Tunge, grå skyer dækkede himlen over Azursøen, hvis overflade denne dag virkede mere grå end klar og blå, som den plejede. Et par fiskerbåde vuggede på vandet: net var kastet ud i håb om at skaffe fangst. De fleste i området levede af jagt og fiskeri, og en dags fangst kunne afgøre, om man gik sulten i seng eller ej.
Inde på bredden, et godt stykke fra Lazura, havde en gruppe af bjergelvere stoppet op. De var ved at rengøre deres jagtudstyr, og en af dem så en smule bekymret ud over søen. "Vinden tager til. Bådene bør snart gå i land.." Han snakkede krystalisiansk, men accenten stammede tydeligvis fra bjergelversproget. En af de andre elvere trak let på skuldrene. "Lazuras mænd er gode til at betvinge vandene. De skal nok komme sikkert i havn."

Som om selve Azursøen forsøgte at modbevise elverens ord, begyndte bølgerne omkring bådene kraftigt at tage til, og et fjernt råb kunne høres ud over vandet. Det var ikke den kraftige vind, der bevægede bølgerne, men noget andet. Mange af Azuriens beboere havde talent for vandmagi, men den dæmoniske kaosplage gjorde fiskerne ude af stand til at kontrollere deres evner, og magien fik en enorm bølge til at rejse sig ude på søen.
Vandet skyllede ind over en af fiskerbådene, som så ud til at blive fuldstændig opslugt af søen. Inde på land smed bjergelverne deres redskaber fra sig, da flodbølgen havde kurs mod bredden, hvor de opholdt sig. Vandet bevægede sig med en umådelig fart, og det så ikke ud til, at de ville være i stand til at undslippe..


Alle som har karakterer, der har grund til at befinde sig i Azurien, kan deltage i tråden. Det er op til jer, hvor stor skade vandet gør, og om fiskerne og bjergelverne overlever. Da dette er en plottråd under kaosplagen, er det et krav, at man slår terninger for sin karakters evner, som beskrevet i infotråden omkring plagen.

Hvorfor hun var blevet slæbt med på jagt, var og blev en gåde for hende! Silja var ikke beregnet til den slags! Hun orkede ikke at sidde stille, vente på dyret, og hendes egenskaber med en bue strækkede sig til det forfærdelige. Omkring tre rådyr var stukket af fra hende, hvor hun havde gennemhullet et træ, langt væk fra det egentlige mål.
Hvorfor insisterede hendes forældre på denne evige tortur!

Silja var derfor slæbt med de andre bjergelvere fra jagtens dejlige morgen, ned og vaske udstyrret brugt. Blodige knive, beskidte støvler og alt det andet gode. Ja ja, vorfor ikke. Hun sagde ikke meget, men kiggede op fra sit arbejde som mændene begyndte at tale. Nysgerrigheden blussede op, og arbejdet med at børste udstyrret begyndte at blive mere ujævnt til næsten ikke eksisterende.
Silja stod som forstenet og så scenariet tone sig frem for hende. Høje bølger, råb og skrig. Først da en stærk hånd greb fat i hendes overarm og trak hend op af højen, begyndte hun at komme til sig selv. "Vent! Vi kan da ikke bare stikke af" indvendte hun en smule rystende, men gled over i et forskrækket skrig, som bølgen ramte hårdt mod breden og sprøjtede vand i store mængden hen over bjergelver flokken.
Silja pustede og hostede, som hun havde fået slugt en god mundfuld vand. En smule fortumlet kravlede hun videre op på højen og så ned på vandet - stadig usikker på om hun var langt nok væk.


//forvandling - 4