Malon Norgolor

Strateg for Solari Seravill

Status: Arkiveret

Godkendt: 11.07.2020

Antal posts: 69

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Malon Norgolor
Kaldet: Malon - kælenavne er ikke eftertragtede eller ønskede.
Køn: Mand
Alder: 1783
Fødselsdag: 3. august.
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Malon tilbeder Zaladin og Nalish’ra.
Erhverv: Strateg for Solari Seravill
Nuværende levested: Kzar Mora: Dæmonriget - Nalish'ras Tempel i Kzara-bjergene
Race: Mørkelver

Udseende

Højde: 198 cm
Vægt: 90 kg
Hud Mørklilla.

Hår Består af sorte, halvlange dreadlocks.

Øjenfarve Et rødt og et hvidt.

Kropsbygning Ganske høj, bredskuldret og muskuløs. I blandt andre fremstår Malon kraftfuld bygget og er (betydelig) højere end gennemsnittet.

Særlige kendetegn De tofarvede øjne samt alskens gamle sår på krop og ansigt.

Magi

Magisk evne (1): Dannelse af skjold for beskyttelse

Dette skjold gør Malon i stand til at beskytte sig mod fysiske angreb m./el.ud. våben, samt magiske evner, der er af en fysisk karakter - forstået således at det ikke er evner, som manipulerer med f.eks. psyken, men snarere evner, der kan påføre Malon fysisk skade. Ildkugler, at blive kastet igennem luften forårsaget af en magisk potent vind, afværge knivstik mm.

Skjoldet er ganske stærkt og kan tage mange former. Det kan være aflangt, cirkulært omkring ham: Malon kan forme det efter behov og holde skjoldet en meter frem foran sig. Det er således ikke et skjold, der lægger sig omkring hans person, men en fysisk, vibrerende barrierer, som alle - uanset mængde af chakra og evner - kan se. Det kan derved ikke skjules, og en given modstander vil vide, hvad han foretager sig.

Det er muligt for Malon, at brede skjoldet, så det dækker op til fire individer, men det vil altid være stærkest omkring ham selv. Står individet således en meter eller mere fra ham, vil han ikke på samme måde, kunne beskytte vedkommende for farer.

Alt efter modstanderens mængde af chakra (over 7 i point for max effekt) og den styrke, de kæmper med, vil det påvirke skjoldets funktionalitet. Har karakteren en chakra på over 7, vil skjoldet, alt efter den magiske evne, blive destrueret. Det er dog muligt for Malon, at forsøge at etablere et nyt, men der er ikke tale om en decideret regenerering af samme skjold. Det vil således altid skulle laves på ny.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Magisk forbindelse til sværdet Oxoh

Malon bliver, i tidernes morgen, givet sværdet Oxoh, som er navngivet efter dens skaber Oxoh Morgella. O. Morgella er smedekunstner, der infiltrerede sit egen chakra ind i sværdet, hvormed det i nogle myter og fortællinger, bliver beskrevet som, at have hendes sjæl i sig. Oxoh Morgella er en fjern slægtning til Malon, og er gået i gang til ham selv fra hans far.

Oxoh giver Malon følgende fordele:

Ved farer begynder dens stål at brænde. Det er ikke behageligt at røre ved, men ikke livsfarligt eller nødvendigvis sårfremkaldende. Ved farer menes udefrakommende, som Malon selv betragter som farer, for sværdet og Malon indgår i en symbiose, efter flere århundrede i hinandens selskab. Sværdet reagerer således ikke sig selv, men mere som resultat af nogle gemte instinkter i Malon, hvormed dens magi vækkes til live. Det er også igennem denne distinktion, at sværdet eksempelvis ikke reagerer på skikkelser, som Malon kender – uanset om de har onde intentioner eller ej. Det er således kun ”nye farer”: f.eks. en fremmed i skoven mm.
Malon selv tror på, at det er Oxoh Morgellas ånd, der forsøger at advare ham fra det hinsidiges.

Sværdets magi gør også Malon i stand til, at nå det på afstand. Han kan således tabe det i nærkamp, og hidkalde det i hans bevidsthed, hvorefter det via teleportation igen vil finde vej frem til ham. Det bliver dog sværere jo mere afstand der er: efter en afstand på 10 meter, er det ikke længere muligt for Malon, og han må derfor tilkæmpe sig vej tilbage til det fysisk.

Oxoh er ikke et magisk sværd, i den forstand, at det (noget ubelejligt) pludselig spyr ild eller har andre sære tilbøjeligheder. Det kan kun bruges som et ganske alment toægget sværd i kamp.
Det er dog et sværd, der optræder i mange myter og legender, eftersom det har set sin del af kamp og krig. Der har således været mange episoder, hvor Malon har måtte udgyde blod, for at kunne beholde sværdet og ikke ladet det falde i de uværdiges hænder.


Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Styrker

Taktisk tænkende.
Intelligent.
Koldblodet.
Ansvarsfuld.

Svagheder

Doven.
Arrogant/bedrevidende.
Ondskabsfuld overfor de ringere racer.
Intolerant.

Generel beskrivelse af personlighed

Malon har levet for længe - der er ikke så megen anden vej udenom. Han overraskes sjældent og anskuer verdenen ud fra et ganske ligeglad, henslængt perspektiv. Der er ikke megen liv bag de tofarvede øjne, for de har set meget igennem flere århundrede med krig, død og ødelæggelse. Malon kan derved fremstå ganske ligetil at regne ud, men det er langt fra sandheden. I virkeligheden er han ganske kompliceret, for i hans indre blomster modsatrettede følelser, idéer og tanker; nogle, der så absolut står i modsætning til den position, han har besat i snart firehundrede år.

Malon er nemlig begyndt at stille spørgsmålstegn – spørgsmålstegn ved Mørkets agenda og mål, krigenes ubøjelige tilbagekomst. Han er træt; træt af at se, hvordan historien blot synes at gentage sig selv, men endnu har han ikke fundet modet til – og heller ej visheden til – at gøre tingene anderledes. Han er nemlig ikke sikker endnu, men lader ikke sine nære bekendtskaber vide, at han i virkeligheden er som et siv i vinden. Malon er nemlig reserveret og hemmelighedsfuld, men som resultat af et langt liv med krig, og ikke mindst visheden om, at han befinder sig i et grænseland mellem det, han burde være og det, han kunne blive.

Baggrundshistorie

Malon fødes ind i en traditionel mørkelverklan, hvor blodsbånd, ære og magiske kompetencer vægtes højest. Han gør sig, igennem sine ungdomsår, hurtigt bemærket som en exceptionel kriger og da han modtager Oxoh, bliver rygterne om ham cementeret. Det resulterer i, at han bliver soldat for Mørkets hær, senere general, oberst og ender – igennem nogle århundreder og forskellige forfremmelser – som korporal. En stilling han dog forlader ganske abrupt, da han møder Solari Seravill, der endnu ikke har betrådt sin position som Ypperstepræstinde for Nalish'ra.
I grunden er Malons liv ikke exceptionelt i sig selv, men af væsentlige begivenheder kan nævnes Oxoh – sværdet, han får tildelt, da han gennemgår et magisk ritual, der altid har været forbundet til hans stamme (en stamme der dog for længst er opløst). Sværdet Oxoh har nemlig været givet til den kriger, som dens skaber, Oxoh Morgella, har fundet mest værdig. Måden hvorpå dette er blevet bestemt, er igennem et mørkeritual, hvori en kriger skal gennemgå en prøvelse, der potentielt kan koste ham livet. Det er forskelligt fra væsen til væsen, hvad de måtte opleve, men for Malon var det – og er stadig til trods for hans krigsindsats – det mest skræmmende og frygtindgydende, han nogensinde har oplevet. Han taler ikke om det, og har heller ingen intentioner herom.

Hvad Malon oplevede i ritualets forløb, var daglange slagterier af hans familie og slægtninge – for den unge mørkelver, der ikke var ondskabsfuld af natur, var det hjerteskærende og det havde fatale konsekvenser for hans videre livsforløb og de valg, han har truffet siden. Sværdet har dog været i hans varetægt lige siden og ikke få gange, har han måtte bekæmpe ivrige interessenter.

Malon har altid været tro mod Mørkets Guder og Gudinder, men denne tro styrkes igennem bekendtskabet med Solari, og det er igennem hans taktiske formåen og kampfærdighed, at Solari indtager sin plads på som ypperstepræstinde i sit respektive tempel. Det er også her, at han har befundet sig siden, i form af en position som strateg for hendes virke.

Familie: Ingen, som Malon er tæt med. Der findes dog en enkelt niece/nevø og en bror, som Malon dog ikke er i kontakt med. Den øvrige familie formodes døde.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Alianne_
Lige nu: 1 | I dag: 1