En varm brise blæste hen over ørkensandet, som var oplyst af solnedgangens stråler. Ruinbyens faldefærdige mure og tårne hævede sig ensomt over sandet. I den fjerneste ende af den gamle by strakte et gammelt tårn sig mod himlen. Tårnet var i modsætning til mange andre dele af ruinerne ikke faldet sammen, og en snoet udvendig trappe gav adgang til tårnets top.
Dette var nødvendigvis ligegyldigt for den røde drage, der havde taget ophold i tårnet. Dragen var en ung han af arten Rubindrage: en race, der i særdeleshed var kendt for sit hidsige og lunefulde temperament.

Helt ude i horisonten - på sikker afstand af ruinbyen - lå en lejr med adskillige telte og flammende bål. Her holdt nomadeprinsen Abd-Al-Rashid til imens han håbede på, at nogle modige eventyrere, ville tage imod hans belønning og hævne hans søn.