Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Winchell Faust
Kaldet: Win
Køn: Mand
Alder: 26
Fødselsdag: 13.2 år 1998
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Isari, Leander og Shara
Erhverv: Lystmand
Civilstatus: Enlig
Seksualitet: Biseksuel
Nuværende levested: Dianthos - Dianthos
Race: Nordfolk

Udseende

Højde: 172 cm
Vægt: 97 kg
Kroppen er det første, man ser og i Winchells tilfælde er denne stor. Ja, han er ikke den slanke type med muskler overalt. Han er typen med kropsfedt. Alle lemmer er større end normen og huden kan rykkes rundt. Det kan æltes så at sige. Men selvom Winchell er buttet, på grænsen til at være overvægtig, er hans hud skøn. Der er ingen urenheder på den. Ej heller nogen strækmærker fra fedtet. Hans hud er glat og behagelig at røre ved.
Håret, der er at finde mange steder på kroppen og ikke bare på hovedet, er i den mørkebrune farve. Håret på hovedet er bølget som vandet, og skægget er tyndt og mere for udseendet og følelsen af det. Ruheden i skægget. Øjnene er næsten samme farve som håret. Den brune, varme farve, der kun er imødekommende.
Normalt vil Winchells hud være i den blege ende, men efter at have boet langt væk fra Nordlandet, har Winchell optaget en kulør i huden. En glød, der vil få ham til at ligne sorthed sammenlignet med Nordlandets mennesker.

Normalt har Winchell løse klæder på. Gevandter, der nemt og hurtigt kan tages af. Det giver ham luft til hele kroppen. Han får det hurtigt varmt takket været vægten og opvæksten i Nordlandet, så løsere klæder er tæt på et krav for ham.
Faceclaim: Harvey Guillén

Magi

Magisk evne (1): Vægtløshed
Evnen giver Winchell muligheden til det punkt, hvor man skulle tro, at tyngdekraften kun lige akkurat tynger ham ned. Det vil sige, at han kan ikke få sig selv til at svæve, men han kan gøre sig så let, så kun tyngdekraften påvirker ham. Dette gør, at han i princippet kan liste lydløst ved brug af evnen, og han kan hoppe en anelse højere og være i luften i længere tid end almindelige individer. Derudover vil andre også kunne løfte ham udenproblemer. Når han nedsænker sin vægt til sit absolut mindst mulige, vil selv et lille, hjælpeløs barn kunne løfte ham. Han kan styre, hvor meget han nedsænker sin vægt, men han kan ikke forøge vægten. Evnen er ikke synlig. Det vil sige, at hans fysiske vægt rent udseendesmæssigt forbliver uændret, selv når han vejer tæt på ingenting.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Healing
Små skrammer og andre mindre skader bliver automatisk healet. Det sker ikke med det samme. Ofte tager det en nattesøvn for skaderne til at heale komplet. Og det kommer helt an på, hvor stor skaderne er. Hvis det bare er hudafskrabninger, vil de være som væk næste morgen, men åbne sår, der har blødt, vil tage flere dage at heale ordentligt. Evnen er tæt på ubrugelig til større skader. Måske store og mere alvorlige skader vil heale en my hurtigere, men det vil ikke være i den overdådige ende.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Styrker:
Nydelse. Dette er hans levebrød. Han er nød til at være god til at tilfredsstille andre, ellers vil han intet arbejde have.
Karismatisk. Winchell er altid på at lytte til andre og være der for dem. Han er imødekommende og folk har nemt ved at tale til ham og fortælle, hvad de føler, deres problemer og deres ønsker.
Madlavning. Der er kun et sted, hvor Winchell er som en mester i udover sengen og det er køkkenet. Han kan med minimalle ingredienser og ikke megen planlægning kokkerere noget ude af denne verden.
Ikke kræsen. Winchell er alt andet end kræsen, når det kommer til kunder. Alle var velkommen. Kvinder såvel som mænd - og alt der i mellem.

Svagheder:
Fysik. Winchell er alt andet end brugbar i en kamp. Hvis nogen byder ham op til duel, vil han søge enhver mulighed for at slippe væk frem for at kæmpe, for han ved, han vil tabe.
Useriøst. Seriøsitet er nok ikke det første, der kommer ind i Winchells hoved. Selv ikke i pænt seriøse situationer. Der kan han godt være lidt legende. Lidt for legende.
Pervers. Winchell har det med at klæde folk af med sine øjne. Han er nysgerrig for at vide, hvordan andre ser ud klædt helt af.
Ensom. Det er ikke, fordi Winchell føler sig ensom. Han kan godt være alene med sig selv. Han har det bare bedre ved at være sammen med andre. Især om aftenen, når han ligger i sengen. Der kan han bedre lide at mærke en anden krop ved siden af sig.
Hudsulten. I forlængelse med ensomheden var berøringen fra en anden noget, der kunne berolige Winchell til det punkt, at han af og til hungrede efter det.

Generel beskrivelse af personlighed:

Baggrundshistorie

En snefuld dag til øst for Norvik gav Eileen fødsel til hendes og Falkos tredje barn. Foruden denne søn havde forældrene Gotfried, en søn på daværende tidspunkt fire, og Adelia, en datter på to og et halvt. Men denne snefulde dag, hvor vinduernes udsigt kun viste hvidt, fødte Eileen familiens anden søn og tredje barn. Og som Falkos tog imod sønnen fra jordmoderen, kiggede han kort på sønnen, før et navn allerede var i mandens hoved. Winchell. Winchell Faust.


Familien Faust havde altid været en aktiv og hårdt arbejdende familie. Børnene blev oftest sat i arbejde allerede helt ned som syvårige. Og det var ikke kun drengene og mændene i familien. Kvinderne og pigerne arbejde side om side med mandfolket. Der skulle mange kræfter til at hugge i is, jagte snedyr og lignende. Både Gotfried og Adelia var mere end behjælpelige på dette. Selv familiens fjerde barn Josias var allerede ude i arbejdet. Han var født lidt over et år efter Winchell.
Winchell var familiens sorte får. Han vidste ikke helt hvorfor, men han ønskede ikke at arbejde. I hvert fald ikke fysisk. Det kunne måske skyldes hans fysik. For imens resten af søskende og hele familien generelt var muskuløse og brede, var Winchell kun bred og buttet. Babyfedtet havde endnu ikke lagt sig og hvis det havde, havde almindelig fedt blot overtaget dets plads.

Værelserne lå på anden etage. Sønnerne delte værelse, imens den ene søster havde hendes eget. Gotfried og Josias lå og sov troligt i deres senge, men Winchell var ude af sin. Han var på vej ned i køkkenet for at få en midnatssnack. "Han er uduelig, Eileen! Han arbejder ikke, han gør intet. Jeg ved ikke engang, om han kan finde ud af at holde på en økse," Falko snakkede med sin kone i køkkenet i familiens hytte.
"Han er bare et barn, Falko. Vi kan ikke forlange alt af ham." prøvede Eileen som bortforklaring. Men hendes ord virkede alt andet end selvsikker og troende på sine egne ord.
"Josias gør. Og han gør det fandens godt! Han er næsten på samme niveau som Adelia. Men Winchell. Den dreng er bare uduelig," Det ville være en fryd at kunne sige, at dette var første gang, Winchell havde hørt sine forældre snakke om sig, men det var det ikke. At tage en godbid i løbet af natten var næsten en daglig affære for ham og ofte var forældrene ikke gået i seng. Og nogle gange snakkede de. Når de snakkede om børnene, var det oftest om Winchell. Familiens skuffelse. "Jeg tror næsten, jeg vil ånde lettet ud, hvis du sagde, han ikke var min, Eileen. Hånden på hjertet." Og hånden var på farens hjerte. Det kunne Winchell se. Han havde mistænkt, at faren havde lignende tanker om ham, men dette var første gang, at Winchell havde hørt hans far sige det. At han ønskede, at Winchell ikke var hans. Ikke var hans søn.


Falko Faust havde i flere år nu ikke tvunget Winchell til at være med på arbejdet. Siden dengang han havde sagt til sin kone, at han ikke ville have noget imod, hvis konen indrømmede en affære, havde ægteparret givet fødsel til to børn mere. Lisetta og Jaiden. De var ikke tvillinger, men de var født i samme år. Hun var seks, imens han kun var fem, men ville fylde seks om en lille måned. Derfor havde Winchell en del fritid, for når resten af familien var ude for at arbejde, kunne han gøre nærmest, hvad han ville. Og dette udnyttede han. Han skulle kun hjælpe med madlavning og helst have frokost klar, når familien kom tilbage. Ofte huskede han dette, men når han havde frihed, kunne han hurtigt glemme dette.
I flere år havde naboens søn, Theodric på Winchells alder, været hans bedste ven. En pige et par huse længere væk på samme alder ved navn Camile var også en meget tæt ven til Winchell og Theodric. De fleste af familierne omkring dem arbejde alle. Men i dag var hverken Theodric eller Camile ude og arbejde med deres familier. Derfor befandt de tre femtenårige venner sig oppe på Winchells delte værelse med sine tre brødre. De udforskede hinandens kroppe. Winchell kunne huske en gang, hvor han var vågen om natten for at hente en bid mad. Der opdagede han forældrene i stuen, hvor de intet tøj havde på. Spol frem til få dage siden, hvor Camile fortalte, hvad hans forældre havde gjort, for hun havde fået fortalt af sine forældre, hvordan børn kom til verdenen. Lige siden hun havde fortalt det, havde alle tre ikke kunne tænke på andet. Især Winchell havde ikke kunne slippe sine tanker væk fra det. Havde han set sine forældre undfange en af sine søskende? Det havde passet nogenlunde med Lisettas alder.
Fordi de tre var igang med at udforske hinanden, hørte ingen af dem hoveddøren gå op. De hørte heller ikke Falko Fausts brok over den manglede mad. De hørt heller ikke skridtene op af trappen. De hørte først, da døren ind til værelset åbnede sig, men der var det for sent. "Win, hørte du efter? Hvor er-" Winchell hørte aldrig, hvad hans mor ville spørge om, for da han kiggede over på hende, så han kun et måbende og chokerende ansigt. Han opfangede ikke engang, at både Josias og Jaiden var bag hende. Det var noget af et syn, Eileen Faust fangede en af hendes mellemste børn i. Vennerne kom hurtigt i tøjet og ud af hjemmet i skam - deres forældre ville blive kontaktet. Winchell havde en lang skideballe over for sig.

Hans mor havde altid været Winchells sidste livslinje. Hvis nogen i familien havde håb til ham og hans fremtid, var det i hende. Men efter at være fanget af hende sammen med vennerne havde Eileen kiggede anderledes på sin søn. Det havde Winchell tydeligt kunne fornemme. Hun var kommet til den samme konklusion som resten af familien. Winchell var en håbløs sag.


Ikke lang tid efter Winchells attenårsfødselsdag forlod han sin familie uden at kigge tilbage. De havde givet op på ham for flere år siden. Nu var det hans tur til at sige farvel. Derfor dragede han syd for der, hvor han var opvokset. Han ville et sted hen, hvor han blev accepteret for den, han var.
Det tog mange dage for Winchell, før han nåede landets hovedsted, Dianthos. Hvis han skulle blive accepteret nogen steder, burde det være her. Hovedstaden, hvor alle mulige og forskellige individer kunne leve i fred. Men de første par dage følte Winchell sig endnu mindre accepteret end derhjemme. Han var næsten kommet til det punkt, hvor han ville tage hjem og give op. Han var klar til at sige undskyld for alt og begynde at arbejde som resten af familien, selvom Winchell hadede dette.
Men en mand fjernede alt dette fra Winchells sind med få sætninger. "Din kropstype er velkommen her. Der er visse folk, der vil elske dig. Vil elske din krop." Med de ord følte Winchell noget, han aldrig rigtig havde følt før. Han havde følt håb om sin fremtid. Dette var starten på det erhverv, Winchell til den dag i dag stadig besad.

Familie:
Falko Faust: Far
Eileen Faust: Mor
Gotfried Faust: Storebror
Adelia Faust: Storesøster
Josias Faust: Ældste lillebror
Lisetta Faust: Lillesøster
Jaiden Faust: Yngste lillebror

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel