Det var ikke første gang, at Ileana befandt sig i den storslåede balsal, der hørte Krystalpaladset til. Trods hendes lidt anderledes livsstil og knapt så velsete race, var hun stadig adelig - endda igennem flere giftemål - og hun var inviteret som så mange andre. Det var dog sjældent, at hun takkede ja, som hun ikke følte sig tilpas blandt alle disse Lysets Krigere og paladsets vagter. For mange skarpe våben, der kunne separere hendes smukke hoved fra den underskønne krop. Men i år var hun her ikke alene. Den ældre herre, der så venligt havde udlån jagthytten ved Azurien, havde bedt hende om at følges med hans ene søn, som åbenbart ikke havde tænkt sig at bringe arvinger til familien, da han ikke var interesseret i kvinder. Den ældre herre var absolut ikke tilfreds, men siden datteren var for ung til at repræsentere familien, havde han lavet nogle krav og nu var hun her, med en mand der ingen interesse havde i hendes skønhed. Det skete ikke så ofte.

Hun blev ved hans arm, indtil alt det sludder med en bøn og en prædiken var ovre. Hun skjulte kedsomheden godt. Hun elskede at kende hemmeligheder og hun elskede at mænge sig med personer med magt, men selve det politiske spil interesserede hende ikke. Og kilepræster? De ragede hende ikke, så længe de ikke var et problem for hende. Hun var dog godt klar over, at de snart nærmede sig et problem, men hun var gammel, havde overlevet meget og dette virkede som blot endnu en sten smidt i historiens sø. Det ville skabe bølger i verden omkring hende, men alting ville falde til ro igen. Hun ville overleve og finde en måde at blomstre på i problemerne.

Efter et par hurtige ord med den unge adelige mand, der var glad for at slippe af med hende, bevægede hun sig ud i salen. De isblå øjne gled rundt, lige så kolde i følelser som i farve. Hun var på jagt. Som altid. Ikke af blodslyst, som hun havde sørget for at drikke inden, men af lyst til mere. Mere magt, flere krystaller, mere viden hun kunne bruge i mod de svage mænd, som hun brugte sit liv til at udnytte og udradere. Hvem vidste, måske hendes næste titel befandt sig her i salen? Eller måske en nat i en ny mands seng og endnu en hun kunne trække rundt ved næsen?

Et svagt smil prydede hendes smalle læber, som kjolen, der afslørede mere hud end godt var, som den uden stropper, så ud til at være malet på hendes overkrop, ned over hendes liv for derefter ved hendes hofter at vælte ud i et vandfald af gult, nærmest gyldent stof, prydet med gyldne tråde og glimtende sten, næsten levende bevægede sig om hende. En halskæde med klare sten, matchende et par øreringe, snorede sig lokkende mellem hendes kraveben og ned mod kavalergangen. Hendes gyldne hår var kunstfærdigt sat med fletninger, snoet om hendes hoved, hvor den perfekte hvide hud var pyntet let med rosenrødt, der blot understregede hendes naturlige skønhed. En kvinde så æggende og lokkende, smuk og med så tydelig en attitude, at hun fik hoveder til at vende sig. Og det varede heller ikke længe, før den første bejler bad om en dans.

Han huskede ikke at de tidligere storslåede bal der havde foregået i Hovedstadens midte havde været så deprimerende. Omgivet af sortklædte præster og præstinder hvis forgudelse af Kile var nok til at dæmonen vrængede sit ansigt i irritation og opgivenhed. De var så svære at lege med! De var svære at manipulere og helt ærligt, Kile? af alle guder, så den mest patetiske der bare sad passivt til alting! Nej, Zaladin var noget man kendte. Deres dæmoniske skaber. Ikke at Kieran udtrygte noget af dette højlydt! Tvært imod.

Kieran var ankommet til festlighederne, i noget attypisk tøj for en mand. Afslørende og fritsindet, men heller ikke fuldstændig ukendt for det Rubinske provinser. I dagens anledning, havde han sørget for at hans spidse øre, var tryllet almene som et sølle menneske, og de sorte horn ligeledes på magisk vis forhindret i at træde frem. Han stilte sig alt for meget ud i mængden med disse! Ørene til den fordømte elverrace der ikke længere var velkommen - en skam, for det var altid sjovt at få fingerne i en ungelver der havde gemt sin egen jomfruelighed til den rette af egen race. Hornene gav sig selv. Dæmoner var ikke velset, og han ville ikke reklamere med det. Han kunne bruge løgnen som efterhånden virkede som sandhed. En forbandelse fra guderne efter hans syndige tid i et kloster. De sortklædte så dog ikke særlig humoristiske ud.

Kieran svejede gennem mængden, nærmest med et ligegyldigt blik på samtlige folk der befandt sig her. Lysets kedelige krigere, med deres rette ryk og stålblik der forsøgte at gennemskue enhver der gik forbi dem. De ældre adelsherre der var fordybet i politiske samtaler og passelig ettikette til at se deres koners fysisk ulykkelige tilstand af konstant at blive ignoreret. Han kyssede blidt en ældre kvindes håndryg, komplimenretede hendes elegante silkebeklædning, med et glimt i øjet, inden han forsvandt videre i mængden. Og i den mængde så han en underskøn kvinde, der ikke var nervøs for at vise sig frem. Han kunne se den hvide hud synlig forskellige steder ved hendes beklædning, og var ikke blind for at indrømme at han startede ved hendes krop i sit bliks søgen, og langosmt kom op til ansigtet. Oh ja.

En rank herre på omkring de fyrre bukkede stift for hende og snart fløj hun rundt på dansegulvet. Et par hurtige ord afslørede, at han var pensioneret soldat og mere interesseret i heste end i politik. Heste og spil på samme. Ileana var ikke interesseret. Snart blev hun overtaget af en yngre mand, der knapt var trådt ind i voksenlivet. Og hvad han ville, var ret åbenlyst for den erfarne Ileana. Men hun var i godt nok humør til at lade ham forsøge at komme ind på livet af hende - med ord, hænderne blev hvor de skulle, så velopdragen nok var han da. Hun kedede sig og var næsten lige ved at overveje at føje den unge knøs, bare for at have lidt sjov, da hun kunne mærke et blik. Blikke var ikke ualmindelige, men det her fik hendes små hår i nakken til at rejse sig og hendes øjne gled over folkene omkring hende, som hun atter blev svunget rundt på gulvet. 

Dér. En tilsyneladende ung mand i et overraskende lidt dækkende antræk. Rubinsk. Hun fik øje på ham, lige som hans blik gled fra hendes krop til hendes ansigt og hun vidste med det samme, hvad han havde i tankerne. Hendes blik mødte hans for et øjeblik og et smil gled over hendes kønne læber. Ikke et venligt smil, mere som en kat, der havde fået øje på et nyt stykke legetøj. Roligt takkede hun for dansen og guidede den unge mand hen i mod en pige på hans alder, der så ud til at kede sig alene. Et lokkende blik blev sendt mod den letpåklædte mand, inden hun bevægede sig væk fra dansegulvet og ud blandt de tilstedeværende. Nok var hun interesseret, men hun var en dame og hun havde ikke tænkt sig at servere sig selv på et sølvfad. Så efter det lokkende blik, vendte hun ryggen til ham og lod sig selv forsvinde ind i mængden, gav et par høflighedsfraser ud og tog i mod mere end én kompliment selv. Nogle ansigter var bekendte, andre fremmede. Ingen nær så interessante som ham, hvis blik hun havde kunne mærke. Men han måtte komme til hende. Var han mon interesseret nok?

Hun fortjente bedre end de mænd der indtil videre havde budt hende op. Hun var smuk, men mystisk på sin egen måde, der gjorde at Kieran holdte sine øjne på hende, som et rovdyr der havde fundet sit bytte. Interesseret, men tålmodig nok til ikke at afbryde midt i det hele. Den ældre herre der kedede hende, og den unge knøs der forsøgte for meget uden nogensinde rigtig at turde tage sagerne i egen hånd. Så uerfaren.

Kieran mærkede en selvtilfredshed vokse frem i sit smil, som kvinden i en ganske kort stund havde mødt hans blik og gengældt med et skønt smil på disse fyldige læber, han lige nu eftertragtede. Et listigt et, der endnu mere bekræftede hans mistanke om mystik over hende, og at han automatisk blev langt mere interesseret. Hende ville han ikke havde noget imod at blive udnyttet af!

Kieran drak ganske let fra sit glas uden at fjerne blikket, betragtede hvert skridt og bevægelse, som hun som en dame gør hintede med sit blik, der satte skub i hans ben. Ingen kunne forvente desperation fra en kvinde i disse kredse! Det var ikke sådan dansen fungerede! Denne parringsdans var delikat og kunne ende i hver sin ende af spektraet uden problemer. Kieran var ikke direkte i sin rute. Han lod sig mingle for en stund, hilse og dele smilende udvekslinger, før han endelig nåede op på siden af den eftertragtede. ”Nydelig dans, min underskønne blomst. En skam, han ikke var mere voksen til at vise din skønhed frem til sit fulde potentiale” den unge knøs havde da forsøgt, men det var ikke helt lykkedes ham at opretholde den rette elegance til for alvor at oplyse rummet og tilegne sig blikke. Det skulle der forhåbentlig nok gøres op for.

Ileana holdt ikke øje med, om den unge mand, der havde sendt hende elektriske blikke, var på jagt efter hende. Hvis han var så interesseret, som han havde set ud, skulle han nok komme. Så hun snakkede lidt med nogen der og lo lidt af hvad en anden sagde der, indtil hun pludseligt hørte en stemme ved sin side, der fik hende til at drejede hovedet med et smil. De blå øjne landede på mandens ansigt og gled derefter ned over hans skikkelse, der nu stod nær nok til at blive betragtet ordentligt. Og uden forbehold. Langsomt vendte hun sig i mod ham, ignorerende den mand, hun havde lyttet til for sekunder siden. Kedeligt mand. Nej, denne unge mand havde en helt specielt udstråling, der fangede hendes opmærksomhed.

Smilet nåede faktisk hendes øjne, ikke et glad smil, men med lidt humor over hans ord. "Underskønne blomst". Troede han virkeligt, at hun var så let at forføre?
"Og det mener De, at De er?" Hendes stemme havde den sædvanlige blide tone, men der lå noget mere skarpt under. Han havde været dus med hende og et lille stik af lyst til at se hans blod gled over hende. Men der var intet i hendes smukke ansigt, der afslørede det. Ud over et farligt glimt i hendes øjne. Langsomt trådte hun nærmere til ham, så træt at deres kroppe næsten rørte ved hinanden. De blå øjne fangede hans og holdt roligt fat i dem.
"De vil måske gerne bevise det?" Udtrykket i hendes øjne var let provokerende og hun løftede sine hænder op foran sig, som ville hun røre hans brystkasse. Men hun gjorde det ikke. I stedet holdt hun dem over sin egen barm, som en uskyldig ungmø. Hvilket hun langt fra var.

Kvinden blomstrede af selvtillid, og morskaben bekræftede ham i, at hun ikke bare var typen der lagde sig ned i tiggeri. Der var noget spændende ved det hele, og selvom det først havde været hendes betagende ydre der havde fanget ham, der hendes farlige blik og skjulte udtryk nok til at alle andre tøser, kvinder og lady’s i hele salen var direkte uinteressante. Den underskønne blomst, der ikke som sådan kunne plukkes uden kamp og prøvelser.
At være dus med folk, kom ganske simpelt af at Kieran ikke anså andre for at være mere end ham selv. Det var så forfærdeligt altid at skulle gå rundt om grøden som sultne katte, der var så høflige at de blev ved med at sige den anden skulle tage, trods deres maver var ved at kvæle dem indefra. Et smil voksede frem på hans læber. ”Uden tvivl, Frøken. Beklager min ligefremhed, men mænd bliver så umådelig dumme når skønhed fejer benene væk under dem” han vidste godt at være dus med hende, havde vækket et eller andet, ud fra det farlige glimt der var at se. At hun var farlig skræmte ham ikke væk, men gjorde ham igen, endnu mere villig til at gå så langt som det var nødvendigt.

Oh hendes skuespil var forfriskende! Morskaben var malet i hans øjne, selvom han holdte et officielt udtryk i sit ansigt ellers, for ikke at gøre det for synligt for de uvedkommende, hvilke følelser der gik igennem kroppen. Spændingen ved det hele! For hun vækkede spænding, uden at han havde den eneste lille anelse om hvad han stod overfor. ”De vil ikke fortryde det, hvis De lader mig” selvsikkerheden fejlede ingenting, specielt ikke som hendes nærvær frembruste den nedarvede trang til på de mest syndige måder at røre den bløde blege hud. Han løftede en hånd op for hende, tilbydende til at komme med ham ud på dansegulvet, hvis hun ville give ham chancen for at vise at hun fortjente en bedre dansepartner end de sløve støvbolde rummet ellers var fyldt med.

Smilet om Ileanas læber blev en anelse større, som han påstod at mænd blev dumme, når der var skønhed i nærheden. Åh ja, dumme og lette byttedyr. Hvor mange havde hun ikke vredet halsen om på bare ved at vippe lidt med øjenvipperne og vise lidt ekstra hud hist og her? Men denne mand virkede ikke som et let byttedyr, han virkede mere som en ligeværdig modstander, trods hans tydelige begejstring for hende. Det vakte hendes interesse, gjorde ham... spændende. Modsat de fleste af de pompøse påfugle herinde, der var lige så ens og kedelige som altid. Nej, denne unge mand... Ileanas blik glimtede, som hun pludseligt så frem til en spændende aften.

Efter et øjeblik, som overvejede hun hans tilbud, rakte hun ud og tog hans hånd, så han kunne føre hende ud på dansegulvet.
"Jeg er spændt på, om Deres evner lever op til Deres selvtillid." Og med let knejsende nakke lod hun ham føre sig ud på dansegulvet.
Ileana var en god danserinde. Med 700 år bag sig, størstedelen brugt i de adelige lag, havde hun alverdens øvelse og kunne alle trin, alle bevægelser på rygraden. Samtidigt havde hun en naturlig, medfødt ynde, en slank og adræt krop, der måske ikke så stærk ud, men alligevel havde en skjult styrke. Især siden det end ikke var et døgn siden, at hun havde drukket blod. Men den styrke sørgede hun for at holde nede, så han ikke ville få den at føle. ingen grund til at vise sine kort. De spidse tænder forblev skjult bag hendes læber og kunne kun skimtes, når hun talte.

Hendes ene hånd hvilede elegant på hans skulder, den anden i hans hånd. Hendes krop smøg sig mod hans, en smule mere lokkende end hvad hun havde gjort mod sine andre dansepartnere. Her var det en leg, en leg hun kunne lide. Hendes krop var et værktøj, som hun vidste, nøjagtigt hvordan hun skulle bruge. Og han var en lås, der skulle låses op, så hun kunne se, hvad der var på den anden side. 
Som det passede ind i dansen, lænede hun sig ind til ham og hviskede ved hans øre.
"Er der andet, De er lige så dygtig til, som at danse?" Hun trak hovedet lidt tilbage og så på ham med morskab i øjnene. Hvad det var, hun spurgte ind til, det måtte han selv finde ud af.

Det var sandt at Kierans selvtillid intet fejlede. Absolut intet. Men han ville ikke lade selvtilliden gøre ham uopmærksom og dermed lave fejl. Tro at han var den bedste i rummet til at charmere sig ind på kvinder og mænd i hans nærvær. En lille tanke, om at han nok var den bedste, var måske sneget sig ind, men han holdte af en udfordring. Hvor han var nødt til rent faktisk at bevise sit værd, og ikke bare tage det nemme offer i hjørnet der sukkede efter opmærksomhed. Han smilede til hende, med en kæk undertone, som han førte hende med sig ud på dansegulvet, tog imod hendes udfordring.

Kierans egne udtalte evner på et dansegulv var ikke en overdrivelse. Han havde erfaring, selvom hans stil var mere hvad der var kendt fra det sydlige område. Mere nærgående og glidende. Ingen stive faste bevægelser og knagede ryg af overdreven mandighed. Han fulgte hendes bevægelser, brugte sine hænder til at lade hende følge ham. Nærgående, men stadig på en måde der ikke gik over grænsen for offentlighedens normer.

"Kun fantasien sætter grænser" svarede han, et overordnet svar, men blikket sagde noget andet. Tydeligt understrejende tonen i hans stemme. Han var og blev en livsnyder, og en del af de ting, var en smuk kvinde i sin favn, eller hvor end det passede bedst med at placere hende. Eller ham. Kieran var ikke så fordomsfuld på det område. Hans ene hånd gled hen over hendes ryg, tirrende, uden at ramme private områder, men forhåbentlig stadig indikerende nok, som de svang sig rundt. Han var ikke interesseret i omgivelserne, han havde sin opmærksomhed på hende alene. Præmien han måske kunne vinde. "Dans er det bedste forspil til hvad mine talenter ellers kan tilbyde" ingen hæmninger, han var simpelthen født uden.

Mandens dansestil var en smule anderledes end den som de adelige var oplært med, men det tog ikke mange trin, før Ileana havde vænnet sig til den og lod sin krop følge hans. Trinene var ikke anderledes, men bevægelserne meget mere sensuelle. Hun kunne lide det. Det føltes meget mere naturligt at lade sig krop flyde af sted på den måde.
Hans hænder var nærgående, men gik aldrig over grænsen. Ville hun have stoppet ham, hvis de havde fundet steder, de ikke skulle være? Måske, diskret, men måske ikke alligevel. Der var ikke rigtigt nogen tvivl om, hvor dette ledte hen alligevel. Det var mere turen derhen, der stadig lå åben for ændringer.

Hans blik og tonefald fik det til at glimte i hendes øjne og hendes smil blev en smule større, en smule mere lokkende. Sikke en charmør med selvtilliden i orden. Ileana lod sig ikke ligefrem forblænde af hans attitude eller opførsel, men hun måtte indrømme, at hun fandt ham ganske fornøjelig. Og at hun havde lyst til at spise ham i én stykke. I mere eller mindre overført betydning. Han virkede som en, hun kunne få en masse sjov ud af.

Som han fyrede den sidste sætning af, kunne hun ikke andet end at lægge hovedet lidt tilbage og le. Dæmpet og tilpas damet, men med tydelig morskab over hans ord. Hun så lidt på ham, smilende, inden hun igen lænede sig lidt frem og talte dæmpet til ham. Ingen grund til, at andre skulle høre hendes ord.
”Hvis De bevæger Dem lige så elegant andre steder end på dansegulvet, er jeg tilbøjelig til faktisk at tro Dem.” Hun trak sig lidt tilbage igen og hendes hånd på hans skulder trak sig en smule tættere på hans hals, for at lade tommelfingeren glide ned over den bløde hud i en blid, men forførende, bevægelse. Hun kunne mærke pulsen under huden og trods at hun havde spist dagen før, kunne hun mærke sulten kalde. Men den kaldte knapt så højt som en anden sult, der bevægede sig igennem hendes krop og næsten fik hende til at føle sig varm.

Hun var charmerende, og tiltrækkende. Hun vidste præcis hvordan man skulle føre sig, og at hendes krop gled i tagt med hans bevægelser, gjorde ham mere indtaget. Kieran var måske ikke forblændet af hende, men han var stærkt optaget. Hans sind fungerede stadig til at kunne tænke sig om, men det var i øjeblikket ikke hans agenda. Agendaen var ganske simpelt at se hvor langt han kunne få lov at gå med skønheden. Hvor farlig og mindeværdig en aften han kunne få.

Hendes latter fik ham til at få trækninger i siden af læben, og trak smilet der i forvejen var der til at blive skævt. Kækt. "Vi kan lade det komme an på en prøve" Kieran drejede hende med sig rundt, med hånden hvilende mod hendes læn. Hendes berøring af halsen, fik hjertet til at give lidt ekstra hårde stød af spænding. Bevisende at selv hendes berøring var forførende og euforiserende, oh hun var god! Med hånden på hendes læn, trak han hende tættere ind på sig, lod deres kroppe stå tæt, måske for tæt til hvad befolkningen i lokalet normalvis var vant til, men Kieran var ligeglad. Han havde aldrig tænkt så meget over hvad mængderne mente. "Med mindre De har bedre planer for aftenen, min kære?" det lokkende glimt var tilbage i hans øjne. Det blev et mål for ham. Han måtte simpelthen have hende.

Oha, han lagde ikke fingre i mellem, denne unge mand. Hans direkte og alligevel skjulte ord om, hvad hun havde i vente morede hende kosteligt og da han trak hende ind til sig, lod hun ham, selvom det var meget mere nært, end hun normalt ville finde sig i. Det var tirrende og hun kunne lide hans frækhed. Det frække smil, blikket i hans øjne. Han så på hende med et blik, der gav hende lyst til at lade ham pille kjolen af hende og gå på udforskning. Ikke noget hun normalt ligefrem følte for, da de fleste mænd krævede uden at give. Hun havde en fornemmelse af, at denne mand havde en anden indstilling til tingene. Og hun havde lyst til at afprøve denne teori. Det ville i hvert fald være mere spændende end at gå rundt og få komplimenter resten af aftenen.

Hans spørgsmål fik hende til at skubbe hoften en smule frem, hvilket ville lægge et let pres på et bestemt område af hans krop. Usynligt for omverden, som hendes kjoles brede faldt skjulte bevægelsen.
"Min aften er åben, netop til hvis jeg skulle støde på nogen, der kan... underholde mig." Det ene ord havde en tydelig underklang af, hvad hun fandt som underholdende. Hun sænkede dydigt hovedet lidt, som var hun en slem pige, men hendes blik forlod ikke hans. De blå øjne glimtede og smilet i hendes mundvige burde tydeligt fortælle, at hun var med på lidt af hvert. 

Hendes finger kærtegnede hans hals igen, inden hun lagde hovedet på skrå.
"De er en ganske formidabel danser." Hun havde egentligt ikke fået hans navn - og han havde ikke fået hendes, ikke endnu. "Men jeg må indrømme, at dansegulvet keder mig en smule." De kunne blive ved med at lege katten efter musen på dansegulvet, men hun ville gerne se, hvad han ellers havde at byde på. Og det var ikke passende midt i paladsets balsal. 

At holde fingrene for sig selv, og stadig opretholde en tone og udstråling som de andre gæster kunne holde til uden at få et hjertetilfælde midt på dansegulvet. Der var i forvejen ingen der betvivlede tætheden i deres dans, og kivndens ekstra skub med hoften, sendte et glimt af ingen tilbagevej op i Kierans øjne. Han havde mest af alt lyst til at begynde allerede nu. Begynde at pille de fine klæder af, stykke efter stykke og nå ind til den underskønne krop. Men ret skulle være ret. Lige her var ikke stedet! Der måtte være et frit lokale et sted i nærheden til den slags udforskning.

"Dansegulvet var blot en start, men hvis De lyster, vil jeg foreslå en lille gåtur" og med lille gåtur, mente han ganske tydeligt, forlade den store balsal med for mange dømmende blikke og lokalisere sig et andet sted at udforske aftenen. Han holdte hende stadig ind imod sig, men sagtenede ganske roligt farten i dansen. "Jeg er sikker på, at andre lokaler end balsalen har underholdning at tilbyde" og hvis de ikke nåede så langt, virkede de tunge gobeliner også ganske udemærket som skjulested. Hvilket naturligvis medbragte den krillerne følelse af at blive opdaget i ugerninger. Han rakte hånden ud, med en gestus til om de skulle bevæge sig afsted, i et ganske og roligt ikke afslørende tempo. Nok var det tydeligt at denne skønhed ikke var uskyldsren, men værdighed hørte sig til.

Ileana morede sig stadig over den ungt udseende mand, der ikke var som nogen anden i lokalet. Hun var nysgerrig og kunne godt tænke sig at lære mere om ham. Først om fremmet, hvad hun kunne gøre for at tirre ham til kanten, men også hvem han var. Det kunne jo være, at hun havde mulighed for at støde på ham igen en dag.
”En lille gåtur ville være forfriskende.” Han behøvede ikke at uddybe som han gjorde, hun var udmærket klar over, hvad han mente, de skulle lave på gåturen. Det gav hende en let kriller i det nederste af maven. Det var ikke mange baller, hun havde været til på slottet og oftest havde det været med en ledsager, der havde beholdt hende for sig selv. At finde underholdning på paladset ville faktisk være en ny oplevelse for hende og ganske pirrende. Tanken fik hende til at smile.

Som han stoppede dansen, nejede hun let og tog hans arm, så han kunne føre hende ud af salen, væk fra nysgerrige blikke. Dem var Ileana som sådan ret ligeglad med, hun var vant til at gøre sig bemærket, men det var trods alt på paladset og en hvis form for diskretion var nok påkrævet. Hendes race var ikke ligefrem skjult for værten, siden hun havde været inviteret de sidste 700 år, men hun lagde en dæmper på sig selv et sted som her. Vampyrer var sjældent velkomne nogen steder.

”De har måske erfaring med at finde underholdning i paladset?” Et tilsyneladende uskyldigt spørgsmål, begge vidste, hvad egentligt betød. Der var intet dømmende i det, hun var bare nysgerrig. Hun havde ikke svært ved at forestille sig ham være på jagt til ballerne, efter uskyldige ungmøer. Igen en tanke, der bidrog til det lidt skæve smil på hendes kønne ansigt. Hun var så langt fra en uskyldig ungmø, som hun kunne være, men hun skulle nok vise ham, hvordan man morede sig.

Kieran havde ikke udforsket paladset endnu. I hvert fald ikke på den her måde som han virkelige havde lyst til at afprøve. Især med hende. Hun var bestemt den mest interessante og indragende til hele festen. Nogle af de andre var skam også interessante, og nogen han kunne lokke med sig. Men det var der intet sjovt ved. Intet der udfordrede ham, som kvinden her havde gjort. her havde han været nødt til at anstrenge sig og rent faktisk give mere for at få det han gerne ville. Det var langt mere interessant og sjovt!

Kieran bukkede let for hende, som var af etiketten forventet, inden han førte hende med sig ud. Han lod sig ikke mærke af de mange blikke, de var ikke nødvendige at koncentrere sig om. Han var ligeglad med hvad sladder der kom til at gå rundt, eller om nogen direkte åd de to personer med øjnende. "Desværre ikke meget på paladset. Nyudforskede uskyldige områder jeg endnu ikke har udforsket" svarede han til hvad der kunne antages som et uskyldigt spørgsmål, men hans tanker var alt andet end uskyldige.

Kieran førte hende med sig ud af døren, hen af gangen der også rummede nogle gæster, og holdte et ganske uskyldigt og veltilpasset ydre. Som havde han gjort dette tusindvis af gange. Denne gang med en langt mere erfaren til ikke at bryde ud i tøset fnisen og en krakelerende maske der ikke kunne skjule hvad der forsøgt at blive skjult. Spændingen og interessen. Kieran drejede om et hjørne og som hans øjne på et lynsekund øjnede at der ingen var, lod han sin hånd glide fra armen og omkring hendes hofte i stedet. "Der er ikke mange sekunder igen før din fristelse knækker enhver tilbageholdenhed jeg måtte eje i min krop"

”Interessant.” Hendes bløde stemme sagde det ene ord, inden hun faldt tavs og fulgtes med ham ned af gangen. Den store kjole bevægede sig om hendes slanke, stærke ben, der næsten ikke lavede en lyd, når hendes sko slog i mod gulvet. Hun holdt et neutralt ydre, som hun dydigt kun havde fat i hans arm. Hvis hun havde haft et bankende hjerte, ville det nok have sat farten en smule op. Det var spændende at gøre det forbudte og at indgå i fysiske aktiviteter ud over dans i paladset var uden tvivl ikke velset. Men det gjorde bare det hele meget bedre. Ileana gik ind for sikkerhed, men nogle gange var det også nødvendigt at krydse grænsen. Ellers ville et uendeligt liv være umådeligt kedeligt!

De drejede rundt et hjørne og pludseligt fandt hans hånd hendes hofte. Hans medfølgende ord havde nær fået hende til at le. Han var meget direkte. Langsomt vendte hun sig mod ham og lod et par blide fingre glide ned over hans kind og videre ned over hans hals, mens hendes lyseblå øjne mødte hans.
”Og jeg har jo intet vist dig endnu.” Hun lod hånden fortsætte ned til hans bryst, hvor hun let skubbede ham væk fra sig. Åh, hun var ikke helt færdig med at lege, det var så sjovt, når de var desperate. Hun tog nogle flere skridt ned af gangen, svingende med hofterne, inden hun drejede rundt og smilede, så man kunne se de spidse tænder. Ingen grund til at holde dem skjult nu.

”Er du mand nok til at få mig til at lade dig få, hvad du vil have?” Hendes hænder gled kort ned over hendes egen krop som lokkemiddel. ”Vis mig, hvad du kan.” Åh hun lokkede ham, drillede ham. Hun elskede det, hun vidste hvor meget mændene ville have hende. Og hun gjorde intet for at nedtone forventningerne, for hun var det bedste, de kunne få. Hun agtede ikke at skade ham, og ja, han skulle nok få hende, for hun ville også have ham. Men hun gav ikke sig selv på et sølvfad. Han måtte selv gribe muligheden.

Direkte var vejen frem, og nu hun virkelig havde sat interessen godt i gang hos ham, var det svært ikke at være andet. Kieran var vant til at det altid var ham der måtte trække små uskyldige tøser og nysgerrige drenge med sig, men hun var anderledens. Hun vidste hvad hun lavede, den fornemmelse var ikke til at tage spor fejl af! Noget over hende afslørede at hun vidste mere end hvad det yndige og påtvunget lydige ydre afslørede. Hvorfor med helt præcis sikkerhed, kunne han ikke sætte ord på, men hun gav fornemmelsen. Han selv var dæmon, og med mange år på bagen, trods han følte sig ung i forhold til mange andre.

Kieran lod sig skubbe væk, mens han kom med en lavmæld latter der mest sad brummende i halsen. Hun morede ham, og der var noget fantastisk ved at hun ikke bare gik direkte ind i det. At der stadig var en jagt. Hans blik fulgte de svingende hofter, tænkte syndige tanker om hvad de kunne gøre for ham om ikke længe. Blikket gled op af kroppen, frem til de lyseblå øjne og de spidse tænder der kom frem i smilet. Vampyr. Overraskede det ham? Måske lidt. Generede det ham? Ikke spor. Hans vejrtrækning blev en smule mere krævende som hun drillede ham. Lokkede ham i fordærv som han desperat søgte efter at nå hen til.

Kieran vidste at kvinder ofte gerne ville danse om grøden, men det var svært at holde fingrene fra hende, selvom hun intet havde vidst ham ud over den svingende ofte og hændernes kærtegnelse af egen krop. Var han desperat? Det kunne man vel godt sige, når man tænkte over hvor nemt hun lokkede ham. "Så gerne" Kieran gik de sidste imod hende, med lange skridt, og med lyst i de kastanjebrune øjne. Han greb fat om hendes arm, trak hende med sig rundt og pressede hende insisterende op imod væggen, inden hans læber låste sig fast mod hendes. Hungrende, lystpræget og direkte. Han ville have hende, og det skulle være lige her og nu!

Ileana var ganske underholdt, som hun svansede ned af gangen og brugte sin krop som lokkemiddel. Hun håbede da, at han havde modet til at gribe chancen, nu hvor hun havde givet ham tilladelse. Han var ikke den eneste, der havde sat forventningerne op efter noget. Han så ikke ud til at være berørt over hende afslørende smil, men det havde hun nu heller forventet, ikke nu. Ikke når de var kommet så langt. Og hun vidste, at han var mere end han så ud til, hvor meget, ja, det kunne hans blod uden tvivl afsløre, men hun var her ikke for at spise. I dette øjeblik var hun her for en anden form for nydelse.

Han greb fat om hendes arm og hende ryg ramte muren. Havde hun ikke givet ham tilladelse, var det ikke med leg i tankerne, havde han været død allerede, spiddet af hendes hemmelige våben, de knivsagtige negle. I stedet lagde hendes hænder sig på hans skuldre, som hans krop kom nærmere og hans læber endeligt pressede sig i mod hendes. Hendes ene hånd gled om til hans nakke, som hun kærtegnede, mens hun hengav sig til kysset. Hans lyst kunne næsten lugtes omkring ham og fik kun hendes til at blusse endnu mere op. Hun kunne til gengæld lugte hans blod, fornemme hans hjerte slå og sulten gled kort ind over hende, men hun skubbede den ned. Ikke nu.

I stedet trak hun let i hans nakke for at få ham tættere på for et øjeblik, inden hun slap hans læber og fandt hans øjne med sine egne. Et svagt smil var om hendes læber.
”Jeg er imponeret.” Måske en lille sød løgn, men han klarede det meget godt. Nu var det heller ikke hans mandighed hun var efter, men hans manddom. Hendes blik gled til siden og ned af gangen, før den ene vej, så den anden, inden hendes blik igen landede på hans ansigt.
”Jeg anser ikke mig selv som specielt genert, men vi er trods alt på Paladset.” Skulle de gøre det lige her for alle at se? En sjov tanke, men der var så mange af de forbandede krigere til stede denne aften. Og hun elskede livet lidt for meget til at begynde at skabe for meget opmærksomhed mod sig selv. At blive taget midt på gangen var ganske tillokkende, men måske også en smule… synligt.

På mange punkter virkede legen farlig, trods de begge ligeledes virkede ret enige om hvad der skulle ske. Kieran havde i hvert fald en ret tydelig forhåbning om hvad han kunne gøre med denne skønhed. Hvad han kunne udsætte hende for af sageligheder. Han vidste at hans gener var medbestemmende til at hans tanker altid endte der. At han altid søgte nydelse af den kødelige slags. At hun var vampyr, gjorde ingen forskel. De spidse tænder kunne også ganske fint sætte sig fast i hans hud, uden at det ville genere ham. Måske han faktisk håbede på det.

"Er det ikke hvad der gør det spændende" svarede han med en lummer undertone, der så absolut ikke skjulte sig i hans blik. Pupiller der havde udvidet sig i forventning. Men han forstod hvad hun mente. Hans blik kled til den ene side, inden han trak hende med sig. Stoffet var tungt og rug. Det var ikke lavet til at skulle berøre menneskehud, og var derfor ikke så blødt som man kunne forvente af en kjole. Det var en gobelin der havde været ved siden af, som Kieran øjnede som en mulighed. Som det tunge stof blev trukket om dem, blev der med det samme mere mørkt og dunkelt omkring dem. Som en hyggelig hule. Hans åndedræt var varm mod hendes hud. Han kunne vitterligt ikke holde sig tilbage mere. Han var en mand af få principper. Nydelse var højest på listen.

Hans læber fulgte ned af hendes hals, som han uden tøven gav sig til at mærke udenpå hendes tøj. Hen over korsettet til den alt for fristende bryster, som hans læber fortsatte sig ned til dem. Her spejdede han op til hende med et drilsk, nærmest drenget glimt i sine øjne og et lusket smil, før han med en glidende bevægelse satte sig ned, og forsvandt ind under hendes fyldige kjole. Han var ikke kun ude efter sin egen nydelse, men styrrede meget bevidst efter at give hende det samme.

Mandens ord fik Ileana til at smile let. Inden hun fik set sig om, var hun blevet trukket ind bag en goblin. Luften bag den var tung, og stoffet var groft mod hendes hud, men den skjulte dem ret effektivt og siden hun ikke havde behov for at trække vejret, var det ikke et problem. Han var tydeligvis ikke villig til at vente mere, som hans læber fandt frem til hendes hud og hans hænder gled op over hendes krop. Hun lukkede øjnene halvt og kom med en dæmpet lyd for at fortælle ham, at han bare skulle fortsætte. Med sin alder havde hun efterhånden prøvet det meste, men at stå skjult et sted som her var nyt og mere ophidsende end en seng på et værelse og hun havde høje forventninger til det næste, selvom hun godt vidste, at det nok ville blive lige på og hårdt. Hvilket overhovedet ikke var et problem.

Pludseligt gled manden ned på hug og hun nåede lige at se let forvirret på ham, inden han forsvandt ind under hendes skørt. Hvad lavede han nu? Hun nåede ikke at være forvirret længe, før det gav et lille ryk i hendes krop, som hun mærkede noget velkendt. Åh. Et smil gled over hendes ansigt, nåede endda de blå øjne, som hun morede sig over hans påfund. Men det forsvandt hurtigt for nydelse og hun måtte presse de spidse tænder ned i sin underlæbe for ikke at begynde at lave for mange lyde. Han vidste da helt sikkert, hvad han lavede.
Han havde åbenbart planer om at fortsætte og det varede ikke længe, inden Ileana lukkede øjnene og begyndte at bevæge sig lidt uroligt. Og snart blev alting sort for et øjeblik som hendes krop blev overvældet af nydelsens bølge. Svage lyde kom fra hende og hendes ben gav næsten efter, men hun blev stående. Det varede lidt, inden virkeligheden stod skarpt for hende igen. Én ting var sikkert. Nu var det en anden del af hans krop, hun ville have.

At gøre det et sted hvor man potentielt kunne blive opdaget, var en spændende og nyelig oplevelse. Han havde været udsat for at blive opdaget i sine gerninger før, men det havde ikke været et så fint sted som dette. Paladset. Et sted hvor der rendte krigere rundt og håndholdte lov og orden. Ligeledes hvor det sidst var forventet og socialt accepteret at noget som dette fandt sted. En kendsgerning der gjorde det hele sjovere.

Kieran kunne svagt høre de dæmpede lyde af nydelse fra sin nuværende partner, og fortsatte med stor intensitet og målrettethed. Hans ene arm var under hendes ene lår, for at holde hende fast, og sikre sig at hendes ben ikke gav efter. Støtte hende, for også bedre at kunne udføre sit mål. Hendes nydelse var bestemt lige så vigtig for ham, som sin egen - faktisk hang de to ting så tæt sammen, at han ikke ville kunne finde nydelse selv, hvis hun ikke gjorde.

Det var med et veltilfreds smil at han trak sig væk igen, efter benene havde rystet et stykke tid, afslørende at hans gerning havde givet den ønskede effekt. Han kom frem fra det tunge skørt, til et område der var lige så varmt og let kvælende for luft, som det sted han lige havde befundet sig, og smilede et let smørret smil til hende, ganske veltilfreds med sig selv, som han bevægede sig op igen. Om de skulle fortsætte her, eller finde mere.. trygge og uforstyrede områder, afhang meget af hendes reaktion på det hele.