Med hurtige skridt nåede hun til bydelen hvor husende efterhånden lignede nogen der havde brug for en kærlig hånd, med et smil på læberne trak hun hætten væk fra hendes hår. Kinderne var allerede røde vejrbidte kinder, der kunne mærke kulden af næsten minusgrader som der hang i luften. Duften af karamelliseret mandler hang i luften og det var nok til at få munden til at løbe i vand, før hun nåede at stoppe sig selv have hun allerede leveret krystallerne for en pose over til damen, og gik med en glad mine væk fra standen og smagte på hendes nyerhvervet slik.
Fuldstændig fortabt i hendes mandler lagde hun slet ikke mærke til hvor hun var endt henne, før at en mørk stemme ramte hendes øregang. ”Ser man det, ser man det – en ung smuk kvinde i baronens nabolag, og hvad laver du så her?” Gen vente sig hurtigt mod de tre store knægte der stod og kiggede glubsk på hende. ”Baronen?” spurgte hun forsigtigt, som hun trådte et skridt tilbage og knugede mandlerne ind til sin brystkasse. Var der en adelige der boede her nede i slummen? ”Ja tøsebarn, baronen, så det bliver 5 jadesten tøs” fem jadesten? Det havde hun slet ikke på sig, de sidste krystaller hun havde haft brugte hun på mandlerne! ”Jeg har slet ikke nogen krystaller på mig” kom der fortvivlet fra hende som hun igen trådte længere væk fra. Ham ”Jeg – jeg, jeg går bare hurtigt væk, det må være fint ikke?” knægten der havde snakket til hende begyndte at grine og trådte hurtigt hen til hende, et hårdt greb lagde sig omkring hendes arm og tvang hende mod ham. Duften af øl og stærk spiritus ramte hendes ansigt, der fik hende til at trække næsen op. ”Slip mig!!” råbte hun fortvivlet og hæv sin arm til sig, men lige lidt hjalp det. Med det blik i øjnene som knægte havde, var hun ikke så naiv at hun ikke vidste hvad det kunne betyde.