Efteråret var kommet tidligt til Amazonitskovene. Skovbunden var dækket af blade, hvis orangegyldne farver langsomt var ved at falme til en mere jordbrun nuance, og mange steder strakte træernes nu ganske nøgne grene sig trøstesløst mod himlen. De fleste af skovens vandløb var tørret ud, og det var for skovens beboere efterhånden tydeligt, at dette ikke var et ganske almindeligt efterår: det virkede som om, at alt det grønne og livgivende langsomt havde givet op og simpelthen var ved at dø.

En lille flok af jægere kom gående langs en af de smalle stier, der førte fra og til skoven. Over den enes skulder hang liget af et rådyr: et skravlet eksemplar, der bar tydelige spor af mangel på føde, men jægerne havde ikke været i stand til at nedlægge noget bedre, så dette måtte være tilstrækkeligt til at mætte familierne, der boede i skovens udkant.
En lyd af noget, der bevægede sig gennem de visne blade længere inde i skoven, fik jægerne til brat at standse på stien, og håbefulde blikke blev udvekslet. Den ene jæger lagde fingeren over læberne for at give tegn til de andre om at være stille, men hvad der en var længere inde i skoven, var tydeligvis allerede klar over deres tilstedeværelse, for en dyb og ildevarslende knurren kunne høres inde fra træerne.
Jægerne rakte ud efter deres buer og manden, der havde båret på rådyret, lod det falde til jorden for bedre at kunne forsvare sig selv. Når byttet i skoven var så ringe, var det ikke usansynligt, at en af skovens farligere skabninger, turde udfordre jægerne for selv at få kløerne i deres fangst..


Dette er en åben plottråd, og alle der har karakterer, der befinder sig i området omkring Amazonitskovene kan deltage. Det er op til trådens deltagere selv at finde ud af, hvad der gemmer sig inde mellem træerne.
Da denne tråd foregår under tørkeplagen må ingen af trådens deltagere benytte sig af magiske evner.

Den høje knurren gav næsten genlyd i området omkring jægerne og raslen kunne høres mellem de mange visne blade.
Lyden bevægede sig hurtigt og delte sig rundt om jægerne, som om der var flere der prøvede at omringe de få mænd der stod og varsomt kiggede rundt.

Langsomt kom lyden tættere på og det varede ikke længe før jægerne kom ansigt til ansigt med bæstet som havde lukket den højlydte knurren ud.
Siden der var mangel på føde i mange områder var flere og flere rovdyr søgt andre steder hen, ikke kun rovdyr men også almindelige planteædere for selv planter var også efterhånden visnet væk så, hvor end planteæderne tog hen, fulgte rovdyrende med og i dette tilfælde var det Foxy og nogle ulve fra den flok hun havde opholdt sig i.

Ud fra buskende omkring jægerne kom der langsomt ulve til syne rundt omkring dem. Der var 3 og til sidst viste sig en meget større hvid ulv med tre haler sig, der så endnu mere glubsk ud, end de 3 andre mere normale grå og brune ulve.

Siden der var mangel på mad, var rovdyrene blevet en smule mere agesive og hun vidste også tænder.
Hendes magi virkede ikke lige for tiden så hendes menneskeform var meget svær at kunne blive i, dog var der tider, hvor hun var heldig, men ellers var hun fanget i hendes normale dæmon form som var en stor hvid ulv med 3 haler.

Hun havde ikke spist i 3 dage og med det rådyr var noget hun meget gerne ville have fat i. Hvad der ville ske med jægerne var hun egentlig ligeglad med, det måtte de andre få bare hun fik det hun var kommet efter.