Lugten? Han så undersøgende på hende, mens tankerne kørte rundt i knolden på ham.
" Er det gasserne..? " Han havde godt lugtet til hvordan nogen af de sære underjordiske 'kilder' havde en finurlig lugt over sig, dem havde han dog valg at holde sig fra indtil videre, hvem vidste hvor giftigt dæmonernes væsker kunne være, udover dæmonerne selv..? Selv for en med giftimmunitet som han selv, ville en ny gift næsten altid kræve et par uger eller mere hvor han var sygeligt tilpas. Om end han burde udnytte den stile, anspændte periode her, uvidende om hvornår nyt arbejde ville blive smidt i hovedet på ham.
Han kradsede sig lidt på halsen, mens han nikkede samtykkende.
" Jeg tvivler på at der er mange heriblandt dæmonerne vi vil kunne stole på.. Det giver lidt følelsen af at være ræve blandt ulve... Bare dumpet ned tilfældigt i kobblet.. " Han trak på skuldrene for at få en ubehagelig fornemmelse af sig der fik ham til nærmest automatisk til at se sig over skulderen.
" Og det skulle ikke undres hvis de holder øje med os.. Med at vi viser tegn på svagheder.. "
Han nænnede ikke sige det højt for halvorken, men hvad angik hans egne observationer af Mørkets Lord og ærkedæmonerne, ville det næsten kun være et spørgsmål om tid før ærkedæmonerne fik en laverestående dæmon til at tage livet af Lorden... Hvis ikke de selv drænede hans sjæl, eller hvad end der nu var i de omvandrende knogler, og på den måde genvandt deres frihed.
'' Det er et farligt sted Asha..?" Navnet lød en smule tøvende, som han stadig ikke var helt sikker på om det var rigtigt til den grønhudede, men hans hjerne blev insisterende på at det var noget hen i den retning.
'' Og jeg tvivler på at det vil blive mindre farligt, og fjendligt over tiden. Dæmonernes hjemland.. De hersker... Eller.. herskede..? Her.. I al fald indtil Herren kom og åbnede for portene. ''
Han nikkede tankefuldt, mens hans øjne skævede rundt efter flere fremmede vækster som han kunne eksperimentere med nede i kælderen.
Den dunkle belysning generede ham ikke. Som sortelver var han vandt til mørket, vandt til kulden den medbragte. Hvilket fik Kzar Mora til at virke sært genkendeligt, om end han ikke havde været der før i sin lange livsalder.