sanserne igen, om ens hendes ben bævede en del, og skødet dunkede med en småbrændende følelse. Hendes ene hånd røg tilbage ned til hendes skød og gav sig til at massere hendes bjerg igen mens en følelse af irritation kortvarigt skyllede ind over hende. Hvis han dog bar havde kunnet gemme sin tunge til senere brug. Hendes anden hånd strøg op til hendes venstre brystvorte som hun kneb let om, vidende at det kunne være med til at stimuler hende dernede til at få gang i skødets produktion af væde igen.

Hun stoppede dog da hun mærkede blikket på sig, som han trådte nærmere. Kortvarigt blev hun forvirret, om han forventede mere af hende, men nej, istedet fik han hevet den iturevne kjole af hende og smidt den på jorden. Charlene så kortvarigt efter klædet inden hun så tilbage op på Rolf, følende sig pænt meget lille bitte lige pludselig. Hendes blik gled på hans medlem som han nu tog om, løftende op og ned mens han bad hende gøre hvad hun nu lige kunne finde på. Hun løftede hånde op til sin mun dog slikkede kortvarigt på fingrene inden de røg ned mellem hendes ben, kælende for mellemkødet inden hun stak dem op i sin bagdel. Selvom han nok ikke kunne passe ind i hendes våde skød, så kunne han med en smule held, og påpasselighed komme til i hullet der lå lidt længere bagtil, konkluderede hun for sig selv men hun igen overvejede posituererne.

Langsomt kunne hun mærkede hvordan skødet gav efter og skabte den glidende slim igen. Et lille smil af lettelse dansede på hendes læber inden hun tog fingrene til sig og istedet gik ned på alle fire, kravlede hen hvor det var en smule mere jævnt og blødt, inden hun sænkede sin overkrop ned mod jorden, med armene støttende hende mens hendes ben blev spredt lidt mere for at give ham bedre plads som hun stod i sin underdanige position.
" Jeg tror den her vil være den bedste for os begge. " Sagde hun, hentydende let til at hans manddom jo i modsat fald til andre ikke lod til at gå d i luften men mere forblev pegene mod jorden, selv i erigeret tilstand.  

I tankerne lod hun ham forstå at hvis han ikke kunne finde ordentligt plads i hendes våde skød var han velkommen til at forsøge sig med det andet hul der lå mere bagtil, det kunne godt være at det var strammere idet hu egentligt først nu havde kommet i tanke om at kunne opvarme det hul til ham og hans manddom.  Et blowjob ville i al fald være umuligt at give ham, ikke medmindre hun ville gabe sine kæber af led og modtage ham helt nede i halsen og risikere kvælning, nej så hellere bruge de nedre huller.

Kvinden var tydeligt irriteret over, at Rolf ikke havde ladet hende helt bestemme over ham alligevel. Eller måske mindre, at hun ikke kunne bestemme og mere, at han tydeligvis ganske bevidst havde gjort det sværere for hende, at tage imod ham. Rolf tænkte ikke rigtigt videre over det, og fortrød absolut intet. Det var bedre at sikre den mindre nydelse han kunne få og risikere den store, end at lukke af for den mindre for en særdeles risikabel større. I hvert fald i sådan en sammenhæng, når al hans erfaring pegede i en bestemt retning.
 
Charlene faldt på knæ, og var snart på alle fire, med enden ved imod ham. Rolf gjorde store øjne og tog igen fat om sin manddom, som han prøvende lagde på kvindens lænd, hvor den strak sig så den i hvert fald var længere end hendes navle, på den anden side. Hvordan i alverden den lille menneskekvinde regnede med, at Rolf ville have bedre held med hendes anden indgang var halvorken ekstremt usikker på.
 
”Det ved jeg ikke om er en god idé”
 
Brummede Rolf en anelse tøvende, første gang han talte i et stykke tid, fordi han virkelig ikke havde lyst til, at deres møde skulle finde en brat afslutning grundet kvindens ærlig talt afsindige dumdristighed.
 
Rolf fjernede sig fra kvinden ryg og flyttede i stedet sin kæreste ejendel ned mellem kvindens del, hvor han med lette, afmålte bevægelser gned sig imod hendes åbning, i håb om, at det ville lade hende antændte igen i en sådan grad, at han kunne forsøge sig, at støde ind. Fornemmede halvorken i hendes tanker, at hun troede han kunne gøre et forsøg, så ville han gøre det, ganske nænsomt, millimeter for millimeter, indtil han var nogle centimeter inde. Tænkte kvinden derimod ikke i sådanne baner, så ville Rolf bare blive ved. Uanset hvad, så søgte hans hænder imod kvindens barm, som han med sine ru hænder tog fat om, ganske hårdhændet.
 

Der var intet halvorken ville mere, end bare at tage fat om kvindens arme, løfte hende op, og bare give hende et pul i en sådan grad, at hun efterfølgende ville betragte det som et jordskælv – men det var fuldstændig utænkeligt, at hun kunne holde til det, og derfor holdt Rolf sig i skindet. Kalorius var en langt større forhindring, end det var en velsignelse.

Tyngden af hans skaft på hendes lem var nok noget af det der for alvor fik hende til at indse hvad det var for en krabat hun havde med at gøre. 
Måske det bare var andrenalinen fra hendes flugt der havde påvirket hende til ikke at tænke klart. Med den tyngde ville der unægteligt også være en voldsomhed, for ikke at nævne en vis dybde og størrelse der skulle til. Begge dele noget hun pludselig blev usikker på om hun besad, hun var trods alt kun nogle måneder inde i sit erhverv og havde derfor ikke megen træning med genstande større end en næve.

Hun skævede kort mod skaftet, inden hun snoede sig til siden, prøvende for at se om hun kunne nå det med sine læber. Et kys blev placeret på spidsen inden han trak den tilbage og hun istedet rettede sig for at give ham mere plads. Hendes blik så ud imod mørket. 
" Det har du nok ret i.. Undskyld, jeg tænkte ikke klart. "
Hun lod ham køre sin penis mod hendes skød der igen var begyndt nok på produktionen til at kunne hjælpe ham i al fald bare en smule, med den glidende væde.
" Med min nutidige erfaring vil jeg kun kunne tage dig så dybt som din næve kom i mig, Det er nok ikke meget at give dig, men jeg er villig til at lade dig forsøge "
Charlene vuggede tankefuldt med sine hofter imod ham, pludselig følende en stikken af medfølelse for Rolf, og ikke mindst skyldfølelse for at have overtaget ham så langt, hun var jo næsten lige så slem og egoistisk som hendes overfaldsmænd havde været det!
Hun bed sig let i kinden.
" Dyb den til du føler modstand, mere kan mit skød ikke give dig... Men der findes andre måder at kunne hjælpe dig med at få en udløsning, som ikke indebærer den anden åbning. Det kræver blot at du sidder ned, på en træstub eller noget lignende. "

Han havde givet hende en orgasme, hun fandt det kun fair at hun i det mindste forsøgte at give ham en også. 

Rolf blev mere og mere opstemt, selvom den lille stemme i baghovedet blev ved med at insistere på, at han ikke skulle få for store forhåbninger. Kvinden kyssede på hans manddom, og han mærkede hvordan en særlig lyst skyllede igennem hele hans krop. Da begyndte undskyldningerne, og Rolf fik et sug af ærgrelse i maven og kunne ikke gøre så meget andet end, at tage dybe, frustrerede indåndinger. Charlene gav så Rolf en mulighed, at hun kunne give ham forløsning på anden vis, og Rolf, der læste kvindens tanker, kvalte et smil og lod en ru hånd glide fra kvindens nakke ned til hendes ende, inden han trak sig væk fra hende og rejste sig op.
 
”Det gør du”
 
Sagde halvorken bare, i sin knurrende stemme, og sendte kvinden et nik, inden han så sig omkring for at finde et passende sted, hvor han kunne sætte sig. Rakkalaphen var i baggrunden blevet færdig med sin aftensmad, og var kommet på benene igen. Den så imod Rolf og Charlene, inden den atter forsvandt ud i nattens mulm og mørke. Rolf fik placeret sig på en meget overdimensioneret, og overjordisk trærod, for bunden af et enormt træ.
 

Rolf havde kunne fornemme i kvindens sind, hvad hun havde tænkt sig at gøre ved ham, og idéen var særdeles opstemmende – det var den særligt, fordi den slags ikke var noget, som kvinder normalt ville gøre ved Rolf. Han var ofte for uvasket, for stor eller et eller andet. Eller også var han for grøn eller for farlig. Det krævede en form for ømhed og tillid, at gøre hvad kvinden havde tænkt. Rolf bed tænderne sammen og sank en klump, imens han betragtede Charlene, og spændt afventede hende gøre alvor af hendes ord.

Det var nærmest med en rutinemæssig bevægelse at Charlene rettede og gjorde ryggen en anelse længere ved følelsen af Rolfs ru hånd der gled ned langs rygsøjlen inden den, og han selv forsvandt ved bagpartiet.
Hun drejede hovedet over for ligesom at fornemme hvor han bevægede sig hen i mørket. 

" Gør jeg?" 

Lød det, kortvarigt forvirret, mens det dæmrede for hende at det nok var fordi han kunne telepatere eller læse tanker, noget hen i den retning. En form for beskæftigelse på hendes tidligere formodninger.
 
Kort fornemmede hun rakkalaphens blik hvile på sig, hvilket igen fik hendes krop til at krumme sig kort sammen, mens hu endnu engang modstod den instinktive trang til at ændre skikkelse så hun kunne skaffe mere afstand. Dyret havde ikke gjort hende noget, men hun var stadig ikke ordentlig tryg ved den. En puslen og følelsen af at blive observeret af dyret forsvandt igen. Selv kom hun op på benene igen og fik skimtet Rolfs skikkelse, hjulpet lidt på vej af månens lys mellem skovens træer.
Hun kom hen, og lod en hånd hvile på hans brede, faste lår indtil hun havde sikret sig hvordan skovbunden var og hvor der ville være blødest for hendes knæ. Derefter placerede hun en hånd på det andet lår, strøg undersøgene inderlårene, i et forsøg på at stimulere hans nerver mere inden hun lod sig sænke ned på knæ mellem hans ben.
Hendes ene hånd gled ned mellem hendes ben og fik hevet lidt væde med op som hun lod sine bryster smøre ind i, masserede dem kort mod hinanden inden hendes hænder placerede sig igen på hans inderlår og strøg op til hans manddom, løftede den op og kyssede den endnu engang på spidsen, dette blev til en række små kys i hans spids inden hun tog et bedre greb og løftede den op mellem hendes bryster. Med en smule held kunne det være med til at give ham en løs illusion af at være inde i en kvinde, selvom hun ærligt tvivlede på at det var helt det samme.  Ikke desto mindre greb hun nu om begge hendes bryster så de masserede fast imod skaftet og begyndte at bevæge overkroppen så hele skaftet kunne blive stimuleret, kyssende og givende spidsen et slik når hun bedømte det til at være tæt nok på til at hendes læber kunne nå.

Kunne manddommen ikke være i kvindens skød, kunne den bestemt heller ikke være i kæften, og det var et ærligt såvel som ærgerligt faktum. 

Rolf betragtede forventningsfuldt Charlene, som hun kom ham nærmere. Han vidste hvad der var på vej, men det var alligevel svært, at beskrive følelsen. Det var en rar fornemmelse, at kvinden ikke var ude på andet, end at tilfredsstille ham, og Rolf vidste med det samme, at han ikke ville holde særligt længe, da han ellers ville eksplodere. Kvindens kærtegn, særligt de små kys og slik, sat sammen med bevægelserne imellem hendes barm, var meget ophidsende, og det blev pludseligt klart for Rolf, at han virkelig ikke havde samvær med kvinder særligt ofte – og det var noget han ellers godt kunne bruge. Hvis bare han kunne finde en der var villig, og samtidig i stand til, at det overhovedet kunne ladet sig gøre; at Charlene var så opsat på, at lade ham få forløsning var meget ophidsende. Fandens også.
 
Rolf bed tænderne sammen og hans åndedræt blev tungere, inden han med en hånd holdt kvindens hoved, og dermed mund, ned imod sine ædlere dele. Det var ikke hårdt, og Charlene kunne trække sig væk hvis hun ville, men Rolf ville prøve trodsalt – for med lidt held, så ville hun altså få nogle af hans væsker ind i sig, når han altså ikke kunne få sig ind i hende på den traditionelle vis. Med en række lavmælte, tilbageholdte grynt fik Rolf sin forløsning – enten i munden på, ud over hovedet på, eller på Charlenes barm, afhængig af hvor langt fra ham hun rykkede sit hoved. Rolf pulserede igen og igen, og lukkede sine øjne i nydelse. Der var en del mere af det tykke hvide stads, end det var tilfældet for størstedelen af menneskemænd.
 
Da han så var færdig tog Rolf sin hånd til sig igen og betragtede bare Charlene, uanset hvordan hun nu engang så ud, og sendte hende et sammenbidt smil.
 
”Det var godt”
 

Konstaterede halvorken bare, og fattede sin mandighed, som han masserede og rystede lidt i Charlenes retning, for at få det sidste ud. Rolf fik vejret og fik sin vejrtrækning under kontrol, inden han så også sendte kvinden et nik. Det havde været godt, selvom Rolf naturligvis helst havde ville haft den fuldkomne fornøjelse. Sådan var det imidlertidigt ikke meningen, at det skulle gå.

Det var dejligt bekræftende at høre lydene fra halvorken som han kom tættere og tættere på sit klimaks. Noget der fik Charlene til at vedholde sin egen lyst uden brugen af kærtegn. Alligevel kom det lidt som en overraskelse for hende athan havde været så tæt på klimakset som han have været da hun kunne mærke hans store hånd hvilende i hendes baghoved, som en tavs bøn som hun gerne efterkom ham, så godt hun nu engang kunne det. Hendes mave havde i forvejen ikke megen indhold, og alligevel kunne hendes synkemekanisme ikke helt følge med i mængden af hans sæd der pumpede ud og ind i hendes mund, I de øjeblikke det tog hende at synke og gispe efter vejret havde hun allerede fået fået nogle sjatter i ansigtet og ned på barmen, noget havde også fundet vej til hendes hår, men hun ignorerede det for nu og lod igen munden glide ind over hans 'tap', lappende den sært, vildt, smagende 'mælk' i sig så meget som muligt for på dette punkt også at efterkomme hans ønske.

Et træt smil blev sendt tilbage op imod halvorken. 
" Det er godt at høre, at jeg kunne være dig bare en smule behjælpelig. " Svarede hun tilbage mens hun tørrede hans sæd af ansigtet, mens hun fik bedre kontrol over vejrtrækningen igen.
Undersøgende så hun rundt i mørket, søgende efter sit tøj. Ikke at hun havde noget imod at være nøgen, men at være tildækket var alligeve nu rarest når man var ude i naturen, det gav en god beskyttelse og en smule varme i natten. Og selvom hendes krop lige nu føltes en god del varm, var hun ikke spor i tvivl om at den ville blive kølet ned igen, om ikke så frygtelig lang tid.

Rolf så tilfreds på sit værk på kvindens ansigt og barm, og havde fundet det yderligere opstemmende og positivt, at hun havde slugt hvad han havde givet hende; hvad af det hun kunne, i hvert fald. Hvis hun bare vidste hvilket pragteksemplar han var, tænkte han til sig selv, som Charlene begyndte at tale igen. Rolf sendte blot kvinden et nik som svar, nu uden yderligere behov for at snakke med hende i det hele taget. Rolfs begær var forsvundet sammen med hans forløsning – og der var hans higen efter kontakt med kvinden forduftet ligeså. Rolf kunne dog alligevel ikke undgå, at læse Charlenes tanker, som hun kiggede rundt i mørket. Selvfølgelig var den lille dame ikke vant til, at overnatte ude i skoven og ville fryse som bare fanden. Rolf havde selv, med års træning, nærmest tvunget sin krop til, at beholde varmen.
 
”Du kan sove ved mig, men fra imorgen må du klare den alene”
 

Besvarede Rolf det usagte spørgsmål, og gik hen til træet hvor han havde sat sig i første omgang, og lænede sig siddende op ad det igen. Der var plads ved hans side til, at Charlene kunne sætte sig ligeså. Hvis kvinden ville have noget over sig, eller dem, så måtte hun selv finde det. Rolf havde nok i sin egen kropsvarme, men kunne godt dele den lidt med Charlene alligevel. Hvis hun kom over og satte sig ved ham, så ville han lægge armen om hende, ikke for at knuge hende ind til sig eller for at vise omsorg, men fordi stillingen da blev mere bekvem.

Smagen af Rolf sad stadig i munden på Charlene, og ville nok blive ved med det indtil hun havde fået muligheden for at få noget andet at spise eller drikke, det var der ikke noget at gøre ved. På bordellet havde hun i starten været noget imod at synke, indtil hun havde erfaret at mændene ofte betalte lidt mere for sådan en handling, nogle gik endda så vidt som til at give hende smykker og dufte hun kunne tage på. Men dette var ikke en betalt handling, og at have hans livgivende sæd i sin mave var trods alt bedre end at skulle til at drikke den bitre te kvinderne på bordellet fik når en, eller flere, mænd var kommet oppe i skødet, alt for at forhindre at et barn skulle komme til verden naturligvis.

Tavsheden hun blev mødt med fra ham fik hende dog til at forstå at han ikke var den type der efterfølgende dovent lå og kærtegnede en kvinde, ikke at hun havde forventet det, sådan var nogle mænd bare og hun tog det med et smil mens blikket endelig blev distraheret af det lyse stof i mørket. På lidt usikre ben fik hun sig selv bevæget hen imod den mens hun indprentede sig træets lokation i mørket. Bøjende ned i knæende fik hun fat i stoffet selvom hun umuligt kunne se hvordan det lå eller var vent i mørket. Det var nu også lige meget, kjolen ville uanset hvad ryge når hun ved daggry ville forvandle sig til sin fugleskikkelse og søge mod hovedstaden og bordellet.
Hun tog fat i kjolen og gik over imod Rolf gen hvor hun satte sig mod træet, brugene en del af kjolens stof til at afdæmpe en smule mod den ru bark, mens resten delvis blev sat på, så uhumskheder ikke endte op i hendes underliv, og delvis blev brugt som et meget tyndt tæppe, som hun mindre diskret brugte til at få tørret barmen med inden den blev lagt over hendes ben og mave.
Det var en uvant positur for hende at sidde op af et træ og sove på sådan en måde.

Med en lidt overrasket blik så hun over imod Rolf da hun mærkede hans store arm lægge sig om hendes skuldre, straks mærkende og modtagene hans kropstemperatur, mens brysterne, der stadig var udækkede blot forblev strittende ud i den kølige natteluft. 
Et smil forlod hendes læber mens hun satte sig lidt bedre til rette.

"Tak... Jeg skal nok være væk igen ved daggry.. " 
Et løfte Char let kunne holde, da hun næsten uanset hvor udmattet hun var af en eller anden grund altid havde for vane at vågne selv før solopgang, hun gik ud fra at det muligvis var en bivirkning af hendes fugleforvandlings evne.

"Tak.. for alt.."
Endnu engang gled ordet over hendes læber inden hun begyndte at blund hen, på trods af underbevidsthedens bekymring for de andre der havde været i vognen.

 
Rolf hørte Charlenes ord, men tillagde dem ikke den store betydning eller vægt. Kvinden havde givet ham forløsning, og han hende, men så heller ikke mere end det. Der var ingen grund til, at lade som om, at de to nu havde noget, som det ikke var tilfældet. Rolf brummede derfor bare kort som respons, imens han lukkede sine øjne og begav sig imod drømmernes rige.
 

Rolf havde kun sovet omkring to timer, da hans rakkalaph slikkede ham i ansigtet. Med et dovent udtryk i hovedet åbnede Rolf øjnene og kiggede først imod dyret, og derefter den sovende kvinde ved sin side. Han rejste sig så langsomt og afslappet som han kunne, i et forsøg på ikke at vække hende. Halvorken tog sig et øjeblik at betragte kvindens nøgne bryster og smilede sagte for sig selv, inden han igen vendte opmærksomheden imod sin rakkalaph og dernæst slangen der kom frem fra sit skjul og snart sad om hans hals. Rolf gik over til sit tøj, som han iførte sig, og snart var han, rakkalaphen og slangen på farten igen, med Charlene efterladt under det store træ. Hun skulle nok klare sig, tænkte Rolf – og hvis hun ikke gjorde, så var det ikke hans problem alligevel.

Halvorken måtte videre. Rakkalaphen havde varslet nyheder, nye problemer men måske også nye løsninger. Hvorom alting var, så så fremtidig blod-rød ud for Rolf, der med afmålte og bestemte skridt så hele verden i øjnene, imens han travede afsted, med sine hårde fødder på den bløde skovbund.

Det var en let søvn hun befandt sig i, på trods af de seksuelle ydelser hun havde givet halvorken, og på rods af hendes egen forløsning. Derfor vågnede hun også da han fjernede sig, og varmen, fra hende, Hun orkede ikke at tænke på tidspunktet, med ud fra lysningen hun kunne se gennem sine let åbne øjne, at dømme, var det ved at være morgengry, det fortalte de andre fuglestemmer hende også lidt. Hun forblev dog liggende med lukkede øjne lidt endnu, hvis Rolf foretrak at være væk og undgå at vække hende, selvom det jo egentligt var for sent, så var det op til ham.Han var ikke en kunde der havde stukket af fra regningen.

Det eneste eg på at hun var vågnet var ændringen i hendes vejrtrækning, samt at hun rykkede kort på sig for at finde en lidt bedre positur imod træet. Ellers lyttede hun blot, mærkede hans blik imod de udækkede bryster, inden han bevægede sig videre, længere væk hvor flere bevægelser lød. Hun fortsatte dog at sidde med lukkede øjne, lyttende tålmodigt indtil lydene af hans, og rakkalaphens, bevægelser var forsvundet ud i skoven. Først da åbnede hun øjnene og rettede sig op. Med et mindre gab strakte hun sig mens hun lod stof være stof og lod det falde. I en glidende bevægelse fik hun rejst sig op, strakte sig endnu engang inden hun aktiverede sin fugleevne. Som sædvanligt var det ubehageligt at blive kompresset ned på den måde, mn samtidig meget naturligt, og da hun endelig fuldt ud var i sin svale skikkelse var ubehagen helt væk. Kort hoppede hun rundt i skovbunden, inden hun fløj op på en gren, kort rettede på fjerene med sit næb, og et øje ned mod stedet hun havde sovet. Det skulle gøre godt med et bad når hun kom tilbage til bordellet. Men først måtte hun hellere få fortalt Vigdis om hændelserne, i al fald de vigtigste af dem. Hun var ikke helt sikker om hun ville fortælle bordelmutter om sine ydelser til halvorken. Selvom hun vel egentligt kunne sige at han havde betalt ved at redde hende.

Igen strøg hun på vingerne, mens hun fik en brise til at hjælpe hende på vej.