Bumle brummede lidt som han strammede sit greb om synålen. Hvorfor skulle denne høje og bredskuldret mand også være så kæk og smart i en fart. En bi som han, var faktisk meget stærk - Jovist måske ikke vildt meget. Men man skulle bestemt ikke undervurdere ham. Han rettede sig lidt op, og tog sig kort til sin runde mave. Alt det honning han havde mættet sig i, var fantastisk men han havde fortsat lidt ondt i maven. Han skød brystet lidt frem, og kiggede bestemt på manden. Bumle pegede med sin synål på manden, og undslap en kort bøvs, før han lyttede til mandens ord. Da manden lod sig stikke på nålen, smillede han som en stolt bi, som havde vundet en lille sejr. Selvom manden slet ikke blev skadet over det, og det var klart.

Men Bumle havde en plan. Han lod smilet vokse, som han besluttede sig for at bruge sin evne. På den måde kunne han da gøre sig selv større. Der gik nogle minutter før Bumle pludselig var 120 cm høj, og han kunne godt lide det, selvom han slet ikke kunne stå ordenligt ovenpå bardisken"Det kan jeg nu!!" lød det bestemt fra Bumle som han brummede lidt, og vrikkede lidt med bagdelen. Han var klar til at stikke manden med bagdelen og sin synål. Nu var han i det mindste ikke så lille længere, og selvom krofatter og de fleste inde på kroen måtte stirre nogle gange, var Bumle meget tilfreds. Han stod meget godt ovenpå bardisken, og stræk sig en smule. Han kiggede på manden og overvejede at svæve i luften rundt om manden.

Det var måske ikke tit man lige så en så stor bi inde på en kro. Men altså nu vidste de også, at de ikke skulle prøve på noget. Bumle stirrede kort hen på krofatter, som bare stod og rystede lidt over hele kroppen"Du kan lige prøve på at klaske en 120 cm høj bi!!" lød det vredt og bestemt. Bumle vidste ikke hvor truende det faktisk lød, men krofatter rystede og var sikkert ved at skide i bukserne. Han holdte sin synål fortsat frem imod manden, og lod et lille smil komme frem. Gad vide om han skulle kæmpe imod manden. Kunne han klare sig? han var da ikke så fysisk stærk som manden virkede til at være. Selvom Bumle var 120 cm høj, så var han bestemt ikke den mest fysiske stærke halvdyr. Han brummede tilfreds, som han klappede sig på sin runde mave med den frie hånd.

Det var næsten underholdende at se, hvordan det lille væsen nærmest rettede sig op foran ham, nærmest stolt. Hvis Malaketh ville, kunne han have klasket bien allerede, men det var den eneste form for underholdning og samtale han havde haft længe, så den fik lov at leve lidt endnu. Som der sprædte sig på læbene af det lille væsen, hævede dæmonen et øjenbryn. Der var et eller andet halvklamt over en bi der reelt smilede... Måske fordi folk ikke var vandt til at tænke så meget over andre bier. Nu var det så heller ikke alle der var ligesom bien foran ham. Han havde set massere af bier og INGEN af dem havde så meget som ytret et ord som denne. Som smilet nærmest blev bredere himlede Malaketh med øjnene og da hans blik igen rettede sig mod bien, var den pludselig blevet væsentligt større. 

Folk inde på kroen tabte fuldkommen småkagerne da der pludselig stod en stor bi på bardisken. Nogle skreg og løb, nogle var forbløffede, Malaketh så stadig uimponeret op mod den store bi og klappede tre gange, ganske langsomt "Det eneste der er faretruende på dig er måske den spids på bagdelen... Alt andet er stadig... Hvad skal man sige...  En rund lille pelsbold." sagdde han og trak let på skuldrene. Broden som bien havde ville sikkert kunne gøre noget skade nu hvor bien var større, men det ville nok ikke være nok til at dræbe ham alligevel, dog ville dæmonen alligevel holde lidt øje med den ikke kom for tæt på. 

Malakeths blik rettede sig da mod krofatter, som var ligbleg i ansigtet over biens størrelse. Dette fik dæmonen til at trække på smilebåndet og kom med et svagt, hæst grin "Ja, du skulle måske have tænk over at give bien honningen hurtgere... Bi eller ej, han er stadig en gæst på kroen, krofatter." kom det fra dæmonen der sad og var underholdt over krofatters skræmte udtryk, før blikket igen blev rettet mod bien.