"Der var De, jeg var bange for, jeg var fløjet forkert," spøgte Venus, skubbede en drivende våd hårtot om bag et lige så vådt øre. Hun tillod det lille førende puf, som Terrak gave hende, for at vise vej inden for. På markedspladsen havde hans udseende bragt nogle ubehagelige minder op til overfladen hos den rødhårede syerske, men til hendes glædelige overraskelse, havde han ikke levet op til de minder. Ind til videre havde Terrak ikke været andet end venlig, og hans hjem gav hende samme indtryk. Hun fulgte ham ind i tørvejret.
"Ja, der var næsten skyfrit, da jeg tog afsted i morges," Venus fulgte Terraks eksempel og vred det røde hår. Det var tykt, men ikke helt så langt som Terraks. Så blev hun stående og så nysgerrigt rundt i rummet, mens hun ventede på Terrak. Folks hjem kunne sige en del om dem. Her var småt, men velholdt så det ud til. Hun så efter Terrak, der gik hen til rokken og hentede hendes garn. Hun rakte hænderne frem for at tage imod det: "Mange tak," smilede hun og mærkede efter på garnet. Det var ikke så meget for at tjekke kvaliteten—det havde hun jo gjort på markedspladsen—det var bare så dejligt blødt.
Hun så ud af vinduet. Det regnede stadig. På denne tid af året, ville bygen nok holde op igen om ikke så længe, men det ville nu være rart at være i læ ind til da. "Ville De have noget imod, hvis jeg blev her ind til regnen er holdt op? Jeg vil ikke presse mig på. Der er jo ikke så langt tilbage til Dianthos i fugleflugt."

terrak opdagede ikke helt at hun havde sagt fløjet. For ham lignede hun jo et almindeligt menneske. ikke en der kunne flyve. Terrak så på hende da hun spurgte om hun måtte blive til vejret blev bedre. "selvfølgelig. jeg ville ikke tvinge nogle til at gå i det vejr." han så ud og kom i tanke om han ikke havde givet køerne mad. 
"undskyld mig. jeg skal lige fodre dyrene" sagde han og skyndte sig ud til døren og lagde en avis over hovedet og løb ud til køernes  stald. han tog korn og hø og lagde til dyrene. de skulle ikke sulte.

der gik ikke mere en et kvarter så kom han løbende ind af døren igen og tog og smed avisen ud. han gik over til pejsen og så på venus. "jeg håber garnet er godt nok Frøken Venus." han havde ikke lige fundet ud af hvordan man strikkede endnu for ellers havde han jo kunne lave ting og sælge. men at sælge garn til andre var da også okey. det synes han i hvert fald.

"Tak, det står ned i torve derude," takkede Venus med et lettet pust og nikkede, som Terrak sagde, han skulle tage sig af sine dyr. Det var vidst klogt. Selv stod hun tilbage og så sig lidt omkring. Her var nu hyggeligt. Ikke prangende eller pretentiøst på nogen måde. Og fredeligt! Hun var efterhånden så vant til alle lydende i Dianthos, at hun helt glemte, hvordan stilhed var. Det var en rar fornemmelse. *Gad vide, hvor langt man kan se herfra,* tænkte hun og trissede hen til det nærmeste vindue for at se ud. Marker. Enge. Masser og masser af regn. Der var en pæn udsigt selv om nogle af de høje træer stod lidt i vejen. Mon ikke det var meget godt for dyrene om sommeren. Det var jo ikke i Medanien, men solen om sommeren kunne være ret hård, når den fik lov.

Døren gik, og Venus vendte sig efter Terrak, der kom tilbage. Hun havde stadig nøglet i hånden, da han spurgte, om hun var tilfreds. Hun smillede krammede garnet en ekstra gang mellem hænderne. "Garnet er meget fint. Og blødt," tilføjede hun. Uld kunne jo kradse, men det her var godt håndværk. Altså, hun var ingen ekspert, men så vidt hun kunne fornemme, var det i hvert fald godt håndværk. Selv strikkede hun... en smule. Hendes læremester havde forsøgt at lære hende det, men det krævede øvelse. Den manglede hun stadig.

Hun så lidt på pejsen. "Bor du her selv?" Terrak virkede ensom. Men ikke utilfreds. Bare på den måde, som nogle mennesker gør, når de bor et godt stykke fra andre væsner.

ja det gjorde det. Regnen sillede ned og alt blev vådt. men det var godt for markerne og egnene. Terrak havde gjort hvad han skulle idag som lovet.  der var meget natur om hans lille gård. Terrak selv vidste at dyr havde brug for skygge og derfor nænnede han ikke at fælde de træer der stod i en fold.

Terrak varmede sig ved den lille pejs da hun svarede, han var glad når kunderne var glade. selv om kunder var der ikke så mange af med hans udseende. Terrak prøvede ellers altid at være flink og venlig. "det er jeg glad for. jeg gør også mit bedste for at det skal være så kunderne kan lig at bruge det" han smilte venligt og de gule øjne så direkte ind i hendes.

ja hun havde ret han var ensom men han prøvede at lade vær at tænke på det. for så blev han bare mere ensom. "ja det gør jeg Frøken Venus." han ville gerne ha haft en at holde ham med selvskab men der var ikke mange som kunne lig at bo på landet, de trak mere og mere end til storbyerne. hvilket jo var synd synes Terrak da der var mange gode egenskaber på landet. 

Stilhed, ro, natur osv osv. Terrak kunne finde mange grunde til at bo på landet. men man skulle kunne klare arbejdet på en gård for at falde ordenligt til.
han så ud af vinduet og lagde hovedet på skrå da han så lidt lys længere ude i horisonten. "det ser ud til snart at være ovre. der er lys forude" sagde han med et venligt smil. og vidste ikke om hun havde travlt eller om hun havde tid nok. Terrak kunne jo godt følge hende mod lyset. med sine vinger til at dække hende for regnen vis hun ønskede det. men vis ikke var det også. hun måtte godt blive.

Lukker gammel tråd som aftalt <3 Vi starter på en ny ^^