Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Kilian Pil
Kaldet: Kilian, Sergent
Køn: Mand
Alder: 40
Fødselsdag: 4. februar, 1984
Tilhørsforhold: Retmæssig God
Tro: Kilian er ikke meget for højtideligheder og tempelbesøg, men han bærer altid Azurs symbol i en spinkel kæde under tøjet, og han beder en kort bøn til Kile, hver gang han støder på et mordoffer.
Erhverv: Sergent i Byvagten, efterforkser utidige dødsfald
Nuværende levested: Dianthos - I et beskedent, men velholdt hus tæt på byvagternes hovedkvarter i Dianthios
Race: Blandingsrace - Menneske og Skovelver

Udseende

Højde: 186 cm
Vægt: 75 kg
Hudfarve: Skovelverlys med let, jævn farve af at bruge meget af sin tid udenfor
Hårfarve: Rødbrunt
Hårstil: Glat, går til lige under brystkassen og sidder i en hestehale langt det meste af tiden, selv om den kan være både skæv, knudret og løs. Så længe den holder håret fra hans øjne, er det godt nok.
Øjenfarve: Brune
Ansigt: Hans ansigt er lidt spidst og vel markeret med høje kindben og næsten lige så højtsiddende øjenbryn. Når han slapper af i ansigtet, ligner han, at nogen netop har fortalt ham en usandsynligt dårlig vittighed, men smile kan han også.
Kropsbygning: Høj for et menneske, men ikke for en elver, mager og naturligt atletisk. Aftegninger af muskler kan tydeligt ses, da der ikke er meget fedt på kroppen, men de er slanke.
Hverdagstøj: Kilians beklædning er praktisk, let at bevæge sig i og oftest af materialer, der ikke tager meget skade af snavs og blod. I hans profession er det vigtigt. Når han selv får lov at vælge, er farverne jordnære, grønne, brune og måske noget sort eller hvidligt. Naturlige farver er kamuflerende, eller det siger han i hvert fald. Han bærer tøj, der syet så det passer ham, fordi tøj, der ikke passer, hindrer bevægelse, eller det siger han i hvert fald. Bukserne er oftest tætte og det samme er skjorter, veste og den slags. Han ejer dog også et par løse skjorter af tyndt stof med luft til hals og bryst til at holde varmen ud om sommeren. Eller det siger han i hvert fald. Nogle af hans kolleger, som var til stedet nogle timer efter, han fik sin uniform påstår at have hørt ham mumle, at byvagternes blå farver fik hans hud til at se snusket ud. Dette kommenterer han ikke på.
Ar, permanente skader, el.lign.: Han har skader og små ar, som de fleste i hans position ville have det. Langt det mest bemærkelsesværdige er dog et stort brandsår, som har arret det meste af ydersiden af hans højre overarm fra skulderen helt ned til albuen. Han pådrog sig det under Mørkets angreb på Dianthos, hvor han hjælp med at redde folk ud af de mange, brændende bygninger. Mange brækkede arme og ben og mistede lemmer eller det, der var værre, den dag. Det var hans skade, og han er ikke blind for, at han var heldig.
Kendetegn: Kilian har sine spidse halvelverører og nogle forbløffende flotte øjenbryn. Ud over det, og brandsåret naturligvis, er der ikke meget særligt ved ham for en halvelver, selvom han ser ret godt ud for et halvmenneske. Man kan ofte finde ham med næsen i sin notesbog eller bakkende på en lang, slank pibe af medansk håndværk.


Tegnet af den fantastiske Signehn.

Magi

Magisk evne (1): Kilians sanser er kraftige og meget fintfølende. Det påvirker ham normalt ikke negativt til hverdag, men nogle situationer, der for nogle ikke er overvældende, kan gøre ham utilpas. Bl.a. undgår han sædvanligvis store fester og bryder sig ikke meget om for kraftigt lys.

Nedenfor er nogle eksempler på, hvordan hans sanser kan virke:
Hørelse:
- Relativt præcist antal af folk i en løbende flok
- Nogenlunde hvor mange små lommetyve, der netop er flygtet fra et mindre område af markedspladsen
- De små fejl, stemmen kan lave, når folk der lyver
Lugtesans:
- Forskellen på sved af angst eller anstrengelse
- Hvilket område i landet en pibetobak er fra
Smagssans:
- Hvilket område vin er fra, og hvor gammel den er
- Forskellige former for blod (jep, han kan sagtens finde på at smage på det)
Følesans:
- Kan læse blindskrift eller almindelig tekst, hvis indtrykket er dybt nok
- Kan sige med en rimelig sikkerhed hvilken stoftype eller træsort, han har i hænderne uden at kigge
Syn:
- Kan se detaljer på et par hundrede meters afstand, som om de var ti meter væk
- Kan opfatte detaljer i ting ud over det sædvanlige fx, svagt rystende hænder, flakkende øjne, somme tider hvad, der har lavet en ridse
- Mundaflæsning på mange meters afstand. Hvis han ikke forstår sproget, der bliver talt, hjælper det ham dog ikke meget.
- Kan se nogenlunde i mørke

Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Kilian kan spore livskraften fra andre væsner og levende planter. Som en slags sjette sans, kan han f.eks. mærke, hvis nogen står et par meter bag ham, eller det præcise antal af væsner i hans umiddelbare nærhed, når han bevæger sig gennem en folkemængde. Jo længere væk, folk er, jo mindre kan han fornemme dem. Grænsen går ved 5 meter. Hvis nogen står stille her i nogle minutter, begynder han at kunne fornemme dem igen, men han mister dem, så snart de bevæger sig væk.

Tilsvarende kan han genkende livskraft. Hvis en bestem person har holdt på et objekt længe (et halssmykke eller en stol for eksempel), kan han mærke den livskraft, ligesom en blodhund kan med tøjet fra at mål. Hvis en tyv påstår, at de altid har haft et smykke, som de har stjålet, kan han ikke mærke deres livskræft i smykket og ved på den måde, at de lyver. Han kan også spore sig tilbage til ejeren, hvis de ikke er kommet for langt væk. Jo længere tid, folk bruger med en ting eller på et sted, jo kraftigere indtryk gør de, og jo længere holder det.

Den sidste måde, Kilian har lært at udnytte sin evne på, er, når han efterforsker dødsfald. Han kan mærke, nogen lunde hvor længe livskraften har været væk, om kroppen altid har ligget, hvor den ligger nu, fornemme mordvåbnet, der tog livet, hvis det er i nærheden, og sidst men ikke mindst kan han mærke resterne af morderens livskræft. Han ved ikke hvorfor, men at miste livet, før det var tid, eller at tage et liv har en fordærvende effekt på folks livskræft og gør et voldsomt indtryk på omgivelserne. Det føles forkert og gør ham utilpas, men han har lært at håndtere det. Jo mere fordærvet livsenergi der, jo dårligere bliver han dog.

Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Styrker:
- Dygtig bueskytte kun delvist på grund af sine magiske evner.
- Han er også god til at læse folk; det skal han være. At kunne sætte sig ind i et fremmed væsens måde at tænke på er nogle gange livsvigtigt.
- I samme bane er han også en god efterforsker, hvilket er det, der her givet ham hans rang. Hans måde at tænke på er struktureret og velorganiseret, og han har en glimrende hukommelse, hvad angår ting som steder, ansigter og begivenheder, han selv har oplevet.
- Kilian er udholden, smidig og adræt. Han er generelt i god form og løber gerne over hustage i stedet for gennem gader, hvis det er hurtigere.
- Han giver sjældent op, når først han er gået efter noget. Nogle gange lægger han det fra sig i en periode, men han kommer altid tilbage til det, hvad end det er.
- Perfekte øjenbryn. Han fjerne nogle gange et vildfarent hår eller to, men ellers er de der naturligt nok. Man kan overhovedet ikke se, at det har været brændt helt af flere gange.
Svagheder:
- Selvom Kilian er fornuftig, og har ben i næsen, så er han hverken klog eller kultiveret. Han har aldrig brugt meget tid på en skolebænk og ved ikke meget mere om for eksempel Krystallandets historie, end hvad han selv har været med til. Han forstår ikke referencer til teaterstykker eller intellektuelle vittigheder, hvilke somme tider går det ham på, selv om han godt ved, at hans tid ikke blevet spildt, bare fordi han ikke har læst Valiant Rokspyds samlede værker (et af de få navne, han rent faktisk kan genkende).
- Han har meget svært ved at sidde stille og falde til ro, særligt hvis for eksempel en sag har hans opmærksomhed, og det er der næsten altid. Han kan ikke selv slappe af og nogle gange slet ikke sove, hvis ikke han tager noget for det. Oftest er det hans trofaste pibe og medansk tobak, nogle gange med lidt "ekstra" ingredienser, men det er ikke altid nok.
- Når det kommer til hans mordsager ved han ikke altid, hvornår det er bedst at stoppe. Han kan nemt glemme verden omkring sig, tilsidesætte egen samvittighed og ignorere konsekvenser, hvis det bringer ham tættere på sit mål.
- At formulere sig er heller ikke hans stærke side. Lige så god, som han er til at spotte en løgner, lige så dårlig er han til selv at lyve, hvorfor han har lært at vide, hvornår han skal holde sin mund. Hans rapporter er også noget af den tørreste tekst, man kan læse, hvis man kan læse hans håndskrift, selvom de er perfekt formateret og blottet fra grammatiske fejl.
Interesser: Bueskydning, at lytte til musik, sit arbejde, pibetobak (medansk, hvis de har det)
Drømme/ønsker: En eller anden dag håber han, at han får en hel nats søvn, men det bliver nok ikke foreløbig.
Elsker: Sin familie, at være oppe når solen står op, stilhed
Hader: Sin biologisk far selv om det ikke er helt bevidst, at skrive rapporter, fester og andre begivenheder hvor han ikke kender nogen
Generel personlighed:
Sergent Kilian Pil af Dianthos’ Byvagt, deling for utide dødsfald, giver ikke det varmeste førstehåndsindtryk. Hans udseende skader bestemt ikke øjnene, men ellers kan han virke alvorlig, humorforladt og lige frem kold. Under de gravalvorlige, men flotte øjenbryn og praktiske, men stadig velsiddende tøj, gemmer der sig dog et godt hjerte. Han sætter sit arbejde og andre først, og selvom han ikke bliver meget mere snakkesalig, når man kommer tættere på ham, så lytter han gerne, og hans ansigtsmimik er ikke svær at læse. Han kan sagtens tale for sig, når han skal være høflig og professionel, men skal han tale om andet end bueskydning, mord eller pibetobak, bliver han hurtigt usikker. Modig som han er, forsøger han alligevel, men det går ikke altid lige godt.

Det meste af sin egen tid bruger Kilian på bueskydning (buen, er der ingen der rører, det tog ham mange måneder at spare sammen til at få den lavet) på byvagternes træningsplads eller på at tage frivillige ekstravagter. Det sker tit, at han er vågen i flere dage i træk mere eller mindre med hans gode vilje. Resten af tiden bruger han på at besøge sin familie og særligt sin yngste fætter, Fion. Selvom det efterhånden er mange år siden, de mistede Gabhan, Fions tvilling, er Kilian stadig overbeskyttende overfor Fion.

Baggrundshistorie

Kilian ved ikke meget om, hvor han kommer fra. Han ved, at han blev fundet som spæd på sin mors værelse, fordi han havde skreget i to dage. Hans mor havde været syg og var død et par måneder efter, han blev født. Han ved, at han blev afleveret i et af Dianthos’ børnehjem, men ikke hvem, der gjorde det. Og han ved kun, at hans far er elver på grund af sine egne spidse ører, men ellers ved han intet.
Børnehjemmet var et sølle et af slagsen, men det var ikke her, Kilian mistede evnen til at sove om natten. Det ville komme senere. For nu og til en flok ældre børn besluttede sig for at stikke af fra børnehjemmet, boede han her. De ældre børn stak af, da han var fire, og han fulgte frivilligt med, for hvem skulle ellers tage sig af ham. Den lille børneflok, hvoraf den ældste lige knapt var fyldt 12, da de stak af, klarede sig i Dianthos’ gader i et par år, og Kilian havde noget, der mindede om en familie, men ikke et hjem.

Som seks- eller syvårig var den lille halvelver flygtet fra børnehjemmet igen mange gange og endnu flere fra arresten. Han var lille, smidig og hurtig og lod til at have en sjette sans for, når nogen var ved at komme for tæt på. Bran, Kilians kommende adoptivfar, som kun var byvagt på det tidspunkt, havde smidt ham i arresten mindst halvdelen af de gange, Kilian var blevet fanget, og jagtet ham alle de andre gange. Bran havde efterhånden lært drengen at kende og så potentiale. Den vinter var det som sædvanlig småt med mad for gadebørn, så man måtte kæmpe for den, og Kilian havde bare ikke været hurtig nok. Han var gået ud på gaden alene for at finde mad selv, blevet overmodig, hoppet ned fra et tag og brækket benet. Bran fandt ham hulkende i en bunke af ødelagte trækasser, forfrossen og sulten, og besluttede sig for, at han ikke kunne lade drengen blive herude alene. Han tog Kilian til sig og bragte ham hjem. Kilian hørte Bran og hans kone, Neasa, skændes i stuen, mens han selv spiste sig midt ved spisebordet i køkkenet med tåre i øjnene af bare glæde. På et tidspunkt ville han finde ud af, at Neasa ikke var blevet spurgt, om hun ville have et gadebarn boende og slet ikke, om de skulle beholde ham. For en tid havde hun været overbevist om, at Bran havde været hende utro og taget Kilian til sig af pligtfølelse, hvilket ikke hjalp på Kilians og hendes forhold. Mens Bran i dag ser Kilian som sin søn, gør Neasa det stadig ikke, selvom hun med tiden har lært at holde næsten lige så meget af ham, som af sine egne sønner.

Kilian havde nu fire brødre; en var 5 år ældre, en var 3 år ældre, og to var tvillinger og 4 år yngre. Argal og Kori var ligesom deres mor ikke glade for Kilian, men respekterede deres fars beslutning. Det ville vare nogle år, før de varmede op til ham. Fion og Gabhan, de to yngre tvillinger, så til gengæld hurtigt op til Kilian, ligesom de gjorde til deres egne brødre, og det gjorde kun Kilian sejere i deres øjne, at han kom fra gaden.

Bran trænede sine sønner til at blive en del af byvagten, ligesom han selv var det og hans far og bedstefar havde været det før ham, og som 16-årig blev Kilian en del af Dianthos’ byvagt. Kun et år senere blev Dianthos vendt på den anden ende, da Sabbatin afslørede sig selv som leder af Mørket og forsøgte at begå statskup. Efter urolighederne var overstået begyndte man at gennemgå de døde, som skulle begraves. Alle, der havde hænderne frie, blev bedt om at hjælpe til. En af de døde var en ældre mand, som så ud til at have mistet livet til alderdom, som ældre væsner jo gør. Men Kilian var stensikker på, at manden var blevet myrdet, selvom han ikke kunne forklare sig. Det var en fornemmelse, han havde, og den kunne man ikke bruge til meget. Det tog ham nogle uger, men han fandt beviser nok, og hans overordnede tog sagen. Det var første gang, Kilian oplevede den side af sin evne.

I mellemtiden var tvillingerne blevet teenagere og traditionen tro, var de rebelske og trodsige. De ville intet have med byvagterne at gøre og tog ofte ud uden deres forældre tilladelse eller viden. Bran og Neasa blev mere og mere bekymrede. Nogle aftner i træk havde Argal patruljeret byen og set sine små brødre tale med folk, han vidste havde været i arresten flere gange. Men det behøvede jo ikke at betyde noget, og tvillingerne ville ikke tale om det.
En senere aften var Kilian taget med Argan og genkendte en af tvillingernes bekendtskaber som en fra hans gamle bande. Kilian havde holdt kontakten til dem uden at fortælle det til nogen af frygt for, hvad han kunne blive beskyldt for. Måske betød det endnu mere, at han ikke ønskede at blive sendt efter sine gamle venner, også selv om ordet venner her blev brugt i dets bredeste forstand. I håb om at kunne få tvillingerne til at komme hjem, uden at de blev smidt i arresten og dømt for, hvad end de havde gjort, og uden at en familie af byvagter blev vanæret, tog Kilian kontakt til sin gamle bande og fik at vide, hvor og hvornår det et større møde skulle finde sted. Kilian drømmer stadig om den aften fra ende til anden. Når han er blevet bedt om at fortælle, hvad der skete, gør han det kort og svarer ikke på uddybende spørgsmål: ”Banden, tvillingerne var blevet en del af, støttede Mørket. Det var de ikke klar over. Lyset vidste det til gengæld og brød mødet op. Gabhan døde under flugten.” Han fortæller ikke, at han under tumulten nåede hen til tvillingerne og forsøgte at lede dem væk. Han fortæller ikke, at han mistede Gabhan af syne, eller at Gabhan, næste gang han så ham, stod i en gyde med en kniv for struben. Kniven og Gabhans arm, som var vredet om bag hans ryg, blev holdt af et bandemedlem, der brugte drengen som levende skjold mellem sig selv og en Lysets kriger, der truede med at skyde gennem drengen om nødvendigt. Han fortæller ikke, hvordan blodet piblede fra Gabhans hals, mens kniven flyttede sig faretruende, eller hvordan tårerne trillede fra drengens øjne. Han fortæller ikke, at han stolede så blindt på sine egne evner med bue og pil, at han hævede sin bue, sigtede næsten hundrede meter væk forbi krigeren og drengen og mod bandemedlemmets strube og gav slip. Og han fortæller aldrig, at han ramte Gabhans hjerte i stedet.

Bran, Argal og Kori var væk, da Kilian kom hjem med Fion og fandt kun Neasa ude af sig selv af ængstelse over, hvor hendes to yngste drenge var henne. Fion havde intet set. Efter det var familien i sorg, men taknemmelige for, at Kilian havde reddet Fion. Kilian blev til gengæld mere og mere undvigende og indelukket. Han begyndte at have svært ved at sove, og når han helt måtte opgive, stak han af fra huset og fandt et sted at skyde med bue og pil, til hans arme gav ikke kunne mere.

Året efter erobrede Mørket Dianthos. Det lykkedes Bran og hans familie at tage flugten til Azurien, og der blev de til Lyset tog tronen tilbage. 8 år. På et tidspunkt, mens de boede i Azurien, lod Kilian sin hemmelig slippe til Argal, som bad ham fortælle det hele til resten af familien. Som man måtte forvente udløste det et drama, men til Kilians overraskelse var Neasa af alle væsner ikke vred. Hun vidste, at Lyset havde lov til at tage alle midler i brug, når det gjaldt at få ram på Mørket. Det var muligt, at krigeren ikke ville have gjort alvor af sin trussel, havde hans adoptivmor sagt, men det troede hun ikke på. Kort efter beskeden nåede dem, at Dianthos var fri, fangede Kilian ved et tilfælde sporet af det bandemedlem, der havde holdt Gabhan fast. Hans navn var Halr Grønmark. Kilian mistænkte ham kraftigt for at have ændret navn med noget så almindeligt, men det var ham.

Brans familie vendte hjem til Dianthos. Da de flygtede, havde Kilian været 19 og knapt voksen; nu var han 27. Han forsøgte at holde sig på Halrs spor, men mistede det igen få uger efter, de var kommet hjem til hovedstaden. Der gik to år, før Halr igen dukkede op i Dianthos. Efter mange måneders efterforskning, meget af det på Kilians egen tid, lykkedes det endelig at anholde ham og få ham dømt. At bruge et andet væsen som levende skjold havde været langt fra det værste, Halr havde gjort i det sidste årti, og han blev dømt til døden, selv om han holdt fast ved, at en anden havde ramt Gabhan med en pil den nat. Det var en bagatel, folk var ligeglade med, og Kilian havde ikke planer om at sige noget, der understøttede hans påstand. Anholdelsen fik Kilian forfremmet til sergent, og siden har han været en del af den deling, der specialiserer sig i utidige dødsfald.

Omkring det tidspunkt, hvor Kiles Orden samlede tilhængere, steg antallet af mistænkelige dødsfald en smule. Det var selvfølgelig ikke ualmindeligt at mordere forbedrede sig og blev præster eller præstinder, men Kilians evner reagerede voldsommere på medlemmerne af Kiles Orden, end han brød sig om, og da de begyndte at vende Dianthos' befolkning og ikke mindst byvagten mod elvere og halvelvere, blev det for meget. De venner, Kilian stadig havde tilbage blandt byvagterne, hjalp ham ud af byen, før Kilians Orden nåede så langt. Han tog tilbage til Azurien. Som kompensation for ikke at være i Dianthos, som han følte, han burde, meldte han sig hver gang, Ordenen måtte holdes på afstand.

Kilian er nu 34 og vendt hjem til Dianthos efter Kiles Orden mistede deres greb. Gabhans død har ikke været den sidste fejltagelse, han har lavet, men han håber stadig, det bliver den værste.

Værste minde: At ramme Gabhan med den pil, der dræbte ham.
Bedste minde: Morgenen efter Halrs henrettelse, tog Kilian op til Gabhans gravsted for at fortælle ham nyheden. Han har aldrig følt sig så stolt eller lettet før eller siden.

Familie: Biologisk far (navn ukendt): Elver. Kilian har aldrig mødt ham, ved ikke, om han er i live, og har ingen interesse i at finde ud af det (påstår han i hvert fald).
Biologisk mor (navn ukendt): Menneske, døde få måneder efter Kilians fødsel af en ukendt sygdom.

Offentligt refererer Kilian og hans adoptivfamilie til hinanden, som om han er Brans nevø (alt andet ville have lignet, at nogen ikke havde holdt sig på måtten), men der hjemme er han en søn af familien.
Bran: Adoptivfar, lever, nu pensioneret løjtnant, som stadig tager på arbejde en gang imellem. Kilian holdt først for nogle få år siden op med at kalde ham hr.
Neasa: Adoptivmor, lever, præstinde i azurs tempel, lovkyndig. Kilian kalder stadig Neasa frue.
Argal: Ældste adoptivbror, lever, sergent i byvagten
Kori: Næstældste adoptivbror, lever, har været en del af landvejspatruljerne i flere år
Fion: Yngste adoptivbror, lever, er som den eneste fulgt i sin mors fodspor i Azurs tempel og er kommet i lære som lovkyndig. Han havde ikke lyst til at komme tættere på volden og døden, end han allerede har været.
Gabhan: Tvilling til Fion, død.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Middel