Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Elmira Claíre Emeriz
Kaldet: Mariel, Ariel, Mira, Ela, Elmira
Køn: Kvinde
Alder: 386
Fødselsdag: 04/02 - 1632
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Aladrios, også selvom hun ikke mener at alt er sort og hvidt.
Erhverv: Arkitekt, Tidens vogter
Nuværende levested: Amazonitskovene - Det vestlige Krystalland, Amazonitskovene.
Race: Speciel race
Uddybende om race: Memoria
Du har altid set tid, som noget uhåndgribeligt og noget der føles som lang tid kan også føles som kort tid. Du kan ikke gemme det til senere og heller ikke få mere af det - din mængde af tid er forudbestemt af højere magter. Ofte indhenter tiden dig og det er for sent. Men hvad nu hvis.. tiden tog form af en kvinde? Ville du forsøge at overtale hende til at give dig mere tid i livet?

Memoria er en sjælden art at støde på, eftersom at tiden sjældent tager form af et levende væsen. Der er for mange ting at holde styr på, for mange skæbner at rette ind og for meget at lave til at nogen blander sig i Krystalisianernes affære. Men en sjældent gang hvert 5.000 år dukker der en skikkelse op på jorden, som ikke har nogen fortid, nutid eller fremtid. Skikkelsen befinder sig i et tomrum uden nogen fornemmelse af tid for sig selv. Det eneste skikkelsen kan fornemme er tiden omkring sig. Hvornår træernes blade springer ud, hvornår træet sidst måtte give efter for vinden og hvornår jorden under træet tog imod det lille agern, som nu har vokset sig til et mægtigt træ.
Når denne skikkelse planter sine fødder på jorden, sker det ofte uden noget som helst bånd til andet end naturen omkring sig. Væsnerne der lever i naturen er udenfor Memoria's rækkevidde, da der ikke er nogen, som må forhindre en skæbne i at ske fyldest. Derfor har Elmira som sådan ingen kræfter, som kan bruges imod andre væsner, uanset race. Hun er tilskuer til tidens gang.

Memoria har ingen aldersgrænse, eftersom at tiden ikke påvirker dem, der sker dog det, at når de føler sig klar til at dø, så visner de langsomt hen i naturen og danner grobund for en ny art. Det er kun Memoria væsner, som ved hvor deres forfædre har slået rødder henne. De øvrige væsner i Krystallandet er ikke gamle nok til at have truffet en Memoria, hvilket også er grunden til at Elmira må træde varsomt og ikke risikere at blive opdaget. I håbet om at skjule sin identitet har hun taget skikkelsen af et menneske, dog bærer hun et symbol i nakken, godt skjult af hendes hår. Symbolet forandrer sig hele tiden og ligner mest af alt en flydende masse, som danser over hendes hud.
Racen kan dog godt dræbes som en hver anden. De bløder også, men farven på deres blod ligner slet ikke andres. Nogle sammenligner det med flydende sølv, hvor andre vil kalde det et miks af vand og sandkorn. Massen er lige så flydende som blod, men stivner aldrig helt.

Når det kommer til at beskytte sig selv, så har Memoria racen ikke nogle specielle evner indenfor kamp eller våbenfærdighed, de er selv tvunget til at lære sig selv op i den slags og den slags træning holder ikke længe, hvis ikke de holder det vedlige hele tiden. Deres hukommelse fungerer ikke på samme måde som andre væsner, da de faktisk ikke kan huske færdigheder og den slags, fordi deres tanker er fyldt op med event og begivenheder, som der er sket i verdenen. Dog besidder de et effektivt beskyttelses system i form af et skjold, der dækker deres krop med en slags hinde (læs mere i Magiske evner).
Udtrykket "Det er lidt som at cykle, man glemmer det aldrig" - hvor Elmira glemmer den slags meget hurtigt, så hun vil ikke kunne 'cykle' medmindre hun gør det med jævne mellemrum og går der for lang tid imellem, så skal hun starte forfra.

Udseende

Højde: 170 cm
Vægt: 62 kg
Hud: Gylden, hun tilbringer en del tid udendørs, så hun har fået en naturlig gylden hudfarve.
Hår: Rød. Elmiras farve er noget så unaturlig og et sjældent fænoment, da det ikke er tale om den sædvanlige rødekulør, som er lettere afdæmpe. Håret er i stedet så rødt, det næsten kan blive.
Øjenfarve: Grønne.
Kropsbygning: Hun er meget slank af bygning og ligner ikke én, som har brugt meget tid på at hverken træning eller mad. Hendes krop bærer præg af at hun sjældent spiser noget, da hendes krop fordøjer mad meget langsommere end andre væsner, men hun ser ikke udsultet ud.
Kendetegn: Den røde hårfarve er det første man får øje på, når hun begiver sig ind i en folkemængde.
Tøjstil:
Elmira kører to stilarter, den ene er forbundet til hendes evne og den anden en del af hendes personlighed.
Hendes normale stil er afslappet og løst tøj, som ikke sidder for tæt til kroppen, men giver hendes plads til bevægelse, så hun ikke føler sig indespærret. Det skal siges at hun tidligere ikke har været van til landets smag for tøj og stof, så det er først noget hun er ved at vænne sig til, da hun har stødt på udfordringer tidligere i sit liv, som gør at hun fandt det nødvendigt at dække sig til.

Når Elmira er i fare bliver hendes krop dækket af noget der ligner grøn skæl, som var det fra en fisk. I virkeligheden er der tale om et tætsiddende skjold, som lukker hende af og beskytter hende mod eventuel fare. Den grønne skæl har en speciel glød over sig, da det bevæger sig rundt på hendes krop. Det er faktisk altid i bevægelse. Slår man ud efter hende vil farven skifte til rød i det område hvor hun er blevet ramt, men det er blot en måde hvorpå de absorberer energien og giver dragten et pust til at holde sig selv kørende. Dragten beskytter hende ikke imod smerte, men forhindre brud på hendes krop, eftersom at man ikke stikke en kniv i hende, dragten vil simpelthen give efter og føles som gummi.
Faceclaim: Yeldria

Magi

Magisk evne (1): Flow of Time - Past, present and future
Elmira er indbegrebet af tid, hvilket betyder at hun til en vis grænse kan bøje tidsstrømmen til sin egen fordel. Det skal dog siges at hun ikke kan røre ved væsnernes egen tidslinje - hun har altså ikke kræften til at gøre et væsen ældre eller yngre. Det er forbudt.
I stedet kan Elmira kontrollere naturens vækst ved at lade et agern vokse sig stort og mægtigt, eller skrue tiden tilbage til da det selv samme agern blev tabt på jorden. Den slags transformationer tager dog en del på hendes energi og efterlader hende ofte træt og udkørt, derfor kører hun det sjældent så langt ud. Ofte bruger hun evnen til at manipulere med en genstand, skulle hun eksempelvis komme til at skubbe et glas ud over kanten på et bord, kan hun spole tiden tilbage for genstanden og samle alle stumperne op i luften for at lade det samle sig til et helt glad, hvortil det vil flytte sig tilbage til hvor hun smed det ud over kanten.

Over tid har hun brugt evnen på bygningsværker og ruiner for at genopbygge dem. Ulempen ved at arbejde med bygninger af sten og tunge materialer er at for at vedligeholde magien er hun nød til at efterlade dele af sig selv i bygningerne. Ellers vil magien visne og bygningerne atter blive til ruiner igen. Elmira efterlader dele af sig selv skjult i små perler, som hun bærer i sit bælte og altid har med sig. Disse perler ligner mest af alt glaskugler med et flydende indre, som svømmer rundt. Skulle det ske at Elmira følger sig svag, så kan hun vælge at hive magien fra de perler hun har efterladt rundt om i landet, men dette vil også resultere i at bygningerne styrter sammen. Dog er det en overlevelses teknik, som hun altid kan ty til, hvis hun er trængt op i en krog. Hendes venlige natur gør dog at hun sjældent ønsker at udsætte andre for fare for selv at overleve. Dog er det hændt at bygninger er styrtet sammen og perlen blevet knust. Jo flere bygninger hun rejser jo svagere er hendes egen magi.

Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Time armor
Denne evne er passiv, eftersom at Elmira ikke selv kan bestemme hvornår den bliver aktiveret. Den bliver først aktiveret, når hun er i fare.
Dragten udspringer af hendes hjerte, som det hurtigt formerer sig og dækker hele hendes krop med grønne skæl. Skællene er ikke med til at give hende en tyk skal, men minder mest af alt om et helt tyndt lag hud, som dækker hendes krop fra top til tå (se udseende). Dragten er lavet af magi, hvilket også betyder at den kun kan holde sig kørende, så længe at Elmira er i besiddelse af magi, hvis hun bliver drænet for magi eller for udkørt, så vil dragten forsvinde og efterlade hende sårbar overfor angreb.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Der er tale om en venlig sjæl, som sjældent blander sig i andres affære, da hun har nok i sine egne problemer. Hun har ikke noget imod at snakke eller lytte, men det gælder om at få hende igang med det rette emner for ellers vil Elmira ende med at forvirre selv den mest fokuserede person. Hun gør det ikke i en ond mening, men hendes syn på landet er en smule anderledes og hun anser sjældent de væsner, som lever i den. Hun kan til tider godt føle sig udenfor eller hævet over andre, men det sker sjældent at hun føler sig bedre end andre. Elmira er meget harmløs i den forstand, hun ikke ved hvordan hun skal agere i de fleste situationer. Elmira ser på verdenen igennem tid, hun ved ikke hvad hun selv laver der, men er ofte beskrevet som en beskuer eller tilskuer. Dog bliver hun sjældent jaget bort, da hendes rolige fremtoning ofte smitter af på hendes omgivelser.
Når det kommer til at lære Elmira noget, så skal man virkelig være tålmodig, hun glemmer hurtigt og skal ofte have det at vide hundred gange før at hun formår at tænde et bål. Elmira er stædig af natur og giver ikke så let op, men hun er også godt klar over, at hun ikke altid ved hvad hun laver, så hun er ikke bange for at indrømme det. Det skal dog siges at Elmira har overværet krig, ødelæggelser og grådighed til at kende forskel på det. Hun kender til væsnernes begær til hinanden og ved også hvad det drejer sig om, men hun kan ikke se meningen i det. Mest af alt fordi hun ikke kan formere sig. Hun er dømt til at vandre landet tyndt alene. Men derfor har hun også vendt sit fokus mod naturen og de dyr der lever i den. Hun hjælper gerne dyr, hvis deres hjem er blevet ødelagt i en storm eller de er fanget i en fælde. Det hænder dog at hun selv bliver fanget i den selv samme fælde.

Svagheder
- Ingen fornemmelse af tid - Hun kan være noget så forvirret, når folk taler om at mødes indenfor en vis tidsperiode og ofte hænder det, at hun aldrig dukker op.
- Kamp - Elmira har ingen egenskaber indenfor hverken nærkamp, sværkamp eller hvad det end skulle være. Hun forholder sig også neutralt i den slags sager og vil helst undgå at komme i problemer.
- Våben - Elmira kan godt holde et våben i hånden, men hun vil ikke have nogen ide om hvordan det skal bruges.
- Krampe - Anstrenger hun sig for meget med sin magi, så kan hun få krampe i musklerne, som lammer hende for en stund.
- Forgænger - Elmira's forgængers hvilested er et meget ømt punkt for hende, hun bevæger sig kun derhen for at tænke og bede om hjælp. Men stedet gør hende sårbar i den forstand at hendes magi fodre hvilestedet (Mere om hendes forgænger under andet).

Styrker
- Landets historie - Man kan vel godt sige, at Elmira har set det hele og dermed kender hun tidens strøm. Der er ikke én historie, som hun ikke har hørt før.
- Tid - det er både en styrke og en svaghed. Men Elmira har intet problem med at huske tiden omkring hende, så længe den ikke involverer hende selv.
- Flow of Time - Elmira har brugt evnen i flere år efterhånden og ved hvordan hun genskaber naturen, men også hvordan hun kan ødelægge den, hvis hun går for vidt. Hun har lært at forsvare sig igennem naturen og bruger ofte et nedfalden træ til at blokere sine angribere. Eller skubber tiden så langt frem at jorden slår revner under dem.
- Time armor - hun styrer ikke hvornår denne dukker op, men dragten kan være fremme på et split sekund for atter at forsvinde igen, da den også tapper hende for energi.

Interesser
- Bygninger - Elmira er begejstret for den måde Krystallianerne har valgt at bygge på, hun bruger mange timer på at studere deres bygningsværker og hvordan hun kan implementere det i sit eget arbejde.
- Naturen - Hun har en stærk forbindelse til naturen og alt hvad der sker, derfor føler hun sig også mest hjemme i blandt træer og buske.

Baggrundshistorie

Oprindelsen
Tid har altid været en firnulig ting at snakke om, hvad fik os til at begynde med at regne alt i tal og bruge solens placering til at bedømme hvad tid på dagen det var. Uanset hvad har alle væsner været tvunget til at have noget at forholde sig til. Hvornår kunne sømændene forvente at solen ville guide dem det rette sted hen og hvornår der ville være lavvande i bugten, så skibene ikke kunne komme i land? Tid har været en nødvendighed for at have noget at holde fat i. Alligevel har ingen kunne styre tiden til deres egen fordel. Den flyver forbi uanset om du laver et lille ophold eller pauser den, så vender den altid retur og sætter dig på rette kurs igen.
Tid er aldrig blevet opfattet som en genstand eller noget nogen kan eje, tværtimod er det en fornemmelse, som vi har valgt at holde fat i. Vi lever med tiden og lader den flyve forbi, imens at vi forsøger at få så meget som overhovedet muligt ud af den tid vi har til rådighed. Skæbnen står allerede skrevet og hvor meget tid vi hver især har, er besluttet på forhånd, men hvad nu hvis..
Memoria blev skabt for mange år siden, sammen med skabelsen af jorden, de har dog ikke været hyppige gangere på jorden, som de i de første mange år ikke havde noget at bekymre sig om eller forhindre. De lod tiden passere, imens at de blot holdt et vågent øje med naturens gang. Det var først da de første væsner begyndte at vise sig i landet, at de fandt det nødvendigt at inddrage sig selv i tiden. Væsner med magiske evner er med til at gøre balance ustabil og ofte gik det ud over naturen, som egentlig aldrig havde haft muligheden for at forsvare sig selv.

Tilblivelsen
Elmira er ikke den første af sin art, men hun er den første til at stifte bekendtskab med Krystallandet, som vi kender den. Dermed sagt så har hendes forgænger aldrig været stillet overfor så stor en opgave. Hun blev smidt direkte ud i det, som hun blev født. Memoria racen bliver dannet af magien af deres forgænger, som i Elmira's tilfælde betyder at hun blev født i Amazonitskovene. Ikke en behagelig oplevelse, men det er også med til at give en forståelse på hvorfor hun er forbundet til skovene.

Det var år 1632, hvor Elmira tog sit første åndedrag.. Begravet i jorden under træets rødder, måtte hun krave sig frem for at se lyset i skoven. Hun var dækket i jord og mudder. Det røde hår var brunt og hun bar ingen tøj, som hun trak sig op af jorden og lagde sig på ryggen med blikket rettet mod træets krone. Den dybe vejrtrækning var svær at vænne sig til, som hun følte at hun blev kvalt. Aldrig havde hun været nødsaget til at trække vejret og det føltes mildt sagt underligt at få den tørre luft ned i lungerne. Elmira havde taget skikkelsen af en yngre kvinde, men kroppen var bar og hun var udkørt efter at have kæmpet sig op fra rødderne. Med en hånd over hovedet blokerede hun solens stråler, som svagt kom igennem den store krone på træet. Træets blomster var sprunget ud i en rødlig kulør og duften var himmelsk. Elmira følte sig tør i munden, som hun langsomt fik kæmpet sig på benene. Hun måtte støtte sig op af det mægtige træ, som de grønne øjne forsøgte at fokusere på tingene omkring hende. Der var også mange lyde, fugle og vinden igennem skoven.
Med besvær gav Elmira slip i træet, som hun skubbede sig selv frem ad, hun kunne mærke at hun havde brug for væske, så hun havde sat kursen mod et vandhul. Hun var udmattet, da hun først nåede vandhullet og hurtigt dykkede hænderne ned i den kolde væske. Hurtigt smed hun det i hovedet, før at hun formede en skål med hånden og samlede vandet op for at drikke. Elmira havde sat sig på knæ, som hun drak ivrigt og lod væsken stryge ned af hendes krop. Mudderet blev vasket af i striber, men det var langt fra nok til at befri hende for al mudderet. Elmira skubbede sig selv ud i det mindre vandhul for at vaske kroppen ren. håret var det værste, men den røde farve kom lige så stille frem, før at hun svang hovedet bagover og lod håret klaske imod hendes ryk. "Emeriz.." lød det stille fra hende, som hendes blik var vendt mod det store træ. De smukke blomster spejlede sig i hendes øjne, som hun kravlede ud af vandhullet og kom på benene igen for at vende tilbage til træet. Ét ord var det blevet til denne dag.

Forskrækkelsen
Længe blev Elmira i skoven for at samle kræfterne og lære sig selv bedre at kende. Så snart hun kunne høre nogen nærme sig skyndte hun at gemme sig ved træet. Hun kom ikke frem før at hun var sikker på, at de var gået igen. Alligevel lykkedes det ikke hver gang.
Ude afstand til at vide hvad der foregik omkring hende, havde Elmira forsikret sig selv, at det var normalt ikke at bære tøj, dog skulle en vis herre ændre det syn, som hun blev overfaldet midt i en ceremoni. Hun havde ikke været der længere end nogle måneder, da en grov hånd greb fat om hendes talje og hev hende på benene. "Slip mig!" skreg hun op, som hun hamrede løs på sin overfaldsmand og forsøgte at få ham til at slippe. Lugten var fæl og ækel, som han tyssede på hende og blokerede hendes mund med sin grove hånd. Elmira var meget mindre end ham og lignede mest af alt et fortabt barn af sind, men hendes krop var moden, noget som manden tydeligvis havde opdaget. Han havde muligvis luret på hende længe og taget chancen nu hvor hun var distraheret. Han endte dog med at hive en kniv frem, som han pressede den imod hendes strube. "Hold mund" lød det køligt, som han pressede den imod huden. Elmira var lammet på stedet, men hun kunne mærke hvordan hendes indre brændte. En vis arrighed viste sig i hendes øjne, som den grønne farve blev mere lys i det. Med et udsprang en hinde fra hendes bryst, som dækkede hendes krop i hvad der lignede grønne skæl. Kniven gled blot over huden uden at få fat, som hun arrigt sparkede til ham og fik ham til at slippe. Så løb hun og så sig ikke tilbage før at afstanden var stor nok imellem dem. Dragten forsvandt langsomt, som hun fik sin vejrtrækning under kontrol igen og bukkede sammen ved en mindre sø.

Oplæring
Efter Elmira's første sammenstød med et andet væsen, valgte hun at tage sig nogle forholdsregler, så det ikke ville ske igen. Det første punkt var tøj, som hun brugte meget tid på at betragte andre kvinde arbejde med stof for selv at kunne arbejde med det og lave noget tøj hun kunne føle sig tilpas i - den færdighed glemte hun dog hurtigt igen, da det ikke var aktuelt mere. En ting hun dog aldrig forstod var brugen af sko eller andet, der skulle dække fødderne. Elmira kunne godt lide at mærke jorden under hendes fødder og derfor efter hun ofte i lange kjoler, løse bukser eller hvad der lige passede og så de bare tæer.
Det var ikke nok med at dække sig til, Elmira var overbevist om at det ikke var et tilfælde at hun var blevet angrebet, så hun var nød til at kunne forsvare sig på den ene eller anden måde. Men at håndtere et våben virkede helt forkert i hendes hænder, så hun søgte hurtigt andre veje og fandt ud af, at det måske bare være nemmere at snige sig uden om problemer og være hurtig til bens. Hun var van til at naturens udfordringer og små kroge, som hun havde sneget sig ind i, derfor blev hendes krop også meget smidig, så hun nemt ville kunne stikke af igennem mindre åbninger. Som Elmira fik modet til at nærme sig en by gik det op for hende, at hun ikke havde noget af værdi, som hun kunne forhandle med. Hun var faktisk ikke i stand til at købe sig selv et måltid, så behovet for det landet kaldte et erhverv voksede..
Byernes layout og bygningerne havde altid interesseret hende, hvad enten hun kunne se dem i forrådnelse eller i deres pragt. Hun havde ofte skitseret bygningerne på jorden, når hun var fanget i minderne fra tidens gang. Men at gøre det til hendes levevej var oplagt, men også en kamp. Hun havde ikke haft meget kontakt til andre og at skaffe den første kunder var svært, men så snart hun kunne fremvise papirer og lignende ideer til bygninger, så var de ikke svære at hive i land. Ofte var der tale om genskabelsen af bygningens oprindelige stand og den form for reparation kunne hun selv stå for med sin evne. Evnen voksede i takt med hendes sindstilstand, jo mere stædig hun blev, jo flere ting kunne hun arbejde med. I sidste ende fik hun skabt sig selv et navn, som Claíre. Det var ikke længere nødvendigt for hende at arbejde på sit eget tøj, og da det var svært at holde fat i noget håndarbejde, så var hun glad for at slippe det og i stedet lægge sine hårdt tjente krystaller hos skrædderne.
Igennem hendes arbejde gik det også op for hende, hvori evnens svaghed lå. Det kunne være svært at opretholde magien i bygningerne og hun var nød til at sige nej til større opgaver, da hun ikke kunne rumme dem. Dog hjalp en tur til Amazonitskoven hende på rette kurs, som hun fik skabt perler lavet af sit eget blod. De indholdt en del af hendes egen magi og kunne være med til at vedligeholde bygningerne. Selvfølgelig gjorde det hende svag i perioder, men hun følte sig til gengæld forbundet med store dele af landet, hvad enten hun ikke havde tid til at opsøge alle kroge af Krystallandet.


Familie: Emeriz Uriel Mariel - Forgænger (5210 f. Kt - 2487 f. Kt), han hviler i Amazonitskovene, som et af de oldgamle træer i den gamle del af skoven.
Mariel Izzy Aerin - Forgængeren før Emeriz (10.125 f. Kt - 7562 f. Kt), hun hviler på Topalis i Paradisskoven.

Andet

Emeriz Uriel Mariel - Forgængeren
Elmira er som nævnt ikke den første til at betræde Krystallandet og eftersom at hun stammer fra en længere række af Memoria, så har Emeriz også en vis betydning for hende. Han var lige som hende dømt til at vandre jorden og beskue ødelæggelse og pinsel.
Han fandt dog et hvilested i Amazonitskovene, hvor han visnede hen og gav liv til et træ, der var ved at uddøde. Med sin livsenergi gav han træet fornyet energi og det har lige siden vokset sit stort i den gamle del af skovene. Elmira vender ofte tilbage til hvilestedet for at samle tankerne, lytte og snakke med sin forgænger, ikke at hun nogensinde har fået et svar på sine spørgsmål. Hun føler sig draget til stedet og kan ofte ende i en form for trance, hvis ikke hun passer på. Stedet higer også efter hendes magi, så hun er ofte svag, når hun forlader stedet, da træet styrker sig selv på hendes magi. Hver gang Elmira nærmer sig, springer træets blomster ud i flor, de visner dog stille hen efter en måned, men vil springe ud igen, når Elmira vender retur.
For at holde mindet i live, tager den næste Memoria altid sin forgængers navn, som efternavn Emeriz.

Uddybende om Elmira's perler
Perlerne er ikke bare noget Elmira finder på det lokale marked, da det er ment til at indeholde hendes egen magi, så det er nød til at være perler hun selv har formet. Processen til at lave eller genskabe perlerne foregår ved hendes forgængers hvilested. Før hun ankommer til stedet er det dog vigtigt for hende at medbringe følgende ting:

- En dyb skål af metal
- Vand fra en ren kilde
- Olie
- Ceremoni kniv (Link)

Skabelsen af perlerne foregår på den måde, at Elmira placerer skålen for foden af det store træ og hælder vandet op, så skålen er fyldt halvt op. Herefter skal olie forsigtigt hældes ovenpå vandet, så det ligger i overfladen. Når der er ro over skålens indhold, skal hun bruge kniven til at skære sig selv i hånden for at lade hendes sølvagtige blod dryppe ned igennem olien og ned i vandet. Dette er med til at skabe en hinde omkring blodet, så der bliver dannet små perler ud af det. Ceremonien er meget skrøbelig og Elmira gør det sjældent medmindre hun er sikker på at være alene, da intet skal lave bevægelser i vandet. Perlerne svinger meget i størrelse, da det kommer an på hvor store dråber af blod hun får smidt ned i vandet.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Fantastisk
Chakra: Fantastisk