Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Killian Aspie
Kaldet: Hestehviskeren
Køn: Mand
Alder: 26
Fødselsdag: 15. maj 1994
Tilhørsforhold: Kaotisk God
Tro: Kan bedst lide idéen om Isari og Avanya, men tilbeder som sådan ikke nogen
Erhverv: Staldmester ved Mathis Transport
Nuværende levested: Dianthos - Stalden i Mathis Transport i Nedre By i Dianthos
Race: Menneske

Udseende

Højde: 176 cm
Vægt: 77 kg
Sorte, bløde krøller og et par meget grønne øjne. Og et par bløde læber, der altid er prydet af et smil. Hans ansigt er bygget op af en markant kæbe og et par høje kindben med en lidt bred næse i midten. Hans øjenbryn er kraftige og fremhæver hans øjne endnu mere. Det er lidt forskelligt om han har skæg eller ej, men når han har, er det ikke specielt tykt og tager ikke så meget plads på hans ansigt.

Hans krop er slank og virker ikke så robust bygget, men han er noget stærkere end han ser ud, da han arbejder hårdt fysisk hver dag, det kan bare ikke ses så tydeligt på ham, før han smider tøjet og selv da ser han bare mest lidt for slank ud.
Der er et enkelt stort ar ned over hans hofte, men ellers er det ikke ar, der pryder hans hud, der er overraskende bleg trods hans arbejde, der ofte sender ham ud i solen.

Når han er på arbejde, har han et par lidt løse bukser, en skjorte med snøre i halsen og et par praktiske, solide støvler på. I sommerens hede ses han dog mest i bar overkrop, og om vinteren har han en tyk trøje på over skjorten og et tørklæde om halsen, samt nogle fingerløse handsker. Siden han arbejder det meste af dagen hver dag, er han mest iklædt det tøj, men når han går ud om aftenen tager han et par tætsiddende bukser og en anden, noget pænere skjorte på. Selvom han gør hvad han kan for at være pænt og ren og lækker, hænger der altid en svag duft af hestestald og hø over ham, hvilket et bad ikke kan tage.


Faceclaim: Miles Frank

Magi

Magisk evne (1): Dyrehvisker – Killian kan kommunikere med alle former for dyr. Han taler som sådan ikke med dem med et sprog, men det er en form for tavs kommunikation, der ikke er baseret på ord. Han skal enten have øjenkontakt eller fysisk kontakt med det dyr, han vil snakke med. Dog har hans stemme en form for hypnotiserende og beroligende evne på dyr, hvilket for det meste lader ham komme tæt nok på vilde dyr til at snakke med dem. Det er som om, at de ikke er bange for ham.
Han har haft evnen hele sit liv og styrer den til perfektion. Der skal meget til, før han bliver træt, men så snart han begynder at få ondt i hovedet ved han, at han overgør det.
Han kan ikke snakke med halvdyr på denne måde, men en formskifters dyreskikkelse vil han kunne få en forbindelse til, om end den ikke er så stærk som til et rigtigt dyr.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Energisk, smilende og fyldt med spræl, sådan vil de fleste beskrive Killian efter at have tilbragt et par minutter i hans selskab. Det er som om, at han aldrig helt finder ro, men altid er i bevægelse. Selv når han sidder stille. De fleste kan også lide ham, lader sig charmere af hans smil og følelsen af, at han ikke kan gøre en flue fortræd. Han får simpelthen folk til at føle sig som midtpunktet i hans verden så snart han vender sin opmærksomhed i mod dem.

Og han er en glad, livlig person, der helst ser på de positive sider af livet, selvom hans eget liv har været hårdt ved ham. Han vil hellere smile end at være negativ, og gør hvad han kan for at gøre andre glade. Han kan næsten blive helt desperat, hvis han ikke kan få et smil frem på folks ansigter og han håndterer ikke så godt, hvis nogen ser sig sure på ham.

Killians hårde barndom har givet ham nogle mén. På børnehjemmet var børnene mest overladt til sig selv og manglen på fysisk nærkontakt og kærlighed har sat sine spor ind i hans voksenliv. Han har et desperat behov for at blive bekræftet og han har meget svært ved at være alene i alt for lang tid ad gangen. Hvis han hørte begrebet hudsult, ville han nikke genkendende til det, for det er nøjagtigt sådan han har det. Han sulter efter at blive rørt ved, nogle gange så slemt, at han hungrer efter alle former for berøring, god eller dårlig. Ret tidligt fandt han ud af, at der er én form for berøring de fleste vil have og han giver glædeligt sig selv og sin krop ud. Bare nogen vil være nær ham.

Det fører selvfølgelig en gang i mellem til uheldige situationer og de faste folk i hans liv lapper nogle gange sammen på ham.
Ved første øjekast virker han ikke til at tage det så tungt, men det hober sig lidt op inden i ham og en gang i mellem forsvinder han i nogle dage. Han har brug for at komme væk både fysisk og mentalt og han kender et sted, hvor man med lidt krystaller kan få så meget fred i hovedet som man har brug for. Når han kommer tilbage sover han ofte i et døgn og derefter er han tilbage til sit normale jeg.

Killian er en god person. Han går som sådan ikke så meget op i love og regler, men han har nogle indstillinger til rigtigt og forkert, og han forsøger gerne at forhindre folk i at gøre det forkert.
Trods sin evige søgen i at gøre folk glade, siger han gerne nej på andres vegne, dog ikke så ofte på sine egne. Derfor kan han godt slide sig selv ned i et forsøg på at hjælpe andre.

Trods sin desperate trang efter nærhed og kærlighed, knytter han sig meget sjældent tæt til folk, det er der for meget smerte i, så han føler sig egentligt altid alene. Dog ser han lidt sin chef Giles Mathis som en surrogatfar og sin medarbejder Thoran som en form for gnaven onkel og det er de to, han vil gå til, har han brug for hjælp.

Man skal i øvrigt ikke blive overrasket, hvis man ser Killian græde, han synes ikke, at det er noget at skamme sig over og han er et ret følsomt menneske, men er det af dybere grunde, vil han forsøge at skjule det for ikke at bekymre folk. De skal helst se ham som den evigt glade charmør, så de ikke bliver skæmt væk.

Styrker:
- Sin positive livsindstilling
- Sin evne
- Sin charmerende udstråling og hurtige mundtøj

Svagheder:
- Desperationen efter opmærksomhed, især fysisk
- Er dårlig til at sige nej
- Det underliggende mørke i hans sind

Baggrundshistorie

Som baby blev Killian fundet ved trappen ind til et børnehjem i Medanien. Hvem hans forældre var ved ingen og han voksede op på børnehjemmet. Det var ikke et rart sted, det var mest de større børn, der tog sig af de mindre børn, når de ikke blev lejet ud til de omkringliggende gårde for arbejde. Killian var fra helt lille ganske charmerende og både børn og voksne kunne lide ham. Men han knyttede sig aldrig rigtigt til nogen. Andet end de dyr, der kunne findes i hjemmet, dyr han kunne snakke med og som hjalp ham igennem sin barndom. Ingen vidste noget om hans evne, de troede bare, at han var lidt sær, som han i timevis kunne sidde og stirre på katten eller en fugl i vinduet.
Da han var omkring otte, havde han fået smæk for noget, han ikke havde gjort og han var fortrukket til sit favoritgemmested, et hjørne i et faldefærdigt skur, hvor han græd lidt over smerten og uretfærdigheden. Den etøjede røde hankat kom for at lægge sig i hans skød og trøste ham. Den spurgte ham, hvorfor han ikke bare gik sin vej og fandt et andet sted at jagte mus? Snøftende mindede Killian katten om låsen på porten, børnene var effektivt lukket inde. Et koncept katten ikke helt forstod, for der var altid en vej ud. Og så ledte den ham til et hul i muren rundt om hjemmet, et hul katten uden problemer kunne komme igennem, da gitteret foran var rustet så meget igennem, at det var gået i stykker. At få Killian igennem var en anden sag og han hang fast og kom til skade på en skarp kant, men til sidst kom han ud på den anden side. Katten ønskede ham en god rejse og gik tilbage til huset, hvor der var masser af mus og rotter og han havde det ganske godt.

Det næste stykke tid var som et mareridt og en god drøm på samme tid. Han var fri fra børnehjemmet, men han havde ingen anelse om, hvordan han skulle klare sig selv. Med hjælp fra vilde dyr lykkedes det ham at finde mad og ly, da han frygtede at blive fanget for at blive slæbt tilbage til børnehjemmet. Men en dag blev han syg og måtte søge hjælp. Den ældre bondemand og hans kone tog den feberramte dreng ind og tog sig af ham, til han blev rask. Og her blev han boende i nogle år. En dag, ikke så længe efter, at han var ankommet ved dem, fik han brug for sine evner, da den store arbejdshest begyndte at te sig og sparke ud mod hvem end, der nærmede sig. Killian fik hesten beroliget og fandt ud af, at den havde ondt. Og snart hjalp han områdets bønder med deres dyr.

Lykken varede ikke ved, bondemanden og hans kone var ældre mennesker og snart døde manden af alderdom. Konen fulgte snart efter og Killian var alene igen. Trods sorgen over tabet, havde han nyt mod på at undersøge verden og han rejste ud for at se, hvad han kunne gøre for dyrene. Han tog de ældre menneskers efternavn og følte sig mere hel.
Som han blev lidt ældre, fandt han ud af, at han havde en anden ikke-magisk evne. Folk kunne lide ham og han havde en måde at charmere sig ind på folk, hvilket ledte til fysisk interesse. Det havde han ikke noget i mod og han begyndte at udnytte det, når han manglede krystaller eller andre ting. Trods mere end én ubehagelig oplevelse, fortsatte han. Han kunne lide det, lide nærheden. Så sammen med sin evne til at snakke med dyr, manglede han egentligt ikke noget i livet.

Endeligt kom han frem til Dianthos. En stor by med mange væsner og Killian var betaget. Dog gik der ikke mere end en dag, før han fandt ud af, at folk var brutale, ikke bare mod dyrene, men også hinanden. En mand slog på en tydeligvis skrækslagen hest og Killian eksploderede i vrede. Men han var kun en ranglet 17-årig og manden havde venner, så snart lå han på jorden, krøllet sammen og med hårde støvler bankende ind i sin krop. Indtil en stemme afbrød mændene. Kommanderede dem til at stoppe. Det ville de ikke. Killian så ikke rigtigt, hvad der skete, men lidt efter hjalp venlige hænder ham op at stå. Og sådan mødte han Giles, en halvdæmon, der så drengens potentiale og ansatte ham til at passe heste i stalden, der hørte til hans firma. Da Killian nægtede at forlade den skæmte hest, da så måtte Giles købe den og tage den med. Killian arbejdede pænt dens pris af, så han kunne kalde den sin.

Der gik nogle år, hvor Killian arbejdede som stalddreng i stalden, indtil den gamle staldmester fandt noget andet at lave og Killian overtog pladsen trods sin unge alder. Han har et lille rum op og ned ad stalden, hvor han bor. Og han elsker det. Der føler han sig hjemme.


Familie: Har ingen anelse om, hvor hans biologiske forældre er og er ligeglad. Han anser folkene ved Mathis Transport for sin familie, især hr. Mathis selv og den gnavne lagerforvalter Thoran

Andet

Han ejer en stor sort arbejderhest

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel