Røde Larian

Krystalisianer

Status: Aktiv

Godkendt: 21.01.2023

Antal posts: 2

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Larian del Phurr
Kaldet: Larry
Køn: Mand
Alder: 36
Fødselsdag: 19.8 år 1987
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Påstående ateist, tror på Isari i nød
Erhverv: Bartender
Nuværende levested: Dianthos - Skumringskvarteret
Race: Halvdyr
Uddybende om race: Halv dværg, halv kat.

Udseende

Højde: 110 cm
Vægt: 18 kg
Øjne: Store gule øjne med smalle pupiller.
Hår: Rød og hvid pels dækker hele hans krop.
Hud: Helt hvid, under al pelsen.
Kropsbygning: Almindelig kattebygning, kort af statur.
Hverdagstøj: Med den lange vel-passede pels, behøver han sjældent bære tøj. Men når han gør, så er det ofte lækre grønne klæder, et bælte og et ekstravagant halsbånd.
Ar, permanente skader el.lign: Intet.
Særlige kendetegn: Han er en stor rød kat der går på to ben!

Når han står på to ben er han hele 110 cm høj. Han har den umiddelbare fysik af en normal kat - en anelse mere antromopisk, men der er mere kat over ham end dværg.

Magi

Magisk evne (1): Adræt.

Værende et halvdyr, og primært en kat, så er Larian ualmindelig adræt. Han kan springe mange gange sin egen højde og længde og er derudover ganske agil og kan let slange sig rundt om hjørner og des lige.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker:
Adræt: Larian er ganske adræt og hurtig. Han kan derfor slippe ud af de fleste kattepiner uden så meget som en skræmme. Dette hjælper ham også i hverdagen, hvor han let kan bevæge sig mellem kroens gæsters ben og hurtigt kan komme frem og tilbage i rummet.
Kvik: Med en hurtigttænkende hjerne og mange års erfaring i de dunklere kvarterer, så har Larian fået opbygget et kvikt sind. Han er hurtig til at finde på noget klogt at sige, om det skal være pænt eller ej er så en anden sag.
Madlavning: Du finder næppe en bedre kok eller bager i hele byen. Hvis du kan leve med et par rene kattehår eller en kage formet som en pote, så vil Larians mad uden tvivl bringe er smil på dine læber!

Svagheder:
Hidsigprop: Om du træder ham over halen eller taler ned til ham, så pas på! Han har spidse kløer og skarpe tænder - og han bruger dem oftere end han burde. Han har nemlig nogle gange lidt problemer med at holde sig i sit gode skind.
Gambler: Larian spiller gerne - terninger, kort, you name it. Skal du spille med? Godt! Men husk blot på, at "tab og vind med samme sind" ikke hører hjemme ved Larians bord!
Stolt: Larian er en meget stolt kat. Han er derfor meget let at træde over poterne - en hvilken som helst kritisk kommentar bliver taget meget hårdt og han bryder sig bestemt ikke uvelkommen konstruktiv kritik.
Legesyg: Larian kan ikke løbe fra halen og de store ører. Han er en kat i hjerte og sind. Så en fjer der vipper frem og tilbage, et reflekteret lysglimt på gulvet eller meget andet - ja det får ham helt ud i det primitive legestadie.
Doven: Der skal meget til for at få Larian ud af døren. Han foretrækker at arbejde, sove og spise. Og hvis han kan slippe for første punkt så gør han det gerne.


Generel beskrivelse af personlighed:
Larian er en lille hidsigprop, der er let at gøre vred men - næsten - lige så let at gøre veltilpas igen. Et varmt glas mælk eller et krus mjød, så er han godt tilfreds igen. Men han glemmer ikke så let, og huske på dem, som kommer ham på tværs. Han glemmer ikke et ansigt, og han bærer absolut nag. Dog er han overfor sine venner (og alle andre, som ikke har trodset ham) en behagelig og venlig sjæl. Han giver gerne et fif eller skjuler nogle bøller fra byvagterne. Han værner om dem, der er lavest i samfundet og bryder sig bestemt ikke om vagter, politi, eller nogen anden form for autoritær gruppe.

Du får ham ikke til at sige "miav".

Baggrundshistorie

Larian var en af mange killinger, som blev født af sin mor Foufou. Faderen var ikke i billedet, og Foufou - som var en ganske yndig men fattig ung halv-kat - havde ingen muligheder for at give sine killinger et godt liv. Hun traf derfor den svære beslutning af bortadoptere sine elskede små killinger og de kom alle til en række forskellige hjem.

Larian blev fundet af nogle meget venlige og gode dværge, som tog ham ind og opdrog ham. Han voksede op til at blive en ganske lydig ung herre, med mod på hele verden. Adoptivforældrene var en smed og en bagermester; trods hans adoptivmor meget gerne ville lære ham at være smed, så var det mere faderens bageri, som tiltrak den unge kat.

Da han var gammel nok til at lære, at vaske poterne ordentligt, fik han således lov til at hjælpe i bageriet. Og Larians kager var udsøgte! Folk kom milevis fra, for at besøge det lille bageri i Dianthos. Men lykken varer aldrig evigt, og en skønne dag kom en ung byvagt ind, for at købe en af Larians lækre kager. Dette var et skæbnesvangert møde...

For trods Larians kager var bagt til perfektion, så var der et lille kattehår i geléen... Og denne byvagt, var voldsomt allergisk. Med en kløende hals, en løbende næse og røde øjne, anklagede byvagten Larian og hans far for at have forgiftet ham. Og hvem skulle dog tro en kat og en dværg, når anklagen kom fra en højt rangerende byvagt?!

Larian og faderen røg begge i spjældet og skulle blive der natten over.

Sladren gik hele byen igennem, og trods straffen havde været ganske mild, så var rygtet om at Larians fars lille bageri forgiftede deres kager og deres brød. Deres omdømme var knust og drømmen brast.

Og Larian bag nag. Han trak ind i sig selv og blev en bitter kat. Han fulgte efter den fordømte byvagt fra dén dag. Væltede skraldespande henover vagten sko og spændte ben for ham når han jagtede forbrydere. Han sørgede egentlig bare for at han altid var tæt nok på den forbandede byvagt, så han aldrig slap helt af med sine allergisymptomer.

Ja, Larian bag nag.

Efter at have brugt lidt over et års tid på at gøre byvagtens liv så frustrerende som muligt (uden at blive opdaget, naturligvis), så besluttede Larian sig for at nu var det atter på tide at få sig et job. Moderens smedje var stadig ikke indbydende så han besluttede sig i stedet for at gå fra kro til kro (alle byens bagere havde hørt rygtet om Larian, så dette var ikke en mulighed). Efter megen søgen fandt han en kro i Skumringskvarteret som gerne ville ansætte en kat; især en der tilsyneladende ikke brød sig om byvagter og gerne satte en stopper for deres arbejde.

Og således blev Larian bartender på kroen "Den Sorte Gryde".

Familie: Ukendte biologiske forældre.

Adoptiv far og mor (dværge):
Miriam og Maraim del-Pûr.

Andet

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Fantastisk
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Fantastisk
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Under middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Erforias, Blæksprutten
Lige nu: 2 | I dag: 1