Det er koldt og blæsende udenfor, klokken er næsten ti om aftenen. Undervisningen er længe overstået og de fleste elever og professorer har trukket sig tilbage til deres gemakker efter dagens overdådige måltid. Skolen med dens tårne er næsten henlagt i mørke, bortset fra de enkelte steder, hvor lyset trænger ud af vinduerne i de elevers værelser, der har hengivet sig til deres sen studier eller andre aktiviteter. Specielt et sted på skolen er mildt oplyst, professorernes opholdsstue.

Hele rummets vægge er udsmykket af gamle træfigurer, der danner en mindre historie om Krystallandets fortid, samt de stolte racer og væsner. Der er højt til loftet og gulvet var lavet af sort marmor. Der ligger bøger og skriftruller ud over stort set alle borde i rummet, efterladt af professorerne. I loftet er der flere store, gyldne lysekroner og rundt omkring i rummet er der store, blankpoleret træborde med stole, og for enden af rummet er der en stor tændt kamin, der giver rummet et varmt, rødligt skær. Omkring den er grupper af sofaer, men den bedste plads er lige foran kaminen, i to høj rød polstret lænestole med guld ben, placeret oven på et flot bomuldstæppe i smukke himmelblå farver. Ved siden af lænestolene står der små borde, hvor der ligger endnu flere bøger og skriftruller. På den ene store røde stol sidder Professor Maia, travlt optaget af en bog. Hun ænser end ikke kammerherren på skolen, forlade sin plads i stolen foran hende og ønske hende en god nat, inden han efterlader hende til sig sine egne tanker i den store opholdsstue.

Et brændestykke knækker i kaminen, så ilden sprudler og gløderne stiger op og forsvinder i skorstenen. Maia ser eftertænksomt op fra hendes bog om Mørkets historie, femte bind ud af ti. De intens brune øjne, med rødligt skær ser ind i den varme ild der fortærer brændet. Hun krydser sine ben så snittet i hendes højre side af kjolen blotter noget af hendes ben, og sukker træt inden hun atter læner sig tilbage i stolen og begraver sig selv i bogen.