Lynns øjenfarve er en blanding mellem blå og lilla, der ligger i forskellige strøg på hendes iris. Hendes hud er hvidlig og i fuldt solskin næsten gennemsigtig ligesom en goples overflade, og den er lige så glat og blød, dog uden at være fugtig.
Den bløde hud er ekstra smidig, hvilket vil sige at hun bryder ud af næsten alle reb, der prøver at holde hende.

Hendes hovedhår er lange fangtråde, og for hende er de ligesom en muskel, hun kan styre. Ikke per enkelt hårstrå, men hun kan få mindre lokker til at lægge sig henover sår, eller lade hele håret piske henover en modstanders ansigt. Det afslører også tit hendes sindstilstand, fordi det eksempelvis hæver sig omkring hendes ansigt, hvis hun føler sig truet.

Lynn har et par ar rundt omkring på kroppen, der viser, at hun ikke er helt uden kamperfaring. Hun har et enkelt ar i ansigtet efter et flækket øjenbryn, men ellers ikke noget, man lægger mærke til.

Påklædning og våben
Lynn bærer altid stolt sin højrøde uniform, der holder til det meste vind og vejr. Ellers er praktisk nøgleordet for hendes påklædning.
Da hun ikke er særligt ferm med fægtevåben, vil man ikke se hende med det ellers obligatoriske sværd eller sabel ved hoften som mange andre i flåden render rundt med. I stedet har hun sin trofaste armbrøst sat i et harnisk på ryggen.

Lynns hår er lange, bløde fangtråde fyldt med nældeceller. Nældecellerne kan afgive gift, der enten brænder eller bedøver. Hvis giften brænder, vil fangtrådene lyse en dyb, rød farve, og hvis de bedøver, vil de lyde blåt. Giften udskilles direkte fra fangtrådene, og hvor stor skade eller hjælp det gør, afhænger derfor at, hvor stort et område, håret berører.
At blive brændt svarer til den svie og forbrænding, en dansk brandmand kan gøre, mens bedøvelsen føles behageligt kølende og svarer til lokalbedøvende creme.

Lynn kan langt hen ad vejen styre, hvornår håret gør hvad, men det reagerer på hendes sindstilstand og vil derfor automatisk gå i det røde felt, hvis hun bliver vred, eller blive blå, hvis hun bliver ked af det. Når evnen ikke er aktiveret, er håret hvidligt og gennemsigtigt ligesom en vandmands overflade.
Hun kan hverken brænde eller bedøve sin egen hud.

Lynn kan tale direkte til andre væsners sind - men kun over/i vand.
Evnen har vist sig særdeles praktisk for Lynn, når skibe skal identificeres som fjender eller venner, før man kommer for tæt på, og derudover kan hun bruge den til at give informationer til andre skibes kaptajner, for eksempel, når et koordineret angreb bliver udført.
Lynn kan ikke høre andre væsners tanker, kun sende tanker til dem. Det letteste er at sende direkte tale, men hvis hun koncentrerer sig meget og er tæt på vedkommende, kan hun godt sende hele billeder.

Hvis en anden person har magi, der linker vedkommende med Lynn (fx Bastians <em>Aladrios' Forbandelse</em>), bliver hendes telepati dog tovejs, og hun vil kunne høre svar fra den person i perioden, hvor linket er oppe.

Kan fremmane skarpe lysglimt, der kan blænde en modstander eller for et ganske kort tidsrum lyse et område op. Krigeren kan også samle lys omkring sin krop i et form for lysende skjold: skjoldet er ikke uigennemtrængeligt, men angreb vil møde modstand i luften og derved blive svækket.

Styrker
• Taktisk ledelse
• Erfaring til søs
• God til at binde knob og bryde ud af dem

Svagheder
• Tendens til en lidt for streng tone i arbejdssammenhæng
• Får hikke, hvis hun drikker noget, der ikke er opblandet med vand
• Ekstremt hypermobil
• Bange for at træde forkert og miste sin stilling (frygt for at ende i noget ukendt uden det faste i Lyset)

Lynn er streng og kærlig.
Når hun er på arbejde, er hun i et mindset hvor logik og taktik tager styringen, og hun er tilbøjelig til at se alting lidt fra afstand, fordi hun er vant til at arbejde med mere end bare sit eget skib.

I privaten og uden for arbejdstiden er hun langt mere afslappet og slækker betydeligt på formerne. Er der kun kendte ansigter på skibet, er dette også stemningen, der tager over, når faren er drevet over, eller de bare er ude på almene småopgaver.

Hun elsker sin familie og sine børn og sørger for ofte at besøge dem, når hun har tid på land.
Lynn nyder sit arbejde i Flåden og føler sig som en kvinde, der har opnået de vigtigste ting i livet, og derfor ikke længere har travlt med at bevise noget for nogen eller leve op til andres forventninger.

Lynn er vokset op i den store sø Valeri i Amazonitskovene, og hendes efternavn er en sylvansk bøjning af hendes hjemstavn. Goplefamilien var præget af omsorg og sammenhold, og alle lærte at bidrage til fællesskabet, det værende sig i at lave tøj, fange mad eller passe minigoplerne.

Da Lynn nåede puberteten, gjorde hun som alle storgopler før hende havde gjort: Søgte mod nye søer for at bringe læring og visdom med hjem, eller for at finde et sted i Krystallandet, der havde mere brug for hende end Valerisøen.
Det stod hurtigt klart for Lynn, at hendes telepati ikke virkede på landjorden, som den havde gjort i hendes søsamfund, og hun søgte mod floder og snart have for at udforske magien. Dette førte hende til en mindre havneby, hvor hun slog sig midlertidigt ned og sejlede med fiskere ud for at se, hvor langt, hun kunne række. På en af de talrige fiske- og læringsture, blev de spottet af et piratskib, og mens de sejlede alt hvad de kunne i modsat retning af hvor de andre fiskere holdt til for at lokke piraterne væk, nåede de ikke selv i sikkerhed og blev samlet op.
Et ydmygende år som dækslave hos piraterne lærte Lynn at verden ikke altid var solrig og rar, og at væsner kunne gøre lede ting ved andre, havde de mistet deres moralske kompas i livets storm.
Men på en solrig dag blev der råbt alarm, for skibe var blevet spottet i det fjerne. Piraterne lagde an til at flygte, og her så Lynn sin mulighed for at råbe om hjælp - for ville piraterne væk fra skibene, kunne det kun være et positivt tegn. Hun spænede hen til rælingen og lod håbefuldt blikket glide ud på de fjerne skibe, hvis bannere, hun ikke kunne tyde. Hendes nødråb blev båret over bølgerne og ramte kaptajnen på et af skibene, der straks tog jagten op, selvom hun ikke vidste, hvem der havde råbt om hjælp.
Piraterne måtte gå planken ud og alle fanger ombord blev reddet ombord på det, der skulle vise sig at være skibe fra Lysets Flåde. Kaptajnen var en midaldrende menneskekvinde, og hun var ekstra interesseret i Lynn og de evner, hun havde fremvist. Hun tilbød at Lynn kunne blive på skibet og se om livet til søs var noget for hende. Lynn tog henrykt imod tilbuddet, for selvom piratskibet havde været et mareridt, havde hun nydt den friske havluft og saltsmagen i munden.

Det var svært for Lynn at lære at læse og skrive. Hun var på ingen måde bogligt anlagt, og oplæringen var hård og nådesløs, for man bliver ikke til noget i flåden uden at kunne læse og forstå skrevne ordre. Kompastræning var lettere, men stadig ikke Lynns største talent, og det blev hurtigt vurderet, at hun i hvert fald ikke skulle være et skibsnavigatør eller bogholder. Hendes hurtige læringsevner inden for de gængse rutiner og taktikker i flåden blev dog snart lagt mærke til, og hun blev undervist med henblik på at blive leder af et skib og dets ærrinder.
Hendes telepatiske evner kom til stor nytte her, da hun kunne give ordre uden at skulle rende til den anden ende af skibet, og endda kunne videregive informationer på tværs at flere skibe.

I en alder af 24 var hun fuldt uddannet officer (med lidt merit hist og her for det boglige), og fik givet kommandoen over et skib med mandskab. De blev oftest givet opgaver med gidseltagninger, hvor hun kunne instruere gidslerne i deres handlinger, mens hun foregav at forhandle med tilfangetagerne.

Årerne gik, og Lynn manglede meget lidt i sit liv, der blev godt fyldt af havarbejde og landhygge. Som det nu sker på det lystige hav, blev hun gravid. Med et par års mellemrum fik hun to små minigopler, der blev født og opforstret på skibet, mens Lynn nufortrødent fortsatte sit hårde arbejde.

Turbulente år med Mørkets hærgen og Elementalernes rasengav hende mere erfaring på livet, end hun nogle sinde ville have fået, var hun blevet ved sin lille isolerede sø. På sine mange besøg hjem til søen påskønnede hun idyllen og at være skærmet så meget fra omverdenen, og samtidig kunne hun mærke i sig selv, at når der var så meget brug for hende i Lysets flåde, ville hun aldrig kunne gå tilbage til et sådant liv.

Da Bastian Simmons overtog posten som admiral fandt de hurtigt ud af, at de kunne knytte bånd og få Lynns telepati til at virke tovejs. Dette var første gang hun opdagede, at dette var muligt, og det viste sig at være en enorm fordel for flåden at Bastian kunne sende ordre direkte til Lynn, som så kunne vidergive dem til resten af skibene i formationerne.
Med denne nye viden blev Lynn forfremmet til kommandørkaptajn i flåden, hvilket både var en stor ære for hende og et kæmpe ansvar. At være en af fem væsner, der sammen med admiralen skulle stå for planlægning og eksekvering af større opgaver, var noget hun aldrig havde drømt om at opnå.

Hendes familie er stor og består at mange gopler, og Lynn selv har svært ved at finde rundt i alle de forskellige forgreninger, der er opstået, som nogle er flyttet til andre søer eller rejst ud lige som hende selv.

Kendt besætning på Hviskeren:
Sefris Mutsk - en ældre elvermand med salt i de lange lokker og med historier fra alle verdenshavene
Jua - skibets trofaste kok, der kan få enhver saltvandsfisk til at smage af kartofler.

Original kunster til ovenstående billede kendes ikke. Skriv til mig, hvis du gør, så krediterer jeg korrekt.