Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Isthar Oakes
Kaldet: Isla - den urtekyndige
Køn: Kvinde
Alder: 32
Fødselsdag: 25 oktober
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Isla påstår hårdnakket, at hun er hævet over det religiøse nonsens, men skal sandheden frem, har Isla opsøgt Kile flere gange.
Erhverv: Urtemester/praktiserende urtekyndig
Nuværende levested: Dianthos - Hovedstaden
Race: Menneske

Udseende

Højde: 165 cm
Vægt: 55 kg
Som et utilsigtet biprodukt af et kortvarigt gnidningsløst knald mellem en kvinde fra Rubinien og en mand fra Nordlandet, har Isla arvet en lys hud (fra sin far) samt et par mørke øjne og en sort hårpragt (fra sin mor), der er skåret i en skulderlang, praktisk frisure med pandehår.
Kroppen vidner om et aktivt liv i det fri med stærke hænder og en let foroverbøjet kropsholdning (der i modsætningen til de finere folks ranke rygge og stolte, opblæste attituder) kan give beskueren et indtryk af Isla som underdanig.

På trods af sit erhverv som praktiserende urtekyndig er Isla yderst forfængelig og iklæder sig både smykker og lange kjoler i forskellige naturfarver, når hun kan komme til det. Ved særlige arrangementer kan hun tilmed finde på at udsmykke/sminke både krop og ansigt med farve udvundet af planter. Om livet bærer hun et snoet bælte, hvori der hænger både urteknive, diverse anvendelige remedier og flere læderpunge i forskellige størrelser.
Faceclaim: Najwa Nimri

Magi

Magisk evne (1): Den Ansigtsløse: Isla er formskifter men evnen er begrænset til kun at kunne forvandle sig til personer, der (mens de levede) enten har stået hende meget nær og haft en væsentlig betydelig eller vigtig indvirkning på hendes liv eller som hun egenhændigt har slået ihjel (udelukkende med forvandling for øje) ved brug af en specifik ”urtekniv” med et særligt blad.

Hun har indtil for nylig kunnet forvandle sig til Eadgar den Andægtige, en ung forkynder af Lyset, men efter en vellykket sjælesplittelse (udført af Zahinael som betaling for Rennys muliggjorte tilfangetagelse) har Eadgar fået egen krop og Isla er nu på jagt efter et nyt ansigt (og dermed en ny krop og identitet), som hun kan forvandle sig til.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker: Isla har sans for planter og urter. Hun ved, hvilke der kan lindre mavesmerter og hvilke der kan fremme mavesår eller fremprovokere en voldsom hovedpine. I en magisk og potentiel farlig verden, har Isla samlet information om krystallandets planteliv, som ikke kun anvendes i den gode sags tjeneste. Tværtimod har hun, i de sidste 10 år, overvejende afprøvet og søgt efter urter og planter, der vil kunne hjælpe hende i svære situationer og i bedste fald give hende en fordel i mødet mod en fjende.
For nylig er hun stødt på nogle særlige urter, der kan give den, som indtager det, hallucinationer, vilde feberdrømme eller skabe en unaturlig lykkefølelse og et frygteligt behov efter mere. Isla er for længst gået væk fra at afprøve alle planterne selv, men forsøger at lokke urterne i fremmedes munde og iagttage virkningen på afstand. Eksperimenterne foregår i det skjulte ligesom det stadig er ukendt for særligt den bedre del af befolkningen, at Islas ekspertiseområde er indenfor planteriges mere destruktive anvendelsesformer.

Svagheder:
Isla er et menneske med en meget begrænset magisk evne. Hun er hverken særlig stærk eller hurtig, men har måtte bruge sin kløgt og sin kreativitet til at sikre sin egen overlevelse. Denne formåen har givet en overdreven tro på egne evner og hun er nået til det stadie af sit liv, hvor hun er begyndt at passe mindre på, overtræde flere optrukne grænser og være mere kæk end hvad der er fornuftigt. Særligt fysisk vil hun være let at knuse og hun besidder ingen reelle kampfærdigheder med sværd eller kasteskyts til at forsvare sig med.

Generel beskrivelse af personlighed:
Overordnet set er Isla sat i verden for at komme frem, være økonomisk uafhængig og vigtigst af alt; være fuldkommen fri. Hun er et grænsesøgende individ, der gerne prøver både mænd og kvinder af, for at nå den absolutte følelse af frihed. Hun kan virke besidderisk overfor folk, hun finder særligt tiltalende og forsøger, for så vidt muligt, altid at etablere sig som den uafhængige part i en hver social relation (hvor andre, mere kraftløse væsner, skal påtage sig, med eller uden indirekte tvang, den afhængige, mentalt bundne rolle.) Isla higer efter at komme helt derop, hvor guldskeerne og de fine, pudrerede bagdele hersker, selvom hun egentlig er imod alt, hvad det fine folk står for og repræsenterer.
Isla kan rumme en kvælende jalousi, og selvom hun ser sig selv som et fuldt ud rationelt og skarpt begavet menneske, er hun i mange situationer i stor grad præget af sine følelser, der udspringer som et voldsomt, næsten teatralsk kropssprog og tilhørende mimik. Det er disse følelser, den mere irrationelle styrende del, som for alvor kan få hende til at vakle på linjen mellem hvad der er godt og hvad der er decideret ondt.

Baggrundshistorie

Det var i starten til at se bort fra; en dump smerte, ubestemmelig og trykkende, udsprang fra solar plexus. Intensiteten steg dog eksponentielt i takt med klangen af de praktiserede, dæmoniske riter. Mørket omsluttede den urtekyndige, da de tynde øjenlåg gled i. Det første reelle jag kom fra baghovedet. Mørket trak sig sammen og fra hinanden, smerte kløvede sig gennem hjerne og sind, kastede pinselstråde over Islas krop, så denne gispede hørbart. Øjnene blev klemt hårdere i, da rituelle kræfter fik indersiden af legemet til at flækkes og bane vejen for et Lys. Kroppen trak sig unaturligt sammen, men den urtekyndige forblev oprejst. Fulgte Lyset med sit blinde blik, der blev drevet frem foran de ukendte, magiske ord.

Hun vidste at det var Eadgars Lys. Lyset. Og det voksede frem, samlede sig sammen til en organisk helhed, ved at rive og flå i den sorte bånd, som holdt det fanget i den urtekyndiges krop. Anstrengelse og helvedeskvaler havde gjort panden glinsende, reflekterede de stilstående flammer, der omgav scenariet.
Luften blev slået ud af lungerne da Lyset gennemhullede kapillærerne, det fint forgrenede blodnet. Kroppen trak sig sammen i spasmer, væltede forover men genfandt balancen tidsnok til at forblive i cirklens midte – måske hjulpet af fremmede hænder? Øjenlågene dirrede, skriget lød som var det fyldt med kogende vand. Men Lyset fortsatte ufortrødent sin vandring, sprængte muskelfibre og marv for at lægge sig i underhuden. Som et kæmpe blåt mærke, tykt og svullet gult materie. Hun ville briste. Og i stedet for blod, ville Lys forlade de åbne sår. Knæene ramte underlaget. At holde sig oprejst var ikke længere muligt.
Hun mærkede sin egen opløsning, mens hun vred sig i vånde. Lyset eksploderede gennem huden, og alt blev sort.
Eller næsten. Et lille korn – en gylden klarhed forblev tilbage. Forvredet, fortæret, forladt åbnede Isla omsider øjnene fra sin sammenkrummede stilling på gulvet.

Alt gjorde ondt, og samtidig føltes intet forandret.
På gulvet foran Islas sammensunkne skikkelse slog hylsteret øjnene op.

Hylsteret var, som Isla havde bedt om, nøgent. Med en vejrtrækning der var overfladisk og endnu relativt besværet, kunne hun ikke fokusere på andet end hylsteret, der netop havde åbnet øjnene.
Hun iagttog stumt hvordan de grønne øjne flakkede fra side til side, som prøvede de at skabe mening med den verden, som kunne ses fra den liggende position i cirklen.
Så lød der et hørbart suk, da hylsteret omsider fandt det bedst at forsøge at rejse sig.
Isla forblev i den siddende stilling på gulvet, men ryggen var blevet rettet op, således at hun nemmere kunne overvære hylsteret og dets handlinger.

Efter et par vaklende forsøg, lykkedes det hylsteret at komme på benene. Ansigtet blev rette fremad mod de øvrige i rummet, mens hjernen tydeligt forsøgte at få liv i de slumrende sanser og få det groteske scenarie til at hænge samme.
”Eadgar,” kvækkede Isla med sprød stemme, og mærkede hvordan hjertet hoppede flere meter, da hylsteret vendte sig mod lyden. Dog vidste Isla at det ikke nødvendigvis betød, at det rent faktisk var navnet 'Eadgar', som hylsteret havde reageret på, men at det sagtens kunne være lyden i sig selv.
Nu, tænkte den urtekyndige mens det svimlede ved tanken om, at det hele potentielt kunne være gået galt – nu må vi se om han er der.
Isla fugtede sine læber og lod ordene falde:
”Jamen, Eadgar. Du er jo nøgen.”

De grønne øjne blinkede forvirret. Som forstod han ikke, hvad der var blevet sagt. Så bøjede han nakken fremad, og kiggede ned af sig selv. Reaktionen var prompte:
Øjnene bulede ud af, hagen blev tabt på gulvet (efter et instinktivt hvin) og han slog begge hænder ned foran sin manddom. Ansigtet var blegt, kun afbrudt af blussende røde kinder. ”O, du hellige Lys! Hvad foregår der?” Skingrede han og krympede sig mærkbart og forlegent.
Isla mærkede lettelsen ramme hendes trætte legeme. Med et skævt smil henvendte hun sig til dæmonen og Skyggen:
”Jeg tror rent faktisk at det lykkedes”


Familie: Moren lever muligvis et sted i Rubinien, og har, med stor sandsynlighed, avlet flere børn med en eller flere mænd.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Under middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Under middel