Et øredøvende skrig kunne høres i de tidlige morgentimer. Et skrig der vækkede den ellers så fredelige by Elverly op. Grunden til skriget, var en ældre elverkvinde. Hun var gået ind for at vække op sin søn, en søn der var tæt på endelig at være rigtig voksen, men tragisk nok var dette ikke noget der kom til at ske. For da hun skulle tjekke op på ham denne morgen, var hun mødt med synet af blod, og store dele af hans kød var manglede. Der var heller ikke noget tvivl om hvordan han havde mistet det. Der var store mærker efter et tandsæt, der gjorde det tydeligt at noget havde spist det. Dette gjorde det dog meget mere grufuldt.
Skriget havde som sagt vækket op det meste af byen, og der ville uden tvivl ikke gå lang tid, før at vagterne ville komme strømmende for at finde ud af hvad det var omkring. Ikke langt fra dette sted, var en anden familie dog også blevet vækket af det. Et ældre elverpar, og en lille pige, som de havde taget ind, da de fandt ud af at hun ingen familie havde tilbage. Denne lille pige var Agarwaenel. Siden hun var kommet til Elverly var hun blevet fodret, og klædt pænt på. De havde endda prøvet at gøre noget ved det grimme ar hun besad, men det var forsent. Arret havde healet for meget, og selvom det nu ikke var så rødt og grimt, var det stadig tydeligt og tog noget af det uskyldige og søde væk fra hendes ansigt. Men i det mindste var det ikke længere beskidt, og hendes eget platinblonde hår var også rigtig komme til syne, nu når elverne kunne bade igen.

Alt i alt, gik det egentlig ganske godt for Agarwaenel, men hun var en utilregnelig lille pige. Natten forinden havde sulten angrebet hende, i sådan grad at hun gik ud for at finde noget at spise. Hun havde lyst til noget at spise, og det kunne ikke gå langsomt nok. Det var sådan at hun havde formået at snige sig ind hos en af de unge elverdrenge. De havde prøvet at være søde ved hende for at få opmærksomheden fra elverpigerne, ikke at det altid lykkedes, men Agarwaenel var ligeglad med dette. Især i dette øjeblik. Inden elverdrengen havde en chance, havde Agarwaenel allerede dræbt ham med sit hår, og havde så taget for sig af festmåltidet. Der var noget ved den søde smag elverne havde, som næsten kunne få Agarwaenel til at blive helt høj af det, og det havde været så lang tid siden.
Da hun endelig forlod værelset og huset, var hendes ansigt, natkjole og hår tilsølet med blod. Hun havde prøvet på ikke at efterlade spor, og ved det nærmest sted der var vand, havde hun da også prøvet at skylle sit ansigt og hår, inden at hun tog tilbage til huset, hvor hun gjorde det af med natkjolen, og fandt en ny fin en. Der var alligevel ingen måde hvorpå hun kunne redde en hvid kjole fra blodet der var på fronten af det. Men selvom hun havde gjorde sit, var hun måske lidt for mæt og træt, og også stadig ung, til at overveje at det kunne være at hun ikke havde fjernet alle spor.

Så da hun stod op denne morgen ved skriget, og gik udenfor med sine plejeforældre for at se hvad der foregik, overvejede hun ikke hvoran der stadig sad et par blod rester i det platinblonde hår, og under neglene.
”Hvad sker der?” mumlede Agarwaenel i sin utrygge stemme, selvom hun var ganske klar over a det nok var måltiddet de havde fundet. For en eller anden grund, så var folk var ikke glad for at spise andre elvere….

Mørket var nærmest en velsignelse. Det gjorde livet så meget nemmere for en omluskende sniger som Shenzi. Hun kunne snige sig igennem mere åbne områder midt på dagen, uden at en eneste sjæl bemærkede hende. Dertil var mange af dem efterhånden afgået ved døden alligevel. Tørken havde været ganske normal, når man var opvokset i en ørken, men mørket var nærmest en åbenbaring af nye muligheder. Langsomt havde hun lusket rundt i skovene, snust sig til de lidt finere områder. Elverne var virkelig en forfinet race, så det baskede. Gad vide hvordan de smagte? Så rent kød måtte være en speciel oplevelse.
Et skrig skar igennem mørket med så stærk præsision at Shenzi selv måtte stivne for et kort sekundt. Det var tideligt! Hun havde ikke engang gjort noget endnu.

En smule irriteret vendte hun kursen imod hvor al den larm kom fra. Hun kiggede op i de høje tykke træer, hvor hytterne var placeret ganske praktisk. Elverne nød da virkelig at gøre livet svært for dem selv? Hvad var der nu galt med hytter på jorden?! Shenzi fnøs som hun så hvordan det begyndte at myldre. Fakler blev tændt, og en enkelt gang imellem løb skæret over de gule øjne, som blev svagt synlige i sit gemmested. Hvad mon alt det påstyr gik ud på? Blod havde hurtigt nået frem til den prædatoriske næse, der overvejede at følge den. Men der var alt for mange ude denne nat til at gøre det ubemærket. Den søde duft vækkede dog alligevel sulten i den tomme mave. Nu skulle en af dem bare væk fra flokken.

//Inaktiv... so sorry TT__TT