Soul 30.10.2017 15:24
Varmen denne dag, havde kastet sig ned over sumpen, dog, var alt stadig i skygg, men lugten var det man lå mærke til, varmen havde sat sumpen i gang, både god bevægelse fra dyr og denne varme var skyld i denne duft der spredte sig over området, endnu mere i denne by, byen hvor sumpkentauerne holdt til, denne by mange holdt sig langt fra, var i dag påvirket af denne hede og lugten ville nok holde endnu flere fra den.Beboerne i byen, havde en dag som altid - der var lidt varmt men det var det, lugte var de alle van til, når dommerne var nær, godt i gang eller nær slut. Her, var det efterår år, en varm efter årsdag, det var det. Livet i byen var som man ville forvente i en hvilken som helts anden by på denne størrelse, dog var folk her større, og havde flere ben. Samt, så her var det kvinderne der styret! Mænd var lavere end kvinderne i området.
Jægerne var ude af byen, og var lige nu i gang med at jage en bytte, en stor fed crocodille endda, dog forsvandt deres fokus fra jagten, som de hørte en kæmpe brag.
Fra beboerne i byen var dette meget anderledes, denne rolige dag, denne middag lev pludseligt afbrudt som en klart blåt lys kastede sig igennem byen, nok til at selv bag de fleste vægge ville kroppen selv flytte sine arme op, og skærme imod lyset, som lyse forsvandt, lød et kæmpe brag igennem byen, igennem nærområdet, denne brag rystede ting som stod på border, ting på hylder rystede, nogle af dem faldt.
Her, imellem to huse hvor en bro holdt dem samlet, var også her hvor både lyset og lyden kom fra, nu, var området dækket i røg som langsomt forsvandt som vinden fangede det, her på træet der gik imellem to huse, dukkede det langsomt op, et hul i træet, og omkring var der flere runer og tegninger kendt fra magiske cirkler.
Fra hullet i broen, kom en hånd spontant op, denne hånd var dækket i mudder dom resten af stikkelsen som den kæmpede sig op af dette hul. Et voldeligt sving af armen og den blev synlig, tydeligt en menneskelig hånd, dog med lange klo ligende negle, og nogle få sorte skæld, figuren, der langsomt blev tydeligere og tydeligere var ligende et kvindeligt menneske, både i størrelse og figur. Nu, kæmpede hun imod mudderet fra sumpen der dækkede hendes krop.
En tydelig overvejelse dukkede op i kropssprogets som det ene øjne begyndte at lyse klart rødt igennem mudderet, men først her, faldt hendes blik imod hendes omgivelser, og så tydeligt som det lys der fik hende her til, ændrede hendes aggressive figur sig, til en opgivende frustreret figur, og en suk kunne høres.
Som sukket forlod hende, ændrede alt sig, som en tre meter omkring hende blev dækket af en hvid kold tåge. Den næste meter omkring tågen blev fyldt sne, som langsomt faldt imod jorden, fra træet inde i denne cirkle af tåge, kunne man høre knæk og bryd som det reageret på kulden. Som tågen lettede sig, og temperaturen fandt sit naturlige punkt igen, stod kvinden nu, i meget lidt mudder, da der nu tørret og fryser mudder langsomt blev flået af hende som hun fik fat i det.