Hej folkens

Jeg står og skal til at udvide vores information om de forskellige racer, og da det lader til, at folk her på siden er fyldt med gode idéer, er denne tråd oprettet for, at I kan komme med jeres inputs.

Det kan være idéer til alt muligt hvad de forskellige racer angår
Vi vil også gerne høre om de forestillinger I har gjort jer, om racerne x) (Nu sagde Lorgath f.eks., at hun forestillede sig Nordkrystalisianere som vikinger)

Det kan naturligvis også være noget om, hvad de forskellige racer kan, hvor de kommer fra, og hvordan deres levesteder er. (De ting, der allerede gælder for racerne kommer naturligvis til at blive stående - der skal blot flere detaljer på)

- Go go (:

Hver gang jeg kigger vampyren igennem, har jeg en masse ting, jeg synes, bør sættes med ind. Blandt andet er jeg af den mening at daywalkers er noget værre pjat og at vampyrer for satan ikke kan tåle sollys. De kan gemme sig i en busk, ja da, sagtens, men hvis de står midt i solen, selv ved en overskyet dag, så bliver det PISSE nederen for dem. Ifølge mit hoved xD

Derudover, så mener jeg også at de som styrke burde have lettere forstærkede sanser, især inden for lugtesansen, og især når det handler om blod.

Og nu vi taler om det, så bør det nok fastslåes, at det kun kan ernære sig ved blod, samt at de teknisk set er døde og derfor bruger de ikke deres organer. Ja, det ville gøre ondt at få stukket en kniv i leveren, men det er ikke katastrofalt på samme måde som et menneske. Med det sagt, er forblødning stadig træls, for så "sulter" de teknisk set.
Så tænkte jeg, at hvis en vampyr decideret spiser/drikker andet end blod, så skal det op igen, da det ikke kan gå gennem deres døde system.

Blot nogle forslag fra en meget vampyrfikseret Lorgath xD

Jeg er helt enig med Lorgath på vampyr-området, jeg syntes desværre det er meget løst og det kan både være skyld i en masse OP-spil men ligeledes, at der pludselig eksisterer 70 forskellige slags udøde, nogle kan gå i solen nogle kan ikke,
nogle kan indtage normal mad mens andre ikke kan røre det med en ildtang.

Der er også meget lidt information om andre kentaurer end sump-kentaurerne, så derfor har jeg skullet improvisere meget med Leonidas' baggrundshistorie.

Min idé er at resten af kentaurene, som af den ene eller anden grund ikke bor i kentaurlandsbyen, er nomader. De holder sig typisk til et lidt større område, men forlader det sjældent. For eksempel er Leonidas' klan ørkennomader, og så kunne der være bjergnomader og des lignende.
I klanerne er kønnene mere lige, men stadig er kvinderne lidt mere værdsat end mændene. Derfor har mændene et mellemnavn, som identificere dem som deres mors søn, som Leonidas hedder Hellasson (Søn af Hella), hvor at kvinder kun behøver deres eget navn og klan-navnet.
Hver klan har egne traditioner og skikke, men jeg tænker at de alle har en eller anden form for 'Coming of Age'-test, som deres unge skal igennem.

Efter opfordring skriver jeg nu lidt info omkring min dæmon, Dødens Mester aka Cregan Ashford.

Han er hvad man kalder en besætter. En snylter/tæge, kald det hvad du vil. I sin virkelig, rå form, er han en skygge der ikke kan rammes af materielle, simple våben. Denne "skygge" ældes aldrig og kan derfor eksistere for evigt, men i den form har han ikke særlig meget selvbevidsthed. Så han eksisterer ved, at besætte mennesker, og andre dødelige racer. Maser sig ind i deres kroppe og presser deres bevidsthed og sjæl.

Kroppen forbliver menneskelig, med den lille ændring, at hans øjne skifter farve alt efter hvilket humør han "optager" fra andre. Han er ikke særlig empatisk, havde det ikke været fordi han besidder en meget begrænset form for telepati.
Mennesket kan derfor også sagtens dø, både af alderdom og ved øksehugget, men derefter vil Cregans rå masse flyde ud af den døde krop og finde sig et nyt "kar".

I sin rå form er Cregan særdeles svag over for ALT magi. Han kan manipuleres med telepati, med stor lethed, magisk ild VIL ødelægge ham og alt andet magi synes generelt, at have en virkelig dårlig effekt på ham.

I think that's about it. :)

Krys bad mig beskrive min forestilling om dæmoner, så det gør jeg:

Jeg forestiller mig, at der er en del forskellige typer dæmoner, og at der af samme grund er et struktureret rangsystem. Min dæmon, Tremor fx rangerer meget højt på den rangstige. Han er oldgammel og har kraftige evner, er i stand til at skifte mellem menneske- og dæmonform, som det passer ham. Og fordi han er så gammel, er han også bedre i stand til at forsvare sig mod mentale angreb. Han ved, hvordan de føles, kan fornemme hvor de kommer fra, og kan til en hvis grad blokkere dem. Men naturligvis stadig kun så længe, han opdager dem, og han har ikke selv mentale evner ud over det. Hans andre sanser er også skarpere en menneskets, men ikke voldsomt.
Men siden han er slave, fordi et eller andet tåbeligt menneske fik fat i hans navn og desuden låste ham fast i hans menneskelige form (hvor dæmoner ikke har lige så meget styrke som normalt) er hans evner nedsatte og han kan ikke skifte til sin dæmonform eller tage hjem/ slippe væk fra sin herre.

Ud over det forestiller jeg mig, at Krystallandet har en underverden, hvorfra alle dæmoner stammer, og at langt de fleste dæmoner har psykopatiske træk, og særligt de gamle dæmoner ser mennesker og andre kortlivede væsner, som vi ser på dyr eller børn; nogle hader dem, nogle kan lide dem, og nogle få foretrækker dem grillstægt.

Som et par andre herinde, er jeg blevet bedt om at give min forestilling om dæmoner, så here we go:

Trods jeg er ateist, og derfor ikke tror på Gud (uanset hvilken version hun/han bliver gengivet som) er min forestilling om dæmoner nok blevet malet blot en anelse. Jeg vil nødigt indrømme det, men det er nok i særdeleshed den kristne tro der har påvirket mig i min forestilling om hvordan ”min” dæmon ser ud. Jeg anser dæmon-racen som en ondsindet race. Jeg tror jeg står lidt imellem et kristent synspunkt på en dæmon, og Sokrates’ syn på dæmoner.
Sokrates anser dæmonerne som noget guddommeligt og fornuftigt som findes i ethvert menneske, der hindrer os I at begå dumheder; de vejleder, med andre ord. Dæmonerne, ifølge Sokrates, tager del af sindet og sjælden med tanken om at hjælpe, imens den kristne dæmon besætter og prøver at overtage.
I den kristne tro beskrives dæmonerne som noget lavere, og i særdeleshed langt mere ondsindede væsner, der besætter mennesket og leder det i ”fordærv” (eller, sådan kan det betragtes). Dermed er den et selvstændigt åndsvæsen, der har overtaget en del af den besattes sjæl og forstand. Jeg tror, at jeg ligger herimellem.
Dæmonerne ifølge mig, er som sagt en ondsindet race. De er gennemsyret af eksplosive følelser i sådan en grad, at de ledes ind i en mild form for sindssyge. Som Venus fortæller, mener jeg bestemt også at Krystallandet har en underverden hvori dæmonerne opstår/fødes. Heri findes der også en rangorden, som opstilles ikke kun efter hvor ’ren blodet’ dæmonerne er, men også efter deres alder. De ældste dæmoner er selvfølgelig de mest respekterede, og dette ikke helt ubegrundet:
Dæmonerne er som sagt nogle lidt eksplosive væsner, og deres voldsomt passionerede følelser (følelser der kan sammenlignes/sættes lighedstegn ved de syv dødssynder) præger deres personlighed. De mere magtfulde dæmoner har (mere eller mindre) fuldkommen kontrol over disse, og virker – umiddelbart – langt mere menneskelige. Disse dæmoner kan fint klare sig uden en menneskelig dragt, og har dermed ikke behov for at besætte en menneskekrop. Deres udseende er ganske lig mennesket, men selvfølgelig udsmykket med ”særheder” så som: unaturlige hårfarver, øjenfarver, hudfarver, horn, osv.
De lavere rangstillede dæmoner tager form af ikke-eksisterende personer, som fremkaldes ved en pagt, eller et dybt ønske om hjælp fra det hinsides/de mørkere magter. Disse når så helt til livs hvis mennesket giver fri adgang til, at dæmonen kan lukke sig ind individets sind og dermed give ud af deres kræfter. Her vil dæmonen selvfølgelig prøve at opnå fuld kontrol, så de kan opnå større magt og blive ”fuldkommen”. Når jeg siger individ mener jeg selvfølgelig ikke kun menneskelige skikkelser, men også andre magiske væsner som fx drager.
Hvad sker der så, hvis en dæmon ”blander blod” så at sige, og får børn med en anden race. Morgoth er et perfekt eksempel – han er en blanding mellem et menneske og en dæmon. Morgoth har mange dæmoniske træk, og få menneskelige (heriblandt både personlige træk, og udseendemæssige træk). Hans personlighed er i særdeleshed præget af hans fars race, den dæmoniske, hvori der ingen sympati lægger, men til gengæld er der et kæmpe virvar af begær, had, grådighed osv. Nu da Morgoth er halvt menneske, og få gange har oplevet at føle stor nærhed til enkelte mennesker (og endda empati og sympati) finder han sig selv i konstant kaos. Hans to sider bekriger hinanden, og fremkalder den ikke-eksisterende kontrol og vanvid, som lavtstående består dæmoner af. Han sidder inde med for stor magisk kræft, som fuldblodsdæmoner har og med lethed kan kontrollere, på grund af allerede eksisterende psykopati og følelseskølighed, hvor mennesker vil finde direkte ubehag ved dette fordi det simpelthen er for meget for dem. Derudover påvirkes hans udseende selvfølgelig også. Han har ingen horn, men derimod ses dæmonen på hans hudfarve og øjenfarve.
Synes jeg at dæmoner lidt er en ond ånd? Ja. Er magikere, ikke magiske-væsner, men mennesker, med magiske kræfter besiddere af kræfter de egentlig ikke kan kontrollere? Nej. De kan delvist kontrolleres, men de magiske kræfter nedbryder langsomt menneskets besindelse og stabilitet i sindet. Har jeg en holdning om hvordan magi ”burde” være på Krystallandet? – Ja, men hvis jeg skulle fortælle om det også, ville jeg slå jer ihjel med min wall of text. Vil den mening gerne høres? Sig til og jeg vil fortsat fortælle.
Jeg håber det her kunne bruges.

Kys fra mig til jer <3

Jeg hiver lige op i tråden her igen, nu de fleste sidder i kreeringsfasen med én eller flere dværgekarakterer. Det er en mindre tilføjelse, som muligvis er irrelevant, men jeg (og Rolf) synes alligevel, det er en fed detalje. Egentlig går alle credits til Rolf, jeg er bare hans lille hund, der tager initiativ og synes, det var værd at formidle videre.

Idéen går på, at efternavne traditionelt blandt dværge ikke fungerer på samme måde som hos mennesker. Ved fødslen tager de navn efter faderen, eksempelvis Vaghonssøn eller Vaghonsdatter (søn af Vaghon/datter af Vaghon), meget lig islændinge. Når de udfører en bemærkelsesværdig bedrift, positiv eller negativ, vil de få deres egen personlige titel, som kendetegner dem. Hos mange dværge er det noget, der gåes højt op i; som unge vil de gå og drømme om deres fremtidige titel, sætte næsen op efter den, de mener mest ærefuld. Meget lig mennesker har drømmeprofessioner, og ofte tilspørger hinanden "hvad vil du være, når du bliver stor?", vil dværge i stedet spørge ind til hinandens ideelle titel og se ned på de, der har tilegnet sig de mindre ærefulde. Det vil også give spil i form af, at nogen forældre vil have høje forventninger til deres børn og opdrager dem med, at det er uhyre vigtigt, mens andre ser mere løst på det, trods det er en udbredt kultur blandt dværge og i langt de fleste tilfælde vil være af lige så stor betydning som guld og det stærke familiebånd. Eksempelvis har Rolfs dværg fået tilnavnet Grimnyr Jernhud, fordi han udkæmpede et helt slag med en økse stikkende ud ad hovedet, og min egen dværg har tilnavnet Mudgraic Krysteren, efter at være stukket af og vendt sin hjemby ryggen under infiltration fra Mørket.

Det er selvfølgelig ikke et must, men det ville alligevel være lidt blæret at holde den form for kontinuitet - en rød tråd om man vil.

Ja, nu må jeg hellere lige følge op, når nu Tevin fint har smidt min idé herind. Vi er i hvert fald begge to enige om, at det kunne være en rigtig fed måde, for dværgene at skille sig lidt ud. I samme ombæring, så har vi hver især, uafhængigt af hinanden, forestillet os, at magi måske var mindre fremherskende - eller måske ligefrem, eller i stedet, mindre accepteret blandt dværgene? Ikke at det altså var umuligt, og specifikt helings-magi ville nok blive værdsat på en særlig måde, men at offensiv magi ikke burde eksistere i bred udstrækning blandt småfolket.

Igen, navne-idéen har Tevin egentlig meget godt dækket ind. Det ville give dværgene en særlig drivkræft, om at opnå et navn der var deres evner og drømme værdigt. Mestrer man sit erhverv engang, så får man et navn. Udfører man en vanvittig bedrift, så tilkæmper man sig ligeledes et navn.
Disse navne er altså ikke nogle man selv bestemmer, men nogle man får af resten af dværgene, og som sker helt organisk og naturligt, når tiden er rigtig.

Derudover, og indtil man har gjort sig fortjent til en rigtig "titel" på enten positiv eller negativ baggrund, så er tanken at kælenavne bliver brugt i stor grad. Er man lam i den højre arm, så kan man hedde "Lamme" eller "Venstre". Har man stort rødt skæg, så hedder man "Rødskæg", råber man ofte højt "Larme" eller "Skøre", osv. Disse kælenavne er så en form for midlertidig fase, en skærsild, man befinder sig i, indtil man kommer videre - og er ofte rimelig neutrale i deres udtryk.

Jeg vil sige mig enig med Rolf og Tevin! Det kunne være rigtig fedt, især fordi det ville sende unge dværge lidt mere ud i verden og der kan komme gang i nogle dragejagter, krigsdeltagelse og alt det der. Sådan at spillet bliver mere levende, som Rolf og Tevin også siger ;)

Fx ville min hundværg, kaldet Y fordi ingen kan stave til Yurgitelyn alligevel, ville nok ende med at hedde Yurgitelyn Halte, fordi hun var kommet til skade i en kamp, med benet, og derfor altid halter.

Jeg er rigtig glad for jeres forslag til Dværgene. :)

Jeg vil ved lejlighed få det tilføjet til racebeskrivelsen - ind til videre, kan I jo bare spille med det!

Men tænker selvfølgelig også, som Lorgath, at der trænger til nogle flere 'retningslinjer' i forhold til, hvad en vampyr kan og hvad en vampyr ikke kan:

Kan de gå i dagslys under specielle betingelser? Kan de spise 'rigtig' mad, kommer det op igen hvis de prøver? Vil de nogensinde røre rigtig mad eller er det kun blod? Er det kun blod fra andre menneskelignende væsner (de væsner som ikke betegnes som dyr) der duer, eller kan dyreblod også fungere? Er der noget blod der er 'bedre' end andet? 

Har i hvert fald en masse spørgsmål, som, for mig, er lidt ubesvaret, skaber forvirring og forskellige typer vampyrer som kan forskellige ting med deres evner =D