Åben tråd - Overnatning

Theodore la Bastille

Theodore la Bastille

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 164 år

Højde / 181 cm

Theodore 31.05.2014 12:27
Solen stod lavt over bjergene. Skyggerne lå allerede lange og dominerede med deres kulde og mørke. Om under en halv time ville den sidste sol være blevet kvalt bag bjergene og mørke og kuld ville blæse over sletten til solen stod op på ny næste morgen.
At krydse issletten var ikke noget man gjorde nemt og om natten eller når vejret slog om kunne det betyde døden ikke at komme i ly. Theodore var klar over dette og havde derfor beordret at gæsteværelser på Corgade Keep blev gjort klar til den eller de der havde et ærinde der krævede at de måtte krydse issletten eller i det mindste bevæge sig ud på den for en tid. En beboer fra den lille by Monmouth, havde via sine evner informeret ham om at han skulle forvente besøg når solen ville gå ned. Det skete et par gange om året at han måtte lægge hus til overnattende fremmede der havde brug for ly og varme og selvom det ikke var en favoritting måtte han acceptere at det var en nødvendig konsekvens at bo herude og kunne være rejsenes eneste mulighed for overlevelse.
Trinity

Trinity

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 85 år

Højde / 174 cm

Trinity 05.06.2014 16:50
I lyset fra solens sidste stråler bevægede Trinity sig op ad stien der førte til Cordage Keep. Sneen knasede under hendes fødder og skyggerne faldt lange og tunge omkring hende. Hun stoppede et øjeblik for at rette på sin oppakning, slog sin hætte tilbag, og lod en behandsket hånd glide gennem sit røde hår. For øjeblikket var hendes dæmoniske træk skjulte - både horn og vinger var trukket tilbage - da hun fra erfaring vidste at dæmoner sjældent fik en varm velkomst. Heller ikke hendes tøj, simpelt rejsetøj af læder og ulvepels, røbede at hun var medlem af de infamøse Mørkets Krigere. Hun havde fået til opgave at jage ned og eliminere en varulv der havde deserteret fra Mørkets Hær. Selvfølgelig havde han valgt at gemme sig i bjergene der omringede Issletten, og havde derved sendt Trinity ud på den koldeste og mest besværlige jagt hun nogensinde havde været en del af.

Men ordrer er ordrer, og her stod hun altså. Hendes blik fandt det store palæ der dominerede udsigten. En af handelsmændene i Monmouth havde fortalt hende at herren af Cordage Keep var en venlig mand der før havde budt fremmede velkommen i sit hjem. Trinity håbede handelsmanden havde ret, for ellers kunne det blive en rigtig farlig nat. Hun hankede op i sin oppakning og satte i bevægelse igen, og kort tid derefter stod hun foran porten, hvor hun løftede dørbankeren for at lade sin tilstedeværelse være kendt.
Theodore la Bastille

Theodore la Bastille

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 164 år

Højde / 181 cm

Theodore 08.06.2014 19:16
Selv om der lige akkurat var tjenere nok til at åbne døren foretrak Theodore selv at gøre dette, på trods af hans titel og vigtighed. Dog kun når borgens gæst var en ganske ukendt person der havde brug for ly. Alle slags kunne komme i den situation, han var klar over dette på samme måde som han var klar over at han kunne lukke en morder eller andet uhumsk ind. Så insisterede han at se dem, inden de blev lukket for langt ind og han kunne henvise dem til stalden eller tjenestefolkenes gemakker.
Porten sad altid i spænd. Vejret fik træet til at give sig og den knirkede modvilligt da han fik den åbnet så han kunne se hvem der havde banket på. Med en dømmende mine mødte han hendes blik og så vurderende på hende. Hun skulle ikke tro at hun var velkommen. Hun var accepteret og til dels tolereret, så længe det var nødvendigt og så snart solen havde varmet vejret op, skulle hun videre. Mæt og varm. Det var hvad han ville gøre for hende.
"Velkommen.... Er der andre end dig?" Han skævede bag hende. Hvis ikke ville han gerne have porten lukket igen. "Ingen hest?"
Trinity

Trinity

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 85 år

Højde / 174 cm

Trinity 09.06.2014 02:12
Et enkelt hævet øjenbryn var det eneste der afslørede Trinitys forbavselse over manden der skubbede porten op. Her havde hun forventet en tjener og i stedet fået herren af huset i egen høje person. Mandens udseende stod i stærk kontrast med omgivelserne han kaldte hjem - hvor det snefyldte landskab var barskt, koldt og gråt, var denne elver velplejet, varm og farverig. Dette var mildest talt ikke hvad hundæmonen havde ventet af en mand der var bosat på kanten af Issletten hvor man fandt noget af det mest nådesløse klima Krystallandet havde at byde på.

Der gik et øjeblik før hun registrerede at han havde stillet hende et spørgsmål, og endnu et øjeblik før hun fik samlet sig om at besvare det. "Nej M'lord, det er kun mig og mig alene," svarede hun med et lille, næsten beklagende, smil. "En hest er desværre mere end jeg har råd til," fortsatte hun. Egentlig havde hun fået sin hest opstaldet i landsbyen før Monmouth, men hun kunne ikke just fortælle denne elver at hun var på vej op i bjergene, og at hendes vinger derfor var noget mere praktiske end en hest. "Mit navn er Trinity."[/color] Hun så ikke rigtig nogen grund til at opgive et falsk navn, da hun endnu ikke havde skabt sig et navn indenfor Mørkets Hær. Hun bukkede en anelse for elveren da hun præsenterede sig, men det var begrænset hvor meget høflighed oppakningen tillod. "Jeg hørte i landsbyen at De måske havde et varmt måltid mad og en seng for natten?" Hun kiggede op på manden der stod og betragtede hende med en dømmende mine. Eugh, hun hadede virkeligt elvere. En følelse der selvfølgelig ikke blev reflekteret i de gyldne øjne, som hun ventede på at blive lukket ind.
Theodore la Bastille

Theodore la Bastille

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 164 år

Højde / 181 cm

Theodore 10.06.2014 14:12
Det beroligede ham at det at det var en kvinde der stod i døren og ikke en af de mænd der havde flere våben end de have tøj på kroppen. At hun var høflig, og især ydmyg, hjalp også kun på det hurtige førstehåndsindtryk og han besluttede stille at hun kunne få lov til at sove i gæsteværelset og ikke i stalden. Han nikkede forstående og trak porten op, så hun kunne komme ind.

"Så kom ind. Du har hørt rigtigt Trinity. På de her kanter er det desværre en nødvendighed at stå hinanden bi. Vi har allerede sørget for en seng og varmt mad, hvis det ønskes..." Klar til at lukke efter hende lod han hende komme ind og så en sidste gang ud over de ufremkommelige nord, der lå lige op til hans dørtærskel. Han forsøgte at undgå at få hendes lugt op i næsen. Hvad ville det nytte at sørge for et bad til hende, når hun ville skulle have det samme tøj på? På den anden side ville det holde sengen mere hygiejnisk.

”Et ønsket bad vil være koldt. Vores ressourcer er begrænset.” Og blev ikke spildt på folk som hende. Her var det kotume at selv tjenestestaben tog kolde bade. Varme bade kunne de tage i deres fritid.
Trinity

Trinity

Krystalisianer

Neutral Ond

Race / Dæmon

Lokation / Omrejsende

Alder / 85 år

Højde / 174 cm

Trinity 16.06.2014 18:39
Heldigvis var den spraglede mand forholdsvist velkommende, og Trinity glædede sig til udsigten ved at kunne sove i en varm seng og få et ordentligt måltid mad i maven. For de luksusgoder kunne hun godt udholde at bære masken som høflig (og selvfølgelig ganske uskadelig!) rejsende indtil morgendagen. "Ja det er jo ikke ligefrem i et venligt klima De har valgt at bosætte Dem, M'lord,"[/color] kommenterede hun med et lille smil, "Jeg takker som byder, en varm seng er en sjælden ting for en rejsende på disse kanter."[/color]

Hun bevægede sig forbi elveren og ind gennem porten, og det var med et lettet suk at hun efterlod sneen og kulden bag sig, og lod den varme luft omslutte sig. Med en håndbevægelse børstede hun nogle snefnug væk der var landet på hendes pande, og vendte sig mod elveren. "Hvis det ikke er til for meget besvær ville et bad - selv et koldt et - være dejligt,"[/color] svarede hun taknemlligt, mens hun ventede på at han endte førte vej eller fortalte hende hvorhen hun skulle gå. "Hvad er Deres navn forresten, M'lord?"[/color]
Theodore la Bastille

Theodore la Bastille

Krystalisianer

Retmæssig Ond

Race / Skovelver

Lokation / Omrejsende

Alder / 164 år

Højde / 181 cm

Theodore 20.06.2014 23:10
Theodore betragtede på ny gæsten med den blanding af høflig afsky i et blankt ansigt. En af de tjenende vil vise dig vej til det værelse der er gjort klar. Det ligger i deres afdeling. Dørene mellem deres afdeling og selve Cordage Keep er låste og kun få af dem kan komme igennem. Så hun skulle ikke tro at hun kunne berøve dem i løbet af natten. Hvilket også ville være dumt, for så mange steder at løbe hen var der heller ikke heroppe. Mit navn er Grev la Bastile. Gør dig nu klar og når du har badet og er frisk kan du holde mig med selskab, når vi spiser og du kan fortælle mig om hvad du laver heroppe." Ordren blev leveret i en silkebrød stemme der havde lært at man kom længere med venlighed end noget andet. At de spiste sammen betød også at den mad hun ville få serveret ville være bedre end den hun ville få at spise sammen med tjenerne eller i det lille værelse der mindede mest om en celle, så spartansk som det var indrettet. Også selvom sengen var blød og værelset var varmt.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack
Lige nu: 1 | I dag: 10