Krystallandet
Zofrost 02.10.2018 16:50
Havde Ezra vidst, hvad Hector havde tænkt om satyrer, havde han leet højt. Ja, det lå til hans familie at spille musik, men det var langt fra alle satyrer, der var født med den evne. Og glade satyrer?! Han skulle have mødt bedstefar Finno, han havde næppe smilet mere end to gange igennem sit liv. Men siden Hector var tavs om sine tanker, kunne Ezra ikke vide, at han havde et stereotypt syn på dem med gedebukkeben. Men det var dejligt at vise fløjten frem og Ezra havde lyst til at spille en lille melodi, bare for at gøre stemningen lidt lysere. Eller måske spille en ægte satyrmelodi for ham.
Inden han kunne nå det dog, udbrød den yngre satyr noget forvirrende. Et lidt undrende udtryk dukkede op i hans ansigt, han trak øjenbrynene lidt sammen og så undersøgende på den anden. Hvordan kunne det være ham? Når det var piger? Han åbnede munden for at udtrykke sin undren, men lukkede den så igen. Der var så meget underlig magi ude i verden, hvordan kunne en udtalelse som den undre ham?
De blå øjne gled kort ned over den anden satyr, inden han trak på skuldrene. Nå ja, hvis han påstod det… Ezra havde ikke svært ved at godkende, at ting ændrede sig, selv ikke sådan noget.
“Jeg er ked af, at jeg ikke ved mere om den historie.” Han mødte hans blik igen. “Men hvis et af børnene var dig, så tror jeg, at du kan trøste dig med, at dine forældre nok ikke bare har efterladt dig uden grund. Noget måtte der være sket, når en helt familie forsvinder på den måde. Onkel Hanry var sikker på, at det var slavehandlere.” Om det så var en god ting kunne diskuteres, men måske det ville gøre det lidt lettere for Hector, hvis han kunne holde sig til tanken om, at han ikke bare var blevet efterladt.
