Khiles tempel var simpelt opført og nærmest nemt at overse blandt nogle af de mere prangende tempelbygninger. Indenfor var der dunkelt, og man skulle være her et stykke tid for at lade øjnene vende sig til mørket. Hundredevis af små stearinlys hvis flammer havde en lettere grønlig nuance var den eneste kilde til lys inde i templet.
Shadye sad knælende foran Dødsgudindens alter. Der var opført en statue af gudinden her ved alteret: en kvindeskikkelse svøbt i klæder med ansigtet dækket af en helmaske. Der var ingen, der så Khiles ansigt, før de selv kom til hendes rige.

Nogle gange længdes Shadye selv efter Dødsgudindens rige, men der var endnu så meget at foretage sig her blandt de levende, tænkte hun, som hun rejste sig og tændte en røgelsespind, som hun placerede den på alteret. Hendes lange, mørkerøde hår faldt løst om hendes skuldre og hun var iført en klædedragt af mørkt læder under sin simple rejsekappe.
Vis mig vejen, Khile... Hun så op på Dødsgudindens ansigtsløse skikkelse. Bag hende bevægede et par præstinder sig gennem templet: de var klædt helt i sort og selv iført hvide helmasker - Dødsgudindens symbol for dem, der tjente hende i livet.

Khiles tempel var ikke noget som Isari templet, men blot et simpelt opført tempel som stod i skyggen for de mere prængende templer i den hellige bydel. Men det var heller ikke noget der var nødvendigt for Khile, der er ikke nødvendighed for at skabe den opmærksomhed som de andre guders templer. De mange stearinlys, som var den eneste kilde til lys i templet, lyste det hele godt op. Det var ikke tit at folk kom til templet, mange gange var det fordi folk havde forvildet sig ind i templet, når de ledte efter et andet, men det hændte da også at rigtig troende kom ind i templet og ellers var det egentligt bare præster og præstinder som havde deres gang i templet.

Dagen i dag var en af de dage hvor en troende havde søgt ly i templet, og måske ledte efter de svar som hendes gudinde nu kunne komme med. Sehnix trådte ind i templet med en kurv med nye røgelsespinde, samt andre dele som de troende brugte når de sad og bedte i templet. Sehnix kiggede hen på den bedende kvinde, det var ikke første gang Sehnix havde set kvinden herinde, men mere vidste hun ikke om hende.

”Finder du svar på dine spørgsmål?” Hun kiggede spørgende hen på kvinden i rejsekappen.

Shadye holdt langt mere af enkeltheden her i Kile-templet, end den prangende Isari-katedral. Dette var en gudinde, der ikke havde behov at omgive sig af symboler på rigdom og magt: over for dødsgudinden var alle alligevel ens.
Og så var der stilheden. Kiles præstinder udførte som regel deres arbejde i stilhed, og Shadye var her i templet i stand til at være alene i stilheden. Nogle gange hørte hun dæmpede stemmer, andre gange var der komplet tavshed i hendes hoved. Som hun knælede foran alteret og så op mod statuen, der repræsenterede den maskeklædte gudinde, var der dog et lille håb om, at gudindens stemme ville bryde stilheden i hendes hoved.

Et splitsekund troede hun faktisk, at det var Kile, der havde talt til hende, men et hurtigt blik rundt afslørede, at en af Kile-præstinderne var kommet hen til hende. Hun havde ikke før talt med nogen, når hun opholdt sig her i templet, og hun rejste sig hurtigt, imens hun gjorde et kort buk med hovedet foran den maskeklædte.
Dødsgudindens præstinder var nok nogle af dem, Shadye respekterede mest i denne verden. "Ikke endnu, men måske har jeg heller ikke spurgt de rigtige spørgsmål." Svarede hun med et blidt smil. Der var intet ved præsindens skikkelse foran hende, der afslørede, hvem hun var, men det betød ikke noget. Gudindens tjenere var her ikke i form af deres race - de var her kun for at tjene Kile.

Sehnix brugte nærmest al sin tid I Kile templet, det var jo ligesom som at det først var efter hendes død at hun havde fundet mening med livet, en mening som Kile havde givet hende dengang hun døde af pest og hun brugte meget tid på at gå og tænde de mange lys som hele tiden brændte i det ellers meget mørke tempel. Mange af de, ellers få besøgende, kom også for at være i stilheden og søge svar på deres spørgsmål, men nu hvor der ikke kom så mange og det mest var i de andre templer som besøgende kom, for hvem ville egentligt opsøge dødens tempel? Andre en folk som måske søge svar fra venner eller familie som havde forladt dem for tidligt.

Det lod til at hun havde skræmt sin gæst, hvilket bestemt ikke var meningen, men nogen gange var det bare dejligt at lukke lidt ord ud. ”Åh, du må undskylde hvis jeg skræmte dig, min kære pige” Hun kiggede ud af øjenhullerne i sin røde maske som dækkede hendes ikke eksisterende ansigt, ”Mhh..” sagde hun mumlende, ”Ja, de rette spørgsmål, det er spørgsmålet” stadigvæk mumlende forsatte hun stille, ”Jeg skal ikke forstyrre dig i din søgen efter den rette vej” Hun vendte sig rundt og gik over for at tænde et par lys som stod ved et lille alter for enden af rummet.