Håndfladen føltes var imod egetræet, som hun prøvede at få kontrol over kroppen. Normal var hun så god, kunne finde masken frem, som et knips med sine fingre. Skuespil var trods alt, noget af hendes største levebrød i denne verden. Men det fejlede hende i dette øjeblik, man kunne kalde det et moment af svaghed. For hun vidste ikke hvorfor, hun ellers pludselig kunne læses som en åben bog, af den anden kvinde som sad over for hende. 
Evlyn forsøgte med et skævt smil, som hendes blå øjne lagde sig på skikkelsen der påpegede, hvorfor hun ikke burde være okay. Og hun havde ret, hun havde simpelthen fat i den lange ende; det kunne Evlyn slet ikke benægte. Derfor var det også et lavtmeld suk der forlod hendes læber, som hun lod to fingre placerer sig på næseryggen. Klemte den, mest grundet hovedpinen der lige så stille var begyndt at snige sig ind bag øjnene. 
“Jeg skjuler det ikke særlig godt var?” Mumlede hun sagte, og himlede med øjnene, allermest af sig selv. Inden hun rejste sig op, og gik på jagt i det sparsomme køkken efter noget de kunne spise - eller måske noget mere hun kunne drikke. “Jeg er i nogle dybe problemer, som jeg desperat forsøger at komme over vandet..” svarede hun mere sandfærdigt, end hun havde gjort på noget tidspunkt. Intet mad, men endnu en flaske rom. Hun tog den ud og vejede den i hånden, som hun overvejede sine muligheder. Drikke mere, eller lade være? Hun gik tilbage til bordet, og satte rommen fra sig. Dog uden at åbne den. “Også en af grundene til, du virkelig skal prise dig selv lykkelig for, ikke at skulle være en del af dette .. scenarie, som jeg har sat op for Pax. Han er desperat nok, og dum nok.. Du der imod, snakker om at være fri tage dine egne valg.” Hun tog en dyb indånding, og lænede sig tilbage i stolen igen. Hvad skulle hun ellers sige? “Er i så gode venner? Dig og Pax?” Sagde hun med et skævt smil, i håb om at dreje emnet hen på noget andet. 

Caitlin holdt blikket hvilende på Evlyn og rystede så let på hovedet. "Ikke specielt." Der havde været alt for mange ting der virkede ved siden af og ikke mindst måden der blev drukket på. Ordene bekræftede dog også antagelsen, hvilket ikke ligefrem gav den yngre kvinde nogen god fornemmelse. Evlyn indrømmede ikke svaghed. Det faldt udenfor den karakter hun havde været, men det var måske i grunden stadig problemet. De kendte ikke hinanden, men lod som om.

Det blå uudgrundelige blik blev på den anden, som denne forlod bordet. Hun forholdt sig tavs og forsøgte at holde sit udtryk neutralt, men uden at det lykkedes helt. Problemer indrømmet og alkohol hældt uhæmmet ned var ikke gode tegn at være nær. Oftest var det der alle med en smule fornuft lagde afstand til den uheldige og håbede at undvige forbindelsens pris.
En flaske mere kom da også over til bordet. En Caitlin ignorerede, mens hun gemte sit bæger væk i tasken. "Du forstår i det mindste at dræbe selv min nysgerrighed, Evlyn." Hun forsøgte sig med en let tone. Ikke hele hendes nysgerrighed var kvalt, men nok til at hun kunne leve uden at få den tilfredsstillet. Hvad end Evlyn havde lokket Pax med til, så var det intet hun ville i nærheden af.

Emnet var klart blevet for mørkt til at prikke videre til, så hun greb med en smule lettelse muligheden for at snakke om noget andet. Spørgsmålene fik hende dog til at le, før hun rystede let på hovedet. "Vi var bekendte og konkurrenter engang. Nu nok stadig bekendte, men han er bande og jeg ikke interesseret i det." Måske var det lidt mere end bekendte, men det havde hun ikke tænkt sig at udlevere sådan bare uden videre. "Det tilgives ikke sådan at få en enkel opgave besværliggjort fordi han lige pludselig er i samme palæ, skønt med helt andet mål..." Det var en gammel historie heldigvis. Fra de begge havde været ikke så lidt yngre.

Smilet blev mere oprigtigt, som lettelsen skyllede hen over hende. 
Hun lukkede kortvarigt øjnene, og kunne være hvordan alkoholen pulserede igennem kroppen. Også en af grundene til hun slet ikke valgte at åbne den anden flaske. Måske hun ville gøre det, hvis kvinden forlod hende. Så kune hun drikke uden hæmninger, og glemme hvorfor hun var til. I hvert fald for en enkelt nat. Bekendte og konkurrenter? Spændende, hun fugtede læberne, og lænede sig forover. Kunne mærke at der var en historie gemt bag disse ord, og ganske rigtigt - et palæ og en opgave. Men det var ikke meget som Caitlin gav hende at arbejde med. Men et grin forlod hendes læber, som hun lænede sig tilbage i stolen. Ganske tydeligt mere afslappet end før. 
“Det lyder ganske genkendeligt. Hvor længe er det siden i mødte hinanden?” Spurgte hun, smilet var afslappet - og for en gangs skyld, var der ikke nogen lumske tanker bag hendes spørgsmål. Hun var ganske enkelt oprigtig nysgerrig omkring deres forhold. Og hvorfor at Pax ville være gået til hende, for at få hjælp - efter Evlyn havde ønsket at drage ham ind i hendes planer. Der måtte Evlyn også erkende sig slået, da hun lige så meget som hun ønskede information - som Caitlin før havde ønsket af hende. 

Caitlin mærkede lettelsen sprede sig fra Evlyn til stemningen imellem dem og helt over til hende selv. Noget hun havde sagt havde endelig lukket for det mørke der havde truet med at kaste sig over hende og hun havde en hvis fornemmelse for hvad det var. Mere end nogensinde var hun glad for at havde afvist Pax så meget som han egentlig havde endt med at afvise hende. Den opgave var bestemt ikke noget hun skulle i nærheden af, når den fik de to garvede og i spillet til at reagere så voldsomt.

Så var hendes fortid et bedre emne, skønt hun ikke helt var glad for det. Alligevel krøb et smil frem på hendes læber. Åh ja, det var ganske genkendeligt at have folk kommende i vejen. Spørgsmål fik hende dog til at rynke brynene. Det var efterhånden så længe siden, men hvor længe? Hun talte stille tilbage og rystede så på hovedet. "Det må være otte år siden. Måske lidt mere." Hun smilede til den anden og hævede så underholdt et øjenbryn. Nysgerrigheden var til at fange hos Evlyn, skønt hun stadig ikke helt ville være ved den. Den virkede dog som mere åben interesse end beregnende, hvilket var lidt nyt.

"Jeg var der midt imellem. Ved at vokse fra at kunne skjule mig blandt ungerne og ikke helt stor nok til at kunne gemme mig blandt de voksne. Meget ubehageligt." Hun valgte at fortælle fordi det virkede til den anden havde brug for bare at lytte og blive afledt og fordi det ikke var så forfærdelig en historie. "En opgave var gået skævt på alt for mange måder og jeg var endt i temmelig mange problemer. Sådan trængt op af en mur problemer og ret uvist hvilke trusler der ville falde først problemer." Der var to veje det kunne være gået og hun havde da som nu vidst det ville blive begge. Nogen mænd satte bare ikke pris på indtrængende på deres områder. "Pax valgte at blande sig."

Hendes historie fik mange følelser til at vise sig på Evlyns ansigt, hvor mange var oprigtige - ja det, var altid spørgsmålet med den ældre kvinde, selvom hun lignede en der måske var ikke meget mere end to eller tre år ældre en Caitlin. Var hun jo efterhånden oppe i årene, seksogtredive - hun rystede kort på hoved af hendes lille strøg tanke. Og vente derefter ganske hurtigt sin opmærksomhed tilbage, på hvad der blev fortalt. For, hvis hun huskede rigtigt - var det ikke sådan noget Caitlin bare gav ud af sig selv. Så der måtte ligge noget bag, siden hun sådan ganske frivilligt delte anekdoter omkring hendes liv - og hvordan Pax passede ind i det hele. 
De gik længe tilbage, det overraskede hende en smule. Derfor endnu mere, at Pax havde spurgt om hun kendte Evlyn. For hvordan skulle han vide det? Ud over at han måske, ved mødet havde kunne se i hendes øjne - at der var noget bag det hele. 

Evlyn satte sig lidt mere behageligt til rette, skubbede glasset hun havde drukket rom fra sig. Et fnys og smil spredte sig hen over hendes læber. “Selvfølgelig gjorde han det - i den korte tid jeg har lært ham at kende ..” hun slugte sine ord, og hævet et bryn. Så forlod et grin fra hende. “Du er god Caitlin, det må jeg give dig” hun lænede sig tilbage, og betragtede den mørkhudet kvinde med en fornyet respekt. “Det er ikke tit, man kan få mig til at afsløre sig meget af min sindstilstand - eller være så tæt på at få mig til at snakke så frit.” Hun rullede lidt med skuldrene, og lod blikket glide hen over de malerier hun var igang med. “Beklager.. at starten af vores møde.. nok har været en smule ubehageligt. Det er jeg ked af” hun lod fingre glide hen over hendes trætte ansigt, og sukkede. “Jeg er bare meget træt.”

Caitlin slappede selv en smule mere af som hun gav den lille bid af fortiden ord og fylde. Egentlig ikke mange ord og dem sagt de mest sigende, men nok til at hun så ud til at indfange Evlyn med dem og holde hende. Følelser og udtryk var en leg og ingen af dem havde for mange ægte fremme for længe. Hun havde set nok af Evlyns indre til at stole på noget vist hos hende afslappet og af samme grund holdt hun historien simpel. Den besvarede måske det stillede spørgsmål, men så mange flere åbnede i dens spor og ingen af dem nogen hun ville erkende.

"Han er noget for sig selv. Aldrig helt til at forudse og altid med tanker bag sine handlinger." Hun trak let på den ene skulder, som et smil gled frem. Det havde så også været en enklere tid den gang på mange måder. Ikke at hun havde været nemmere at få til noget som helst. Øjenbrynet skød op, men smilet holdt ved den næste bemærkning. En heldigvis fulgt af flere ord. "Du trængte måske til det... eller en mand. Aldrig helt til at se om det er det ene eller andet der trykker."

Følgende det glidende blik rejste hun sig og var et skridt henne mod malerierne, før hun stoppede op og med et blik spurgte om lov til at nærme sig. Billeder var et glimt af malerens sjæl, men var dette Evlyns sjæl eller en andens gengivet? Som ringen havde været en gengivelse af sin oprindelige skønhed. "Det har givet større bølger end jeg havde troet at jeg er vendt tilbage. Jeg troede alle ville have glemt mig og så..." Hun så tilbage på Evlyn med et lille skævt smil. "Så finder jeg nærmest det modsatte." Hun vendte atter blikket mod maleriet og skærpede blikket. "Dit?"

Hun lænede sig tilbage, betragtede igen flasken med rom der stod - ja nærmest og lo af hende. Hun sukkede og rullede med øjnene, mest af sig selv og hendes svage sindstilstand. Caitlin fik hende dog ud af hendes tanker igen, som hun rejste sig op og gik hen imod hendes billeder. Blikket der spurgte om lov, fik ganske hurtigt et nik af tilkendegivelse. “Endelig” svarede hun hurtigt, som hun betragtede den andens interesseret blik.
Med det, rejste hun sig selv op og gik ud i det lille køkken. Hun ledte ikke længe i skabende, og fandt noget hun mindes var ganske velsmagende te. En kedel blev fundet frem - dog skulle hun bruge tid på at finde tændstikker, som hun hørte en stemme snakke, lod hun hoved glide ud og kigge på Caitlin. Et smil spillede på hendes læber. “Jeg er faktisk overrasket over, at du troede folk ville glemme dig.” Og det mente den ældre kvinde, helt oprigtigt. For selvom, at man var vel blot et lille snefnug blandt mange andre mennesker her i Dianthos. Så var der jo stadig noget helt ekstraordinært over kvinden, som stadig stod og betragtede hendes malerier med en fascination. “Endelig fik jeg dig” brummede hun, som hun hæv tændstikker ud af et skab. Og derved fik hun tændt op under kogepladen til at kunne varme vand op til te. Det var det bedste hun kunne byde på, nu da det ikke virkede til at Caitlin ville føje sig og drikke rommen med hende. 

Som vandet stod og kogte kom hun ud igen, og gik hen til malerierne. Hun smilede, som der blev spurgt om det var hendes. “Alle dem som der står her, har jeg selv malet.. nogen inspireret - andre har jeg selv fundet modeller til.” Hun gik over til en anden bunke, der stod lænet op af væggen og hæv frem i dem. Hun fandt hendes yndlings frem - en blond pige der sad med ryggen til på en mark fyldt med blomster. “Mit absolut yndlings jeg har malet.” Pludselig gik der et lys op i øjnene på Evlyn som hun vendte sig imod Caitlin. “Nogen sinde, ville stå model til en maler?”

Caitlin lo dæmpet og tilkastede Evlyn et muntert sideblik, før hun vendte tilbage til billederne. "Jeg gjorde faktisk en del for ikke at blive bemærket eller husket af folk. Åbenbart havde det en delt virkning." De simple folk og musklerne havde glemt hende, mens de der tænkte og planlagte så ud til at have noteret hende så meget mere. Lidt sent at finde ud af og alt for sent at ændre på.

Billederne mere værd at tænke over og bruge opmærksomhed på. Der var talent der efter hendes mening, hvor meget det end betød for nogen. Landskaber tiltalte hendes udlængsel, mens væsnerne... "Jeg kan se hvordan nogen kan være... inspireret." Hun drejede sig med et sigende smil, mens hun fulgte Evlyn gå til en anden stak og lede efter noget bestemt. Et billede der fik hende til at fløjte dæmpet og nikke. "Hun er også smuk. Passer ind mellem blomsterne som så få gør det." Egentlig en sjov ting. De fleste af de billeder hun havde set hænge i palæerne var af stivnede personer i ubekvemme omgivelser og påklædning.

"Mig?" Hun trak blikket fra billedet og op til Evlyns med overraskelse. "Har aldrig tænkt over de havde modeller - eller kendt en maler før, så nej? Det har jeg vel aldrig villet på den måde." Hun drejede sig kort efter lyden af vand der begyndte at varme og så tilbage mod den anden kvinde, læggende hovedet let på sned. Det blik der havde en sult hun ellers mest havde set hos mænd betragtende en ung, urørt pige de gerne ville gøre mindre uskyldig. "Ikke at jeg ville være imod det. Det lyder... interessant?" Både hvad det betød at være model og hvad Evlyn så for sig når hun tænkte på hende som model. Nysgerrighed var virkelig en farlig ting at tilfredsstille.

Inspireret var da bestemt en måde at beskrive billederne, eller malerierne hun havde lavet. Det var i hvert fald pænere, end at kalde en spade for en spade, og sige at de var en tro kopi af et andet maleri. Et maleri der uden tvivl havde en meget høj værdig. Og det fik da også den lettere beruset kvinde, til at le en let latter. Det var sådan hun var startet ud med at tjene ind til føden, eller blive opdaget i gruppen hun nu var leder for. Og øvelse gjorde bestemt mester, da hun ville give sig selv det skulderklap og sige hun var en af de bedste man kunne finde. Hvilket også var grunden til, at hun kunne gå under dækket som hendes adelige persona, Elenora Grey. Rigtig mange adelige, ville betale gode penge, for at få deres portræt malet. Det var dog typisk bare så kedeligt.

“Ja dig” hun slog en hånd ud i rummet; “Der er i hvert fald ikke andre i rummet, som der kunne være i søgelyset, for mit spørgsmål.” smilet der spredte sig på læberne, var ganske tydeligt spøgefuldt og et man ville se på en dreng, der var i gang med at lave narrestreger. Eller, en pige selvfølgelig.
Evlyn hørte ligeledes at vandet allerede var ved at blive klar, og gav antegn til at gå ud i køkkenet for at tage det af ildstedet.
Hun var gået halvvejs, da hun hørte Caitlins stemme, der vade hun ikke ville have noget imod det. Et stort glædesfyldt smil, der nok kun kom, fordi at hun havde indtaget så meget, som hun havde gjort i starten af deres møde.
“Interessant er bestemt en måde at beskrive det på!” lo hun, som hun gik helt ud i køkkenet, og tog det kogende vand væk fra varme kilden. “Men det er mest af alt en nøgen model jeg har brug for, da jeg har fået en forespørgelse på et maleri – så, stadig interesseret?” halv råbte hun, inden hun kort stak hoved ud fra væggen, og kiggede på hende med et større smil. Inden hun vente tilbage, til det hun havde gang i. Nemlig at lave te til dem.

Caitlin kunne ikke lade være med at gengælde Evlyns lette sarkasme med et hævet øjenbryn efterfulgt af et sigende blik fra hjørne til hjørne og til sidste mod bjælkerne i loftet. "Nej, du har ret. Her ser befriende ensomt ud, så det må være mig." Tonen og emnet havde hende endelig tilbage nede og afslappet igen. Noget stemningen havde mærket sig med og derfor faldet i samme retning. Meget mere behageligt og hvad hun havde håbet for aftenen også.

Hendes blik blev muntert på den anden som denne reagerede på vandet i kedlen uden hast eller specielt sløvsind. Det gav hende da også muligheden for at afbryde Evlyn i hendes spor og få det mest fantastiske smil serveret. "Nyt er gerne interessant, spændende og fristende... desværre ikke altid behageligt eller krystalgivende."
Caitlin lo dæmpet, som hun drejede sig for at se på flere af billederne i stakken. Kun nåede dog kun en halv drejning, før den andens ord kaldte hendes blik tilbage til hende. Et mest af alt nysgerrigt blik over et skævt smil. "Og hvem bestiller sådan et billede uden ønske til modellen?" Caitlin hævede stemme en smule, så den kunne høres i rummet ved siden af. Udsigten til nøgenhed bekymrede hende ikke det fjerneste. End ikke tanken om at nogen ville have hende hængende til skue.

"Har du honning?"

Hun fik hendes eget spyt galt i halsen, da Caitlin råbte hvem der dog også bestilte sådan et billede uden at ønske en bestemt model. Fordi hun begyndte at grine - lidt mere voldsomt og højere end hun havde gjort i lang tid. Fordi da det blev sagt på den måde, ja så var det jo absolut absurd. Men manden var jo vel bare en typisk pervers en af slagsen, der bare blot gerne ville have sådan et fint billede hængende i hans soveværelse. Og så igen - hvem var hun egentlig der skulle ligge dom på mennesker, om hvad de ønskede at have hængende og hvad de ikke ønskede. 
Og det var en fin ordre, på en del krystaller - og nu når at Evlyn lidt følte hun havde snydt Caitlin får information, som Pax havde delt - uden han havde fået lov til det. Så var dette jo også en mulighed, at give lidt tilbage - som en håndsrækning eller plaster på såret. Hvad man nu ville kalde det.
Grinet lagde sig, og hun kom hun ud med kanden af te og to rene kopper - honning?
Evlyn kløede sig lidt i panden “Jo ved du hvad, det kan faktisk godt være, jeg har noget liggende!” Hun havde godt nok brugt det i et eksperiment i en ny malestil, og det der burde være noget tilbage. 
Hurtigt fik hun åbnet skabet, og rigtigt nok der var der den krukke med honning. Hun fandt en træske, og kom tilbage i stuen med et triumferende smil. 
“Normalt har jeg ikke honning, men man må jo være heldig en gang imellem.” Hun satte det fra sig. 

“Men som svar på dit spørgsmål - hvor jeg i stedet begyndte at grine. En mand der blot ønsker sig et kunstværk, hvor det eneste krav er. Nøgenhed.” Hun trak på skuldrene. “Jeg er villig til at betale dig for det, så er der i det mindste også lidt krystaller blandet ind i det spændende.”

Det var befriende at høre Evlyns latter klinge frit fra det andet rum. En beherskelse der og ingen forstillelse, bare latter affødt af et interesseret spørgsmål. Det kaldte et varmt smil frem på caitlins læber, der stadig hang der, som den anden kom ind med thepotten og kopper. En velduftende thepotte afslørede en dyb indånding.
Så var den lidt ældre kvinde forsvundet ud af rummet igen, efterfulgt af den sigende lyd af skabe der blev åbnet og lukket. "Åh dejligt! Det føles som en honning dag i dag. Lidt sødt til at tage brodden af ting." Foruden at den ville hjælpe godt med til at skjule duften af rom fra hendes ånde. De små hensyn der var værd at tage for at undgå spørgsmål.

Caitlin slap maleriet hun havde stået og set på, lod stakken falde tilbage på plads og indtog så selv sin egen ved bordet. "Se det forklare jo friheden i valg af model." En tanken faldt hende ind og fik hende til at smile smørret til den anden, som hun lod ansigtet glide let på skrå. "Letsindigt også... Du kunne have valgt en kop-arret bedstemor uden tænder og med hudfolder i overflod..." Smilet blev til et grin som hun havde talt færdig. Udtrykket hvem end der havde bestilt billedet ville stille op, hvis det var blevet motivet. Det kunne kun blive kosteligt! Dog næppe noget Evlyn ville blive betalt for.

"Du er? Se det kan jeg ikke sige nej til." Hun sendte Evlyn et lille anerkendende smil. Om det bare var et par enkelte ravstykker, så var det hende underordnet, men der var noget ... værdigt? i at den anden rent faktisk anerkendte at det ville tage tid væk fra noget andet for hende at sidde... ligge? model. "Hvornår tænker du?"

"Jeg forstår hvad du mener." sagde hun med et smil, og selvom hun stadig kunne mærke hvordan det summede i hendes fingre, grundet alkohollen hun havde indtaget i stor stil. Og hun skulle da hellere ikke være bleg for at indrømme over for sig selv, at så snart at Caitlin trådte ud af døren - ja så ville hun nok åbne flasken og drikke den alene. Men hun brød sig ikke helt om det let dommene blik hun nok havde fået, havde hun fortsat med samme tempo som før. For slet ikke at snakke om, at hun var ret sikker på at Caitlin så var gået - også havde de jo slet ikke fået snakket færdig. Så te, te var nok helt sikker den sikre vej igennem denne samtale de havde kastet sig ud i. 

"Friheden af modellen ja - men det er trods alt også mig der skal kigge på personen. Og siden det nu var et krav at det skulle være en kvinde - ja så .." grinede hun, og trak på skuldrene. Hun følte ikke hun behøvede at forklare yderligere. Eller måske gjorde hun? I dette tilfælde valgte hun i hvert fald at lade være - som hun hælde teen op til dem begge, i håb om den havde trukket længe nok. Skubbet honningen hen til Caitlin, som hun satte sig ned ved bordet igen, som de havde siddet ved før.
"Jeg har brug for at få lidt ekstra maling - havde et uheld med en gæst, for halvanden måned tilbage - og han fik ødelagt lidt mere - end jeg lige havde krystaller til at erstatte. Men jeg tænker, hvis jeg sender dig en besked om en uge eller to? Ville det passe?" spurgte hun, som hun pustet røgen af teen, i håb om at det ville hjælpe med at gøre den drikkevenlig. 

"Gør du?" Caitlin kunne ikke lade være med at sende Evlyn et muntert blik. Der havde ligget noget dobbelt i det sagte, men som dette møde havde snirklet sig fra side til side og haft ubehagelige undertoner fremme i det nederste af overfladen, så var der virkelig nok af brodder at fjerne. Sjovt som tid og afstand kunne skifte en stemning, men de var nok begge blevet en del erfaringer rigere siden det første møde. Gode, men så sandelig også dårlige. Bare det at vende tilbage til byen og finde alt og intet forandret havde været nok for hende til at være på en anden kant end i havnebyen.

Caitlin lod en varm latter følge den andens bemærkning. "Godt ord igen!" Hun rystede smilende det underholdende, men ikke alt for pæne billede ud af tankerne, mens duften af the spredte sig fra langsomt fyldte kopper. "Jeg må jo også være lidt smigret over du mener mig et kønt nok skue til at se på længere tid..." Hun blinkede til den anden, som hun tog krukken med honning og overførte en smule til sin the. Um, ja, det havde lige været hvad der skulle til.

Et øjenbryn skød spørgende i vejret ved det næste, før Caitlin nikkede let. "Der kan jeg sagtens finde tid. Især hvis du kan give mig et par dage til at flytte på ting?" Hun lænede sig tilbage i stolen, trak fødderne op og lagde dem over kors et sikkert tegn på hun var en del mere afslappet end tidligere. De havde noget snak at indhente og det af den lettere slags. "Men lad mig høre... Hvad endte du med at gøre ved den handelsmand i havnen? Ham der ville spille sig i bukserne på dig?" Det kunne kun have udviklet sig til en underholdende historie eftersom Evlyn havde ladet som om hun var af højere stand da.