Det var markedsdag og solen skinnede fra en sjældent set skyfri vinterhimmel ned over de kolde og stadig svagt isdækkede brosten. Det var ikke fordi markedspladsen kun blev brugt på denne dag om ugen, men i dag var bønderne inde med hvad de havde at tilbyde og blandede deres råb med de mere lokale sælgende. Caitlin bevægede sig afslappet rundt mellem boderne. Det var ikke den rigtige årstid for handel ed frugt og grønt men meget andet end det var blevet fundet frem og budt til salg. Hendes mål for dagen var noget spiseligt til senere og en ny kniv, hvis hun så en der tiltalte hende.

Hendes støvler gav ikke det store lyd fra sig som hun gik, men hun modtog en del blikke for sin påklædning. Nok var kvindelige krigere intet sjældent syn, men hun var langt fra en af dem. Støvlerne var langskaftede og bukserne sad til, jakken skjulte en del, men ikke den synlige kniv i bæltet og ingen kunne fejltage hendes bevægelser for andet end en der var forberedt på det værste. Alligevel virkede hun afslappet og i ro med sine omgivelser. Smil gjorde en del og endu mere som hun gav sig tid og ikke virkede videre målrettet i sin gang. Så gjorde det mindre at hendes blik havde hvilet let på den samme rigmand den sidste time og endnu mindre at hendes skridt havde fulgt hans diskret.

Til hendes blik fandt et velkendt ansigt i mængden og hun indstillede sin fornøjelige jagt. I stedet trak hun sig ind mellem to boder og betragtede den ældre pige med spillende øjne. Amy var altid et møde værd. Bedst dog, når ingen af dem var i byen for andet end ballade. Og det var de ny. Caitlin betragtede den anden kort, forlod så sin plads og tog en omvej rundt om en gruppe af boder til hun stod ud for den anden i mundingen til en gyde og var delvist skjult i skygger. "Ude på ballade, Amy?"

Det var ikke ligefrem noget særsyn at den rødhårede Amy begav sig rundt på markedspladsen. Specielt ikke, nu når der var komme bønder lang vejs fra for at sælge deres sager. Så ville det da være direkte dumt at holde sig fra festen? Amy havde allerede fået tilrevet nogle forskellige punge til sig, med lidt godt i. Og heldigvis var hun ikke blevet opdaget endnu. Det var altid nemmere at finde noget i den store mængde mennesker, og også nemmere at slippe af sted med forskellige sager. Som at sjæle andre folks punge og værdiggenstande. De lagde sjældent mærke til noget, når alle blev puffet lidt til engang imellem.

Dog med et lidt trænet øje, kunne man sagtens se hvad Amy egentlig var. Hendes let lassede tøj, som var forsøgt lappet sammen, og samtidigmed var det slidte tøj også en anelse beskidt. Det eneste, som kunne få folk til at tvivle lidt, var det lange røde og vilde hår. Jo, det var ikke det pæneste hår, da det ikke altid blev redt igennem eller vasket, grundet manglende mulighed. Men det var stadig et særsyn at pigebarnet ikke havde solgt hendes hår, i håb om at få nogle penge. Nu når hun alligevel var så tyng og behøvede føde mere end håret. Men det var en principsag. Amy havde solgt sit hår en gang, og det havde ikke været rart. Hun følte sig nøgen og ussel uden det. Som om hun havde affundet sig med at være et redskab for andre. Hvilket hun ikke var på nogen mulig måde!

Amy slendrede nu, ganske roligt ned af markedspladsen, gennem folkemængden og holdte ikke videre det store øje med folkene omkring sig. Hun havde holdt fokus på en sær lille ting, hun havde fået tilstjålet sig. Hun anede ærlig talt ikke hvad det var. Men hun blev bragt ud af den anden verden, da en velkendt stemme pludselig talte til hende, og hun vendte roligt hovedet i den retning med et drillende smil på læben. ”Er jeg ikke altid det, Caitlin?” Svarede hun med et kækt smil, og selvom den anden tøs var skjult let i skyggerne, følte Amy sig på ingen måde utryg. De havde set hinanden mange gange før og så vidt Amy husker, heller aldrig haft nogen grund til at skulle være nervøse i hinandens samvær.

"Måske nok." Det glimtede muntert i Caitlins blå øjne, som hun kom frem fra skyggerne med den afslappede elegance hun altid bevægede sig med. Det sikrede hende nogle enkelte blikke, men ikke mere end hendes påklædning og hele udstråling gjorde. Sådan var det bare og hun bemærkede det dårligt selv, så længe blikkene ikke blev hængende.
Så smilede hun skælmsk til den anden. "Men så har jeg et forslag du måske kunne være interesseret i..." Hun lod den hænge der, mens hun betragtede den anden varsomt så meget som muntert. De havde kendt hinanden overfladisk gennem en del år efterhånden og hun havde aldrig haft grund til at mistro Amy for at ville stikke hende i ryggen, men derfra og til at stole på den anden var der stadig et stykke. De havde ikke været i bande sammen og de skyldte ikke hinanden noget, så der var altid en undertone de første minutter de mødtes til de fik klarlagt hvor hinanden var.

Caitlin var den yngste af de to, men også enspænderen og den der havde holdt sig mest på afstand og iagttaget. Hun havde aldrig blandet sig i bandernes kampe eller knyttet sig tæt til nogen efter hendes første blev slagtet. Amy derimod havde en bande og en tæt lille en af slagsen, som Caitlin havde betragtet en del. De havde noget sammenhold og loyalitet til hinanden hun ikke havde til nogen. En styrke i antal og i resurser.
Hun tog blikket fra Amy og fandt en rigt-udseende købmand i mængden, som hun udpegede med et lille nik. "Kan du se købmanden i den skøre hat med fjer og den blå vams? Hans pung hænger hænger yderligt, men hans hånd er ved den hele tiden..." Hun så tilbage på Amy med spillede øjne. "Lyst til at se hvad han har i den? Mod at vi deler selvfølgelig..."

Amy løftede spørgende et øjenbryn og stilte sig med hoftet lidt skudt ud til siden og hånden placeret afslappet derpå. Hun kiggede spørgende på Caitlin, som denne stoppede midt i sætningen og lod den hænge i luften. Amy stolede ikke på mange. Der var endda enkelte fra hendes gruppe hun ikke stolede på. Faktisk var det meget sjældent at Amy stolede 100 % på nogen som helst. Måske med 50 - 70 % højest, men kun ganske ganske få stolede hun helt igennem på, selvom deres gruppe var lille og stærk i loyalitet. Nok var Caitlin ikke et trussel for hende, eller nogen hun var usikker omkring, men Amy havde lært, at man hurtigt kunne blive dolket i ryggen på gaden. Ingen grund til at være naiv og blive et lettere offer, ved at være barmhjertig. ”Oh? Fortsæt endelig.” svarede hun meget neutralt i stemmen, med et lille smil var på hendes læber og hun så intenst på Caitlin og ventede tålmodigt. Det lød til at den anden rent faktisk havde noget interessant der kunne gavne Amy. Og så lyttede hun gerne!

Amy fulgte Caitlins blik over mod den rigt-udseende købmand, som var nem at finde i mængden af mennesker og Amys blik, blev mere fokuseret og interesseret i emnet de begav sig ind på. Hendes blik undersøgte ham, ned til pungen der, som Caitlin sagde, hang ved siden, og hånden der lå beskyttende ved den. Nysgerrigheden vågnede prompte, når manden så ud til at være så fokuseret på at holde pungen beskyttet. ”Du har fanget min interesse, Caitlin.. Men hvordan foreslår du, at vi får kløerne i pungen uden at få alle byens vagter på nakken? En mand som ham, har højst sandsynligt livvagter ved sin side, ellers har han været alt for godtruende og naiv med sin lille spassertur.”

"Tre efter hvad jeg har set og en opmærksom gruppe af slagsen desværre... men det gør ham jo kun det mere interessant..." Caitlin havde ladet blikket vandre ud over pladsen og stod ellers nonchalant lænet op af muren ved siden af sig, som havde hun intet andet for end en afslappet samtale med en bekendt og ikke den store interesse i pladsen hun betragtede. Et gammelt kneb, der til tider endda virkede til ikke at tiltrække unødig interesse fra byens vagter der altid var et par stykker af omkring pladsen. "De gode kommer jo trods alt ikke billigt..." Hun havde lidt erfaring med vagter og deres kvalitetsniveauer efter sine år som klatretyv. En nærig mand var det gerne på alle punkter og det gav ofte en nemmere adgang med dovne og eller uopmærksomme vagter.

Byens vagter var ikke så lette at skære over en kam, men så var det jo bare om at kende dem. "Jeg har set Taurus og Jakul på pladsen, men der er nok andre end de to. De virker til at have østdelen dog..." De to byvagter var kendte blandt gadebørnene for at være modstandere af at løbe og lidt for glade for god mad. Caitlin ville dog meget gerne vide hvem der ellers var på pladsen, men havde endnu ikke fået spottet andre. Så så hun endelig til siden og smilede ondt til Amy. "The Rabbits har tre nye på pladsen som også har spottet vores spændende herre... jeg så dem for ikke så længe siden. Skulle vi ikke se om vi kunne aflede opmærksomheden med dem?" Hun havde en ide og det var meget tydeligt. Hun ville dog være helt sikker på at Amy var frisk på at bringe den anden bandes medlemmer i problemer før hun sagde mere.

my rynkede brynene sammen et øjeblik og tænkte situationen lidt igennem, som hun diskret lod sine øjne flyve over pladsen. Så tre var der, og ligefrem opmærksomme. Gjorde ikke denne farlige leg spor nemmere, men Amy havde trods alt ikke mistet interessen endnu. Hun tænkte blot lidt over det. Og forsøgte at danne sig en strategi om hvordan de skulle gribe det an, som hun kom med en mumlende lyd, for at bekræfte hun havde hørt hvad Caitlin havde sat. ”Good point.. Men spørgsmålet er, om man kan løbe om hjørner med dem.” svarede hun som hun strakte sig lidt, for at få musklerne strukket lidt ud igen. Hun havde ikke sovet så vanvittig meget de sidste par nætter.

Amy kom med et hånligt fnys. Taurus og Jakul. Klart. ”Det er sjovt nok også i østdelen at alle madboderne befinder sig. Sammentræf, det tror jeg ikke.” svarede hun med et skævt smil, med et tydeligt kendetegn af lusk og en smule ondt var det også. Amy var ikke ligefrem det man kaldte et ondt gadebarn, men hun gjorde det der skulle til for at overleve, om det så var en smule ondt, det hun begav sig ud i. Dertil var hun heller ikke helt skyg for at håne folk.
Hendes smil faldte dog brat ved nævnelsen af den anden bande. Hele hendes ansigt ændrede sig faktisk til direkte vrede og had mod gruppen. Og det var der en grund til. Hun havde ikke mødt mange af medlemmerne, men deres leder, var noget så flabet en hund, som mente at han kunne klare Amy med den ene arm bundet på ryggen. De to kære gadebørn, have nærmest et ryg for at ryge i totterne på hinanden, hver gang muligheden bød sig. Hun afskyr direkte den dreng. ”Og få dem i fedtefadet? Hvilke tre var det?” spurgte hun en smule hårdt, men var helt klart med på ideen om at få dem i fedtefadet, eller udnytte dem på alle mulige måder for at få fat i gevindsten. Men var det tilfældigvis lederen det gik ud over, ville hun ikke bare finde det praktisk, men også direkte nyde det, med sådan en skadefru at man kunne være bange for at nemisis ville sparke så hårdt til Amy at hun ikke kunne side ned i en måned.

Caitlin havde dovent blikket følgende det mål hende og Amy snakkede om uden at det var tydeligt det lige var de fire mænd hun så på. De skilte sig ud fra mængden, så det lidt opmærksomhed ville ikke være underligt, men for meget var. Hun havde dog spottet andre med samme interesse og havde set hvordan en af vagterne havde naglet et gadebarn til stedet med sit blik alene. Nope, det var ikke billige vagter det der. "Altid.... Jeg har endnu ikke mødt nogen man ikke kunne gøre det ved. Det er blot et spørgsmål om den rette tilgang - og afledning." Hendes smil var alt andet end sødt, som hun lod det glide ud over pladsen.

Så lo hun dæmpet og skævede til siden på den anden pige. "I det mindste er de forudsigelige... tænk hvis det havde været Liam eller George der havde vagten.... du har ikke spottet nogen af dem?" Havde Amy det så kunne de lige så godt afblæse aktionen med det samme. De to vagter var ikke til at spøge med, som de hverken var til at løbe fra eller bestikke. Men værst så havde de en evne til at dukke op, når man mindst ventede det og ødelægge alt det sjove.

Nævnelsen af den anden bande havde en markant virkning på Caitlins medsammensvorne, som hun lidt havde vidst det måske ville. Der var kun ondt blod mellem de to bandeledere og Caitlin var helt på Amys side der. Af samme grund var hendes smil tæt på forventningsfuldt, som hun svarede den anden sigende. "Lederens lille søs', og så to tøser mere hun hænger med. De skal vist bevise deres værd, så de ikke kun er der på hans gode vilje og beskyttelse." De var ikke gadebørn som Amy var det eller Caitlin var blevet det, men børn med familie de stadig boede hos. Det gjorde bare en forskel.

"Men jeg tænkte vi siver ind i mængden når de gør og som de nærmer sig den rige herre råber jeg tyv og lave en scene. Mon ikke mængden hurtigt følger vinket og ser i deres retning?" Hun vidste mængden ville det. Måske var hun ikke klædt som en pæn pige burde være det, men hendes tøj var ikke lasset eller dårligt tilpasset efter fleres brug. Hun lignede en der hørte til på pladsen, som købende og ikke stjælende. Så smilede hun skævt til Amy. "Det burde give dig et frirum til at komme tæt på..." Hun lod resten hænge i luften. Det var en simpel plan med masser af muligheder for at ting kunne gå skævt, men også for at det kunne gå godt. Bedst af alt så kunne more sig samtidig.

Amy kunne ikke lade hver med at smile, mens et lille fnys forlod hende i et svagt hovedryst. Nok kunne alle manipuleres eller snydes, så frem der var den rette tilgang. Det var vel rigtig nok. Men det satte også mange gange tingene i perspektiv. Hvem kunne man egentlig stole på, når det kom til stykket? Alle kunne jo bare benytte den rette tilgang og afledning. Så svært var det faktisk heller ikke.
Men nu havde Amy sat sig i hovedet, at hun godt kunne åbne lidt op for Caitlin uden at føle sig troet. Hun stolede ikke blindt på pigebarnet, men lidt tillid var der da.
”Nej, heldigvis. Rygtet siger at Liam har brækket benet og er ude af tjeneste de næste lange stykke tid. George har jeg ikke set i nærheden.” svarede hun, og gøs lidt ved tanken om de to vagter. Amy ville ikke sige at de var onde, men de var grundige i deres arbejde og hvis man ikke bare passede en lille smule på, så var man fanget i nettet som en anden fisk.

Den dystre stemning i hendes øjne, skiftede over til noget lidt mere modbydeligt, som et skummelt smil kom frem på den unge tøs læber. Nå, så han havde sendt lille søster ud for at lave ravage. Det ville han snart komme til at fortryde. Og hun ville fortryde at hun valgte at følge i sin brors fodspor. ”Tror vi skal havde sendt de små pus grædende hjem til deres patetiske tilværelse.” ytrede hun dystert og glædede sig faktisk mere til at se deres lidelse, end at få fat i nogle penge. Dem som mente at Amy ikke var hævngerrig eller havde en ond side, tog helt bestemt fejl! Hun var udspekuleret i de fleste tilfælde, og havde hun først set sig sur på nogen, forblev det også sådan.

”Lyder som en god plan. De kommer i fedtefadet, og vi får tilegnet os noget velfortjent fra andres lomme.” svarede hun og vidste lige så godt som Caitlin at ting kunne gå skævt. Caitlin havde fordelen ved at hendes tøj ikke var lasset og usselt som mange gadebørns. Amy var heller ikke den med værst tøj, men heller ikke den med bedst. Hun kunne ikke på samme måde falde i et med mængden, selvom hun alligevel var god til det. Hun var mere sårbar, og havde nok også mest at tabe på den her aftale. Men også mest at vinde når det kom til stykket. ”Men bliver det opdaget, skal du ikke regne med at jeg leger helt.” svarede hun i en alvorlig tone. ”Vi kan samarbejde, men i sidste ende er det hver mand for ham selv.” hun mente det, og det var vigtigt at Caitlin også var indforstået med det. Det betød også at det foregik sådan den anden vej rundt. Hvis hun blev snuppet, ville hun ikke havde ondt i røven over at Caitlin stak af. Det var naturligt for hende, så derfor ville der heller ikke komme problemer med hende over det.

"Åh det var da vel nok synd..." kom det alt andet end medfølende og temmeligt tilfredst fra Caitlin. Det var ikke fordi hun ligefrem ønskede ondt for de to byvagter, men livet var bare en del sjovere når de ikke var i nærheden. Desværre betød det jo nok at Georg var ekstra træls at møde når han skulle trækkes med en anden end sin sædvanlige makker. Hun lavede en mental note om at være lidt ekstra forsigtig skulle hun spotte byvagten.
Så lyste hun atter op i et grin, der lovede alt andet end noget behageligt for dem hun havde i tankerne. "Ja, det går virkelig ikke at lade den slags løbe alene rundt. De kunne jo komme til skade...." At bringe de så i fedtefadet og måske endda give dem en tur omkring med vrede forældre bagefter var en uventet bonus til dagen. Ikke fordi hun selv havde fortid med banden de tilhørte, men hun havde set dem og ikke brudt sig om deres måde at være på.

Smilet forblev på hendes læber, som hun nikkede samtykkende. "Nemlig." Med en plan på plads gled hendes blik af sig selv od de tre piger der så ud til at være lidt i vildrede med hvad de ville gøre. Så meget desto bedre, for så ville de formentlig heller ikke have lagt planer for flugt. Slet ikke som den ene så hovent på mængden og udstrålede i den grad at hun følte sig bedre end alle andre. Åh det skulle nok blive sjovt!
Amy's ord fik hende dog til at se tilbage på hende, før hun nikkede. "Selvfølgelig. Ikke helte her - men derfor splitter vi stadig byttet!" Hun havde ikke forventet andet og ville have været ikke så lidt skeptisk hvis Amy havde sagt andet. Caitlin havde klaret sig selv i for mange år til at stole på andre havde hendes ryg. Den form for tillid fik end fanget eller det der var være.

Så nikkede hun som hun så tøserne lidt der fra sætte i bevægelse og gjorde det samme selv. Hendes udstråling skiftede til den for en handlende på udkig efter lidt af hvert og hendes gang blev blødere og mere doven. Som havde hun al den tid i verden hun skulle bruge. Vandrende med blikket glidende fra bod til bod faldt hun i trit bag købmanden til han stoppede ved en bod og hun ved den næste. Da så hun de tre tøser nærme sig, tog hun sig til siden som hun pegede på et silkebånd og stivnede så tydeligt, mens hendes søgen blev mere febrilsk og hendes blik gled til de tre piger der netop da passerede hende forbi. "Min pung! ...!" Hun gav det et øjeblik, før hun pegede på dem og højt råbte. "Tyv! De tog den!"
Hun slap silkebåndet og massede sig efter dem hen mod købmanden, hvis vagter havde spredt sig ud og havde fået det farlige glimt i øjnene Caitlin kendte alt for godt. Deres blikke var på det lille optrin, som købmandens også var og han så sært tilfreds ud med at hvad der skete. Pigerne indså ikke faren og løb mod vagterne som regnede de med at få lov at passere uhindret. Den ene havde endda vendt sig og rakt tunge af Caitlin holdende hende lille lokkepung op hvor den var synlig. Hvor du kunne nogen lige være? Ikke at Caitlin klagede.

En ubehagelig krølle af et smil kom frem på Amys læber, som hun lod en let latter forlade sig. ”Stakkels kræg.” Hun glædede sig ærlig talt til at bringe dem en tur i fedtefadet, så de kunne indse at gadelivet ikke var nogen dans på roser. Det var ikke en hyggelig lille ferie, men faktisk farligt! Og gjorde man sig uvenner med de forkerte, blev det ikke bare lidt farligt, men direkte livsfarligt at lege rundt i gyderne.
Amy nikkede til Caitlin og sendte hende et skævt smil. Det var godt de var enige. Men hvis det nu skulle ske de kom i fedtefadet, var det heller ikke fordi at Amy bare ville kigge på fra en forsvarlig afstand. Kunne hun hjælpe den yngre tøs ud af vagternes klør, så gjorde hun det nu nok også alligevel. Men nu var det slået fast, at ingen af dem legede helte, og delte byttet. Det var heller ikke mere end rimelig jo!

Lige så snart Caitlin satte afsted, gik Amy i en lidt anden retning, for at nå hurtigere frem og mere uset. Hun holdte dog øje med hende gennem øjenkrogen, for at observerer fremgangen. Hun bandt samtidigmed det store buskede hår sammen i en tyg knold og faldt mere i et med resten, til trods for det blodrøde hår, der lidt lyste op. Dog hjalp det også at håret var beskidt, og derfor også havde en let jordlig farve. Hun trængte faktisk til at få det vasket hvis hun skulle være ærlig.
At pigerne simpelthen kunne være så dumme, gled faktisk til stadiet opgivelse frem for morskab. Det var imponerende at de blot tog så let på det, velvidende at der var spækket med vagter omkring købmanden. Der var en grund til at alle vidste de havde en familie ved siden af det her liv. Det havde ikke klaret sig fem dage på gaden med den opførsel ellers! Da vagten ikke flyttede sig og de mere eller mindre braste ind i ham, syntes det dog at gå svagt op for tøserne, hvilke problemer de egentlig havde rodet sig ud i. Amy, der havde ladt som om hun var travlt optaget af at kigge på vare i boden, skævede svagt til siden. Hun stod ikke langt fra købmanden, der tilsyneladende morede sig over den udviklende situation. Sælgeren i boden, så endda ud til at være langt mere optaget af balladen end at sælge sine vare. Hvilket egentlig var perfekt for Amy!
Med en let og nærmest usynlig bevægelse, fik Amy den store pung fri fra købmandens lædderbælte og bakkede let væk, mens hun lagde den forsvarligt og skjult ned i sin taske, som hang ved hendes side, som altid. Derefter fik hun stildt sig et par mændslængder væk fra Købmanden og overværede i stedet situationen, som om den havde fanget hendes interesse, ligesom alle de andres. På den måde, ville folk ikke mistænke hende for at luske omkring.

"Stop dem!" Udbruddet kom højt og indigneret fra Caitlin som hun stormede efter de tre piger i et noget mindre smidigt løb end hun normalt brugte. Der var trods alt ingen grund til at vække mere opsigt end hun allerede gjorde. Slet ikke med noget der satte hende i fokus fra for de tre tåbelige pigebørn. De fortsatte leende og tungerækkende af hende videre mod købmanden til de drønede lige ind i favnen på hans vagter. Folk der reagerede så professionelt som Caitlin havde regnet med og uden mindste dekedar havde fat i pigerne og holdt de fast. Den ene to og den anden en, mens de så afventende på købmanden.

Han havde fået et beregnende glimt i øjnene som Caitlin kom frem. Hun stoppede med glitrende øjne, men før hun kunne sige mere end hun allerede havde, var købmanden gået hen - lettet for sin egen pung spottede hun - og havde taget pungen fra den ledende af de tre tyvetøser, for at række den til Caitlin ed et lille nik. "De burde passe bedre på, unge dame." Der var noget let irettesættende i hans stemme, skønt den var venlig nok og den overraskede hende nok til at hun tøvede let før hun tog imod pungen. "Tak, det skal jeg prøve på fremover, Master...?" Hun så spørgende på ham under hastigt sænkede vipper og modtog et lille overbærende smil til svar. "Baron Grant. Og gør det."

Ved titlen han gav spærrede hun overrasket øjnene op som han forventede af hende, skyndte sig at bukke (eftersom hun var i bukser og ikke nederdel) og trak sig tilbage mod mængden der havde samlet sig. Godt det samme for baronen havde da vendt sig mod de tre uheldige forbrydere og Caitlin havde set smilet forsvinde fra hans læber som han gjorde det. Han var ingen rar mand når nogen kom ha på tværs. Hun ville elske at se hvad han gjorde ved tøserne, men som hun gled ind i mængden og den lukkede sig foran hende med små kommentarer til hende om at passe bedre på sine ting på torvet, foretrak hun nu at komme væk før han opdagede at hendes pung ikke havde været den eneste i spil.

Den stribe af forbandelser der øjeblikket efter lød var nok til at hun var glad for sin beslutning. Adræt smuttede hun uset om tre boder med smil til ejerne og kursen sat væk med et enkelt lille stoppe ved boden med silkebånd hvor hun købte det hun havde set på (og fik tre med som bonus med ejeren havde travlt med at snakke og skæve mod optrinnet bag hende). Hun smilede tilbage, undskyldte sig og forsvandt fra pladsen så ubekymret som hun var dukket op. Hun fandt en vej væk og en vej op, hvorefter hun gav sig til at vente på Amy på et hustag med udsigt til markedspladsen, men hvor hun var skjult for vandrende blikke.

Amy havde været stærkt underholdt af at holde sig på sidelinjen, efter at havde befriet den kære baron fra sin pung. Hun begyndte dog langsomt at sive ud gennem mængden, som pigerne var blevet fanget, og købmanden talte til Caitlin. Hun sørgede dog for at holde øje med at tingene ikke udviklede sig i en forkert retning. Nok var de på egen hånd, og måtte derfor klare sig selv, men det ville da ikke ligge godt hus Amys personlighed, hvis hun bare stak af fra veninden. Hun valgte dog at klatre op af en husvæg, og placere sig behageligt på toppen, med frit udsyn over pladsen, og tilstrækkelig med mærkelige sager, til at holde hende godt skjult for uvedkommene blikke. Hendes øjne låste sig derefter fast på de tre alt for kæphøje tøser, der nu var sat godt i saksen.

Amy fulgte godt med i hvad der foregik, efter at Caitlin var gået fra området, og en stribe af alt andet end venlige forbandelser forlod købmandens mund. Med et hævet øjenbryn og skævt smil, var Amy underholdt og vidste udmærket godt hvorfor han himlede sådan op. Den tunge pung, gemt i hendes taske, var et godt preg hen mon balladen. Hun fulgte dog stadig Caitlin med et halvt øje, som denne klatrede op på et hustag og så ud til at vente. Amy kunne ikke helt høre hvad Købmanden sagde, men det lignede gevaldigt at han udspurgte pigerne, knap så venligt, om hvor fandens hans pung var blevet af! Det var lykkedes dem. Det var rent faktisk lykkedes dem at slippe væk med en fyldt pung, og give skylden til de utaknemmelige tøser, som endelig mærkede tydelige konsekvenser af deres handlinger.

mens udspørgelsen var i gang, satte Amy i let fart for at hoppe over på samme hustag som Caitlin og smilede roligt til hende, som hun luntede let hen til hendes side. ”Godt spillet. Skal vi nyde showet lidt endnu, inden vi fordufter?” spurgte hun og kiggede igen ned på markedspladsen, hvor et panikken skrig forlod stedet, og fangede alles opmærksomhed. Vagterne havde nok taget lidt hårdere fast, og lederpigen begyndte nu at græde som pisket og man kunne høre at hun blev ved med at gentage sig selv. ”vi har ikke taget Deres pung… vi er uskyldige.”, men det var så tydeligt i hele baronens holdning, at han ikke troede dem over en dørtærskel. Og hvorfor skulle han? De var lige blevet grebet i at havde stjålet en andens pung, så deres ord betød ikke meget. Der ville ikke gå lang tid før, at han ville råbe op om at byvagterne skulle komme, anbringe pigerne i arresten og krævede en høj erstatning fra dem eller deres familie for det han havde mistet! Han var mere vred over pungen, end man ville være hvis det blot var penge som befandt sig deri. Selv hvis man var pengegrisk.

Caitlin mødte Amy med et grin, der ikke blev det mindste påvirket af lydende fra mængden under dem eller mere bestemt lydende fra de tre piger, vagterne og baronen i hvis kløer de havde smidt de tre tøser. Det rørte hende ikke det store at rollingerne 8der var nærmere hendes alder end hun ville stå ved) fik en omgang de sent ville glemme for noget de ikke havde gjort. De havde trods alt planlagt det og tidligere lavet numre der havde fået andre i knibe på deres bekostning. "Mange tak!" Hun bukkede affekteret for den anden uden at mindske grinet, før hun kastede et blik mod pladsen under dem. "Lad os lægge lidt afstand til showet og se hvad vi fik. Han virkede lidt for.... ja, kan ikke finde et ord der dækker, men sådan.... " Hun ledte efter ord at sætte på den ubehagelige fornemmelse hun havde fået af at baronen så mere end han skulle og hans vagter det samme. Det var også med at komme væk, før byvagterne ankom og måske var kvikke nok til at høre efter hvem pigerne beskrev havde været til stede.

Så hun så afventende på den rødhårede, før hun fulgte denne væk over tagene. Smidig som den kat hun også var tøvede hun ikke ved spring der ville give andre sved på panden, men fulgte sin medsammensvorne til de var kommet et par blokke væk og til en langt fattigere del af hovedstaden. Først der hvor de begge følte sig sikre og usete stoppede de op. Caitlin gik tæt hen til Amy og så forventningsfuldt på hende. "Skal vi så se hvad den gode baron slæbte rundt på?!" Hun kunne næsten ikke vente. Håbet om krystaller eller andet af let omsættelig værdi tændte en glød i hendes blik som intet andet kunne. Nu var det bare at se hvor heldige de havde været!

Amy kunne ikke lade hver med at komme med et grin, som Caitlin bukkede for hende. Det var tydeligt at de havde lavet noget ballade de burde holde sig ude af, men de kunne jo tydeligvis ikke lade hver. Amy var ikke meget for at indrømme det, men adrenalinen gav altid et dejligt sus i hende. Faren, nervøsiteten og meget mere. Det var et farligt drug for hende, og dertil gjorde pigebarnet jo nærmest alt for penge!
Amy rynkede brynene let, ved Caitlins beskrivelse. Havde han set hende før eller genkendt noget? Måske set Amys røde hår, og hurtigere fingre tage hans pung. Hun fik i hvert fald et ubehageligt sug i maven og var hurtig til at nikke. ”Okay, lad os ligge noget afstand mellem.” hvor meget hun end ville nyde at se afstraffelse af møgungerne på tæt hold, var det vigtigste at de kom i sikkerhed. Ingen grund til at blive jagtet gennem byen, hvis de kunne undgå det. Hun vendte sig fra begivenhederne og satte i løb hen over taget, og tog nogle lange spring. Heller ikke Amy var bange for at tage chancen, da hun kunne læne sig op af sin luftmagi og ikke mindst sin evne til parkour, der helt naturligt også havde gjort at hun var meget smidig. Ikke så smidig som kattemennesket lige bag hende, men ikke mange mil fra.

Amy stoppede først op et par blokke væk, og kiggede sig tilbage over skulderen. Markedspladsen var let ude af syne, og forstyrrelserne der var skabt dernede, så ud til helt at være forsvundet for deres synsfelt, hvilket fik den rødhårede tøs til at ånde lettet op. Nysgerrigheden for pungen kom dog først op i hende, som hun mærkede Caitlin stille sig helt op af hende, med et forventningsfuldt blik. Et smil nåede frem på Amys læber, som hun tog den tunge pung op fra tasken og vejede den i sine hænder, med et undrende blik. ”Den er tungere end jeg havde regnet med. Jeg er imponeret over at han ikke bemærkede vægtforskellen.” kom der undrende fra hende, som hun satte hovedet let på skrå. Forhåbentlig var det værdifuldt! Amy bandt lædersnoren op og fik åbnet pungen.
En hel del af forventningen faldt, da Amy så at den ikke var fyldt med krystaller og andet af værdi. Faktisk så den meget ud slugt ud på det punkt. Der lå en lille håndfuld små ravstykker og vist også et enkelt jadestykke, men det kunne lige så godt være solen der spillede et pus. ”Nå.. ja.. det var ikke meget.” tilføjede hun lidt slukøret, men lod alligevel blikket være fæsnet dernede. Der var en stor nøgle, stor og uden tvivl tung. Amy tog sin tynde hånd derned og fiskede den tunge nøgle op, der var pyntet med alsens indgraveringer. Uden tvivl en form for runer, men hun var ikke helt sikker. Nogle sammenrullede papirer lå tilbage i pungen, som Amy ikke havde skænket så mange tanker.

Caitlin lagde ingen skjul på hvor spændt hun var efter at finde ud af hvad pungen indeholdte. De to havde lavet numre sammen før og snuppet ikke så lidt fra andre, men alligevel var der noget spændende over at åbne op for godteposen og se om Chance havde været med en på roet eller sad og morede sig over det udtryk af skuffelse, der altid vældede ind over dem, når byttet ikke levede op til forventningerne. "Tungt plejer at være godt." Var Caitlins første kommentar før hun rynkede brynene ved det næste og snoede en hårtot eftertænksomt rundt mellem fingrene. Hun kunne slet ikke lide alle de ting der talte forkert op omkring baronen. Hans opførsel overfor hende og de tre piger, hans blikke, hans vagters måder at være på og reagere på og nu at han ikke havde bemærket så tung en pung forsvinde. En pung han vel og mærke havde vogtet en del over.

Tøvende så hun fra Amy til pungen og tilbage igen. "Tror du han kan have lagt noget magi i den så han altid kan finde den?" Det var et luset trick hun havde været udsat for før og som havde givet hende lidt af en forskrækkelse af flere omgange. Ikke at det betød det store, som Amy fik pungen åbnet og afsløret indholdet. Caitlin så en smule skuffet ned i den, som Amy fiskede en nøgle frem og fangede så selv de sammenrullede papirer. Hun havde nok skolegang bag sig til at kunne læse og skrive, men det betød intet som hun så hvad der stod på papirerne. "Ren volapyk.... tror du det er en kode?" Hvis det var kunne de virkelig være på røven. Hun lod papirerne rulle sig sammen igen og stoppede dem tilbage i pungen for at fiske krystallerne op og fordele dem mellem dem. Ingen grund til at lade deres eneste udbytte blive i en suspekt pung længere end højest nødvendigt.

Jo, tungt plejede at være et ganske godt tegn. Det virkede bare for tungt. Som om, at de faktisk helst skulle havde holdt snitterne fra den. Det undrede Amy meget, at baronen intet havde bemærket. Eller også havde han, og lod hende alligevel tage den. Eller også var han bare ikke klar over hvem havde taget den, og da de andre tøser blev angrebet, havde han sprunget på dem efter svar. Det var i hvert fald den konklusion som Amy nåede frem til. Men hun havde naturligvis heller ikke stået foran den store mand, og måtte se ham i øjnene og spille sit skuespil. Men det var lige meget nu. Nu havde de byttet og nu skulle de fanme også se hvad de havde sat nakken over styr for at få fat i.

Amy trak på skulderen. ”Måske.. Eller også har han gjort sådan at den virker tungere end den egentlig er.. Du ved, så han ville bemærke hvis den var væk… Selvom det ikke helt så ud til at virke for ham.” tilføjede hun, og så lidt undrende på pungen. Altså, hvis han havde kastet magi over den, som gjorde at han kunne finde den, så ville de nok ikke være alene i øjeblikket. Han ville kunne fornemme at pungen var på vej væk, gik Amy ud fra, og nok havde startet eftersøgningen i denne retning. Men det var lige meget nu, for nu var pungen åben, og det så sølle ud.

Amy tog øjnene fra den tunge nøgle, og kiggede på de før sammenrullede stykker papir, og rynkede brynene sammen. Alt lignede volapyk for Amy, men det her, så lidt mere kompliceret ud end hvad hun plejede at se. Ikke destro mindre, trak hun på skulderen, med et antræk til et skævt smil. ”Ved det ikke.. Jeg kan ikke læse.” svarede hun ærligt og lod nøglen dumpe tilbage ned i pungen, efter Caitlin havde taget de få krystaller som befandt sig deri. ”Men det kunne være kode.. Men hvilken kode, er så det store spørgsmål.”

"Det lyder nu bare fjollet... og især når han så intet bemærker!" om det noget skeptisk fra Caitlin, mens hun så spekulativt på pungen. Det var jo ikke engang fordi den havde indeholdt noget værd at stjæle! Skuffelsen over dette kæmpede en tabende kamp i hendes sind med mistænksomheden over dette. Så rakte hun ud, tog nøglen og papirerne ud og rakte til Amy, før hun fandt en kniv frem. "Måske er der syet noget ind i foret?" Det var en tanken hun var villig til at følge og som fik hende til at sætte sig ned på hug.

Ganske forsigtigt skar hun syningerne op på pungen og pillede den fra hinanden. Den var lavet af et ganske godt materiale og foret var hvis hun ikke tog meget fejl silke! Desværre var der ikke andet gemt i lagene. "Nåh... kunne have været..." Hun så op på den anden og smilede så skævt. "Jeg kan, men det giver stadig ikke mening.." Hun lagde kniven væk igen, samlede foret op og lod resten ligge, før hun rejste sig og så sig rundt. Der var ingen at se nogen steder på de nærliggende tage. "Nysgerrig efter at se hvad baronen vil med det?" Endnu en gang havde Caitlin fået et glimt af ballade i sine blå øjne, som hun mødte Amy's.

Amy trak på skulderne. Ja, det var nok en smule fjollet at hun havde tænkt den tanke. Men det var ligemeget nu. Der var ikke rigtig noget af stor værdig i pungen. I hvert fald ikke, hvad de to piger ville betegne som værdi. Måske var det bare et spørgsmål om tid, før de fandt noget?
Og det var også der hvor Caitlin foreslog at der måske var noget syet ind i foret. Se det kunne jo sagtens være.
Amy holdte roligt pungen frem foran sig, og sådan Caitlin kunne nå, mens denne forsigtigt skar i sygningerne af pungen, så den blev pillet fra hinanden. Amy lavede en let skuffet grimasse, med et halvt skævt smil. Nå, ja. der var noget ilke i det mindste.

"Det er nok en gode af en art. Sjovt nok.. Men hvor den her nøgle end passer, er der højst sandsynligt noget vigtigt." Amy var naturligvis nysgerrig efter at vide hvad der var denne nøgle åbnede op for. Hvad den gemte på at hemmeligheder. Men hun var også en smule skeptisk. Baronen, var ikke ligefrem rar, og blive fanget af ham, lå satme ikke højt på hendes liste!
Amy løftede et øjenbryn og smilede lidt mere oprigtigt. "Er jeg ikke altid nysgerrig?" påpegede hun med hovedet lidt på skrå og blinkede til Caitlin, hvis ballade i blikket var tændt på ny. Der var heller ingen skjul på, at Amy igen havde fået vækket både nysgerrighed og balladen i sig. "Hvad foreslår du? At vi går tilbage og ser, eller finder en måde at knække koden på?"

Roligt samlede Caitlin den opsprættede pung op fra taget og smilede gavtyveagtigtigt til Amy. "Jeg tænkte vi kunne smide resten her, papirerne og nøglen fra os lidt nærmere markedspladsen og se hvad han gør når han finder det? Det er jo ikke fordi vi kan bruge det til noget..." Hun ville meget gerne se baronens reaktion på den opsprættede pung og at finde det meste af indholdet intakt. Om det ville være lettelse eller noget andet der gik over hans ansigt, for det ville bestemme hvad de to piger måtte gøre for at undgå tre andre gadebørns skæbne.

"Og måske vil han så ikke søge videre efter os? jeg kan huske de tegn der og med lidt ler kunne vi jo lave et aftryk af nøglen?" De var begge udspekulerede nok til at tænke så langt frem i udplyndring af mulige personer og baronen der måtte d have mere af værdi end de få krystaller de havde fået ud af deres anstrengelser. Desuden var hun lige i stødet til at spille en adelig et puds. "Så? Er du frisk?"

Amy kiggede eftertænktsomt på den yngre tøs og et skævt smil voksede frem på hendes læber. Det kunne blive en spændende affære og se hvordan den kære baron ville reagere på det senarie. Det kunne være underholdende, men kunne måske også bringe dem nyttig information på den ene eller den anden måde. Hans reaktion ville i hvert fald hjælpe på det.

Hun løftede let et af de røde øjenbryn og tænkte over sagen ganske nøje. Inden hun nikkede. "Jeg er frisk.. Og for at det ikke skal være løgn, tror jeg faktisk at jeg har noget leer et sted." svarede hun og gav sig til at grave rundt i sin raske der var klart roddet indeni. Hun fik en pakke af trukket frem, der var lidt beskidt, og indeni var der noget knastørt leer. "Vi behøver bare at tilføje vand." sagde hun mest til sig selv og fandt noget frem og fik det tilføjet og gjort leeret mere blødt og muligt at arbejde med.