Som Mason sad på stenen og nød godt af vejret kunne han ikke lade være med at lade et smil trække i hans ene mundvige. Solen var rar og barmhjertig i dag, den var ikke for kraftig eller for svag. Tankerne tumlede stadig rundt i hans hoved, men han ville ikke have meget imod at slå sig ned her. Dog blev hans fredelige overvejelser snart afbrudt af lyden af klove og postyr i græsset fra et dyr, der højest sandsynligt løb for livet, og fik ham til at vende hovedet mod lyden. Lugten af en hjort nåede hans næse før dens skikkelse dukkede op for hans grønne øjne. Han studerede hjorten og følelsen af hans sansers opvågning var næsten nok til at få ham op at stå for at se hvad hjorten ville gøre. En anden lugt blandede sig dog hjorten og hans kneb let de grønne øjne sammen. Varulv. Ingen tvivl om det, han havde haft den fært i næsen mange gange før, men mindes ej at have haft lige præcis denne fært, som mødte ham nu. En pil fløj gennem luften, fangede hans opmærksomhed, og sank ind i hjorten med en hul lyd. Lugten af blod sneg sig ud i luften.
En kvinde, der måtte være ejeren til den fremmede varulve fært, dukkede op og slukkede livet helt for hjorten, inden hendes øjne blev vendt mod ham. De grønne øjne bar et køligt og en anelse hårdt skær, da de først mødte de klare blå øjne, hun besad. Han rejste sig og gik mod den fremmede. Han bar stadig sin lettere dominerende, stolte holding, som han studerede hende. Var hun den han søgte? Hun var den eneste varulv han var stødt på her i området, så hvis det ej var hende, da kunne hun måske pege ham i den rigtige retning. Mason kunne virke en smule intimiderende med sin holdning og kølige aura, for ikke at forglemme de mørke klæder, der dækkede over en brynje, der stadig bar en let, sødlig duft af den gamle ejermands blod.. Hans hoved gledpå sned og han så ned på hjorten. Ganske fint drab og dyr. "Godt nedlagt.." Hans stemme var stortset en blot en blanding mellem en mumlen og hvisken, den bar heller ej videre følelser bag ordene. Hans skovgrønne øjne fangede nu hendes klare, himmelblå øjne. "Kender du noget til rygterne om Ulvehøjen, der er i omløb i øjeblikket?" Hans stemme bar stadig en kølig og rolig tone, men havde en undertone af interesse og ligefrem venlighed. Man ville helst være på god fod med ens fremtidige 'familie'..