En svag søjle af lys skubber sig fri fra kanten af en sky og lyser markedspladsen op i en betrygende klarhed.
Midt i det travle liv, de råbende handelsfolk og modkæmpende, diskuterende kvinder befinder Irren sig lidt fra midten, med en hånd over ansigtet for at skygge for lyset. Med et smil kigger han ned og omkring sig, hvorefter en ældre herre vinker ham med sig. I et let traven følger han med, hans kentaur bagparti fyldt med last som han tydeligvis hjælper med at transportere for den gamle mand. Det er først foran en købmandsbutik at de stopper og Irren bliver sat til at sætte de forskellige tasker og kasser ned imod murstens muren til en juvelbutik, som ser lige så gammel ud som manden han hjalp.
Efter kentauren var færdig, fik han et par stykker rav som betaling som blev taget venligt imod med et respekteret nik. Irren gik så tilbage imod centrum af pladsen og kiggede sig omkring for at se om han kunne finde andre han kunne hjælpe, eller med et opslag med ledige jobs. Hans store kentaur krop tog meget af pladsen, og diverse hvide mærker hans overkrop var dekoreret i træk meget opmærksomhed til sig. Så det var naturligt at Irren stod meget ud fra mængden, med et undrende og udforskende blik på omgivelserne.