Eryr Fainnleag

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 18.12.2020

Antal posts: 13

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Eryr Fainnleag
Kaldet: Witnere, Spurv
Køn: Mand
Alder: 24
Fødselsdag: 27.7 år 1999
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Witnere bekender sig kun rigtigt til en guddom, gudinden Chance, som er hende han engang imellem sender en bøn til når han gør noget rigtigt dumt der helst skal gå godt.
Erhverv: Tyv
Nuværende levested: Dianthos - Dianthos
Race: Menneske

Udseende

Højde: 172 cm
Vægt: 55 kg
Øjne: klare blå
Hår: hvedeblond
Hud: meget lys
Kropsbygning: slank, grænsende til tynd, langlemmet
Hverdagstøj:grå og brune farver, løst tøj, lag på lag, gerne en kappe inspireret af ugler når det er koldt.
Ar, permanente skader el.lign:
Særlige kendetegn: ret store, klare blå øjne og et bredt smil

Magi

Magisk evne (1): Witnere kan lave sig om til en fugl. Han kan skifte sig om til alt fra en spurv til en ørn og kan til en hvis grænse kommunikere med fugle når han er fugl selv. Han kan ikke have store samtaler med dem men han kan tilkalde dem, gøre dem opmærksomme på trusler, opfordre til angreb, advare, eller den slags simple ting, som fugle ville kunne kommunikere med hinanden. Til gengæld kan han ikke tale som menneske når han er i fugle form medmindre han er en fugl der kan efterligne ord (fx papegøje eller ravn), da kan han sige ord eller meget simple sætninger. Witnere har trænet sin evne hver dag siden han opdagede den da han var helt lille. Han bruger den hver dag, skifter fra fugl til fugl, fra menneske til fugl, snakker med fuglene, så meget han kan. Hvis han mister bevidstheden bliver han til menneske igen. Hvis han flyver meget langt bliver han meget træt og det er ikke ualmindeligt at han tager en lur i et træ. Når han sover er han menneske.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker:Witneres største talent er hans evne. Han har talent for at bruge sin evne til at fremme sig selv, fx stjæle ting, hævne sig på folk eller stikke af eller forsvare sig. Han er rimeligt god til at charmere sig ud af problemer.
Svagheder:Witnere er hurtig til at komme i problemer han ikke altid kan komme ud af, han taler før han tænker og er flabet overfor folk der er langt større og stærkere end ham selv. Han har en enorm tillid til sit eget held og går ind i vanvittige ting uden en plan. Han er temperamentsfuld og det roder ham ofte ud i problemer. Han kan ikke slås og er ikke specielt stærk.

Generel beskrivelse af personlighed:Witnere er et problembarn. Så simpelt kan det næsten siges. Havde han haft forældre havde de været gråhårede og trætte og havde som nok opgivet ham. Han finder altid på ballade, han elsker når der er kaos, spænding og lidt ulykker. Han har en fuldkommen tillid til at tingene nok skal gå for det plejer de jo og ellers kan han lave en masse ballade og så stikke af som en lille spurv. Han er flabet og lever helt op til navnet Witnere som er et meget gammelt ord for plageånd. Et navn han ikke kan huske hvor egentligt opstod men som folk har fundet en stille enighed om at kalde ham. Og Witnere elsker det. Han morer sig med at leve op til navnet og skyer ikke fra at være en virkeligt plageånd, flabet, frygtløs og helt umulig at styre. Han er stadig, som 21 årig, et umuligt problembarn og der er ikke nogen han har respekt for eller er bange for, uanset hvor store og stærke de er, hvor meget magt de har eller hvor rige de er. Enhver kan klattes i nakken.
Selv når Witnere er i sin menneskeform er der ofte lidt fugl i ham, han sætter sig ofte højt, han kan have lidt fugleagtige bevægelser med måden han lægger hovedet på skrå eller bevæger det i ryk. Det er da også sket at han har glemt at han ikke var en fugl og et kommet til at prøve at hakke folk, hvilket, som menneske leder til blodnæse og øretæver, eller han er trådt ud fra et højt sted og er simpelthen faldet ned. Han flyver meget, også bare for sjov, og han er en person der nærmest altid er i bevægelse. Selvom flyvning over længere strækninger kan gøre ham træt så tager han gerne en lang tur bare for at brænde energi af. Hvis det er nødvendigt kan han tage lange strækninger uden et hvil men ender gerne med så at sove de mest tilfældige steder bagefter fordi han bliver meget træt. Han flyver hellere end går selvom det kræver mere energi og udholdenhed og han kan næsten altid presse sig selv lidt ekstra når det virkeligt gælder.

Baggrundshistorie

Witnere er vokset op på et børnehjem i Dianthos. Han var en ballademager fra starten af og han var hurtigt uønsket på hjemmet. De voksne prøvede at styre ham og han fik ualmindeligt mange klaps uden at det på nogen måder hjalp. Han drillede de andre børn, drillede de voksne, lavede sig til en måge og klattede på de forstanderinden når hun gik ude og til sidst gav de op og smed ham på porten. Han blev sendt på gaden uden at være klar til at kunne klare sig selv men alligevel fik han det til at lykkes med sin dumdristighed, sit flabede sind og en svigtende moral. Han lærte hurtigt at stjæle for at overleve og endte med også at stjæle bare fordi han kunne og for sjov. Han lavede sig om til fugle og stjal fra boder eller folk der gik med deres smykker eller punge lidt for frit fremme. Han stjal og brugte pengene på sjov og ballade og stjal igen. De andre unge på gaden fik et blandet forhold til den tynde knægt som de bådede hadede og fandt underholdende. Witnere er for charmerende og underholdende til at byens kriminelle virkeligt hader ham men han skaber også for mange problemer, er for provokerende og drillende til at de virkeligt vil have noget med ham at gøre. Derfor har Witnere heller aldrig tilhørt nogle af de forskellige bander. Han ville ikke gøre som der blev sagt og folk ville ikke have en der skabte så mange problemer.
Men til sidst blev han fundet af Kragerne hvor han egentligt synes godt nok om lederen til at vælge at gøre nytte nok til at få lov til at blive. Han er stadig sit eget umulige og provokerende selv men han ved hvor langt han skal gå og hvornår det er bedst at flyve sig en tur. Han er umulig og flabet men når han er gået for langt husker han altid lige at minde Jason om at han gør nytte ved at komme med noget information eller nogle tyvekoster. Han har opbygget et nogenlunde tillidsforhold til Jason som tog ham under vingerne da han var 14 år. Det er et tillidsforhold der gør at han ved nogenlunde hvor langt han kan gå og som gør at han nok kan tillade sig mere end de fleste uden at få alt for mange øretæver. Det er også et tillidsforhold der gør at han føler han har en han kan gå til når han har lavet alt for mange problemer for sig selv. Selvom Jason næppe ville vedkende sig det så vil han i sidste ende hjælpe Witnere og selvom han truer med vold og død når Witnere bliver for umulig kan man stole på at han ikke vil gøre alt for meget alvor af truslerne. Kragerne er det tætteste Witnere har på at have familie og det tætteste han nogensinde har været på det. Der er dog ingen af de andre krager der kan give ham en ordre og gøre sig håb om at han følger den.


Familie: Witnere har ingen familie han kender. Han blev efterladt på et børnehjem som baby og der gav man ham hans navn. Om der findes levende familie til ham ved han ikke.

Andet

~Kragerne (bande):~

• Banden er primært specialiseret i tyveri, men laver nærmest alt indenfor det kriminelle miljø. Alt fra hærværk, kidnapning, til mord og vold, og det er meget forskelligt hvad form for kriminalitet det er alt efter opgaver, missioner. Det kan også afhænge meget af hvad bandelederen (Jason) har lyst til, og tænker er en god idé og plan. Banden blev lavet af bandeledere Jason ved hjælp af nogle tyve, der intet sted havde at være, og noget hjem. Nogle gange kan der sagtens være opgaver som kun omhandler to medlemmer af banden. Andre gange kan der sagtens være flere afsted på mission eller sendt afsted på en eller flere opgaver. Eftersom banden har et dårligt rygte blandt nogle enkle folk i diverse byer, holder banden til i en forladt bygning lidt udenfor Skumringskvarteret.

• Eftersom banden godt kan have rivaler, og fjender her og der så undgår banden faktisk helst at blande sig i drama, selvom de ikke har noget imod problemer og kaos. Sker der drama og uenigheder blandt banden og andre bander, gør det heller ikke noget. Men tingene bliver tit ikke løst så fint som man måske havde håbet og regnet med. Til tider kan banden sagtens slås om domæner og territorium. Møder de medlemmer fra andre bander, kan der både opstå venskaber, men også fjendskaber. Bandens logo er en krage, fordi båden selve banden, men også dens medlemmer har et naturtalent for at se detaljer, og både skabe overblik men også holde overblik over lidt af det hele. Navnet "Kragerne" kom ret hurtigt på banen efter Jason og højre hånden Amy samt nogle få medlemmer fra banden havde snakket og haft afstemninger.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Fantastisk

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Blæksprutten, Krystal , Helli
Lige nu: 3 | I dag: 11