Solen stegede over hovedstadens tage og gader, og kogte enhver som forsøgte at begive sig udenfor en dør. Luften var tør og ubehagelig, sugende al væske ud af øjne, læber og hud. Hvordan kunne ens årstid som denne være så varm og klam. Midt i efterårets måneder var det hele vendt, bragt en anden form for kaos og ubehag med sig.
Folk holdte sig indendøre, når de ikke stod i kø efter vand ved brøndene. Brønde der var bevogtet nat og dag for at ingen skulle tage ekstra til sig i nattens muld og mørke. Irriterende.

Og hvad lavede Maya så ude på så varm og tør en dag? Jo, nu når vandet var bevogtet, måtte det betyde at væsker generelt var værdigfulde. Og hvilke andre væsker fandtes der? Alkohol. Tønder med øl, flasker med vin, saft og andet med et væskeindhold. Hvem var kendt for at have mest af dette? Det havde de rige.
Så derfor strejfede Maya nu afsted hen over gaderne, forsøgte at få sig til at falde til, trods hun ikke bar smukke klæder, gik yndefuldt eller havde smukke smykker og spænder i håret. Måske kunne hun endda bare stjæle noget af værdig og bytte det til øl og vin? Måske endda frugter, hvis de da stadig var på markedet.

I skjul fra folkemængden, begyndte Maya at klatre op af husene, for at lige sig langs tagene. En fejltrin fra hendes side, taget tagets dulmende varme i betragtning som stegede gennem hendes skinsko og forudsagede brandsår på hendes hænder, skulle hun holde dem der for længe. Det blev derfor til sidst opgivet, for at liste rundt i skyggerne, søgende efter kælderindgange, skakter og andet som forhåbentlig kunne føre til en vin eller øl kælder. Ikke at det var smart at stjæle nu. Det var midt i dagslys! Nej, det var orienteringsarbejde, og hvis en gik forbi med lommen fuld af mønter og krystaller, kunne det godt ske at de meget pludselig forsvandt fra bæltet.

Maya holdte egentlig ikke ret meget øje med folkene omkring sig. Der var egentlig heller ikke særlig mange ude, i forhold til i de gode gamle tider hvor der vrimlede med folk. Det var derfor heller ikke nemt at tilegne sig noget som helst.
Jo Maya kunne vandre rundt i skyggerne, godt beskyttet af sin egen brune hud der gjorde det nemmere at falde i et.

Maya småløb hen over vejpladsen, forbi et par folk og ellers videre til næste skygge område, ved siden af en kro, hvor hun satte sig. Smilte til folk som hun havde forbipasserende, lignende en der blot søgte skygge for at køle ned. Da ingen længere holdte øje med hende, listede hun ind. Ind gennem gyden, hvor hun i et svagt øjeblik væltede over en tom tønde, der lavede et gevaldigt spetakel. "Satans!" en arrig hviskende stemme der forlod hende, som hun med en grynten kom på benene, og puffede tønden væk fra sig. Men hvis de satte de tomme tønder her, måtte der ikke være langt til hvor de fyldte tønder befandt sig. Hvilket gav hende en grund til at fortsætte ned igennem gyden, der var overraskende ren i forhold til at det var en gyde der førte om bag et værtshus!

Anann som var mere optaget af sin destination, opdagede kun lige med nød og næppe den yngre kvinde der løb forbi hende. Hvis det ikke havde været for det lidt voldsomme og brune hår, havde hun nok slet ikke lagt mærke til det. Det kunne også bare være, at byvagternes gen lå så dybt i hende, at hun altid var bare lidt vagtsom på hvad der foregik.

Men lige som hun skulle til at træde ind i den altid summende kro, hørte hun et rabalder og en lavmeld hvisken. Med rynkende bryn, lod hun hånden falde var det varme dørhåndtag, og gik fem skridt til side og kiggede ned igennem gyden. Lige i tids til hun så den selv samme kvinde forsvinde ned igennem gyden, som hun havde set tidligere. Det hele virkede lidt for mystisk, til at våbenmesteren kunne lade det ligge. Og så sagt som gjort, fulgte hun efter ned igennem gyden, for at se hvad denne person havde tænkt sig at finde på.

Maya børstede irriteret sine knæ af for den smule snavns og jord der var kommet på dem ved styrtet, alt imens hun holdte et jævnt hurtigt tempo. Den unge kvinde bemærkede ikke at nogen havde valgt at følge efter hende - eftersom hun naivt nok havde regnet med at hun var nået rundt om et hjørne før nogen nåede hen til den væltede tønde. Man kan ikke være lige heldig hver gang.
"Okay.. Hjulsporerne indikere.." hviskede hun lavmelt for sig selv, mens hun satte sig på hug. Lod fingrene let følge sporerne i brostenene, som var blevet deforme efter mange års arbejde som vej til tungere genstande. Gyden var så small at hverken heste eller æsler kunne kommer derind. Jo, måske et lille æsel, men hun mente mere at det så ud til at være en vogn der kunne være en eller to tønder på, når de skulle fragtes ind til de tørstige gæster.

Maya rejste sig fra sit detektiv arbejde, og listede videre, denne gang mere lig en mus, som hun hørte stemmer fra kroens køkkenområde, og dens sode vinduer. Kælderen ned måtte være her et sted.

Hun nåede hen til hjørnet skikkelsen, skikkelsen havde forsvundet bag ved. Og ganske rigtigt, da Anann lod sit hoved halvt kigge forbi den varme stenmur, sad krøltoppen der og mumlede for sig selv. Hvis dette ikke var et klart signal, for noget som bestemt var mystisk, så kunne hun ikke længere forklare hvad ville være!
Men ind til videre havde kvinden jo, teknisk set ikke gjort noget forkert, så nu stod den ældre kvinde over for et dilemma. Skulle hun spørger kvinden hvad hun lavede, give hende en chance for at komme op med en dårlig bortforklaring, givet at de begge vidste at Anann allerede vidste, hvad hun havde haft gang i. Også slap kvinden væk med en forskrækkelse, og ikke en nat bad tremmer. Eller, skulle hun tage den sidste udvej, og simpelthen vente til hun kunne tage denne person i fersk gerning?
Hun tog en dyb indånding, folk led allerede nok i forvejen, selvom hun hældte mere til det sidste, så måtte kunne hun hellere ikke lige overskue tanken om at ødelægge hendes fridag, endnu mere end den allerede var.

”Hvad, om jeg må spørger, har du gang i?” det var hendes autoritære stemme havde allerede overtaget, hvordan hun udtrykte sig, mens hun spankuleret forbi muren og trådte frem så hun var i synsfelt for den anden. 

Maya havde sat sig på hug igen lidt længere henne af gyden, mens hun forsøgte at finde den bedste måde at komme ind i kælderrummet på uden at blive opdaget. Imens hun gjorde dette havde en kvinde sneget sig op på hende. Lyden af den autoritære stemme fik da også pigen til at stivne for et halvt sekundt, inden hun rejste sig, som holdte hun til her. "Næh, du må ikke spørge" Det måtte hun da egentlig ikke spørge om.
Maya foldede hænderne over brystet og så bryskt på kvinden. Det var en hun havde set glimt af før, men det havde hun efterhånden med alle der befandt sig i hovedstaden.
"Har du overvejet at det ikke rager dig?" Mayas stemme var skarp og uvenlig - overhovedet ikke interesseret i at snakke med den anden, el heller bortforklare hvad hun havde gang i. For der var intet at forklare overfor damen. Man kunne jo næsten vende den om og spørge efter hvad hun selv lavede der - men ærligt.. Maya var direkte ligeglad.

Hendes ansigt changerede ret hurtigt imellem et ganske venligt udtrykt, til en stram fortørnet maske. Hvor vovede hun at snakke sådan til hende? Men sætningen ’det rager ikke dig’, fik det næsten til at se rødt for den ældre kvinde, men hun tog en dyb indånding og formåede alligevel at holde sig tilbage. Havde hun bare været et par år yngre, var denne kvinde blevet kylet op af væggen, og fået et ordentlig lag tæv, for at sikre sig hun aldrig nogen sinde snakkede sådan til andre igen.

”Det ved kommer mig, siden det ser ud som om, at du skal til at gøre noget der ikke er lovligt.’’ Hun lagde armene over kors, hun ville næsten udfordre hende til at gøre noget hun ikke måtte, bare så Anann havde en undskyldning for at smide hende i arresten. ”Så før du gør noget du fortryder, foreslår jeg du går ud af gyden, uden at skabe yderligere problemer.” det var tydeligt, at det som der blev sagt ikke var til diskussion, og det skulle gøres.

Maya fnøs næsten som om hun morede sig over kvindens svar. Hun havde en overordentlig god evne til at få pisset folk af efter ganske ganske kort tid. Folk kunne bare lade hver med at være så skide nysgerrig og nærtagende. "Og hvem siger at jeg ikke arbejder her?" Svarede hun rapkæftet tilbage med hovedet på skrå.
Hun kunne sende de ondeste blikke, eller true hende så meget hun nu engang følte var nødvendigt, men Maya lod sig ikke skræmme. Hun havde befundet sig i gaderne siden hun blev født!
"Oh virkelig? Som hvad? at kigge mig omkring? Sidst jeg tjekkede var gaderne, såvel som gyderne, offentliv område." Hun hørte udemærket godt at denne kvinde var vant til at folk adlød hende, og stemmen var da også tydelig i sin forlangelse, men Maya var direkte ligeglad. Så længe hun ikke gjorde noget ulovligt, kunne autoriteterne ikke røre hende.

”Så du arbejder her?” Anann gav hende et ræve smil, og lagde armene over kors, ”Jamen hvis du gør det, er det jo slet ikke noget problem, også går vi da bare ind i kroen og får ham til at sige du gør” fortsatte hun og hævde et øjenbryn for at sige, hvis du ikke arbejder der bliver det selvfølgelig værst for dig selv, ”Hvis du selvfølgelig skulle arbejde for ham, er jeg meget ked af det, og køber gerne en øl for at have beskyldt dig for noget”

Det var egentlig ganske simpelt, når det kom til stykket. ”Desuden, hvis du ikke skulle arbejde her, kan jeg virkelig ikke se nogen grund til, at du skal sidde og studerer hjulspor og lede efter en kælder indgang” det skulle ikke tage et geni, at hvis hun virkelig var en tyv, at det var lige præcis det hun ledte efter. Hun satte sine hænder i hoften i stedet for, og lagde hoved på skrå. ”Så hvad bliver det, går vi ind i kroen, eller går du din vej?”

Maya så roligt på damen eller hvad hun nu var og lagde langsomt armene over kort. Hun havde et udtryk af at hun svagt morede sig, men mest af alt var hun et stenansigt som ikke lod sig påvirke af at hendes ord blev vendt imod hende.
Da talestrømmen endelig var færdig kom der en let latter fra Maya, en morene latter som hun rystede let på hovedet af den anden.
"Du må virkelig være en byvagt.. undgår spørgsmål for kun at fokusere på det som du kan hive viden ud af til din egen fordel.. vældig heltemodigt" Maya lagde hovedet på skrå og med smil på læben der ikke rigtig udviste nogen følelser overhovedet.
"For det første, dame, sagde jeg ikke at jeg arbejdede her, jeg sagde hvad nu hvis.. Så der er ikke megen hjælp at hente. For det andet besvarede du ikke mit spørgsmål. Er dette ikke offentlig ejendom? Har jeg ikke ret til at være her?" Maya skiftede stilling i sin ellers rette ryg til at stå med hoften lidt til siden og et løftet øjenbryn. Hun kunne gå hjem og vugge. Maya havde gjort dette siden hun blev født. "Har jeg helt konkret gjort noget ulovligt?"

”Søde skat, jeg har ingen lyst til at være nogens helt.” afbrød hun kort og lagde armene over kors, med et kækt smil hen over læberne. Jamen hvis det var i dette nummer hun ville stille op for hende, skulle Anann da ikke være imod denne forestilling og spillede da også gerne rollen som den dumme byvagt. ”Fint, du vinder. Du må have en god dag” Anann vente ryggen til, og gled hurtigt ud af gyden, i den tiltro at hun ikke havde tænkt sig at følge efter, og gik målrettet ind i kroen.

Hvor hun før havde haft lysten til at drikke en øl, var der nu en kvinde som skulle tages i fersk gerning. Hun gik hen imod disken, og fik hurtigt kroejeren hen til sig. ”Jeg er fra byvagten, jeg har set en mistænkelig figur ude bag ved, er der er en anden måde at komme ned i kælderen på, end ude fra?” med store øjne og en smule skeptisk, nikkede han og fulgte hende ind i hans kontor, hvor en dør ville følge hende ned til hvor øllen stod. Da han stadig ikke helt troede på hende, insisterede han dog også på, at han skulle med ned. Til Anann’s store misfornøjelse. 

Maya rynkede instinktivt på næsen af udtrykket, søde skat, og sendte kvinden et harmt blik. Men fint, ingen grund til at gøre et større nummer ud af den del. Specielt ikke som.. Var hun virkelig ved at bakke væk. Et øjenbryn blev skudt i vejret og Maya kiggede længe og meget skeptisk efter kvinden som gik målrettet ind på kroen. Det var ikk.. Normalt.
Der gik lang tid efter at kvinden var gået, til at Maya lod hænderne falde ned til siden og flytte sig ud af flækken. Nærmest forventet at hun ville hoppe forbi hjørnet igen så snart Maya gjorde andet end at trække vejret.

Maya fnøs en smule overlegent. Det var nok noget nært det særeste hun længe havde oplevet. Hun vendte tilbage til hjulsporerne, samt kælderdøren. Hun satte sig på trappen der første derned og kiggede lidt på den tunge hængelås der hang der. Okay, det var en af de bedre, og ville nok tage tid at få op.. Hvor irriterende. Men når det var om natten og man blot sørede for ikke at tabe den, skulle det nok gå. Det største problem lå nok mest i det høje klik der normalvis kom fra disse låse.

Maya kravlede op af hullet igen og satte sig på hug foran de små fuldstændig beskidte vinduer. Det måtte havde været flere måneder siden nogen havde været udenfor kælderen for at gøre rent. Hvis de da overhovedet havde gjort rent i den afdeling af kroen overhovedet! Maya lod en brun hånd køre hen over vinduet, forsøgende at få gjort det muligt at se igennem. Bare lidt mere. Var der mennesker derinde? Nej det kunne ikke passe. En runde mere og - Klirk. Vinduet var så mørnet og gammelt at denne simple ting som at trykke lidt hårdt for at få snavset af resulterede i at glasset knækkede.
Fordel, hun kunne nu se direkte ind i kælderen samt alle tønderne med øl. Minus. Den så fine byvagtsdame stod dernede. Pis. På sekundet hun så den anden, rejste hun sig og bakkede væk, håbende at hun ikke havde set hende. Forhåbentlig kunne hun nå væk. Med Benene på nakken lød hun ned af gyden, og fulgte den, fremfor at løbe ud på åben gade.

De havde stået der længe nok til at kroejeren blev utålmodig, og mente Anann bestemt måtte have misforstået situationen. Hvilket bestemt ikke hjalp hendes humør, for hvis der var noget hun kendte til, så var det forbrydere, og kvinden hun havde set ude foran. Anann knep øjnene sammen, ja hun havde bare haft en helt speciel aura omkring sig, at det slet ikke var til at tage fejl af hvem hun var for en type.
Også kom der en splintrende lyd, og en rude var gået i stykker. Hun nåede lige at vende sig, da hun så den lille tyv med det store brune hår, løbe sin vej, ganske hurtigt.
Måske havde hun ikke fået muligheden for at fange tyven og smide hende i arresten, men hun skulle da bestemt gøre således at vagterne vidste hvem de skulle være opmærksomme på, når de gik deres turer.
”Hver glad for, at det bare er dit vindue som blev smadret”
Kroejeren der ikke havde troet på hende, nikkede blot og mumlede noget ligene, at det var satans.
 

Hun fik så sin øl, sad i nogle minutter efter, inden at hun valgte at pakke sammen og forlade kroen og vandre hjem. Hun havde jo alligevel ikke andre hun kunne dele denne dag med. Men da hun endelig kom ud på gaden, og begyndte at gå lidt rundt, gik det hurtigt op for hende, at vejen hun gik bestemt ikke var tilbage til barakkerne. Mere en hvileløs vandring, uden at have en mål eller nogen form for destination. 

Satans! At blive opdaget var det værste der kunne hænde en tyv, og så oven i købet en der tilsyneladende var mindre dum end de andre. Jamen hurra det var da også bare. Fantastisk. Maya sænkede først farten et godt stykke efter, og da hun så sig forpustet tilbage var der glædestrålende ikke nogen der fulgte efter hende. Maya pustede tungt ud og bøjede sig forover for at få vejret. "Hvorfor skulle hun også liiige bestemme sig for at gå om bagved!" Knurrede hun irriteret. Alt det arbejde hun havde lagt i det, var nu spildt! Kroejeren ville holde øje med sin kælder, Damen vidste nu hvad hun skulle lede efter i byen.. Også selvom hun i realiteten kun kunne få en bøde for at havde smadret et vindue, så blev mange ting en del mere besværlige nu.

Nedslået og en anelse arrig vendte Maya snuden mod tempelområderne. Snuden hjemad. Selvom der nok gik mange timer før hun kunne snige sig op til loftet hvor hun sov normalvis, uden at blive opdaget. Men det var der så ikke så meget at gøre ved.
Maya valgte derfor at gøre det hun plejede, sætte sig for fodden af en af de kridhvide statuer, godt henslængt og stirre irriteret frem for sig. Hun skulle bestemme sig til hvad hun mere ville gøre. Som hun sad og tænkte, kravlede en gylden silkeabe ned fra statuen og hoppede ned på Mayas skød, hurtig i at gennemsøge lommer med de hurtige fingre. "Nej, Geggo.. Jeg har ingen vand med tilbage.. Eller mad.." Nok forstod Silkeaben ikke ord som sådan, men sindstemning fik den til at pibe let og krølle sig sammen i favnen af hende. "Måske i morgen..."

Hvor lang tid hun vandrede rundt, vidste hun faktisk ikke. Men retningen havde ikke haft et fast mål, selvom hun nok snart burde begyndte at vende hjemad. Mod barakken. 
Men som hun skulle til at styre den rigtige retning, lagde hendes blik sig imod en skikkelse der bestemt var noget hun genkendte. Skulle hun virkelig være så heldig, at hun skulle fange tyven ikke bare to, men tre gange på en dag? Men blikket af hende, gav hende ikke just til at ville smide en bøde efter hende. Der var noget over hele situationen, den måde at tørken havde taget livet ud af alle. Der gjorde, hun havde utrolig svært ved at arresterer hende. Også selvom det kun ville være nogle krystaller, for at få rettet skaden i kroen hun havde prøvet at bryde ind i. Anann himlede med øjnene, over følelsen der begyndte at skylle hen over hende. Hun plejede normalt aldrig at få det sådan her. Og skyndte sig da også at skyde skylden på varmen og de plager der havde hærget hen over krystallandet for tiden. 
Hun nåede hen til personen og rakte hende det vandskin der havde hængt ved hendes hofte. "Måske du ville få mere ud af, at spørger, end at ta'" sagde hun tørt og kiggede ned på silkeaben der havde rullet sig sammen i favnen på hende. "Her" 

Maya sad fraværende og strøj Silkeaben hen over ryggen, mens den lå krøllet sammen i hendes favn. Det var egentlig ikke fordi hun havde haft til hensigt at anskaffe sig et dyr - men han var bare kommet til hende ud af ingenting.Og så var han nu egentlig ganske rart selskab. Bedre end de fleste andre i byen!
Pigebarnet var ved at gå ud af sit gode skin, da hun hørte stemmen igen. Hun havde ikke holdt øje med sine omgivelser, og værdigede ikke de andre et blik, ligesom de heller ikke så ud til at kigge særlig undersøgende på hende. Men en stemme kom igennem til hende, og fik pigen til at spænde i samtlige muskler og næsten hoppe op - på en måde som kun en skyldig med hånden i kagedåsen kunne gøre det.

Men en let ujævn vejrtrækning, frøs Maya skeptisk af hende og lænede sig anspændt tilbage mod statuens ben. Geggo var forskrækket spænet op og sidde på skulderen og krølle sig sammen bag dete store brune hår. Maya kiggede skeptisk ned på vandskinnet og tilbage op på byvagten, inden hun langsomt, meget langsomt og vurderende ragte ud og tog det til sig. Hun startede ud med at hænde en smule op i sin hånd som Geggo kunne tage af, mens hun selv drak af skinnet, uden så meget som at fjerne blikket fra den anden en eneste gang. "Hvorfor hjælper du mig pludselig?" spurgte hun næsten i samme sekundt som de tørre læber havde sluppet vandskindet. Det var unormalt!

/afsluttet