Krystallandet
Grundlæggende Oplysninger
Fulde navn: [color=green]Lúcen Rashia Gula Teto, hans originale navn er bare; LúcenKaldet: [color=green]Lúcen
Køn: Mand
Alder: 351
Fødselsdag: [color=green]30. April
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: [color=green]Zaladin Tro
Erhverv: [color=green]Dødsynden; Frådseri & "Dæmonjager"
Nuværende levested: Omrejsende - Kroer som han overnatter på og smedjer han kan få arbejde på.
Race: Dæmon
Udseende
Højde: 198 cmVægt: 81 kg
MENNESKEFORM: Lúcen skaber selv sin menneskeform. Denne krop er altid den samme med en vis undtagelse. Hans evne til at fortærer andre dæmoner gør at for hver dæmon han spiser får han et træk fra denne som permanent markere hans krop.
Hud: Lúcens hud er sygelig lys. Han virker ikke som om han har fået særligt meget sol, men dette er ikke sandt. Hans hudfarve ændres blot tilbage til dette stadie hver gang han genskaber kroppen.
Hår: Hans hår er en smule længere end hans skulder og er kridhvid. Hans hår kommende fra nakken er dog kulsort istedet.
Øjne: Han har isene blå-grå øjne som for det meste ser bedrøvet ud.
Kropsbygning: Lúcens krop er slank og elegant muskuløs. Ikke fordi han ser stor og skræmmende ud, men han er en veltrænnet mand for udseendet, hvorimod styrken blot er et ekstra udkom af denne træning.
Beklædning:
+ Et normalt sort par bukser.
Dæmoniske træk:
- Rashia: Efter Lúcens første offer opstod grå-sorte markeringer (tatoveringer) lige over hans øre og på hans hals og nakke.
- Gula: Efter Lúcen fortærrede den forrige Dødsynd af Frådseri har han haft hans unaturlige hudfarve og hans brystkasse er blevet meget benet, altså kan man se hans ribben under huden meget ledt. Dog berør dette ikke rigtigt hans ellers muskuløse mave.
- Teto: Efter Lúcen fortærrede edderkop dæmonen Teto groede han fra hans hoved fire horn. To større horn og under dem to mindre.
Magi
Magisk evne (1): Dæmon-Fortærring:Lúcen kan fortære andre af hans slags (dæmoner) og derved optage et af deres fysiske træk som hans eget og stjæle et navn af deres så hans navn forlænges.
Det fysisketræk han får af fortærringen af andre er i "Udseende" beskrevet.
Navnet han får kan ses i "Fulde navn". Skulle han få et ekstra navn mens nogen brugte ham som slave, så mister de kontrollen over ham.
For at fortærer en anden dæmon skal deres fysiskekrop dø og han skal derefter blot i fysisk kontakt med dæmonens åndeform for at fortære den.
OBS: Grundet denne evne er han aldrig mæt med mindre han har brugt denne evne indenfor det sidste kvartal.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne
Magisk evne (2): Frådseri-Magi:
Som Dødsynden for Frådseri har Lúcen en vis magt over synden. Han kan spise hvad som helst uden dette er skadeligt for ham, foreksempel glas, gifte, syre, smeltet og flydene metal, osv.
Dog er dette barnemad for ham. Den faktiske magt over synden er langt mere forfærdelig.
Alt hvad Lúcen fortære gemmes i ham og han derved senere få det tilbage ved blot at åbne munden og lade det komme ud. Ting kan sågar spyttes flere meter fra hans mund, så ting som flammer, smeltet metal og syre kan bruges som våben for ham.
Dog kan han højst holde 300 kilo af materiale. Heri bliver materialet ved samme temperatur og tilstandsform som da fortæret.
OBS: Hans mund kan udvide sig med en halv meter for at spise ting og hans vægt ændres ikke om hans så har 10 kilo i sig af ting eller 300. Hans vægt ændre sig bare ikke!
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne
Personlighed
Generelt:En djævelsk charmerende og rædselsvækkende fyr med to ansigter. Hans evner social er mangfoldige og hans sult uendelig. Nåde har Lúcen ikke magen af, men han har dog øje for nogle folk, og på tidspunkter kan han næsten virke sød og næsten... God?
Styrker:
- Fægtning; Lúcen er en udemærkede fægter. Dog kommer hans evne i fægtning ikke blot fra hans evner med et sværd, men hans evne til at udnytte miljøet og omgivelserne omkring ham. Han tyre alle midler i kamp og intet er kujon-agtigt. Det er ikke snyd, de spiller bare med de gamle regler.
- Charme; Lúcen er måske ikke god, barmhjerte eller sød. Men manipulerende og charmerende det er skam et sandt talent af hans. Hans sølv tunges løgne snørre folk om hans lillefinger og hans elsker at lege med dødeliges egne ord og bruge dem mod dem.
- Smede-kunst; I hans mange år som slave var der kun en ting der var godt som kom ud af det. Lúcen er en udemærket smed der let kan se gode rustninger og sværd fra dårlige og selv skabe disse. Han elsker smedjer og at bruge tid på blot at skabe et nyt våben til ham selv eller en anden. Hans talent i en smedje ligger mest ved våben, men rustninger og smykker er ikke udenfor hans komfort zone.
Svagheder:
- God mad; Lúcen elsker mad, han er faktisk besat af det og kunne spise hele tiden, men kun når sandfærdigt godt mad er nær kan han ikke andet end blot at begære det mere end noget andet! Selv i midten af en kamp, hvis god mad kan lugtes smider han alt for at få det.
- Arrogant; Lúcen tror tit han kan mere end han faktisk kan og dette ender tit med at han kommer i problemer eller direkte tager skade da han mener han sagtens kan klare det.
- Slaver; En dybt hul i hans hjerte. Efter hans eget liv som slave vil han næsten give alt han er, alt han har, for at rede folk fra slaveriets onde lænker. En slave kan næsten få ham til hvad som helst, for han føler han må gøre alt der er i hans magt for at hjælpe dem. Derved er han let manipuleret af dem.
- Sproglig forståelse; Lúcen kan krystaliansk og dæmonisk, mere har han aldrig haft brug for. Han kan disse i deres dag til dags brug, men læse, skrive og sådan er ham absolut ikke muligt. Han er ligeglad med alle folk der ikke kan et af disse sprog, for han kan ikke andre.
Fremtidsdrømme:
- At fortære alle de andre dødsynder. Han tror at gennem fortærring af de andre dødsynder kan han blive "Synd" selv eller en avatar af Zaladin selv.
- At lære og forstå dødelige og deres tankegang.
- At opnå mere social magt.
Elsker: (Beskrevet som karakteren)
- Gode kokke; Disse er folkene der burde blive givet en ekstra chance for livet som engle!!!
- Friske døde kroppe; De er en delikatesse for sig selv.
- Mad ro; ahhhh
- Rejse selvskab; Det gør bare turene fra sted til sted mere behageligt og så er der nogen at tale med over et godt glas vin.
- Sværdfægtning; Selvom han er en "meget travl" dødsynd, så nyder han da at øve sig på sværdfægtning eller blot se to kæmpe.
- Kroslagsmål (efter maden!); Det vækker bare en stemning som kun kan skabes og nydes på en god gammeldags kro.
Hader: (Beskrevet som karakteren)
- Dårlige kokke; Disse burde dræbes hurtigst muligt! Til alles bedste!
- Magre folk; De har ikke nok kød på kroppen, så deres smag er kortvarig.
- Folk der kommentere på mængden han spiser! De vil hurtigt finde ud af hvorfor!
- Strande; Sand er bare overalt! Inkluderende ens mad og det ødelægger bare alt.
- Salt! Det er bare ikke okay!
- Kentaurer, satyrer, minotaurer og mange typer halvdyr; Det er ubehageligt at spise deres hår og pels og det kilder.
- Folk der kilder ham!
- Slavehandlere; De minder ham om mange år af hans liv.
- Fuglkvideren; De er forstyrrende og vækker en når man bare gerne vil sove!
Baggrundshistorie
Barndom: Lúcens skabelse kan han ikke huske meget af. Hans første øjeblikke var i Kzar Moras mørke, låst væk fra verden udenfor. Han følte dog allerede tidligt hans navn blive kaldt og blev stjålet fra hans land, ud bag porten og fanget. En troldkarl i rubinien havde påkaldt Lúcen tl eksistens gennem mørk, forbudt, blod magi.En lænke var derfor tidligt om hans ankel og han var tvunget til at tage en fysisk form af hans herre.
Herrens navn var Elijaz Reli'Zarus. Han brugte Lúcen som slave i mange år.
Fortid frem til nu: Lúcen i hans år som slave til Elijaz var tvunget til to store opgaver. Den første var at han var tvunget til at skulle være hans livsvagt. Han beskyttede ham i søvn,
om dagen og på ture. Han blev derfor udsat for intens træning når han ikke var igang med sin sekundære opgave. Denne træning var i brug af forskellige våben, men hans fortrukne blev og ville altid være langsværdet som han blev en ekspert i brugen af, men andre våben var aldrig rigtigt hans kop te, men han var dog ikke helt tabt med dem. Andet træning han blev udsat for var ting som udholdenhedsprøver hvor varme kul ville blive lagt på ham, brændemarkering og generelt andre tortur metoder de tvang ham til at udstå og derefter lod ham skifte sin krop så arene forsvandt.
Hans sekundære opgave var dog ikke ligeså slem. Det ende som en opgave han faktisk lettere nød. I smedjen rigmanden Elijaz ejede blev han lært smede-kunstskab. Han var en ihærdig studdent til hans lære, men inderst inde var hele grunden han lærte at skabe våben og rustninger i håbet om at han en dag ville kunne få sin hævn over Elijaz som havde ham bundet som slave gennem brugen af hans magiske navn.
Men ej skulle Lúcen nogensinde få sin hævn, for efter tyve års tjeneste solde Elijaz hans navn til den højste byder og dette fortsatte. I mere end 200 år blev han tvunget til at være slave til mænd der begærede magt og han sultede.
Inderst inde sultede Lúcen og vidste ikke hvorfor. Intet af hvad han havde spist i sine år havde gjort ham mæt. Andre talte om hvordan de havde spist for meget, men når Lúcen havde spist meget var der blot mere plads end da han startede. Han kunne sågar forbruge ting han havde spist ved at "tage det ud af sig" igen og igen og igen. Han lærte at hans hunger tillod ham at fortære alt.
Intet var farligt for ham. Hans mestre brugte også dette. Han blev tvunget til at spise næsten alt,
han gemte deres gifte i sig, deres metaller, dyre bare kostvare, våben og noglegange tvang de ham bare til at spise ting for deres fornøjelse, og han hadede det. Han ønskede hver dag at han kom fri og ville kunne dræbe dem, at få hævn. Og en dag ville han, han ville tage sin hævn på alle slavehandlere i verden, befri slaver og være fri, men alt dette blev glemt da hans frihed endelig kom.
I 2016 da porten til hans gamle hjemland åbnede sig ville han for første gang få sin frihed.
Hans nyeste herre Judyras Sharaqui kom i problemer med en dæmon og Lúcen blev beordret at fjerne problemet, så dette ville han gøre. Men da forstod Lúcen også endelig hans skabelse.
Hans evne til at fortære, det hele!
Som dæmonen Rashia døde ved hånden af Lúcen fik han sin frihed og endelig var han kortvarigt mæt. Hans navn blev da Lúcen Rashia og hans frihed kom. Judyras glemte hans navn, men ej glemte Lúcen hvad han havde gjort ham. Så en nat lod Lúcen som om han var en af hans slaver og lod hans tidligere herre drikke den stærkeste gift Lúcen nogensinde var tvunget til holde i sig.
Hans mesters død tilfredstille Lúcen for en tid og som hans hus, familie og venner døde til hans hånd over de næste måneder var Lúcen endelig fri og forlod hurtigt Rubinien for aldrig at komme tilbage til det.
Tid gik og hungren kom tilbage. Lúcen vidste ikke hvad han skulle gøre, han måtte blive mæt igen,
men han vidste nu at kun en dæmon ville sandfærdigt mætte ham. Så han søgte hvad han forventede at være en af de stærkeste ud. Han søgte dødsynden Frådseri, Gula, ud. Og en dag,
på en kro fandt han ham endelig. Han lokkede Gula i et venskab og efter nogen tid en fælde.
Under indflydelsen af alkohol og adskillige gifte antænde Lúcen hans fysiske krop i flammer,
smeltede ham til jorden under sig og drog sit sværd gennem hans fysiske, bankene hjerte.
Han fortærrede ham den nat og var i en god tid mæt.
Han Lúcen ikke vidste helt var at ved at fortære, dræbe, Gula overtog han selv posten som dødsynden Gula, Frådseri, og hans hunger blev da uendelig. Han måtte have mere. Han fortærrede da kroen de havde været på og søgte videre efter flere dæmoner og fandt da hans seneste offer.
En stakkels dæmon. Teto. Med formen som en edderkop forvirrede han en smule Lúcen,
men Lúcen sagde skam ikke nej til et måltid. Han fortærrede staklen under indflydelsen af alkohol,
og da hans sanser var helt nede var han klar til at slå til. Det var en større kamp end med Gula,
men med tid og mange kræfter find han spist og Teto blev en del af hans nye navn.
Nu søger Lúcen mere føde, og sandheden om dødsynderne, for der måtte da være mere til dem og deres eksistens.
Værste Minde: Elijaz Reli'Zarus kald der tvang Lúcen til ham efter hans første 30 år i Kzar Mora. "Hvorfor... .Hvorfor mig?"
Bedste Minde: Fortærringen af hans ofre Rashia, Gula og Teto. De var udentvivl det bedste der nogensinde er sket, for uden dem ville han aldrig være nået til hvor han er idag.
Familie: Som dæmon er han skabt ikke født og derved har han ikke en familie da han ikke selv har børn. Han tænker ikke tit over familie ting, men når han gør så er han ikke udelukket for tanken om i en fjern fremtid at have en. Men for nu er alt som det, blot for nydelse.
Andet
Billed er lavet af DAR-dEvilFærdighedspoints
Fysisk styrke: Over middelSmidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel
"Lucien" ~ Dæmonjæger ~ Dødsynden; Frådseri ~ Dæmon
Chatboks
IC-chat▽