Det var ganske få dage siden Mørket og Lyset havde kæmpet om Hovedstaden, og sydvejen var stadig forholdsvis øde, især på denne tid af døgnet, hvor den kølige aftenluft krævede, at man havde tilstrækkeligt med varme klæder. Det var stadig ganske få nætter, der forekom frost, især så langt sydpå, men Nika var alligevel rykket tæt på ilden ved det lille lejrbål hun havde tændt.
Sydvejen lå lige i nærheden, men en lille lund af grantræer lå mellem dem og lejrpladsen, og Nika følte en vis sikkerhed, som granerne skærmede hende fra omverdenen. Hendes lugte og høresans var desuden i stand til at opfange folk på lang afstand, men hun regnede ikke med at møde nogen på denne tid af døgnet.

Hun havde holdt sig på lang afstand af kampen, landets politiske affærer var ikke noget hun blandede sig i, og egentlig foretrak hun bare fred og ro - ligemeget hvem der sad på tronen. Selvom hun egentlig var ganske godhjertet, følte hun ikke den store kærlighed til Lyset, som i mange år havde jaget hendes art.
Hun rakte hænderne en smule frem mod bålet for at varme dem, mens duften at stegt hare bredte sig i luften. Dyret havde hun nedlagt med sin bue tidligere: våbnet, der nu stod lænet op af resten af hendes oppakning. Over hende lyste halvmånen: det ville heldigvis endnu var et par uger, før forbandelsen endnu en gang tvang hende ind i den dyriske varulveskikkelse.

Hatten var på skrå og den dækkede hans gule øjne dog kunne han stadig selv lige se ud af en lille revne der var i hatten, han havde trukket hætten godt op om halsen sådan man næste ikke kunne se hans ansigt, Toretto havde ikke deltaget i nogen form for kamp han havde blot placeret de forskellige steder uden at rører på sig, og dog han havde nok lige hapset et par stykker som alligevel lå og var ved at dø, dog var havde han aldrig smagt den sødhed og frisk hed han havde fået ved at stoppe op og drikke blodet fra en elver.

der gik ikke længe før han så et lille glimt af noget lys, der var godt skjult væk og der gik heller ikke mere ind 2 sekunder før han med hans hurtighed nærmest var der henne, han stille sig op af en af store grantræer hvor på han stod og betragtede den person som han havde fået øje på, som var i gang med at tilberede sit måltid, og lugten af det tilberedte dyr gjord at Toretto ikke kunne lugte varulvens kraftige duns, for selvom personen var i menneske form vil Toretto altid kunne lugte om en person var en varulv, for efter så meget tid med Miranda så er det meget nemt for ham.

" er det ikke dumt at sidde i disse tider her ude helt alene, " sagde han med hans helt egen lumske og kuldegysne stemme, dog havde han set at personen havde en bue, men lige nu var hun blot et offer for ham, et let måltid for en ting var sikkert Toretto var sulten og det var ikke dyret hun stegte han vil have.

Den knitrende lyd fra bålet overdøvede til at starte med lydene af den fremmedes bevægelser, men der gik ikke længe, før Nika opfattede, at hun ikke længere var alene: Hun rejste sig hastigt og greb buen, idet hun stirrede ud i nattemørket.
Hun kunne ikke se skikkelsen særlig tydeligt, som han stod op ad grantræet, men hun kunne lugte ham. Med sine fortræffelige lugtesanser var det ikke svært for Nika at fornemme den lugten af blod, der hang ved manden, på trods af duften af haren, der stadig hang over bålet.

"Jeg færdes altid alene." Svarede hun. Hun kunne ikke lide tonefaldet i hans stemme, han lød som en mand, der kunne finde på at gøre enlige rejsende som hende fortræd. Hvilken type menneske, hvis han da var et menneske, luskede også rundt alene så sent på aftenen i disse tider?

Et smil kunne ikke ses på ham men det kom frem, da han så hun trak sin bue " er det ikke dumt at sigte på nogen man ikke ved om er der hvor man sigter" blev der sagt i det samme tone fald, og med han hurtigheds evne rykkede han sig til et andet sted og gentog " er det ikke dumt at sigte på nogen man ikke ved om er der hvor man sigter " og blev ved med at forsvinde igen til et nyt sted for at gentage hans ord, men mest af alt for at forvirre hende.

Efter nogle minutter med ordrene som fløj igennem luften blev der stille, og det var ikke en stilhed af at han ikke var til stede mere, men en stilhed af det er din tur nu og der gik heller ikke mere ind et sekund før Toretto stod lige bag Nika, " du burde virkelig ikke være alene sådan en nat som denne, du kan ikke vide hvilke type mennesker man støder på " hvis hun vende sig om vil hun blot se Toretto med hatten på hovedet som dækker hans gule vampyr øjne.

Der var mange lugte omkring bålet så det var stadig ikke gået op for ham at hun var en varulv, og med dem så tæt på hinanden var hendes magiske evner blokket.

"Jeg sigter ikke på nogen .. endnu." Nika stod med buen i hånden, men pilekoggeret lå stadig på jorden. Manden kunne åbenbart ikke se hende tydeligt nok, hvilket hun satte pris på: det betød at han heller ikke kunne sigte på hende med noget.
Hun snurrede hastigt rundt på stedet, da manden lige pludselig bag ham. Hun betragtede ham med sammenknebne øjne: blot en mand. Selvom hatten skjulte en god del af hans ansigt. Hun bakkede et par skridt baglæns - endnu ikke sikker på, om han ville hende ondt. Hans opførsel antydede dog, at han ikke blot var ude på en venlig snak over lejrbålet.

"Hvorfor er du så selv alene?" Hun snusede en smule ind, men af en eller anden grund, kunne hun ikke helt fange lugten af manden længere, og hun mærkede en urolig følelse i brystet, som hun stirrede på ham.

At hun ikke sigtede på ham eller nogen betød intet for med hans hurtighed ville han kunne, gribe en pil eller bevæge sig væk fra den, han smilte kort da hun spurgte hvorfor han var selv, han løftede op i hatten sådan man kunne se hans gule vampyr øjne " for at kunne finde de offer jeg skal slå ihjel, når jeg er sulten " sagde og skummelt og smilede sådan hun ville kunne se hans spidse vampyr tænder.

" og tro mig de pile virker ikke på mig, og jeg vil nå at knække din hals før du for spændt den bue " blev der sagt med en rolig stemme, for han følte altid at han havde de bedste kort på hånde, men han havde dog ikke endnu opfanget duften af hende, hvorfor vides ikke.

Toretto gik tættere på hende jo mere hun tog skridt tilbage, for han skulle nok komme tæt nok på hende hvis han virkelig ønskede det, men lige nu ville han blot lege en lille leg med hende.

En rynke viste sig mellem Nikas bryn. Blodsuger.. Det forklarede lugten af død, der for et øjeblik siden havde været omkring manden, selvom den nu af en eller anden grund forekom værende forsvundet. Nika havde ikke den store erfaring med vampyrer - Hun havde mødt enkelte, men hendes og deres slags gik dårligt i spænd.

Man skulle ellers tro, at vi kunne forstå hinanden, begge forbandede.. Tænkte hun, men manden foran hende virkede komfortabel med sin vampyriske form, og hans snak om at slå et offer ihjel, fik hende til at overveje, om han virkelig nød at drikke blod.
"Og er jeg dit offer for i aften? .. Du har ikke slået mig ihjel endnu, selvom du virker så sikker .. eller leger du bare med mig?" Nikas spinkle stemme var det eneste der brød aftenstilheden. Hun håbede at hun kunne holde vampyren hen med snak, ind til hun fik lagt en flugtplan. Havde hun været i stand til at skifte over til sin varulveform på kommando, ville hun måske have en chance mod ham i nærkamp, men der var endnu lang tid til fuldmånen, og hun måtte i stedet nøjes med sine egne, menneskelige egenskaber.