Det havde været nemt nok at infiltrere hoffet. Kirith var vokset op blandt adelige, og havde ikke svært ved at lade som om hun var en af dem. Det var faktisk det eneste hun ikke løj om. Hun havde selvfølgelig ikke givet sit rigtige navn, men gik under Lady Geneva.
Kirith gik igennem byen, der kun lige undgik at blive betegnet som en landsby. Den var tættest på slottet, der nu var hendes hjem, og selvom dens udvalgt i butikker og boder var langt fra hvad Kirith ville foretrække, havde den alligevel en rustik charme, som Hovedstaden ikke havde.
Hun bar en dybrød kjole, der kun lige nøjagtig undgik at slæbe sig hen ad jorden, mens hun gik fra bod til bod på det lille marked. Hun havde aldrig været i byen før, men hvad hun havde hørt var, at den havde været større før vicomten tog over. Nu var der mange tomme huse, og lukkede butikker. Kirith selv mistænkte at vicomten tog penge fra sit folk, men selvom det havde været let at infiltrere hoffet, havde hun ikke ikke hørt noget substantielt om sagen.
