Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Torbjorn Jerriksson
Kaldet: Torbjorn
Køn: Mand
Alder: 36
Fødselsdag: 15.1 år 1988
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Aladrios - Ikke voldsomt troende
Erhverv: Smed
Nuværende levested: Nordlandet - Nordlandet
Race: Nordfolk

Udseende

Højde: 194 cm
Vægt: 107 kg
Hårfarve: Blond - påvirket af hans fars røde og mores kridhvide
Øjenfarve: Brune
Hudfarve: Lyst
Kropsbygning: Solid og muskuløs. Det er tydeligt at han bruger hver eneste dag på fysisk arbejde, der har gjort ham både bred og stor som et hus.

Torbjorn skiller sig ikke meget ud fra sine klansfæller når det kommer til det generelle udseende. Han er bredskuldret og muskuløst bygget, hvor det er tydeligt at se han arbejder hver eneste dag. Han har langt let krøllet hår og kort velpasset skæg. Håret er oftes sat op i en hestehale eller knold når han arbejder i smedjen for at undgå pludselig brændsættelse. Hans ansigt er rundt og varmt, og han har visse ligheder med en varm bamse der er rar at kramme - både udseendsmæssigt men så sandelig også med indflydelse fra hans personlighed. Han har en urolig udstråling der for det meste emmer af ro fremfor kraft.


Faceclaim: Karl Urban

Magi

Magisk evne (1): Formskifte - Bjørn
Torbjorn kan forvandle sig til en bjørneskikkelse når nødvendigt. Bjørnen er stor, robust og har en lysebrunlig farve i modsætningen til den storte der normalvis afspejler sig i bjørnene de har set. Skikkelsen gør ham stærkere og mere udholdende end hans menneskelige leg, men er ikke uden problemer. Naturligvis i denne form kan han ikke tale som et menneske, men da manden i forvejen foretrækker at lytte har det ikke været et voldsomt problem.
Han er begrænset til kun at kan forvandle sig med timers mellemrum, og det gælder både frem og tilbage. Har han skiftet form skal der gå minimum tre timer før han kan vende tilbage til sin menneskeskikkelse, og derefter en tre stykker igen før bjørnen kan tvinges frem. Det er nemmere for ham at gå i forvandling hvis han er følelsesmæssigt motiveret, af eksempelvis vrede eller frygt. Ønsker han ikke at forvandle sig når han er i stor vrede, skal han bruge kræfter på at holde sin evne i skak, for at undgå forvandlingen kroppen higer efter.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker: Fysisk stærk og udholdende - nødvendigt for at kunne arbejde i smedjen. Beskyttende, loyal, hårdtarbejdende og varmhjertet. Har en beroligende effekt på sine omgivelser, nært lignende som en stor bamse
Svagheder: Stille, ofte kaldet passiv da han ikke blander sig i diskussioner eller skænderier synderligt ofte. Har ingen boglig erfaring, idet han ikke kan læse eller skrive. Han kender til Nordlandets historie, i brudstrykker, men andre racer og de andre landsdeles overordnede historie er sparsom. Han tilgiver for nemt, og kan ikke forblive vred på andre i særlig lang tid af gangen selvom de måske fortjener det. Lav magiressource, der tvinger ham til at vente flere timer før han kan vende tilbage til sit normale jeg efter en forvandling. Man ved stort set altid hvad han føler, da han taler med sin ansigsmimik og kropssprog - gør ham næsten ude af stand til at lyve.

Torbjorn er kort sagt, en rolig og varmhjertet mand. Han kan finde på blot at brumme som svar på et spørgsmål og taler gennem sin mimik og kropssprog. Hvilket har fungeret ganske godt. I sin barndom var det ikke så nødvendigt at snakke hele tiden, da Moren der var et værre sludreshatol havde sin datter at pludre løs til. Hvilket fungerede godt, og Torbjorn tog efter sin far, en stille men dygtig mand der fandt stor glæde og tilfredsstillelse gennem sit arbejde.
Med det sagt er Torbjorn egentlig ikke spor forsigtig - han nyder blot at stå på siddelinjen og kigge på med et smil på læben eller et brummende grin når morsomhederne strømmer afsted i vennekredsen når øl indtages i store mængder. Han er ofte blevet kaldet passiv for hellere at ville lytte end selv at tale - hvilket han i bunden også er. Det er ikke kun i behagelige situationer han forholder sig tavs. Det sker også når vreden bobler frem. En sjælden vrede og irritation der tager tid eller korrekte tryk at få frem. Han bliver som sin dyreskikkelse, voldsom i sine udtryk og den sparsomme stemme bliver dyb og rungende i vrede når først et skænderi er startet.
Trods for stilheden og den manglende boglige viden er Torbjorn ikke dum. Hans hjerne fungere ganske optimalt, og står stort set aldrig stille. Han er nysgerrig og ivrig efter at lytte når nogen fortæller ham nyt - men det er stadig begrænset hvad han ved. Hans verden er i Norden og han har aldrig haft stor grund til at koncentrere sig om andet udenfor sin klan. Orkerne når de angreb, dværgene når de lavede forhandlinger - ellers er hans verden rimelig ensporet til det han allerede kender, hvilket gør hans verdensviden ganske beskeden ligeledes.

Baggrundshistorie

Barndommens år var forbundet med stor glæde, varme og latter. Torbjorn blev født i de snefyldte måneder i et varmt hjem. Han husker sin barndom som værende ligenøjagtig som den skal være. Fredfyldt og varm med kærlighed til ham og senere kærlighed til det næste barn. Torbjorn var allerede ved at være en stor knægt da Erica blev født. Hans lillesøster som han altid tog med sig ud da hun blev gammel nok til at gå. Hvad han huskede mest var hvordan han blev trænet i at lytte. Ericas mund stod aldrig stille siden hun lærte de første ord, og Torbjorn lyttede til hendes kavlen med et smil på læben. Da han blev gammel nok, kom han i lærer hos sin far. Smedjen var hans andet hjem derefter. Stedet han brugte hverdagstimerne og hurtigt arbejde sig en solid muskelmasse op. Fysisk arbejde var tilfredsstillende og han gik altid derfra med et smil på læben. Især våbensmedning var af interesse. Hjelme kunne man udforme på de mest fantastiske måder og gøre dem unikke, men våben kunne man gøre det samme med. Han blev aldrig nogen dværge smed, det var helt sikkert, men efterhånden var økser og sværd nemmere at fremstille. Hans ynglings. Stridshammeren. Hvor han tog en i brug med det samme. Fordelen ved at fremstille våben var at han også fik lov til at afprøve dem. Han brugte mest tid med at rent faktisk smede det varme jern, men i Norden var andre færdigheder også værdsat. Hans far tog begge sine børn med sig til våbentræning og jagt, skærpede deres færdigheder og sanser. Et mere idyllisk liv skulle man leve længe efter. Lige indtil den dag kom.

Dagen var tragisk. Af mere end en grund. Nordfolkene var gået ind i kampen for at få en større og farlig orkklan ud af bjergområdet. Ud af deres hjem, hvor sneen ikke skulle gøres uren af deres gemene og primitive livsstil. To episoder er hvad Torbjorn husker bedst. Han havde stået i smedjen for at finde sin stridshammer frem, da hun kom løbende. Erica havde alle dage været en ildsjæl og kvinder havde ret til at gå i kamp hvis de ønskede det. Men alt Torbjorn så var en ung spinkel kvinde der ikke hørte til i kampens hede.
Jeg er ikke noget barn længere!
Ord der stadig gav genlyd i hans indre. Han havde rakt hende et våben. Et smukt sværd hun kunne løfte og svinge med kræft. Et skjold der kunne beskytte hende. Hun lyste op af taknemmelighed. Det var sidste gang han så hendes smil.
Det næste han vidste stod han over hende. Hendes ansigt var ligblegt og blodet farvede sneen blodrød under hende. Bjørnen så skrækslagene fra spyddet der gennemborede hendes bryst, til de åbne blå øjne uden liv eller glæde. Han puffede til hende med sin snude, men ingen reaktion. Hun var væk. Draget i forvejen i en alt for tidlig alder. Skammen over ikke at kunne beskytte hende, skammen over at have taget hende med, og sorgen over at hun var væk overvældede ham. Følelser der forvandlede sig til hvidglødende raseri. Mere huskede han ikke.

Livet var svært at vende tilbage til efter det. Torbjorn var mindre munter, mere fokuseret på sin arbejde og stille som graven. Han arbejdede hårdt videre i smedjen, og der gik næsten et år, før de andre unge mænd i byen fik ham overtalt til at komme ud igen. Erica's død ville aldrig nogensinde forlade ham, men hun havde ikke ønsket at han skulle blive en frossen sten der arbejdede som en maskine. Torbjorn lagde hammeren fra sig og medviljede for første gang i lang tid til at få en velfortjent øl og lytte til kroens glade musik. Et oprigtigt smil kom frem på hans ansigt igen, og lod ham genfinde noget af sit gamle jeg der var blevet lagt i dvale. Noget han fik brug for, som næste ulykke ramte landet.

Familie: Far: Jerrik Halgrimsson - Smed - nulevende
Mor: Astrid Tyrasdottir - Husmor - nulevende
Lillesøster: Erica Astridsdottir - Død som 21 årig

Andet

Våben: Stridshammer

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel