Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Cordelia Lynarion.
Kaldet: Cordelia, Della.
Køn: Kvinde
Alder: 14
Fødselsdag: Den Niende Januar.
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: De gamle guder.
Erhverv: Servitrice, krosangerinde.
Nuværende levested: Omrejsende - Samme lille hus.
Race: Menneske

Udseende

Højde: 167 cm
Vægt: 48 kg
Hudfarve: Bleg, fregnet.
Hårfarve: Rød.
Hårstil: Meget langt. Til dér, hvor ribbene slutter. Oftest løst, eller sat op i en sjusket knold.
Øjenfarve: Brun.
Kropsbygning: Slank, men ikke barnlig.
Hverdagstøj: En middelalderlignende kjole. Nederdelen er lang (til knæene) og starter lidt under hendes bryst. Toppen er løsere og blotter hendes hvide skuldre. Kjolen er vævet af grov uld. Nederdelen er sort, mens toppen er gråbrun.
Permanente skader: Brystsyge (astma).
Særlige kendetegn: Håret og fregnerne.
Race: Menneske.

Magi

Magisk evne (1): Ingen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Ingen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Talenter: Sang, dans, knivkamp (Cordelia forsøger altid at få afsluttet kampene hurtigt, da hendes brystsyge gør det svært for hende at fortsætte i længere tid), ridning, handel.
Svagheder: Cordelia ved ikke hvordan hun skal reagere, hvis hendes mor, Carmen, græder. Morens svaghed er blevet Cordelias. Hun ser ikke længere moren som en stærk rollemodel, men mere som et barn, der skal beskyttes. Og hvis nogen gør Madam Lynarion fortræd, vil Cordelia ikke helme før vedkommende har sluttet sig til Kiles rækker. Carmen er dog ikke Cordelias eneste svaghed. Den unge pige er mørkeræd, noget, hun ikke ligefrem er stolt af. Dog er det ikke selve mørket der skræmmer Cordelia. Nærmere det, hun vil se, når lyset vender tilbage. Cordelia har mange overfladiske svagheder (eksempelvis madlavning, brydning, sværdkamp og kurvefletning). Men hendes største frygt er døden. Cordelia Lynarion frygter dødens mørke. Mere end noget andet.
Interesser: Musik, knivkamp, religion (de gamle guder), ridning.
Drømme: Et let liv, hvor hun ikke skal bekymre sig om andre end hende selv.
Elsker: At synge, at danse, at ride, Ludmila (hendes unge hoppe), hendes moder.
Hader: At brodere (noget, hendes mor forgæves forsøger at lære hende), folk der græder, tanken om døden, hendes far, at bede om hjælp, mørke, madlavning, brydning, hendes brystsyge.
Helhedsindtryk: Cordelia er ikke en pige, der adlyder ordrer, hverken fra krofatter Kjartan (hendes chef, som hun inderligt afskyr) eller fra Lysets Dronning, hvis denne skulle have interesse i hendes gøren og laden. Cordelia tror på handling, ikke på ord. Hun er rapkæftet og kan til tider virke direkte fjendtlig. Hun ser helst at andre lader familien Lynarion (hun og hendes mor) passe sig selv og dem, der uopfordret forsøger at hjælpe, irriterer hende noget så grusomt. Cordelia vil ikke ynkes

Baggrundshistorie

Barndom: Cordelias historie begynder ikke ligefrem lykkeligt. Hendes far (Ralf Vaktomon) skred, da han fandt ud af, at Carmen var gravid. Han pakkede sin mørkegrønne vadsæk og forlod sin kæreste (Carmen og Ralf blev aldrig gift) og sin ufødte datter. Carmen elskede Ralf meget, meget højt og hans valg knuste den hendes hjerte. Cordelia er derfor vokset op med en ødelagt mor. En mor, der stadig elskede den mand, der havde forladt hende. Cordelia har, gennem årene, opbygget et inderligt had til den mand, der knuste hendes mor. Hun ønsker ikke at kende Ralf. Hun frygter, at han også kan ødelægge hende. Og det vil hun ikke lade ske.
Grundet morens sorg, har Cordelia altid været tvunget til at hjælpe hvor hun kunne. Hendes barndom har ikke været let. Da hun fyldte syv, købte hun sin første kniv, af en beskidt gadesælger. Siden har hun ofte forsvaret sig med den lille foldekniv, der altid ligger gemt i hendes støvle.
Fortid frem til nu: Som elleveårig fik Cordelia arbejde på Kjartans kro (Den Glade Gris). Først bare som servitrice og afrydder, senere som artist. Kroens stamgæster kender alle den unge Cordelia Lynarion. Den unge Cordelia Lynarion, med de lange ben og de mørkerøde lokker. Familiens hovedindtægt er Cordelias sang. Gæsterne elsker hendes dybe stemme og uskyldige smil. Og hun ved det.
Hendes mor, Carmen, synker dybere og dybere ned i sorgen og Cordelia ved ikke, hvordan hun skal trække hende op igen. Hun burde fortælle, at hun elskede hende. Hun burde smile og lade hende føle, at hun er til nytte. Men i stedet har Cordelia taget morens ansvar på egne skuldre. Hun arbejder på kroen, laver mad, fletter kurve, kærner smør, slagter svin, rydder op og sælger familiens beskedne udvalg af varer, på byens marked. En rutine, hun efterhånden har lært at leve med.
Værste minde: Engang, da hun forsøgte at stjæle et brød fra en bod på markedet. Brødsælgeren råbte op og satte straks efter hende. Cordelia, der ikke ville give slip på det lune brød, sprang som et hjortekid, gennem byens fattigste kvarterer. Men hendes brystsyge blev det, der ødelagde drømmen om at kunne give moren en friskt franskbrød. Hendes lunger peb, hendes hals var alt, alt for smal og hun faldt sammen på vejen. Manden indhentede hende selvfølgelig, tog brødet og stak hende en syngende lussing. Hverken lussingen eller manden var dog det, der gjorde dagen til Cordelias værste. Det var følelsen af hjælpeløshed, mens hun lå dér i mudderet og ikke kunne trække vejret. Mens hun lå dér i mudderet og ikke kunne gøre andet end at vente.
Bedste minde: Da Carmen forærede hende den lysebrune hoppe, Ludmila. Moren havde fået hesten af en gammel gadesælger, der var døden nær. Han ville forhindre, at hans elskede dyr endte hos røvere og ransmænd, når han ikke længere var der til at passe på dem. Derfor gav han dem væk til folk, han mente ville kunne give dyrene både mad, vand og kærlighed. Det kneb måske af og til med maden hos familien Lynarion, men Ludmila fik masser af vand og der blev aldrig sparet på kærlighed og omsorg.
Barndomshjem: Et gammelt hus, i et af hovedstadens fattigste kvarterer.

Familie: Hendes mor, Carmen Lynarion. Cordelias forhold til Carmen er ikke dårligt (de to elsker hinanden, tag ikke fejl), det er nok nærmere usundt. Cordelia har påtaget sig forældrerollen, mens moren næsten fungerer som et barn. Et barn, der skal beskyttes, men egentligt mest er til besvær.
Hendes far, Ralf Vaktomon. Cordelia har aldrig mødt sin far, da denne forlod Carmen og hendes ufødte datter, fordi han ikke ville være far. Cordelia har ingen søskende.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Under middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Elendig