Krogede gamle fingre holdt et bestemt greb om en fjerpen og snurrede den hen over et stykke pergament; en gang imellem blev pennen dubbet i en lille krystalflaske med blæk. Et par pergamenter mere lå til venstre på skrivepulten, begge var dækket af tekst fra margin til margin også på bagsiden, og Æra var ikke nært færdig. En af de skriftkyndige i domhuset, hvor hendes kontor var, havde anbefalet hende en brevbærer, en hurtig halvflagermus. Det var jo udmærket, og hun havde sendt efter pigen, så hun kunne være her, når dokumenterne var færdige. Problemet var bare, at det var brevene overhovedet ikke. Ære kløede sig lidt bag øret og rettede straks det lille hårstrå, der rev sig løs, så det igen sad glat mod hendes gamle hoved. Hendes hår var sølvvidt. Det passede fint til kontoret og resten af bygningen for den sags skyld. Domhuset var af gode grunde indviet i Azurs navn, guden for lov, retfærdighed og handel, og hans farve var grå. Næsten alt i bygningen var enten af sølv, jern, solafbleget gråt træ, eller gråhvidt marmor. Man havde været møjsommelig. Æras tunge rober var lige sådan; gråt, men slidstærkt.

Æra så mod døren. Det varede vel ikke så længe, før brevbæreren ankom. Der var ikke andet for, end at pigen måtte vente. Dokumentet var vigtigt og skulle sendes så snart, det var færdigt. Men hvornår det præcist blev, var svært at sige.

en lille flagermus pige i et forladt bygning. hun hang med hovedet ned af oppe i loftet og sov så sødt. hun hørte pludselig en bekendt stemme. en stemme som havde brugt hende som budbringer. hun gned sine øjne med sine klør/vinger. hun så ned og slap loftet og svævede ned til personen.

hun fik en adresse og fik fortalt hvor hun skulle flyve hen. ja hun var halvt om halvt blind som en flagermus men kendte godt de forskellige steder hun blev sendt til. hun fløj med det samme afsted, hun var hurtigt der ude og landte ved en købe stor dør.... ja stor i forhold til hendes 40 cm. hun så op på dør bankeren og overvejede hvordan hun skulle banke med den. den så tung ud. hun fløj op og brugte sin ikke eksisterende styrke til at løfte dør bankeren og slap den så et enkelt bank lød. hun havde smuk hvid og rød hud og røde lokker. hun ventede roligt på døren gik op. 

hun var en hurtig flyver og derfor hurtigere end det menneske der kaldte hende her til. hun var ganske ung men en flagermus var jo ikke det dyr der var kendt for at leve længst tid. men hendes 16 år var hun stadig frisk og klar til at hjælpe. hun var optimist så hun  stod bare nede på jorden og smilede over nogle kunne bruge hende.
der gik lidt tid til der kom en ned til døren og åbnede. Batella nejede og sagde roligt. "jeg er bliver hidkaldt til en brev opgave" sagde hun roligt og personen nikkede og lukkede hende ind. hun blev bedt om at følge med hvilket hun gjorde. døren ind til dommeren Æra blev banket på og der blev Batella efterladt til døren blev åbnet.